Too little, too late... [V + N - Privat]

Tid: 20:43
Sted: Lejlighedskompleks
Vejr: Blæsende, koldt, halvslud

Xander skuttede sig og så ned på blomsterne. Han var ikke helt sikker på om Valencia ville blive glad for at se ham efter deres skænderi. Han sukkede og så op mod de varme gule lys der skinnede ud i vinternatten. Han havde ikke forventet det ville gå sådan her. Aldrig havde han troet han skulle ende i kanen med en dæmonpige, og at hun blev gravid af det. Kunne man gifte sig med hende, og gøre det hele lidt bedre?

Nå. Men det krævede først og fremmest hun ville tilgive ham for at have lagt hende på is. I ren panik havde han undgået hende de sidste par dage. Han var jo ikke parat til at slå sig ned. Til at få barn. Den lille boks i hans lomme vejede et ton. Han havde ombestemt sig mindst 100 gange på vejen, og lige så mange gange havde han tvunget sig selv til at fortsætte.

Optaget af egne tanker lagde Xander ikke mærke til at han var blevet forfulgt de seneste husblokke. Han havde ikke lagt mærke til øjnene der hvilede på ham. Fulgte hans bevægelser. Hans tanker kredsede om andre steder end nattemørket.

Med hurtige og lette skridt trippede hun om bag et skur. Det var flere gader siden dæmonen havde opfanget hans duft; sød, frisk og sommerlig. Det blæste og som den jæger hun var sørgede hun for hele tiden at holde sig imod vindretningen, ville ikke have at dette lækre bytte skulle slippe fra hende.

De mørke øjne skannede området og konstaterede tilfreds at der var godt øde. Over dem skinnede lyset fra et par vinduet dovent, men det var heldigvis så højt oppe at de ikke ville kunne ses lige med det samme.

Hun overvejede sin fremgangsmåde nøje - idet hun ikke anede hvad det var for en fyr hun stod overfor. Han var højst sandsynligt menneske, men der var nu noget over duften der gjorde hende lettere tilbageholden. Den var så frisk... ikke som noget hun før havde duftet.

Hendes lange hår blafrede i vinden og hun skuttede sig i sin jakke. De høje støvler sad om hendes fødder som var de støbt på og ikke en lyd gav de når hun let dansede over brolægningen.

Det var nu... inden han nåede at forsvinde ind i bygningen. Narcissa trak vejret dybt og gik roligt et par skridt frem imod manden, ville ikke være aggressiv før det var nødvendigt. Med lidt snilde kunne hun sikkert få ham derfra med et par søde ord og et smil. Roligt fortsatte hun frem imod manden, hendes ansigt oplyst af et genert og spørgende smil.

Valencia stod med hænderne mod køkkenbordet, knugede de slankefingre om træbordet og kiggede ned i det lyse køkkengulv. Det lorte barn drev hende til vanvid, sparkede, bragte hende i smerter . Hun skar en grimasse og tog sig til maven. Hendes lange røde løvemanke hang sjusket ned over hendes skuldre og sveden på hendes pande havde gjort håret ved panden fugtigt.

Da barnet omsider havde dæmpet sig, rettede hun sig op og kørte hånden igennem sit hår. Havde Xander været her lige nu, havde han godt nok fået sig en skideballe. Sådan at gøre hende gravid og bare .. blive væk! Ja det var heller ikke ham der gik med et barn i maven jo, så han kunne vel være ligeglad .

Hun begav sig ind i stuen og satte sig i sofaen i et suk, lod blikket hvile sig på den store mave. Det var mærkeligt at se sin krop forandre sig, når den ikke havde forandret sig .. i meget meget lang tid. Hun havde altid set perfekt ud, slank og smuk, nu var hendes mave stor og rund, det var sku mærkeligt. Hun havde aldrig følt sig så .. klam og menneskelig i lang tid!

