The Change(Irissa)

Tid: 24.30
Omgivelser:En stor flot lejlighed med mange rum og gammeldags antikke møbler
Vejret:koldt og snestorm udenfor


Han efterlod hende i hans seng i det hun han havde købt. Han tog hurtigt ud og slog et menneske ned. Hun ville sikkert være sulten når hun vågnede. Han bandt mennesket nede i kælderen og satte sig ved sengen og ventede på hun vågnede. Han satte sine arme over kors og ventede. Han ville ikke være en skaber der bare forlod hans skabelse. Han ville lære hende alt der var at lære. Hun var værdig til det. Hun havde kæmpet og selv om hun ikke havde vist ham ære så havde hun beholdt sin egen og det respekterede han. Han havde endelig forvandlet en person til vampyr og så var det en da en Jæger.

Irissas hår hang ned over hendes ansigt, hun lå bare helt stille og sagde ikke en lyd. Lige pludselig satte hun sig op i sengen med et gisp, hun så på Bal og så hurtig som lynet havnede hun over ved væggen som var en del længere væk fra ham. Hendes blik flakkede og hendes øjne var gået fra at være brune til røde. Hun kunne mærke hvordan hendes hals knurrede sig sammen så tør som den var.
Irissa havde aldrig været bange, men lige i dette øjeblik kunne man tydeligt se at hun ikke var helt på toppen. Hun vidste ikke hvad der var sket, og hun vidste heller ikke at hun var blevet forvandlet, men hun kunne mærke at hver evig eneste muskel i hendes krop spændte. og at der var noget der var helt galt.

Han blev bare siddende i stolen. Hans sorgmodige blik kiggede op imod hende. ’’ Havde jeg efterladt dig… Så var du død.. Du kæmpede bragt.. Jeg gav dig nattens kys som gave for din kampånd.. Du skal vide at jeg ikke kan lade dig slippe væk.. Flygter du.. Dræber jeg dig og som din skaber vil det ikke være svært for mig ’’. Han rejste sig langsomt og satte sine arms over kors. ’’ Du kan hade mig.. Men så begå selvmord, for du var død alligevel.. Eller du kan takke mig.. Og når jeg er færdig kan du fortsætte med dit arbejde hvis det er det du ønsker.. Men du vil lære fra mig.. Du vil lytte til vores love og regler ’’. Han var bundet af ære og de gamle Vampyr love og han blev nød til at forklare hende dette. Derfor sagde han som han gjorde. ’’Din krop hungre… Hungre efter blod ’’.

Irissa så på ham, hun var rasende, hendes øjne lyste og den røde farve i hendes øjne stirrede på ham. Raseriet stod langt ud af hende. Hun trak vejret tungt. "jeg vil aldrig drikke blod.. fra et levende menneske!" sagde hun vredt.
Hun rejste sig op og vendte om, hvor der var et spejl, hun så på sig selv, den blege hudfarve, de blodrøde øjne og de skarbe hjørnetænder.. det kunne ikke være rigtigt.
Hun knurrede hænderne og slog dem ind i spejlet som gik i stykker.
Hun vendte rundt og så på Bal hvor hun hvæsede af ham som en vred kat.

Han kiggede på hende. Da hun vendte sig om og hvæsede, gik der et sekund og så stod han foran hende. Han tog hånden om hendes hals og løftede hende på i luften. Ikke nok med han var stærkere så var han hendes skaber. Hans grønne øjne var blevet metalliske grå og lyste og hans blottede sine tænder. Dog sagde han med en rolig stemme som altid ’’ Vis mig respekt.. Jeg er din skaber.. Din mester ’’. Han slap hende og hans øjne blev normale. Han måtte sætte sig i leder rollen overfor hende. Hun var vild og nyfødt. Hendes følelser var forøget. Han sagde blidt ’’ Hvis ikke du spiser.. Hvis ikke du lære at modstå forstå din trang så du ikke behøver at dræbe.. Så vil du ende med at blive et vildt morderisk bæst når din trang vinder over dig.. Lyt til mig ’’.

Irissa stirrede koldt på ham med de åbne røde øjne. Hun var vred, eller nærmere rasende. Hun var ikke glad for det der skete inde i hendes hovede. Hun gik hen og satte sig på sengekanten efter han havde sættet hende ned. Hun tog hænderne op til hovedet og kiggede ned i gulvet imens hun tænkte på hvad hun nu skulle gøre.
Hendes hænder rystede, og hun havde en kæmpe lyst til at dræbe, hun havde lyst til at slå alle ihjel som hun kendte, undtagen hendes skaber. Hun var rasende på ham, men hun havde ikke lysten til at springe på ham, som sådan.

