Amen - Ozzie

Sariel sad på en af kirkebænkene. Han var lyttede til gudstjenesten. Han måtte finde nogle svar til hvorfor han havde gjort som havde gjort. Måske kunne han finde svar. Han så at det hele var slut, han følte allerede at han havde det bedre nu, bare at lytte til guds ord en gang i mellem, så fik han et godt minde om hvordan det var før hen. Han rejste sig fra pladsen og så hvordan folk langsomt forsvandt. Han gik op til alteret og satte sig på knæ og foldede hænderne sammen. *kære gud, tilgiv mig, jeg har synet* bedte han. Han blev siddende lidt endnu og sagde så endelig, "amen". Han rejste sig og gjorde kors hen over brystet. Han vendte sig om og gik på vej ud af kirken. Uden for var bidende koldt, men heldigt at han havde den smukke bil. Han gik langsomt hen til bilen og låste op og satte sig ind og sad lidt.

Ozzie var gået til kirke, han skulle have været der sammen med sine forældre juleafte, men de ville ikke have en blind med i kirke, de havde altid været så pylret omkring Ozzies evne, han havde aldrig fået lov tila t kalre sig selv.. men nu boede han jo alene i en ret stor by så han fik changen.. dog var det ikke altid sjovt. Men nu var han i hevrt fald på vej til kirke fordi han følte det var det rigtige da det jo var jul og sne og den slags, han passerede parkingspladens og lagde mærke til alle var på vej hjem, han sukkede.. han måtte være kommet på et forkert tidspunkt, så måtte han vel bare vente til den næste gudstjenste startede. Han gik hen til dørene og gik indne for, han så sig om efter en præst men der var ingen så han satte sig bare ind på en af bænkene og tænkte på ting han kunne lave for at slå tiden lidt ihjel..

Sariel sad i bilen og kogede. Det var ret steneren. Han så ud og fik øje på en velkendt skabning. han steg ud af bilen og låste den og fuldte efter Ozzie. Da han havde sat sig gik Sariel til midten ind af kirken. "Ozzie" sagde han så der kom ekko i kirken. Der var kun de to til stede lige nu. Han ville undskylde, han ville hvert fald ikke bare lade det være og køre igen. Det villede virke umoralsk.

Ozzie sad i sine egen tanker og lagde slet ikke mærke til at der var nogen der var gået ind af døren, han kedte sig og overvejde at tage hjem igen og komme tilbage om en times tid, men det kunne ikke nytte noget der var alt for langt hjem til ahn kunne nå det.. han kunne tage ind til byen og finde et sted at spise.. men det gik nok heller ikke, han var ingen gang sulten, han kunne ikke få Jayden ud af tankeren, han savnede ham hele tiden. "Hva?" sagde han forvirret da nogen sagde hans navn og vågende op fra sin dagdrømmen. Sariel? Han sank en klump og smilte nervøst, nok den sidste mand han havde lyst til at møde.. "hej" mumelde han kort.

Sariel kom langsomt gående imod Ozzie. "hvordan har du det?" spurgte han underligt. Han synes hvert faldt det selv var underligt at sige. men hvad skulle han ellers sige? Tak for sidst. Aj det var nok ikke lige så godt. Han satte sig ved siden af Ozzie. Og smilte venligt men følte sig lidt akavet. Han tog sin telefon frem, ingen sms'er. måske skulle han bare gå igen. "hvad har du lavet her på det sidste?" spurgte han så og kløede sig i nakken af nervøsitet.

Ozzie løftede hovedet mod den person der talte han kunne høre at det var Sariel han snak en klumb. Havde bare lyst til at slå ham en og så skride ud af kirken lige med det samme, han gad ikke snakke med ham, og han gad ikke høre hans undskyldninger. "Jeg har det fint" sagde han og bevarede roen imens han rejste sig roligt og åbnede lågen så han kunne gå ud på midter gangen han stod med front mod Sariel og løftede hovedet mod ham igen. "Været sammen med min kæreste.. du?" spurgte han og drejede hovedet væk.

"Hør, jeg er ked af det der skete i teltet men du må da også lidt forstå mig ikke?" sagde han bestemt med en nervøs stemme. Selvfølgelig havde han det dårligt over at skulle afvise ham men han ønskede at være venner. Han sukkede og lænte sig tilbage i den kolde kirkebænk. Han knyttede hånden og så på Ozzie. " du må forstå at jeg var fuld jo" sagde han bestemt og en smule vredt. Han fik lidt på fornemmelsen at Ozzie var lidt af en tøs på nogen punkter. Han sukkede endnu en gang, men han fortrød på en måde ikke det der skete i teltet kun at det gik ud over Alane og det fortrød han meget.

