A long night [P=Procella]

Han havde fået den kedelige vagt, nattevagten på gaden, det værste var dog kulden, men heldigvis havde bilen varme på, han sad og kiggede ud af vinduet på nogle af de forbi passerene folk. Det sneede og var koldt, så han var glad for at han havde sin bil til at forblive tændt. Det han sad og gjorde mest af lige nu var at tjekke at folk ikke gjorde så meget og han håbede på det her ville blive en stille aften, hans vagt stoppede trods alt dog først om nogle timer. Han gabte stille for sig selv mens han sad og tænkte over hvorfor han havde taget til denne her ø, men så igen det var som om der var noget unikt her og det vidste han, han havde sjældent mødt så mange overnaturlige racer som han havde her, det var nogle sjældne tilfælde i hans tidlige karriere.

Efter at have sidder og tænkt lidt tog han nøglen ud af bilen og steg ud, han kiggede rundt og rettede på tøjet og tog hans hat på. Han kiggede på uret og så at klokken var 21:42, men så igen folk var også begyndt at tynde ud, men det havde stadig by livet. Den 22. December, så tæt på jul, det betød at han havde det meste af imorgen fri, han havde trods alt valgt at hjælpe på stationen den 24.

Han lænede sig op af kølerhjelmen før han tog en pakke cigaretter ud og tændte den, han følte det var rart trods det var en dårlig vane, den slog trods alt nogle folk ihjel, men ville nok ikke lige ske for ham, og han følte det virkede afslappende, trods det nok ikke var andet end en vane. Hans varme ånde lavede damp i luften mens han trak været og nogle af de mange snefnug der ramte hans cigaret gik af ved døden i varme.

Procella stønnede dyb i halsen da hun betragtede den rødblonde mand. Hun kendte ham. Det her ville muligvis blive ganske besværligt. Først havde hun været i tvivl, der havde været noget bekendt over ansigtet, og så alligevl ikke. Duften af rosentræ omkring ham, havde overbevist hende.

Hun havde nogle flygtige minder omkring en bar og en pistol og alt for meget whiskey. For en gangs skyld havde hun ikke været skyldig i noget. Andet end at slå fra sig. Det hun huskede bedst var kuglen der havde boret sig ind i hendes krop da dæmonen trykkede den af. På et splitsekund var hun blevet ædru, men med forbrændt ansigt og en kugle i ryggen var der ikke meget hun kunne stille op.

Og så havde *han* været der. Dæmonen var stukket af. Betjenten havde lagt sine hænder på hende. Hun havde troet hun skulle anholdes, men i stedet var det holdt op med at gøre ondt. Både i ryggen og i ansigtet. Klar i hovedet - men stadig meget fordrukken, havde han kørt hende til skadestuen. De havde ikke fundet skader på hende....og han....lod hende gå?

Procella rystede let på hovedet og bed tænderne sammen. Hvor tilfældigt at han var på Deploratus nu. Hvad ville han have? Var det nu hun skulle hives ind? Eller betale for den tjeneste han havde gjort hende? Teknisk set kunne hun have fortalt sine dybeste hemmeligheder i sin fordrukne dødsoverbevisning. Hvor meget vidste han om hende? Hvor meget havde hun dummet sig?

Procella sukkede lavmælt og skilte sig ud fra vinternattens skygger. Lydløst, som kun hun kunne det, nærmede hun sig bilen og sneg sig op bag ham. På den modsatte side af kølerhjelmen lod hun let sine knoer falde et par gange mod metallet for at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse...også mest fordi det plejede at være en dårlig ide at forskrække våbentrænede folk der havde papir på at de måtte trække blankt på åben gade.

Procella var vanen tro klædt i den lange læderduster, læderbukser, højhælede stålbeslåede læderstøvler, og under var hun iklædt kevlar-korset der spændte den gravide mave ind og skjulte den totalt, men derimod havde en meget interessant indvirkning på hendes forstørrede barm. Jægeren strøg håret tilbage fra ansigtet og blinkede et par snefnug ud af de lange mørke øjnevipper. De ravfarvede øjne så vagtsomt på Julius og kæbelinjen var hård.