Han kiggede på hende og gik over til hende. Han rakte sin arm hen til hende. ’’ Drik.. Det vil give dig styrke.. styrke til det der kommer.. De næste tre dage vil du forvandle dig til en Vampyr.. Der er ingen vej tilbage fra det nu.. Du får brug for mit blod hvis du ikke skal blive helt sindssyg under forvandlingen ’’. Han mente hvad han sagde og hvis hun drak hendes blod ville han blidt stryge hendes hår imens hun drak. Når hun var færdig ville han løfte hende op i sine arme og gå ned mod kælderen. Da de nåede den ville han åbne døren og smide hende der ind. Det ville være et rum af metal så hun ikke kunne bryde ud. Intet lys kom ind Der var kun en seng i midten. Det var her hun ville stå overfor hendes største smerte og værste frygt. Her hendes forvandling ville ske. Han låste døren og gik over og holdt øje med hende fra et nightvision kamara han havde hængt oppe i loftet nede i kælderen. Han ville holde øje med hendes forvandling.

Irissa greb hårdt fast i hans arm, hun bed sig hårdt fast omkring håndledet og drak blodet som hurtig fandt sig vej ind i hendes mund og ned igennem hendes spiserør, hun kunne mærke hvordan hun knurrede hænderne omkring hans arm, og drak mere og mere og mere.
Lige pludselig kunne hun mærke hvordan hele hendes sind kørte rundt. Hun vendte det hvide ud af øjnene og faldt blidt ind i en tung søvn.
Hendes blonde hår hang skødeløst ud i luften da hun blev båret ned i kælderen.
Hun vågnede op, og strakte sige arme før hun gav et lille gab fra sig, Hendes hovede var ømt og alle i hendes muskler i kroppen var spænde så man kunne se hvordan de blev markeret hele vejen igennem hendes slanke krop.
Irissa så sig omkring og først da gik det op for hende at hun var blevet lukket inde, hun løb rundt i kælderen for at finde en udvej men uden noget held. Hun gik med faste skridt hen og satte sig i sengen, underligt nok var udviklingen for hende ikke så hårdt som ved normale mennesker, de fleste ville ligge og krympe sig sammen, men ved Irissa var det helt anderledes, hun havde det faktisk okay.

Han kiggede på overvågningskameraet. Han kunne ikke være andet end stolt. Det var en sand kriger han havde fået som sit Child. Dog kunne han ikke mare være stolt. Han vidste at hun skulle have træning og han måtte få hende til at følge sin titel og plads som hans Child. Den jæger hun engang var, var der dog stadigvæk men nu var hun frem for alt hans Child og det måtte hun lære. Han lod hende være der inde i tre dage så han vidste at forvandlingen var komplet og at hun nu var hans Child helt.

Han gik ned og åbnede døren så lyset endelig kom ind i kælderen. Han smed en ung menneske mand ind til hende. Han nikkede en enkelt gang ’’ Drik.. De før brug for din styrke mit Child.. Og når de er færdig vil jeg sørge for at din styrke bliver komplet ’’. Han rakte sin arm frem da han så at hun var færdig med at drikke fra manden. Det var et tegn til at hun skulle tage lidt af hans blod og så ville hun være en komplet Vampyr og ikke nok med det så ville hun være hans. Hun ville være af hans noble og stærke blod.

Irissa tog armen op foran øjnene da døren blev åbnet og en stærk lysstråle ramte hende i ansigtet. Næsten allerede da hun bare kunne lugte menneskeblodet, skulle man knap nok blinke før hun var henne ved mennnesket, hun tøvede kort, og man kunne høre mennesket jamrede og klynkede, han bad for sit liv.
Men irissa måtte tænkte på sig selv, hun greb hårdt fast i hovedet og brækkede nakken på mennesket så han ikke kunne føle den smerte der var når hun drak af ham, hun bed sig fast og drak af mennesket til der næsten ikke var mere blod tilbage.
Hun gik hen og tog fat i sin herres arm og drak af ham. før hun satte sig hårdt på sengekanten. Næsten helt forpusted.

Bal var imponeret. Meget imponeret. Han havde ikke set sådan en vilje og råstyrke i en nyfødt før. Han var sikker på at hun ville blive et godt Child. En fantastisk kriger. Han gik langsomt hen til hende og satte sig ved siden af hende. Han lagde armen rundt om hende og pressede blidt hendes hoved blidt mod hans brystkasse på hun kunne hvile det. ’’ Du bliver en stærk kriger.. Men det er på tide du sværger evig loyalitet til din skaber ’’. Han forventede at hun ville knæle foran ham og afsige en ed. Han var tilfreds med hende som Child. Meget tilfreds.