Xander gik over til døren og trykkede på samtaleanlægget. Han rystede lidt liv i de celofanindpakkede, gule tulipaner. Xander blev kort distraheret af en meget køn ung kvinde der kom nærmere. Automatisk trådte han lidt til side fra døren og slog ud med den fri hånd, så hun frit kunne komme forbi hvis hun ønskede det.

Han fornemmede tydeligt hvordan han automatisk besvarede det kønne smil

"Åh...undskyld Frøken. Jeg ville ikke stå i vejen"

Han skævede til samtaleanlægget. Havde hun hørt ham ringe på? Kunne han stikke af? Var det ikke lettere end at binde sig til ægteskab og barn? Hun så jo sød ud, hende kvinden foran ham. Ville det virkelig betyde så meget hvis han lod Valencia alene? Hun var jo dæmon trods alt.

Det irriterede hende grusomt at hun ikke havde været hurtig nok. Det var tydeligt at han ikke boede der, for så havde han bare låst sig ind. Nej, når han ringede sådan på betød det at nogen ventede ham.

En masse tanker strømmede igennem hendes hoved, og som når en øvet bibliotekar gennemgår sit papirkartotek bladrede hun igennem alle de ideer der tordnede frem på hendes nethinde. De fleste blev kasseret, men nogle få blev sorteret fra og gransket.

Hun lod sit blik glide op og ramme hans.

"...ehm. Sorry... men. Du ved vel ikke... øh..."

Narcissa lod sit smil stivne, for så at fortrække sig i et kvalmt udtryk, alt imens hun tog sig til maven. Hun svajede let og sørgede for at træde et vaklende skridt frem imod ham og række en arm frem, som var hun bange for at falde.

"... kunne du ikke... ja, undskyld men... jeg tror jeg har brug for at..."

Hun så bedende på han, forvred ansigtet endnu mere og stønnede sagte.

"... undskyld..."

Hun trak et par vaklende skridt fra døren og lænede sig op af husmuren. Hun håbede han ville have hjerte nok til at hjælpe en ung pige i nød.

Valencia så overrasket op fra sin mave da det ringede på, hvem kom på uventet besøg nu? Hun sad lidt tænksomt, overvejede bare at lade være med at svare, hun havde ikke overskud til gæster eller folk der ville sælge et eller andet. Hun var dog alligevel lige en takt for nysgerrig til ikke at tjekke hvem det var, det kunne jo være noget vigtigt.

Hun kæmpede sig op på benene igen og så på klokken, knap og nap 21. Det var ikke en sælger, mennesker gik ikke rundt og sælgede på sådan en tid om dagen, i så fald var de dobbelt så irriterende som alle andre irrierende sælger. Hun rettede på sin trøje og gik ud til hoveddøren, hvor den lille hvide telefon hang, sådan at man kunne snakke med dem der stod nede ved døren til opgangen og trykke dem ind.

Hun greb fat om telefonen og fjernede sig hår, sådan at hun kunne tage den op til øret "Hallo?" spurgte hun lidt irriteret. Måske var det naboens dreng der havde glemt sin nøgle igen og skulle trykkes ind? Nej for så havde hun allerede hørt hans irriterende stemme.

Per refleks smed Xander blomsterne fra sig og han rakte ud efter kvinden der faldt sammen.

"Øhm...Valencia? Det er Xander!"

Han så febrilsk fra kvinden i sine arme til samtaleanlægget. Han skubbede hurtigt en arm om ryggen på hende så han kunne lempe hende op i favnen. Han så en smule befippet ud. Hvad gjorde han nu?

"Hey...frøken? Er De okay? Frøken?"

Det var et dumt spørgsmål, selvfølgelig var den unge kvinde ikke okay, ellers var hun ikke kollapset i hans arme, men hvad sagde man ellers når man var på vej til at fri til en dæmon man havde gjort gravid, og en smuk kvinde bogstaveligt talt dejsede om for fødderne af en?