Ozzie var ligeglad med Sariels dumme undskyldninger, han tænkte jo slet ikke på at Ozzie også havde følser, og det værest man kunne gøre var at afvise ham, eller forlade ham. Han havde i nogen dage der havde føltes som år faktisk troede Jayden havde glemt ham at det bare havd været et engangs knald, men han havde mødt ham inde i byen og alt var bleven godt igen, han var bange for han var bleven forelsket i drengen, at han faktisk elsekde Jayden han betød meget for ham og han tænkte på ham hele tiden og savnede ham når de ikke var sammen. Han lyttede til den næste undskyldning Sariel havde og rystede let på hovedet "Ja det fint.. " mumlede han koldt, han havde sårede ham mere end han ville indrømme, han havde fået Jayden tilbage, hvorfor var han så ked af det, han kunne mærke bindet blev vådt af hans tåre.

Sariel tog hænderne foran ansigtet. "er der overhovedet ingen måde at vi kan blive venner på?" spurgte han så og forventede faktisk et negativsvar. Han følte lidt at Ozzie blev ked af det og han fik det endnu værre. Det var dog utroligt? Han kunne slet ikke sætte sig ind i det at han var ked af det, det var jo ikke så Ozzie havde følser for ham, regnede han med da. Han gispede lidt ved tanken. Han rykkede nærmere mod Ozzie og lagde en hånd på hans skuldre, "hey, hvis du har din kæreste hvorfor er du så vred på mig?" hviskede han og prøvede at trøste ham, på en lidt dårlig måde ville han nok selv sige.

Ozzie hørte Sariels spørgsmål men nænnede ikke at svare på det, hvad troede han endelig selv, et eneklt undskyld og så var alt godt igen, nej det gik nok ikke denne gang. Han var forkuserede på at få tårene til at stoppe med de trillede nu ned af kinderen og lige meget havd han gjorde eller tænkte så blev de ved. Han sukkede lydløst, det var muligt at såre ham så meget, men han forstod det ikke, han havde ikke grædt på den her måde en eneste gang siden han var kommet her til, han havde grædt en gang eller to pga smerte, men aldrig fordi han følte sig udnyttede eller såret, Jayden havde såret ham ved ikke at ringe men han havde da ikke grædt over det, han troede jo bare det var det, et simpelt engangs knald og så var det slut, mend et have det ikke været der havde været mere i det, hvilket han havde indset fra nogen dage side, hvor han dog savnede sin Jayden. "Det ved jeg ik.. jeg bryder mig ikke om at blive udnyttet" mumlede han med en grædefærdig stemme, han gav sig til at hulke næsten lyfløst, ville gemme sit ansigt i hænderne, men der var ingen grund til det når han havde bindet på.

Sariel sukkede og skjulte hans ansigt med hans hænder. Hvad skulle han gøre? Han havde allerede såret ham, og sagt undskyld men det var jo aldrig nok. Han synes faktisk at det var en smule ynkeligt at han græd sådan hele tiden, ham spurgte jo selv ind til at hjælp så måtte han vel se konsekvensen bagefter? Han fjernede hænderne fra ansigtet og så på Ozzie. "sorry" hviskede han stille og så ned i kirke gulvet.

Ozzie rejste sig fra sin plads og lod som om han så på Sariel, det her gad han ikke spile tid på, han gad ingen gang snakke med ham eller være samme sted som ham, han havde ingen følser for Sariel, men han kunne ikke finde ud af havd det var Sariel ville med ham.. hvorfor havde han nogen sinde givet ham lov til det, han fortrød inderligt. Han vendte sig fra Sariel og vidste ikke helt hvad han skulle sige, så han gik bare ned af kirke gulvet og satte sig ind på den bagerste række hvor han havde sidet til at starte med. Han vidste ikke om sariel ville gå, komme hen til ham, eller blive sidene.. han skulle bare lige have nogen sekunder til at køle ned.. afvisningen var den væreste.