"...so....how much is this going to cost me?"

Spurgte hun med toneløs stemme.

Han sad i sine egne tanker da han følte en er nærmede sig, normalt havde det ikke gjort meget men der var noget underligt ved hende, en underlig tilstedeværelse og en smule bekendt. Efter et øjeblik blev han talt til, han virkede dog ikke forskrækket da han vendte sig om og kiggede på hende en ansigt han ikke var helt sikke på at han kunne huske, hun virkede lidt bekendt men han var ikke helt sikker. Han var stille i et kort øjeblik før han svarede "Undskyld mig? Han lød små forvirret i et øjeblik mens han prøvede at genkende personen, hun havde dog nok været meget yngre sidst han så hende da hun var langt fra en udødelig race, men hun havde dog noget ekstra liv ved sig.

Pludselig huskede han noget, at en pige meget lignende hende her bare helt i hegnet var blevet skudt af en galning, han havde selv afgivet et skud efter ham men kunne ikke huske om han havde ramt ham før han stak af, og at han før folk nåede at komme til og stille for mange spørgsmål skyndte sig hen og havde helbredt hende, da det på det tidspunkt ikke var hendes tid til at dø, men det ændrede sig sikker snart dog havde han aldrig haft tid til at finde ud af hvem hun var før hun var blevet kørt af sted til hospitalet.

Han kiggede et kort øjeblik før han endelig snakkede igen "Nu tror jeg at jeg husker dig... Ser du klarer dig godt. Hvad kan jeg hjælpe dig med frøken?" Han lød nysgerrig da han ikke lige havde forventet at en person han havde set i Amerika for så mange år siden også ville være på Deploratus det virkede underligt, og som et lidt sjovt tilfælde, men det gjorde ham ikke det mindre nysgerrig.

Procella rynkede let på næsen ved kommentaren. Klaret sig godt? Hvad pokker mente han med det?

"What are you doing here? I dont do blackmail...not even from cops...im not gonna take any crap okay? Just tell me why you are here...how did you find me anyway?"

Procella lagde armene over kors og skød kampberedt hagen lidt frem for at virke mere kompakt end hun var. Faktisk følte hun sig ret meget på gyngende grund. Det her kunne gå hen og blive en rigtig skidt aften, alt afhængigt af hvad betjenten ville. Englen...var han kommet for at hævne englen på stranden? Eller Cleon? Eller nogen af de mange andre?

Han undrede sig lidt over hendes meget pludselige ord, han havde ikke just ledt efter hende, hun var mere stødt ind i ham, eller rettere konfronteret ham med en sag han ikke var helt sikker på hvad hun mente med afpresning og den slags, det var ikke lige en nødvendighed for ham trods at det mange gange havde været den lette udvej.

"Er ikke helt sikker på hvad du mener frøken... Vi skal huske på det er dig der kom her hen, jeg er bare på arbejde, og har ikke helt fået noget job om at fange dig nogle steder fra, trods du virker som en jagtet person er det ikke just mit job, før jeg får andet af vide, medmindre der da er noget du vil fortælle?"

han virkede meget spørgende mens han snakkede, Var ikke lige fordi at gud eller hans chef havde bedt ham om at fange hende, han vidste ikke engang hvad hun hed. "Og vis du absolut må vide min store hemmelighed..." sagde han med en drillende tone "Så er jeg på arbejde, og det var mest af alt dig der fandt mig korrekt?" Hans sidste sætning var ikke med en drillende tone men mere seriøs.

Procella blinkede et par gange og så en smule paf ud.

...bloody hell...

Hun strøg en hånd gennem det lange mørke hår for at skjule sin forvirring.

"So...uhm...your not looking for me? You work...here? As a...cop? When the hell did you move here? Its Canada for crying out loud!"