Irissa skubbede hårdt til sin skaber, hun fjernede sig fra ham og rejste sig op før hun gik hen i den anden side af rummet, hun var stadig vred. det var ikke det man normalt så hos en nyfødt, hun var trodsig, og gjorde ikke hvad han bad hende om.
Hun blottede sine tænder af ham og hvæsede vredt "du er ikke min skaber, jeg er min egen, ingen skal bestemme hvad jeg skal gøre!" sagde hun vredt.
Hun stod ved siden af liget som hun netop havde dræbt. Hun kiggede ned på det, forbavset over sin egen styrke, hun havde aldrig følt sig så forvirret, og sammentidig stæk.

Han bevægede sig hurtigt og greb ud efter hende. Hvis han fik fat ville han slynge hende op af væggen og hvæse meget frygtindgydende. Det var ikke noget Bal havde gjort i flere århundrede. Han sagde med en faktisk vred stemme, dog lav ’’ Jeg er din skaber og hvis du ikke viser respekt og adlyder så flår jeg hjertet ud af dig.. Du er min skabning.. Min.. Jeg finder mig ikke i at du reagere sådan overfor din Sire.. En sidste chance ellers dræber jeg dig.. Du vil knæle for din Sire.. Du vil modtage træning og du vil lytte.. Ellers ender dit efterliv lige her ’’. Hun var en god kriger, men hun måtte kende sin plads. Han var skaberen, han var den stærkeste og det bånd de havde. Den måde de forstod hinanden på nu var anderledes. De ville kunne føle hinandens følelser og forstå hinanden på en måde ingen ville kunne forstå. Men han ville ikke tøve hvis hun gik imod ham og gik imod de gamle veje.

Irissa rejste sig op, hun så på ham og blottede sine tænder, som en slags advarsel før hun gik lidt rundt i tummet. Og hen forbi liget som hun puffede væk med snuden af hendes støvle. hun var følseskold, og havde slet ingen følser i sig selv efter hun havde slået et udskyldigt menneske ihjel. hun vendte ansigtet imod sin herre "jeg er stadig min egen, og det skal ingen tage fra mig, og specielt ikke en som dig!" hvæsede hun hæst.
Hun kørte en hånd igennem det blonde hår, raseriet som hun havde haft før hun blev forvandlet overfor Bal, var stadig ikke forsvundet.

Han hvæsede lyd var næsten som en løve der brølede og han kiggede på hende med et dræber blik ’’ Du vil gøre hvad jeg siger eller dø ’’. Han var hurtigere og stærkere end hende og han bevægede sig lynhurtigt ind foran hende og slog ud efter hende. Lige meget om han ramte eller ej ville han blive ved med at slå ud efter hende til at han kunne se på hende at hun vidste hvem der var den stærkeste. Han vidste hvor viljestærk hun var og han vidste at hun var sur på ham. Hun ville blive svær at træne men han elskede en udfordring. Han måtte træne hende her med hård hånd.

Irissa kneb øjnene en smule sammen da han brølede men det var ikke desideret noget der gjorde hende bange, hun havde aldrig været bange sådan rigtigt.
Men dette med at adlyde var en udfordring i sig selv.
HUn bukkede sig hurtigt for ikke at blive ramt af den hårde knytnæve. Hun løb hurtigt over i den anden side af rummet "FINT!" hvæsede hun vredt, hun ville gøre hvad han sagde, men kun fordi noget i hende sagde hende at hun skulle adlyde ham.

Da han ramte ved siden af smadrede han sin hånd ind i stål væggen med sådan en styrke at rummet rungede helt. Han vendte sig om og skulle til at angribe igen. Han stoppede og kiggede på hende. Han stille sig roligt op og hans hugtænder forsvandt. ’’ Det var bedre ’’. *Endelig.. det ser ud til at hendes blod endelig adlyder mig.. Hun er stærk.. Hun kunne en da blive lige så stærk som mig med tiden ’’. han gik langsomt over imod hende. Han stoppede lidt fra hende og sagde ’’ Knæl ’’. Hvis hun gjorde dette ville han sætte sin hånd på hendes hoved og sige ’’ Mit Child.. Du er nu accepteret.. svigter du mig.. Dræber jeg dig.. sværg at du vil være loyal til jeg frigiver dig fra min tjeneste.. sværg på din ære ’’.