Hun stønnede lavt da hun faldt ind imod ham, hun sørgede for at presse sig op imod ham, så han ville kunne mærke hendes bryst imod sig.

"...sorry. Kunne... kunne du måske hjælpe... hjælpe mig hjem?"

Narcissa lagde sit hoved på den unge mands skulder og trykkede sig tættere ind imod ham. Hun hørte stemmen i dørtelefonen og bandede indvendigt - en kvinde. Så der var en konkurrent?

"... jeg... vil godt bare hjem. Vil du... vil du ikke nok hjælpe mig? Jeg bor... Deepshell... i Deeps..."

Med rystende hænder fiskede hun en stor seddel op af lommen.

"...taxa?"

Valencia mærkede et stik af gløde da hun hørte det var Xander, men glæden svandt hurtigt da en anden kvinde stemme lød igennem telefonen "Xander hvad fanden sker der?" spurgte hun så og knugede hårdere om telefonen. Hun lyttede, men det var svært at høre præcis hvad der blev sagt. Hun smækkede telefonen i og stod kort tænksomt.

Hun tog sin jakke og trak den på, knappede, det gik som smurt. Men da haun kom til skoende, var det mere besværligt. Hun prøvede at presse sine fødder ned i skoende, men når man ikke rigtig kunne bøje sig ordentligt med en højgravid mave, var det altså ikke lige til. Hun sukkede irrieteret og lod sig glide ned af væggen, sådan at hun sad på gulvet. Hun trak sine sko på og bandt dem. Hvorefter hun fik kæmpet sig op og stå igen, ved at støtte sig til væggen.

Hun åbnede omsider døren og begav sig ned af trapperne med et smæk med hoveddøren. Hun gik så hurtigt hun nu kunne, hvis det ikke var for den mave, havde hun løbet hele vejen ned ad trapperne.

Xander udstødte en lidt desperat lyd da han kørte Valencia i dørtelefonen. Det her gik jo fantastisk. Han rettede på hende så hun lå lidt bedre i hans arme, og kunne ikke helt lade være med kort at snige sig til at dufte til kvindens hår som hun lå trykket ind mod ham. Hans hånd lå fristende tæt ved hendes bryst da han holdt om hende, men en lille rest af ære holdt ham fra at tage skridtet fuldt ud og undskylde sig. Han nød den faste skikkelse i sine arme. Sådan så Valencia ikke ud længere. Det var en af de ting der havde tiltrukket ham fantastisk. Ville hun nogensinde genvinde sin figur.

"Hjem? Ja...jo...selvfølgelig, men...øhm."

Han skævede mod døropgangen og blomsterne han havde tabt på jorden. Hvad med Valencia? Armen under Narcissas lår gjorde at hans hånd lå lidt op af hendes lår. Det var så fristende. Kunne han? Uden det blev lagt mærke til? Umærkeligt spredte han fingrene let så to fingre gled længere op af låret. Ikke helt nok til at være en direkte befamling, men nok til at den erfarne flirter ville bemærke en umærkelig forskel. Havde han ikke en undskyldning? Han skulle jo bare hjælpe hende hjem?

Narcissa smilede ind i mandens brystkasse. So far... so good. Hun trak hovedet ldt bagud og op, så hendes læber lå lige ved hans øre. Med fyldig stemme, og masser af luft sagde hun:

"...her... penge til taxa..."

Hun lod som om en lille rysten gik gennem hendes krop og lod derved sine læber kort strejfe hans øreflip. Hendes ene hånd gled op og lagde sig om manden nakke.

"... undskyld... tak! Du... tak... for hjælp..."

Nu skulle han virkelig snart til at flytte sig. Hun ville give ham ca. 10 sekunder længere. en irritation var ved at bygge sig op i hende og hun måtte koncentrere sig for at fortsætte dette skulespil... bare lidt længere.

Men forhåbentligt inden kvinden nåede ned. Bare hun forhelvede ikke boede på første, eller bare hun blev deroppe!