Procella lod blikket glide mistænksomt over bilen. Den så ret ægte ud, men hvis han prøvede at bilde nogen noget ind, skulle det jo heller ikke være for åbenlyst at han ikke var ægte. Hun lænede sig kort frem mod ham for at fange tallene på hans emblem så hun senere kunne lave en krydsreference...når hun havde fået nogen til at hacke sig ind på politiets side.

Han gjorde hans bedste for at lade være med at smile underholdt over hende, denne her kedelige nat havde endt med at blive det mere underholdende specielt nu med hendes forvirrede ansigt, hun havde sagt snakket mere om hende selv end hun ville, det lød i hvert fald sådan, hendes tone fald var ikke just uskyldigt, og hendes øjne gav hende også væk.

Han nikkede kort til hendes spørgsmål "Nej jeg leder ikke efter dig... for pokker da jeg kan ikke engang huske dit navn, ikke for at lyde uhøflig... Og ja som en betjent som jeg altid har gjort... eller i hvert fald i lang tid... Og ja min Geografi fejler ikke noget frøken... bedre betaling, og der var et eller andet om at de havde brug for mine evner som betjent... er ikke helt sikker på hvad det betyder og trods alt et stort nedadgående skridt vis jeg ville have været i et agentur... men sådan er det vel?" Han smilede venligt og lidt underholdt, han var sikker på kun at forvirre hende mere.

Han sukkede kort " Men tror du ikke at du kan huske mig på dit navn, er lidt uhøfligt for din reder ikke at vide dit navn? Du husker nok episoden." Han lagde mærke til at hun aflæste nummeret på hans skilt og rystede på hovedet "vil du gerne låne noget at skrive det ned på?" Han drillede hende lidt lige nu men man havde jo kun det sjovt man selv lavede specielt i dag.

Et langsomt smil spillede hen over Procella læber

"Cant blame you...there was a lot of screaming and blood. I would give you my hunter-name, but somehow Reaper just seems too corny between us. So...call me Procella. And stop the missy-thing. Im not a fragile flower...but why a cop? Why not a firefighter or a rescuer? Lifeguard or ambulance-driver? You could really make a difference with those hands..."

Hun skar en grimasse da hun hørte hvordan den sætning lød

"Erhm....you know what i mean...and i do remember. Im a bit wiser, and tougher than i was back then..."

Procella sendte englen et bredt grin og satte sig op på kølerhjelmen af bilen. Hun kunne lide hans afslappede form for humor og gled ind i den venskabelige jagon uden problemer

"A picture lasts longer...so how about you mister bagde? Do you have a name, or should i call you my private saviour? I dont like owing people like that...i hope i can repay you the favour somehow..."

Han var godt tilfreds med at kunne få hende til at smile, da der var noget over hende en mørk tilstedeværelse som om at hendes held var ikke vad det havde været men hun virkede glad nok.

"Reaper? Ja er dog lige dramatisk... Dit jæger navn dog? Du burde finde på noget mere originalt" Sagde han med en venlig kort latter "Hvorfor betjent? Ja det spørgsmål stiller folk mig, dog ikke mange der kender til mine evner... tja har dog nok mest at gøre med at jeg ikke følte at parmediciner var noget for mig, og ild har jeg fået nok af så tror bare jeg valgte er job jeg kunne finde ud af... hvad laver du egentligt Procella? han spurgte med en venlig tone da han gerne ville lære hende at kende.

Han grinte let over hendes kommentar og havde dog ikke helt selv forstået det forkerte før hun hun havde udbrudt 'du ved hvad jeg mener'. "Ja heh... og ja håber jeg da, man skal helst ikke få en vane ud af at blive skudt på flere gange vel? han grinte let over idéen om at man lavede det til en hobby også selvom det ikke var så sjovt.