Da Ozzie rejste sig så han overrasket til. Han syntes lige pludselig at der var en svært vej til at være venner. Han sukkede. Måske skulle han bare gå, eller måske skulle han bare vente lidt mere, hvad nu hvis han bare skulle køle ned? Han sukkede endnu en gang. Hvad var det dog han havde rodet sig ud i. Han vendte sig om og så hen på Ozzie. Han rejste sig og gik ned til ham. "jeg håber vi kan finde noget positivt ud af det her, men skriv til mig. Du har jo mit nummer" sagde han hviskede og måske en smule jamrende. Han vendte væk fra Ozzie og var på vej ud af kirken.

Ozzie sukkede ofr sig selv hvorfor skulle han flippe sådan ud.. det var bare alle de.. vampyere.. han blev sindsyg. Af vane tog han hånden op til halsen hvor han havde et tykt halsterklæde på som skjulte diverse bid over alt på halsen. Han kunne måske godt være venner med Sariel.. men så også kun for Sariels skyld da.. Han ville altid tænke på Sariel og det kys når han var sammen med ham jo.. hver evig eneste kram eller berøring.. han ville tænke på ham på en anden måde, ikke som ven, men heller ikke fordi han kunne lide Sariel på den måde.. eller kunne han? Hans følser var forvirrende.. måske skulle han bare sige til Sariel han var faldet for ham og det var derfor han var så.. ked af det såret agtig, men det kunne han ikke få sig selv til at sige når han.. havde Jayden. Han løftede hovedet da Sariel gik forbi ham og bedte ham skrive, det løb ham koldt ned af ryggen. "Nej du skal ikke gå.. ikke uden mig i hvert fald" sagde han tøvende og rejeste sig for at gå hen til Sariel, "Undskyld" mumlede han, han skammede sig en smule over sit temprament.

Sariel gik langsomt ud mod udgangen men da han så reagerede på at Ozzie kaldte, eller bedte ham om at blive, han vendte sig om og smilte let. "det okay, vil du med?" spurgte han så, han fik den tanke om at han faktisk glædede sig til at vise hans elskede bil frem, dem var der ikke ret mange i hans vennekreds som ikke kendte hans bil, fordi den var så over nice at det ville være synd at gemme på. "ehm.. Jeg skal godt nok i fitness, men vil du med? eller så kan jeg gøre det en anden dag" spurgte han og smilte. Noget skulle de vel lave?

Ozzie nikkede ivrigt selvfølelige ville han da med? Men hvor skulle de endelig hen? Han tog en dyb indånding, venner kunne man ikke få nok af, han ville gerne være Sariels ven når der ikke kunen komme mere ud af det end det, så måtte man jo nøges med det der blev tilbudt en og ikke være for grådig, så endte man bare op med ingen ting. Han tøvede lidt da Sariel fortalte ham hvad han skulle, han ville ikke sige ham imod men.. ja. "Ehm ja.. jeg kan vel se.. høre på" mumlede han.. hvad fanden skulle han lave sådan et sted, han var jo en lilel svans, han havde intet at gøre der, men han havde ikke noget imod at tage med Sariel og bare lytte så kunne de snakke lidt, måske kunne han lære ham beder at kende.

Sariel fniste et mandeligt fnis. "sorry dude, glemmer at du.. ja" sagde han og hentydede at han havde det bind for øjne. Det havde han ikke lige tænkt på, han prøvede vel bare at behandle ham som en almindelig dreng. "jeg kan træne imorgen så, men noget du vil ... opleve?" sagde han og smilte selvom han ikke kunne se det. Han var lidt særlig ham Ozzie, men han kunne nu godt li det. Sariel kløede sig i nakken for at finde på noget, han havde jo pengene så han kunne jo nærmest vise ham alt. Eller mærke på alt?

Ozzie smilte lidt "Det gør ikke noget, jeg vil nu også helst behandles normalt" svarede han bare, det der særbehandling noget det gad han altså ikke, han var jo ikke handicappet eller noget, bare blind? Eller det var han jo ikke engang, bare farlig. Ozzie havde lyst til at grine over hans underlige måde at sige det på, hvad ville Ozzie gerne 'opleve'? "Ehm det ved jeg ikke helt, hvad har DU lyst til at lave?" spurgte han lidt efter, altså hvad kunne de lave? Han kunne jo godt lide at høre musik.. men de kunne jo ikke bare side i en eller anden lejlighed og lytte til musik hele dagen.. skoven var også dejlig, men nok kedelig for Sariel. "Overrask mig" grinte han for han kunne jo ikke se noget, så Sariel kunne trække ham med hvor hen han ville, og han behøvede ikke bede ham om at lukke øjnene.