Valencia stoppede op og så ud af vinduet i opgangen, Hun kunne skimne skikkelsen af dem nede ved hoveddøren, et rus af irritation flød igennem hende. Hun kunne bare sådan mærke det her ikke var godt, et eller andet var som det ikke skulle være.

Hun begav sig videre ned ad trapperne, hvorfor var det lige hun boede på 3. sal? Da hun omsider kom ned til de sidste par trin og kunne se dem ude foran døren, skimne deres silhuet ud af det ridsede vindue ud til. Hun stoppede op ved synet af dem. Stod der, betragtede dem, kunne se kvindens lange hår og slanke krop.

Hun knugede sine hænder, prøvede så vidt muligt at bevare roen, han var vel ikke så dum at lade hende finde ham sammen med en kvinde igen? Det kunne godt være de ikke have noget fast der, men han havde sku set hvor rasende hun kunne blive .. og det kunnne godt blive værre! Hun ville dog lige se hvad han gjorde, blev han stående, slap han hende, kyssede de?

Der gik et varmt brus gennem Xander da han mærkede kvinden varme ånde mod sit øre og hørte hendes stemme

"Deepshell...det er jo ikke så langt. Jeg kan jo ikke så godt bare sætte dig ind i en taxa alene i den her tilstand...kan jeg?"

Han stemme var blevet en smule dyb af let ophidselse. Der var noget berusende over kvinden. Var det noget han bildte sig ind eller? Da han mærkede en hånd snige sig om hans nakke, kunne han ikke helt lade være med at smile. Nu måtte det briste eller bære.

Xanders hånd bevægede sig let og hans fingre sneg sig langsomt hen over kvindens jakke og strøg blidt hen over rundingen der formede hendes bryst. Han havde halvt om halvt glemt hvorfor han var der, og han havde på ingen måde øje for de mange meter over sig hvor han og den fremmede kvinde i hans arme blev betragtet.

Da Xanders hånd lå fast omkring kvindens bryst bankede hans hjerte hårdt. Det her var alligevel en smule frækt og vildt. Han brummede let da effekten af læberne der havde strejfet hans øre gav tydelig effekt i hans krop. En svag latter boblede ud mellem hans læber.

"Hvor har de dog gemt sådan en fangst som dig henne?"

Hviskede han lavmælt til den kønne kvinde, som han stadig ikke kendte navnet på. Men var det helt ærligt ikke også lidt ligemeget nu?

Narcissa var vældig tilfreds da hun mærkede hans blide hånd om sit bryst. Hun kom med en svag stønnen - denne gang ikke et af smerte. Igen talte hun i hans øre, imens hun lod sine fingre kælent stramme grebet om hans hår i nakken.

"...jeg tror det skal være nu... Eller vil du gerne have hende herned?"

Naricassa lod en rysten gå gennem sin krop, og en kvalm lyd slap hendes læber. Med forsigtighed svang hun benene ned, og stop prøvende mens hun holdt om ham.

"...tusind tak... Skal vi?"

Hun kiggede kort på ham og begyndte med vaklende skridt at gå væk fra døren. Hun holdt stadig sin arm lovende om ham. Hvis han var lidt med på legen ville han kunne genkende det løfte der lå i hendes hånd om hans.

Kom nu, kom nu! Se at komme væk herfra knægt.

Valencia bed tænderne hård sammen da hun så hånden om hendes bryst og de flirtende bevægelser, hans ord til kvinden. Hun begav sig ned af de sidste trin og tog fat i dør håndtaget, hev døren op og trødte ud i den kolde nat. Hun greb hård fat i jakken på Xander og hev ham til sig, på trods af at hun ikke havde tydelige muskler og hun ikke var helt i top på grund af den gravide mave, kunne man tydeligt mærke styrken i grebet "Desværre jeg tror ikke at der er nogen taxa til jer i aften" hendes stemme var kold og det var tydeligt at høre hun havde set mere end hun ville. Hendes blik slog gnistre og hun kunne nærmest dræbe blot ved at kigge på nogen.

