Den kolde nat..

"Jeg har skam også andet i tasken", sagde han og lagde den væk igen. Han så ned på sin fløjte, som lå i hans skød. Han tog den i sine hænder, men kiggede bare på den.

Etheldreda kastede et kort blik på dem, før hun lænte sig tilbage i bænken, og lukkede øjnene.
"Fortæl mig hvad du har i tasken" sagde hun lavt, da hendes nysgerrighed var for stor.

sasori rejste sig for at kigge på fløjten. "har du selv skåret den? det er et godt håndværk."

Vicente nikkede. "Ja jeg har selv skåret den. Jeg skar den af det fineste træ jeg kunne finde", sagde han og tog hans taske frem igen. Han lynede den op og tog en æske med diverse værktøjer i, som kunne bruges til træskæring og andre lignende ting. "Skyggemester er ikke det eneste jeg er", sagde han.

Etheldreda kastede et blik på det og nikkede. Hun rejste sig fra bænken og gik hen til gyngerne, hvor hun satte sig på en af dem, og rokkede sig lidt frem og tilbage. Hun kastede et enkelt blik på dem, men kiggede så ligefrem, mens hun koncentrerede sig om lugte i luften, da hun håbede på at der var et menneske i nærheden.

sasori nikkede bekræftende. "jeg er heller ikke kun ødelæggende." han tog en marionet frem fra sin lange frakke. "lavet for flere år siden. den her er blot én af de mange jeg har lavet." marionetten mindede meget om et firben.

"I mange år har jeg været træskærer", sagde han og lagde æsken ned i sin taske igen. I tasken var der et par træfigurer, som han allerede var færdig med, men også nogle, som han stadig var igen med at lave.

Etheldreda lyttede med et halvt øre til hvad de snakkede om, mens hun begyndte at gynge højere. Hun kunne stadig ikke fornemme nogle mennesker i nærheden, men gad ikke til at gå ud at lede.

sasori lagde marionetten ind under sin frakke igen. han gik ud på vejen og forsvandt derefter.

Fløjten, som han havde lagt i sit skød igen tog han nu op i sine hænder. Han kiggede på den i et kort stykke tid før at han begyndte at spille på den. Han spillede en rolig melodi kaldet The Lonesome Boatman.

Etheldreda så dæmonen gå, stoppede derfor gyngen og gik hen til Vicente igen.
"Smukt smukt" mumlede hun og på trods af sin træthed, var hun begyndt at kede sig.

sasori kom tilbage med en bevidstløs person over skulderen. han var temmelig afslappet og smed personen mellem vampyrene. "bare tag for jer."

Vicente stoppede melodien og så på Etheldreda. "Du var nysgerrig efter at vide, hvad jeg har i min taske, hm?", sagde han og lagde fløjten i sit skød og tog derefter sin taske frem igen.

"Jeg tænkte du måske havde noget spændende i den.." hun kastede et skeptisk blik på mennesket, og havde egentlig ikke lyst til at drikke blod af personen, da hun ikke selv havde fanget det, og det med at få det serverret, var måske ikke hendes stil. Alligevel pumpede menneskets blod så højt, at hun ikke kunne undgå fristelsen, og løftede med lethed personen op mod sin mund. Hun blottede menneskets hals og satte tænderne i det friske kød.

imens etheldreda drak af blodet, begyndte sasori at suge sjælen fra personen, men så langsomt som muligt da vampyren skulle nyde sit måltid.

Vicente lynede tasken op og rakte den imod hende. Han så på hende slukke sin tørst på mennesket og kunne mærke at han selv og så havde brug for næring, men ignorerede det. Tasken indeholdte en æske lavet af træ, den æske, som han havde haft fremme før, tasken indeholdte også nogle færdiglavede træfigurer og også nogle træfigurer, som ikke var blevet gjort færdige endnu.

Etheldreda skuppede hurtigt mennesket fra sig, da hun opdagede at Sasori var igang med at tage dens sjæl. Hun skulle ikke risikere at drikke dødt blod. Hun tørrede blodet af hagen med sit ærme, og kiggede ned i hans taske.
"Bruger du ikke enormt lang tid på at lave dem?" spurgte hun ham nysgerrigt, med øjne der var knap så røde mere.

Vicente nikkede stille. "Jo", svarede han og tog tasken til sig igen, lagde sin fløjte ned i og lynede den til. Han strøg en lok af sit kulsorte hår væk fra sine røde øjne og så ud i mørket.

//logger nu XD//

"Jeg ville ikke have tålmodighed til det" sagde hun med et blik på tasken. Hun satte sig i skrædderstilling og trommede let med fingrende på sit lår. Hun følte sig ikke nær så træt, efter at have spist.

"Når man er alene, som jeg så får man hurtigt den tålmodighed og så er det også godt til at finde den indre ro", sagde han og så på Etheldreda med sine røde øjne. "Det er også en meget god kombination når man er skyggemester."

"Jeg kan se hvad du mener" svarede hun kort med et lille nik. Hun kiggede med nysgerrighed på hans røde øjne.
"Du har altid røde øjne når jeg møder dig.." mumlede hun tænksomt "har du altid røde øjne, eller er du bare altid sulten?" selv havde hun orangebrune øjne.

"Jeg har altid røde øjne", svarede han og skiftede stilling til skrædderstilling. Han rettede sine røde øjne ud i mørket, som omgav dem. "Så det er ikke fordi at jeg sulter mig selv", sagde han.

Hun betragtede hans øjne.
"De er smukke" sagde hun med et lille smil, og rettede også blikket ud i mørket. Hendes tanker kresede rundt og hende blik blev i et øjeblik fjernt

"Tak", næsten mumlede han og skævede kort til hende *Tror jeg..* tænkte han og rettede blikket ud i mørket, hvorefter at han lænede sig tilbage og lukkede sine øjne, da vinden stille begyndte at hive i hans lange sorte hår.