Drink, Amen!

Der var ikke mange mennesker at finde på Zeeman-bodegaet, da Robert trådte ind. Det kunne have noget at gøre med, at klokken kun lige havde rundet seks, og det ikke var så vanvittigt længe siden det blev mørkt. Han trådte ind, og dannede sig et overblik over lokalet, inden han skrånede over imod jukeboxen i hjørnet. Han betragtede den i en tid, imens han bladrede rundt imellem numrene. En lille rynke kom til syne i hans pande, og med et utilfredst grynt vendte han den lille buttede trækasse ryggen. Et øjeblik efter begyndte tonerne fra et stykke countrymusik at fylde lokalet. Ikke noget særlig godt musik, syntes Robert, men det var det bedste der var.

Robert hang sit overtøj over ryggen på en barstol, inden han placerede sig på den med et misbilligende blik ned af rækkerne. Et par alkoholikere gjorde ham med selvskab, men ikke meget mere. Han var her lige så meget for at se om der var nogle af Satans krapyler i farvandet som for at drikke sig en lille skid på, og med det fremmøde der var lige nu kunne han godt se frem til at kunne nyde sin drink i fred.

"En bourbon - den bedste I har - og et askebæger, tak"

Han mumlede med en lav og røget, men dog markant, stemme, imens han lagde en krøllet dollarseddel på disken. Efter at have lagt sin pung tilbage i lommen fiskede han et blik-etui frem, hvorfra han fremdrog en kort cigar, som han med nænsom hånd og en enkelt tændstik fik gang i. Han pulsede et par gange på den inden han pustede røgen ud og lod sit blik glide hen over lokalet.

Segovax havde valgt at besøge den gode gamle kro på havnen, der plejede så ofte at ske et eller andet interessant der sådan hen mod starten af aftenen. Han var iklædt sine militære bukser med de mange læder lapper til at forsstæke dem med, og hans skovmandsskjorte der var påsyet lapper på samme måde som bukserne, støvlerne han havde på var gamle slidte militære læderstøvler med metalsål. Han havde sin kniv i bæltet som altid, og i dag havde han også valgt at tage en halskæde på hans selv havde lavet for længe siden med et keltisk symbol på.

Han åbnede døren indtil kroen og blev med det samme ramt af en kraftig varme, og lugten af tobak og alkohol som altid herskede på kroerne ved havnen, eller nok bare på de fleste kroer. Hans støvler larmede da han vadede ind på murstensgulvet, den kraftige lyde af metal mod sten bredte sig ud i rummet da han trådte ind. Han vandrede direkte op mod baren, for at bestille den sædvanlige stærke øl.

"En stor øl, det stærkeste du har!"

Hans stemme var monotom, og neutral som den altid var når han var inde på den kro. Han kiggede kort rundt i lokalet før han bed sig selv i håndleddet og lod blodet dryppe ned i øllet, folkene i kroen var ved at være vant til hans mystiske adfærd så de var ligeglade med det, og han lavede jo heller aldrig nogen problemer for dem. Han begyndte så bare roligt at drikke sin øl, mens han kiggede rundt i lokalet og lagde mærke til den person der sad ved siden af ham ved baren.

*Ham har jeg da ikke set før?*

Joshua trådte ind på kroen med en fraværende mine. Han fandt fraværende nogle småmønter frem, og gik tavst op til baren. Hans blik flakkede fra person til person, og med en nervøs trækning kantede han sig vej gennem barens gæster. Han satte sig uden et ord ved siden af Robert, og kiggede tomt ind i væggen. Bartenderen sendte ham et opfordrende blik. Joshua lod ikke til lægge mærke til ham. Så fik hans øjne pludselig et lidt skarpere og virkelighedsnært skær.

"Ah, Crawford," sagde han, og lod først til at bemærke ham nu. "Skål!" Han så på barmanden med et lettere irriteret blik det lod til at signalere hvor-er-min-øl-jeg-mindes-ikke-at-have-bestilt-en-langsom-øl-giv-mig-hurtigst-muligt-en-øl. Barmanden kiggede surt på ham og skænkede en øl.

"Jeg gik netop og filosoferede over et bibelvers, jeg læste," begyndte han samtalen alvorligt. Han tog imod sit glas, og drak en stor slurk. Han gjorde en træt mine.

Robert nikkede med et blik på bartenderen da hans liberalt opskænkede bourbon-glas med tilhørende askebæger. Hans lagde cigaren fra sig, og så over på manden, der netop var trådt ind ad døren - han havde set ham umiddelbart inden han modtog sin drikkevare, og allerede fra første øjekast var der noget i Robert, der instinktivt ikke brød sig om den fremmede herre. Det var nok tøjet, eller måske håret. Nok helhedsindtrykket. Der var ingen tvivl om, at det var et af den Ondes børn. Han besluttede sig for at holde et vågent øje på ham, og ikke vige for langt fra sin revolver, der fast boede i inderlommen på hans jakke.