"heh ja jeg har et navn, Julius Fitzwilliam, og ja skal vi ikke lade være med at kalde mig det? Drama og mig er ikke altid de bedste venner, og jo er sikker på vi kan finde på noget, medmindre du ikke har noget imod at skylde mig en tjeneste til senere, er sikker på du er bedre kendt i de forskellige kredse end jeg er." Han tænkte lidt over det og han var sikker på han havde ret han havde trods alt ikke været her så længe

Procella prustede af grin

"I didnt come up with that shit. The Fangers did. I had some reputation in the states"

Procella lød ganske tilfreds over det faktum

"And no...i dont plan on making it a habbit. It still hurts like hell, even with a healing angle as a sidekick"

Hun blinkede drillende til ham. Hun havde en del at være ham taknemmelig over.

"Well...you hunt bad guys...and so do i...we just have...different ways...if you get my drift here?"

Hun hævede et øjenbryn sigende. Det kunne være en fordel at kende en der kunne se den anden vej hvis det var nødvendigt. Emsige embedsmænd kunne gøre livet surt for selv den bedste jæger.

Han nikkede kort og tænkte over udtrykket 'fangers' lød som et slang udtryk der kom ud vis man krydsede en vampyr krise med Harlem, Han rystede kort på hovedet. Han lyttede til hendes tilfredshed over at jage overnaturlige væsner, han tænkte kort over om det var et job han ville kunne lave og ville det vel i sin stil, men betalte nok ikke det samme som betjent, og gav nok heller ikke risiko tilæg.

Han nikkede kort til hendes kommentar "ja tror godt at jeg forstår dig, bare så længe du ikke løber rundt og bryder loven, er ikke lige min hovedprioritet at undersøge mord, jeg reportere dem bare når de sker" Sagde han med et kort suk over hvor mange underlige mord han havde oplevet mens han var her, bid, brutalitet og nogle få korsfæstelser der var nogle syge folk her på øen. "Hvorfor egentlig gå vigilante stil? Jeg vil da mene at loven er effektiv nok, skulle nok oppes her men stadig... " Han kastede cigaret skoddet væk da den var gået ud og kiggede så tilbage på hans nye kammeret.

Procellas øjenbryn fløj op og hun så lidt træt ud

"Im kinda missing the joke here? Of course i break the law...killing is against the law but what you want me do? Turn in every fanger, dog and demon? What would happen next? A prison turned into a slaughter-field? And how would you explain the burning vampires to the media? Come on...i do my best, but im rolling with the pounces."

Procella smilte skævt til englen. Det var egentlig sødt at hans verdensbillede ikke var blevet ødelagt endnu.

"If it worked to ask them nicely, i would do charity-work and publicity, not run araound in leather getting shot at and stabbed...and those are just on the good days"

Hendes smil blev bredere

"Those are gonna kill you someday you know"

Han nikkede forstående og tænkte kort over situationen Nogle ville måske mene at han forsømte hans tjeneste over ikke at gøre noget ved det men så igen han vidste at hun gjorde noget godt for samfundet og redde mennesker, "Beskrivelsen af at slå ihjel, tæller vel kun på noget som ikke er dødt i forvejen? Og så længe du ikke gør det op i mit ansigt... så er det vel en tjeneste for alle, og skattepengene." Han nikkede enigt med sig selv og kiggede kort på nogle forbi passerende folk.

Han vendte så tilbage til Procella og fortsatte med at snakke "Ja hvad er det egentlig? Virker små uprofessionelt, igen som en der har set for mange actionfilm... Stramt læder? er sikker på at du kunne finde på noget mere praktisk i det længere løb... ikke for at lyde uhøflig... men du vågner jo heller ikke op med hollywood smil og flot hår om morgenen... Prøv og forestil dig vis jeg rendte rundt og leget Clint Eastwood i tjenesten" Han grinte let over billedet i hovedet om at rende rundt med en enorm seksløber og duellere på hver en bar han kom ind på.

Procellas smil blev så bredt at de dybe smilehuller blev markeret i hendes kinder. Hendes øjne spillede af indvendig latter. Hun kunne li den her engel. Også selvom han hørmede langt væk af kvalmende sødt rosentræ.