// Jeg kan ikke klare presset xD .. ved slet ikke hvad jeg skal sige eller gøre.. Han kan jo ikke lige frem tage ham med hjem og se tv xD .. hmmmm .. Uh jeg ved det! Kan vi ikke lige at han hurtigt slæbte ham med til en koncert af et eller anden band han elsker, det bliver gode venner og sluuuuuuut xD ... Meow .. ? //

// hvis du alligvel skrider fra hende varulven xD så gør ham dog orndeligt glad din abe xD //

// Hvordan skal jeg gøre ham glad? :b hmm... ARH! seriøst jeg er totalt lost .. D: //

Sariel stod og så på ham. "jeg ved hvad vi skal" sagde han muntert. Han greb fat i hans arm og slæbte ham med. Han var selvfølgelig bevidst om at han ikke kunne se noget så derfor gik det ikke så hurtigt alligevel. Men han trak ham med ud til bilen og åbnede op for hans dør hvor han skulle side.
da han havde sat sig ind gav han ham sele på. "så, vi skal lige lidt ud og køre" svarede han igen muntert. Han havde vidst fået en rigtig godt ide og han håbede at Ozzie ville synes godt om den. Han lukkede døren for ham og løb om på køresædet og satte sig. Han tog sele på og tændte bilen så den sagde en blød 'wrooom'. "du skal du bare føle" sagde han smilende. Han trykkede speederen i bund og kørte afsted.

// org min lille Gossie da xD du skal bare.. droppe det venne pjat xD //

Ozzie vendte lidt hovedet mod ham.. hvad nu? "Ehm.. hvad.. nej okay, det finde rjeg vel ud af" sagde han stilel da han jo havde bedt Sariel om at overrake ham så han ville ikke spørge ham om havd det var de skulle, det ville jo ødelægge det hele, og han ville ikke ødelægge noget som helst. "Hov hov.. jeg er ikke dum jeg kan godt selv" grinte han da han fik sele på inde i bilen, Sariels bil sikkert han smilte op til ham og prøvede at virke glad og normal som var de bare to venner, mens ådan følte han det jo ikke rígtigt han ville gerne have.. Seriel tætter på. Ozzie sad stille og ventede bare af spænding lige nu ville han gerne kunne se noget, det var forstrerende ikke at vide havd der skete omkring sig hele tiden hvad havde Sariel i tankerne.. hvorfor kunne han ikke have det samme i tankerne som Ozzie havde i tankerne, det ville være så meget.. nemmer.
"Okay" sagde han bare stille og lagde hænderne på sædet, det han aller mest havde lyst til jo var at kravle over til Sariel og putte sig ind til ham.. så tag dig dog sammen Ozzie!

// :D skal prøve :3 //

Sariel trykkede speedyeren i bund. Man kunne nærmest mærke bilen under sig. Den arbejdede og den servicerede Sariel, det var hans baby den bil. De kom ud på mortor vejen, de var oppe på de. 120 km/t der hvor man måtte selvfølgelig. Der var ikke stille i bilen, i baggrunden kunne man høre, Papa Roach. Musikken var i den højde at man nemt kunne have en samtale. "Uh, jeg håber vi kan nå det" sagde han spændt. Dette var noget han har villet længe, men har aldrig ville tage af sted helt alene. Imens de kørte - "Hvorfor var du egentlig i kirke?" spurgte han kært, men ret nysgerrigt. Sariel var jo i kirken for at finde tilgivelse, men den person som han som real var, så var han ikke andet end - rimelig.

// wiihuu :'D deeeejlige Gossie ^^ //

Ozzie blev presset lidt tilbage i sedet og strammede sine seler omkring selen, han var ikke så tryg mere som han burde være, han brød sig ikke om biler, eller at køre i dem, han ville helst slev kunne gå, så kan han nemmer.. fornemme ting. Spørgsmålet brændet i ham.. hvor skulle de hen! Var de der ikke snart, hvorfor sagde han ikke noget, kunne han ikke sige det for Ozzies skyld?
- "Ehm.. er der langt?" prøvede han stille det måtte man vel godt spørge om ik? For helvet.. en længsel.. den brændte, men efter hvad?! Jayden, Rose.. andre? Sariel? Så styr dig dog Ozzie.
- " Ehm det er jo kun jul engang om året.. og så.. plager man at gå i kirke" sagde han smilende, han kunne jo godt regne ud hvorfor Sariel var der, han var jo engel så det gav ret så meget meningen, måsk kunne han snakke med gud eller sådan noget.. noget crap.