Alle disse overvejelser blev dog afbrudt, da Joshua hilste på ham. Han vendte sig, og nåede kun at se den nytilkomne bestille en øl ud af øjenkrogen, inden hans opmærksomhed rettedes helt imod Joshua.

"Velkommen i Herren, Barker" sagde Robert med et smil. Han løftede sit glas mod hans ven og kollega, og tog en velvoksen slurk af det. Han samlede derpå sin cigar op og begyndte at ryge på den, imens han betragtede den anden. "Hvilket velsignet gøremål, min ven. Vorherre giver os udfordringer på enhver af ugens dage, og vi må aldrig glemme Skriftens ord." Han bukkede sig nærmere ind imod Joshua og sagde, mere lavmælt:

"Jeg tror ham det vilde barn derovre..." han nikkede imod Segovax med et sigende blik "... er problemer. Naturligvis kan Herren lade den skønneste sjæl tage bolig i det hæsligste legeme, men det er nok en god ide at være lidt på vagt, om ikke andet."

Derefter lænede han sig tilbage i sædet igen, og lod en lille røgsky undslippe hans læber.

Segovax blev bare siddende i stolen lige så stille og roligt, han havde aldrig været typen der bare begyndte at slås med folk for sjov, det gjorde han kun hvis han havde tænkt sig at dræbe dem og begefter spise dem. Han kiggede rundt i lokalet og undrede sig stadig over hvem den fremmede var og at han nu havde fået en ven på besøg. Det var sjældent man mødte nye ansigter på denne kro, da den mest bestod af stamkunder. Han tog en god stor slurk af sin øl og slikkede lige sit sår på armen rent for blod igen. Han gad ikke at spilde blodet på disken så derfro sørgede han for at fjeren det.

*Gad vide hvad de laver her, og hvorfor taler de konstant om bibler og en falsk gud*

Han havde altid haft den mening om kristendommens gud at han var falsk, og faktisk også ond. Han havde aldrig brudt sig om den gud, og endnu mere havde han burdt sig om dem der valgte at følge ham da de ofte var forbandet højhellig og fanatiske. Han ville enligt gerne slippe for dem men det var der nok ikke den store chance for emd mindre han havde tænkt sig at gå og det var ikke lige en plan han havde for denne aften.

Han satte sig godt tilbage i stolen og lagde den ene hånd på kniven igen, så han kunne trække den hurtigt hvis de fremmede forsøgte på noget. Han vill sikekrt få lidt problemer eftersom at de var to og han kun var en, men han var ret sikker på at de bare var mennesker og derfor så han dem ikke som nogen særlig stor trudsel.

Joshua nikkede til Crawford, som på det nærmeste både var ven og mentor. Han tog imod sin øl, og lukkede hånden om den. "Den eneste sande ro i dette liv er i skriftens ord, sandt at sige," medgav han. Hans øjne gled over til den person Crawford nævnte. Hans mørke øjne blev en anelse mørkere. Han vejrede problemer.

Han drak langsomt fra sin øl, og mærkede hvordan stemningen i rummet langsomt blev mere indelukket. Han lænede sig ind mod Crawford, og spurgte lavt: "Drikker han blod?" Hans stemme havde en hæs og vantro klang.

Robert lyttede til Joshuas ord og nikkede med en mut mine. Han vendte sin cigar imellem fingrene og betragtede den tænksomt, inden han vendte den en sidste gang, og med et fast slag med pegefingeren lod asken dumpe af og ned i bægeret. Han så på Joshua.

”Du har så evigt ret, Barker. Det er det eneste uforanderlige i denne bule af synd.”

Han tømte sit glas og kørte hånden over ansigtet med et suk. Med et sigende blik til bartenderen bestilte han en mere af samme slags inden han bed sammen om cigaren og kiggede tilbage på den hæslige mand længere nede i baren. Han kneb øjnene sammen da Joshua stillede det mystiske spørgsmål.

”Jeg... ved det ikke, kammerat. Det ville næppe overraske.”

Han tømte sin øl, og satte kruset fra sig. Han havde nydt den, da smagen af blodet forstærkede den runde og bitre samg der var i en god mørk øl. Han havde altid gjort sådan med sine øl, ikke fordi han kendte grunden til det, men det havde han. Han satte sig lidt tilbage i den høje stol, og kiggede over på de to personer som ahn ikke kendte fra kroen. Han ville gerne vide lidt mere om dem, men det kunne vel enligt bare være lige meget.

*Nu gider jeg fandme ikke høre mere om deres lorte gud, og bibler*

Han rejste sig fra stolen, og begyndte så at gå roligt mod døren ugen, så han kunne komme ud derfra. Hans støvler lavede stadig den samme velkendte lyd når han gik. Han hadede og elskede den lyd. Han vidste ikke helt om det bar var fordi de snakkede om det de snakkede om at han gik, eller om det også var fordi han ikke gad være på kroen når der ikke rigtigt skete noget.