"Most is play-pretend. The duster, full of metal. looks stupid to ware amor in the open unless its Halloween. But its fantastic against biting, claws and knifes. The corset?"

Procella bankede en finger mod sin mave. Hårdt. Det gav en dump lyd fra sig.

"Kevlar. The guys stare at my boobs, and the girls think im goth. A kevlarvest is not the best way to walk into a bar if you wanner keep secrets. Boots..."

Procella vippede en fod opefter og vrikkede med den

"My own creation...steel-enhanced, and silverblades, perfect against the dogs. And the pants..."

Hun gned låret på sine læderbukser

"Well i guess i dont need to explain how very uncomfortable getting dragged, thrown, tossed it can be if you are waring...less thick clothes...it might look funny...but it works. But dont get me started with stories about wet leatherburns on the ass...friction is a bitch...i guess thats why i never get a guy. Im not girly enough. i hate heels and skirts. Im never gonna do make-up if i can escape it, and the hair...well...its kinda stuck to my head, so what the hell"

Sluttede hun med et bredt grin

Han grinte selv over hendes svar, ret hurtigt tænkt, men uanset effektiviteten var han sikker på at der kunne have været et bedre design "Ja okay det lyder dog stadig som en action film, men er lidt bedre end bare læder... dog er jeg nok bare gammeldags men kan stadig ikke se det charmerende i det" sagde han og rystede underholdt på hovedet, "Nu alt hvad vi mangler er bare dig der trækker pistoler ud af handskerne... Så har du samtlige våben du kunne få brug for i en kamp for overlevelsen..." Det virkede stadig lidt overdrevet uanset hvad, og han var sikker på at hun kunne finde noget slidstærkt som nok var mere komfortabelt end stramt læder "Du drikker vel også vievand til morgenmad?" han grinte let over tanken om havregryn med vievand, var nok ikke det mest velsmagende, vand velsignet af en præst eller fra et døbekar, nok ikke det man havde mest lyst til. "En korset af kevlar... opfindsomt men gør stadig ondt og blive skudt... hvad gør du så mod større projektiler eller er... "fangers"? ikke så opfindsomme?"

Procella overvejede et kort sekund at åbne læderjakken men skød tanken fra sig igen. En ting var at tale om det, en anden var at stå og flashe sine våben. Hun vidste ikke helt hvor meget der skulle til før Julius gik fra engel til betjent og der var ingen grund til at udfordre skæbnen...endnu...

"I make it myself...dont ask...you really dont wanner know. And yeah, hurts like hell, but most badguys dont go for headkills. and i have fast reflexes."

Procella studsede kort. Gode reflekser. Ja...jo...men stadig. Var hun ikke ualmindeligt heldig ind i mellem? Hvor meget var held og hvor meget var...Hun rystede tanken af sig. Hun kunne ikke overskue konsekvensen af den tankerække lige nu.

"Anyway...you go crazy thinking like that...how about dealers shooting at you? You dont even ware a vest all the time...get the picture? If you get scared, you have lost the game upfront...dont ever be afraid. Its half the battle lost. You can be scared at home, have nightmares, get it all out through workout, sex, drinking, whatever. But if you get scared to do the job...you just might as well stay at home..."

Hun trak på skuldrende. Det var sandheden. Hun drak normalt whiskey og meget af det. Hun sov som en bevidstløs, hun trænede til blodet sprang. Nu kunne hun hverken drikke, sove eller træne. Hun havde kun jagten tilbage, og den ville Wick tage fra hende. Hun bed tænderne sammen og slugte den pludselig vrede der bølgede ind over hende. Hun drejede hovedet let bort fra englen for at skjule hvordan de bløde ravfarvede øjne flammede op i rovdyrgul som svar på hendes humør. Det lange mørke hår faldt fremefter og gled ned over hendes ansigt. Et par dybe vejrtrækninger og hun kunne præstere et lidt stift smil igen.