Irissa så på ham, trosigt. Før hun modvilligt satte sig på knæ hun gjorde som han sagde før hun rejste sig igen.
Hun kiggede ned af sig selv på det halvødelagte tøj fra kampen da hun blev dræbt, og derefter forvandlet, det tøj havde været igennem en hel del. Hvilket man godt kunne se, trøjen var rykket halvt i stykker, og det samme med bukserne som var indensmurt i gammelt blod og mudder.
Hendes ansigt var ligeledes fyldt med størknet blod og mudder og hendes hår var også helt ødekagt. Hun væmmes en smule ved sig selv over hvor beskidt hun var..

Han kiggede på hende. Nu hvor de var Sire og Child kunne de føle hinandens følelser og nogle kunne faktisk høre hinandens tanker. Han sagde bare roligt ’’ If you feel unclean.. then take a Bath.. I have given you your own room.. you will live there the next hundred years.. When you are done you will change and meet me in the livingroom ‘’. Bal vendte ryggen til og begyndte at gå ind mod stuen. Den følelse hun ville kunne føle fra ham var den følelse hans øjne viste. En sorg, at han ikke havde et mål. Ikke havde noget at kæmpe for. Som følte han sig som et sløvt sværd.

Irissa så på ham hun nikkede taknemmeligt og gik op på badeværelset, hvor hun vaskede sig. Og lignede dernæst ikke en hjemløs person.
Hun satte sit lyse hår op i en høj hestehale, så hele hendes hår var helt strammet op.
Hun gik ud og lukkede diskret døren efter sig, hvor hun derefter listede sig lidt rundt i rummende, hun kiggede betragtende på billederne, og alle de andre ting rummene indholdte.
Før hun gik op i stuen, hun stillede sig og kiggede næsten afventende på Bal.

Bal sad i en stor gammeldags stol og ventede da hun kom ned. Hans blik kiggede lidt op og ned af hende ’’ ikke dårligt.. Du ser ligefrem godt ud nu. Han klappede sit armlæn son tegn på at hun skulle komme og sætte sig der. Når hun kom over lagde Bal en hånd på hendes hoved og kørte så blidt hans fingre igennem hendes hår. ’’ I dag er dagen hvor vi gør alt hvad du vil lave.. Ser du.. Du skal danne et minde du kan holde fast i når din træning starter.. Den bliver så hård at du vil få brug for dette minde for ikke at blive sindssyg.. Eller fejle så jeg bliver nød til at dræbe dig.. Så.. Hvad har du lyst til at lave denne nat, mit Child? ’’.

Irissa satte sig og så på ham, inderst inde hadede hun ham stadig, et stort had der brændte sig fast, hun kunne stadig huske den nat hun døde, detaljerne om hvordan det havde været, smerterne og tankerne der havde løbet igennem hendes hovede inden.
Hun kiggede på ham og besvarede dernæst hans spørgsmål "jeg har massere af minder jeg kan holde fast i" sagde hun bestemt og køgeligt.

Han rystede svagt på hovedet ’’ Du er ligesom et stædigt barn.. Tror du ikke jeg ved at du har en masse minder.. Men hvis jeg siger at du får brug for at danne dit første gode minde som Vampyr og at det er meget vigtigt.. Så skal du lytte til mig.. Jeg har levet i meget lang tid og jeg ved hvad jeg snakker om ’’. Hans sorgmodige blik betragtede hende ’’ Så hvad skal vi lave.. Hvad end du beslutter dig for er det vi gør denne nat, mit Child ’’.

"jeg kan sagtens klare mig min herre, jeg er stærk nok" sagde hun og så på ham hun rejste sig op fra stolen og gik lidt rundt i stuen.
Hendes lange hår dansede rundt på hendes ryg i takt til hendes faste skridt. Hun rettede en smule på tøjet før hun studerede rummet. "vi kan sagtens gå igang med træningen, jeg er stærk nok" sagde hun og fastholde blikket på sin sire.

Bal knurrede som en løve der var ved at blive sur '' Du vil lytte til mine råd.. Du har ingen ide om hvad der venter dig.. Du er ikke stærk nok.. Dette er ikke en ting du bare sådan kan have viljen til at klare.. Du må forstå at være en Vampyr er noget man skal lære at vende sig til. Der er ingen der er stærk nok og de bliver ingen. Alle vil bukke under og dette er et værktøj der vil hjælpe dig til at klare dette.. Så jeg siger det igen.. Hvad skal vi lave denne nat?''. Hun var virkelig stædig og det kunne han godt lide. Det betød at hun ville blive en god kriger en dag. Men dette gjorde også at han måtte være meget hård ved hende. Han vidste at hun ikke kunne klare sine egne følelser eller det hun både fysisk og psykisk ville gå igennem når de begyndte at træne.