Joshua fulgte manden med øjnene som han forlod lokalet og skubbede døren op. Han sendte Crawford et blik, nikkede til ham, og drak hurtigt sin øl ud. Han tog sin jakke fra stolen, og greb efter en cigaret.

"Jeg tænker at han er ude på ballade. Og jeg er sikker på jeg så blod. Vi følger efter ham," sagde han til Crawford, alt imens han fandt en støvet plastiklighter og forsøgte at få en glød i den. Det tog et par forsøg, og Jushua bandede lavmælt før han endelig fik fremmanet en ynkelig, lille flamme og tændt sin cigaret.

Han iklædte sig sin trenchcoat, og gik målrettet mod døren.

Robert betragtede Joshua, og så over på den fremmede mand, der forlod beværtningen. Hans ansigt blev hårdt, og han begyndte langsomt og eftertænksomt at nikke. Han bed fast i sin cigar, så han kunne holde den med munden, og tog jakken til sig igen. Bartenderen kom over med det glas han havde bestilt, men Robert afviste det med en håndbevægelse.

”Ellers tak. Giv mig hele flasken i stedet. Det bliver nok en lang aften.”

Bartenderen så meget mærkeligt på ham, og havde stadig et mystisk ansigtsudtryk da han tog den ned fra hylden. Da han stillede den på disken havde Robert fået sit overtøj på, og han tog den med stålsat mine, inden han tømte det glas bartenderen havde stillet frem. Han prustede lidt bagefter, og begyndte at følge efter Joshua med hastige skridt, efter at have grebet flasken og lagt en liberal mængde dollarsedler på disken. De tjente styrtende som dusørjægere, og da han ellers levede spartansk kunne han godt se råd til at betale lidt rigeligt for bourbon i ny og næ.

”Så, lad os se hvor vores ven tager hen”, mumlede han lavmælt og kastede et blik på hans kollega. Det skulle blive interessant at se hvad aftenen ville bringe.

Han fortsatte sin gang ned gennem gaderne og ud til havnen, hvor han bare gik videre hen af den. Han var ikke helt sikker på hvor han havde tænkt sig at gå hen. Han vidste bare at han ville finde et mere interessant sted end der han var lige nu. Han gad ikke rende rundt på den kro og ligne en anden idiot med mangel på selskab.

*følger de nu også efter mig*

Han havde lagt mærke til hvordan de to fremmede personer fra kroen var gået ud af kroen meget hurtigt efter han også havde forladt den. Han gad godt at vide om de fulgte ham eller om det bare var et tilfælde at de havde foladt kroen på samme tid. Han regnede ikke med at det var et tilfælde da han ikke rigtigt troede på tilfælde.

Han stoppede op, og lyttede efter deres fodtrin så ahn ville være klar på det hvis de havde tænkt sig at gå endnu tættere på ham. Han regnede dog ikke emd at de ville være dumme nok til at gå tæt på ahm, da han ikke var en person man lavede sjov med. Han dræbte gerne folk, og han nød det næsten altid når han gjorde det.

*nu får vi at se*

Joshua skubbede sig vej ud gennem døren. Han så sig mistænksomt om. Da han trådte ud holdt han sig til skyggerne, som han og Crawford plejede når de jagede. Deres lange tid som jægere havde perfektioneret jageteknikken; de var ikke dårlige til deres arbejde.

Han sagde ikke et ord til Crawford, men i al stilfærdighed forsvandt han ind i skyggerne. Han sikrede sig at hans revolver var ladt, og lyden af hans vejrtrækning blev lavere, for næsten at blive helt uhørligt. Hans sanser var på deres højeste, og hans øjne var hvileløse.

Robert fulgte efter Joshua, med sin revolver i den ene lomme og bourbon-flasken i den anden. Cigaren var ved at være røget færdig, så røgen steg op i hans ene øje, hvorfor han kneb det irriteret sammen.
Han lukkede døren bag dem, kiggede op og ned af gaden, og kastede cigaren til jorden, for derefter at knuse den med spidsen af hans sko. Han lukkede sin jakke og så Sergovax gå væk længere nede af gaden. Han brummede lavmælt, sendte et sigende blik til Joshua, og fulgte efter den fremmede med lavmælte skridt, imens han som sin kollega holdt sig til skyggerne.

Han blev bare stående der han var stoppet op, og ventede på hvor tæt på ham de turde gå. Han var på ingen måde bange for nogen eller noget. Han vidste godt at de var i overtal, men de ville være i seriøse problemer hvis han først kom i nærheden af dem, og det gjorde han nok. Han var vant til at være oppe imod folk med våben, og de plejede ikke at være et problem.

*gad vide hvad de faktisk vil*

Han knækkede sin nakke fra side til side, og spændte sine muskler mens han stadig fokuserede på fodtrinnene og deres andre lyde. Han havde gode sanser og han forstod at bruge dem til det yderste så hans fjender ikke ville få nogen fordele over for ham. Han var ikke typen der var nem at snige sig ind på, mange haved forsøgt, og stortset alle havde de fejlet, som jægeren han havde mødt i skoven.