Han nikkede forstående, han havde bare fået bekræftet sin teori at hun nok var en fare i et eller andet omfang, men ikke endnu så end ikke noget han skulle gøre noget ved. Da hun begyndte at snakke om vis nu han blev skudt på begyndte han at tænke over hvad han havde oplevet i sin leve tid, se det var noget der gjorde en fik bedre nerver en de flest, men hun havde dog ret "Tja du har ret, er dog ikke blevet skudt i tjenesten i lang tid, og efter man har løbet over en slagmark der bliver bombaderet af artilleri, så har man gode nerver " Han smilte til hende og grinte igen.

Han undrede sig da hun pludselig trak sig lidt sammen, man kunne mærke på hende langt væk fra at hun ikke havde du okay, hun havde pludseligt ændret holdning, efter hun havde taget et par dybe indåndinger og fik ansigtsudtrykket af et falsk smil tippede han lidt på hovedet mens hans smil falmede "Er du okay Procella?" han spurgte med en venlig tone, men så igen vis han havde gættet rigtigt om hende forklarede det meget hendes humør, hun var nok ikke på den bedste fod med gud og hans engle.

Jægeren nikkede kort og prøvede at smile mere ovebevisende

"Yeah yeah...im just kinda tired these days. Guess i should take my own advise huh? Battlefield? How old are you anyway?"

Procella rettede sig op og forsøgte at skyde vrede og træthed bort

"Looks can be deceiving. You look the same as back then. And thats...what...a decade ago? How long have you been around here?"

Hendes blik var blevet interesseret, smilet var stadig en smule uægte, men i det mindste var der mere følelse i det end før.

Han nikkede forstående over at hun var træt, det ville han nok også være snart men han havde trods alt sovet nok så hans vagt var værd at gøre uden at være for træt, vis man ikke var overvågen nok ville man også komme til skade.

"Hvor gammel jeg er? rent officielt? 25 men ser bare meget godt ud" Han smilte underholdt til hende også selvom hun nok godt vidste at det ikke var hans rigtige alder. han tænkte kort over hvor længe han havde været her "Flyttede her til for en fire fem år siden tror jeg? som du nok kan gætte har der været nogle problemer med min alder og mit udseende." Hans smil falmede lidt mens han snakkede han var ikke lige i et humør til at fortælle hele hans livshistorie. "Men ja er nok snart en ti år siden... men du holder dig da også okay selvom tiden ser ud som om den har taget sin told..."

Procella hævede et øjenbryn

"Nice deflection. Cute, but not funny. I meant here. On earth...or whatever..."

Hun viftede med en hånd

"Be glad im too much of a lady to break your nose...im just tired...im having some problems...unexpected....problems...it drains me. Whatever..im not gonna whine about it. Ill make it through, i always do"

Hun skubbede sig ned af kølerhjelmen igen og landede i perfekt balance

"so...anything interesting tonight? A murder? high-speed chase? Drugdeal gone bad? Or are you mister blow-in-this-sir-i-pissed-off-the-bossman-and-got-the-shitty-job?"

Hun skuttede sig let i vinden og betragtede ham vurderende. Han så sød ud. Sådan...virkelig sød. Svigermors-drøm-sød. Procella kneb det ene øje sammen. Hvis ikke han havde reddet hendes liv havde hun nok været fristet til at tage hans. Det generede hende at kønne børn gik rundt på den måde og var...alt andet end mennesker.

Han rystede let på hovedet "For gammel så... men det er en ting jeg må gemme med at forklare til en anden gang... er ikke lige en person der render rundt og kaster mine hemmeligheder rundt over alt..."

Han nikkede forstående da hun forklarede om sine energi krævende problemer "Ja kunne jeg gætte mig til, Jeg føler liv... som død, det burde du kunne gætte dig til ellers så var du ikke så god en jager... og ville ikke hjælpe at stikke en betjent en på trynen, ville bare gøre denne her dag være for os alle sammen..."

