Den kolde nat..

Etheldreda var begyndt at kede sig en smule og rejste sig derfor op. Hun kiggede sig overvejende rundt, men vidste ikke hvad hun skulle tage sig til, så derfor måtte det gå ud over Vicente. Hun rykkede sit hoved tæt til hans, tog en lok af sit hår, og strøg det killende over hans næse og lukkede øjne xD

Vicente ignorerede i et stykke tid, men åbnede så sit ene øje, det som ikke blev rørt af hendes hår. "Hvad laver du?" spurgte han og kløede sig på sin næse der, hvor hun havde kildet ham med hendes hår.

"Man kalder det vidst at drille" sagde hun med en lille latter og kildede ham lidt på kinden, før hun rettede sig op igen og betragtede ham med spekulerende blik. Hun ville lave noget, men havde endnu ikke fundet ud af hvad..

"Hvorfor gør du det?" spurgte han og kløede sig nu på kinden. Han åbnede begge sine øjne og vendte sit ansigt imod hende og studerede hende stille med sit blik.

Hun overvejede det lidt, før hun svarede. "Fordi det er sjovt.." svarede hun kort og lagde hovedet let på skrå. "Skal jeg lade dig være?" spurgte hun af høflighed, da hun ikke ville have at han skulle gå.

"Du må gerne lade være med at kilde mig i ansigtet med dit hår, tak. Det er vidst det eneste", sagde han og rejste sig op fra bænken for lige at strække sine ben. Han satte sig igen og lænede sig tilbage.

"Er du sikker på at det er det eneste?" spurgte hun grinende og kiggede på ham med et overvejende blik, stadig lidt usikker på om hun skulle gøre noget ved ham, eller om det ville irritere ham for meget.

"Jeg er sikker", sagde Vicente og vendte sit ansigt imod hende og betragtede hende med sine røde øjne. Han strøg en lok af sit sorte hår væk fra sine øjne, som vinden havde blæst ind foran hans øjne.

"Hmm.." brummede hun overvejende og tog fat i en tot af hans hår, som hun hev blidt i. Hun havde aldrig været god til at drille, da hun ikke rigtig have haft nogen at drille Oo

"Hvad laver du nu?" spurgte han og ændrede stilling til den typiske skrædderstilling. Han lukkede sine øjne og samlede sine hænder i et håndsegl. Han ville koncentrere sig om sine skygger.

"Eeeh.. Driller.. tror jeg?" hun smilede og så på ham. Hun kom med et lille opgivende suk, lagde sig ned på bænken, hvilket betød at hun blev nødt til at smække benene op på hans. Hun rettede blikket mod himlen.

"Hmm..." mumlede han bare og fokuserede på sine skygger, som kort tid efter begyndte at bevæge sig rundt på jorden, de nærmeste træer og selvfølgelig bænken. De stod, som tykke tråde ud fra hans egen skygge.

Hun rejste sig fra bænken og forvandlede sig til en 7 årig pige, med blondt langt hår, og en sød lille blå kjole. Hun kiggede ned af sig selv, og kom med et lille tilfreds smil. Pigen snurrede rundt om sig selv, og styrtede hen til gyngerne, hvor Etheldreda endnu engang satte sig i en gynge.

Vicente åbnede sine øjne og så over på Etheldreda og betragtede hende stille. *Ser ud til at hun kan formskifte* tænkte Vicente og lukkede sine øjne igen. Hans skygger gled rundt på jorden omkring ham, som var det slanger.

Etheldreda gav sig til at gynge og betragtede sine små sko. Hun kunne tydligt huske den aften, da den lille pige var forvildet sig væk fra sine forældre. Hun havde trådt til, og nydt et herligt måltid. Hun skævede over mod Vicente, der stadig så ud til at lege med sine skygger

Vicente kunne mærke, hvordan tørsten for blod langsomt kom snigende ind på ham igen, som den havde gjort tidligere, men denne gang var den større. Han åbnede sine øjne igen og en af hans skygger, ved det nærmeste træ, blev sylespidst og skød lige igennem træet. Hullet var ikke særlig stort, men den var skam gået hele vejen igennem og skyggerne forsvandt i samme øjeblik Vicente rejste sig op.

Etheldreda havde set ham rejse sig, og vinkede ham opfordrende hen til sig.
"kommer du ikke?" spurgte hun med den lyse pigestemme, og et smil der nok var brugt mange gange til at skaffe slik xD

Vicente nikkede stille. "Jo jo", mumlede han og satte kursen over imod Etheldreda og gyngerne. Han lagde sin tynde, blege hånd på gyngernes stativ og lænede sig derefter op ad det og betragtede lydløst Etheldreda.

"Tag dog en gynge" sagde pigen efterfulgt af et lille grin. Etheldreda gav sig til at gynge højt og voldsomt, og følte sig utrolig barnlig, i den barnlige krop. Hendes lyse hår flagrede i vinden og den blå kjole gjorde ligeledes. Hun sparkede de små fine sko af, da de gnavede utrolig meget..

Vicente satte sig på gyngen ved siden af hende. Han hvilede sine hænder i sit skød og så ud i det mørke, som omgav dem. Med en bleg hånd strøg han en lok af sit kulsorte hår væk fra sine røde øjne.

Etheldreda stoppede gyngen og betragtede ham.
"Du har vidst ikke en ligeså barnlig sjæl som mig" konkluderede hun og studerede en tot af hendes lyse hår.