Han fulgte hende med hovedet mens hun gled ned fra kølehjelmen, var en hæslig lyd når læder og vådt metal kom i kamp med hinanden. "Heh ikke noget spændende sket... endnu men sker som reglt noget omkring midnat, og der er jeg stadig på vagt... og nej eller heller ikke fordi jeg har gjort mig upopulær bare standard arbejde... er ikke ligesom i TV serier hvor i det ene øjeblik er der stor skud drama, overfald, mord og alt det der, der sker dog mere her end på fastlandet... men man kan kun håbe det går stille for sig" Han sukkede let, ville være rart vis der skete noget men bare ikke noget stort, en bil jagt var veltrængt.

Procella begyndte at grine

"Aw come on! of all the secrets in the world...hi im an angle, hi i just healed your gunshot...but hell no i wont tell you my age! Are you a girl or something? "

Procella smågrinte stadig. Det var lidt komisk. Hans alder betød jo ikke noget i forhold til alt det andet. For hende virkede det som en fjollet ting at ville holde hemmeligt når alt det andet var ude i det åbne.

"and tell me about it...most days and nights i spend at stake outs. Not much action in that. Damn...you and i...we are kinda pathetic huh? its kinda sad...in my next life, i wanner be a bad guy. So much easier!"

Det lille glimt i hendes øjne fortalte det kun var en spøg. Delen med at ville være en badguy. Resten var nok oprigtig nok

Han trak let på skuldrene hun havde jo ret, han var bare ikke så glad for idéen med at rende rundt og pralle med sin alder til alde og en hver, specielt fordi han havde udlevet sit liv, gange mange. "Ja okay du lavede en god pointe, er..." han tænkte lidt over det og kiggede op mens han regnede på det "Det må være cirka... hundrede ti eller der omkring" Han var ret sikker men han gad ikke at tælle helt efter.

Han nikkede over hendes kommentar med et smil "Ja, jeg laver ikke så mange spændende ting for det meste, at holde øje med at folk ikke laver problemer på en stille aften som denne? men sådan er det jo, bedre end vis nu at det store skud drama går i gang... mener sikker på at dit job bære mere frugt end mit gør" Han lo lidt over tanken over at være den onde i stedet for den gode i hans næste liv, hvornår end sådan noget skete vis det skete.

"Men hvad med dig? har du oplevet det store her til aften eller har du også bare en still og rolig dag som mig?" Nu stillede han et spørgsmål da han ikke havde snakket med mange jagere i hans lange tid.

Procellas smil vendte tilbage for fuld styrke, og de dybe smilehuller blev markeret igen. Nogle ville måske endda vove tanken at det gjorde hendes ansigt blødt og feminint at se på. Sødt endda...men de færreste ville vove at sige den slags højt.

"Let me put it like this...you are my action, and if everything goes as planned im gonna sprinkle it with a pizza and a large coke, and get old and fat and lazy. Then ill die happy. But i cant complain about the company...just a shame you are on call...i could use someone to eat a pizza with sometime. What ya say? Are you up for a date with a human another night another place?"

Hun så nysgerrigt på ham. Hun håbede faktisk lidt han ville sige ja. Det kunne være hyggeligt at have et bekendtskab der lå udenfor hele den vante drab-mord-skud-nedhugning-oprydning-stikaf-fase.

am i getting old? I am seeking...what? Friends? fuck me...im getting old...i need a pensionplan or some shit...

Han smilte let og nikkede, det var de færreste gange han var blevet spurgt ud, specielt mens han var på job, og hun virkede da som en god person at gøre bekendtskab med "Hm... kunne meget vel være muligt, lyder i hvert fald som en god idé an spændere en aften på" han smilede venligt til hende, en date med en kvinde som Procella, virkede ikke just som den bedste idé men så igen han havde ikke nogen grund til at mistro hende på nuværende tidspunkt, og hvorfor takke nej til en pizza-date "Så ja lad os dog aftale sted og aften, eller udveksle numrer eller, hvad end man gør nu om dags" han sagde det med en jokene tone, han vidste udemærket hvad man gjorde man han prøvede dog at lyde lidt underholdene i situationen, selvom hun så meget tænksom ud.