"Du glemmer vist at du har kneppet en hvis person gravid?" sagde hun arrigt og skubbede ham væk fra sig i en hård bevægelse. Hun vendte sig mod kvinden "Og du holder dig langt væk fra ham! Jeg ved godt hvad du er ude på!" snerrede hun og var da for fanden selv dæmon, hun flirtede jo heller ikke selv med elvere eller engle hvis ikke det var fordi de endte med at være frokost, altså lige bortset fra Xander, men det kunne da næsten godt tyde på at han blev det!

Xander lo igen

"Have hende herned? Hvad pokker skulle hun lave hernede? Hun er stor som et hus og kommer kun ud hvis hun er tvunget...du derimod, behøver ikke tvinge nogen"

Xander bakkede let væk fra Narcissa med et let væmmet udtryk. Hun skulle ikke begynde at kaste op på ham. Han blev dog formildet af grebet i hans arm

"Måske skal vi bare finde den taxa, vi kan altid fortsætte samtalen sen...Woah! Hvor kom du fra?!"

Xander vaklede og så bestyrtet på den gravide og rasende dæmon. Xander rev sig fri af Valencias greb samtidig med at hun skubbede ham bort

"Jeg glemmer intet! Der skal to til tango! Hvorfor fanden åd du ikke bare en pille dagen efter?! Hvem vil være sammen med det der?!"

Det var præcis det der havde udløst skænderiet sidste gang. Tanken om ansvar og blive lagt ufrivilligt i lænker. Den fremmede kvinde tilbød ham en mulighed ud af det hele

"Du bestemmer ikke over mig Valencia! Hverken dengang eller nu! Hvis jeg vil kneppe hjernen ud på...ja hvad fanden hun nu hedder, så gør jeg det! og du kan ikke forhindre mig i det! Har du snart forstået det?!"

Xander rakte ud efter den fremmede kvinde. Han trak hende brutalt ind til sig og pressede sine læber mod hendes. Det var unfair. han var en skidderik og han vidste det godt, men lige nu var han gal. Han var kommet med de bedste intentioner og så spyttede hun på hans ære og ydmygede ham. Han var ikke et barn, og han skulle nok bevise det.

Narcissa hævede et øjenbryn af hans kommentar om kvinden i bygningen. Stor som et hus? Forklaringen kom hurtigt.. døren blev flået op og ud væltede et hav af rødt hår... og mave? Hun havde næsten lyst til at grine, men den voldsomme og meget nemt genkendelige duft af dæmon ramte hendes næse. Fuck!

Inden hun nåede at overveje hvad hun nu skulle gøre havde Xander trukket hende ind til sig og plantet munden oven på hendes. Med et stort indvendigt smil gengældte hun det, og gjorde sig meget ud af at han skulle få det bedste kys hun kunne præstere.

"...mmmm."

Hendes hånd gled op af hans ben og stoppede ganske få centimeter fra hans skridt. Den gravide ko skulle få kamp til stregen. Imens begyndte hun at række ham væk, i modsatte retningen af kvinden.

Hun tog hans hånd og satte i løb, trak i ham...

Valencia stod kort mundlam, hvad fanden var det for noget pis at fyre af? Havde manden mistet forstanden .. og sin mandighed lige pludseligt? Det dér?! Troede han da ikke hun blev sig selv igen eller hvad? Manden var heller ikke andet end et fjols!

"Kneppe? Der er vist noget du helt har misforstået ved .. " hun stoppede sin sætning da han kyssede hende og kvinden gav den vist heller ikke for lidt igen. Hun nåede dog ikke at gøre noget før kvinden satte i løb .. med Xander slæbende. For helved hun redet jo bare mandens liv også teede han sig som en sur teenager!

"Idiot!!" skreg hun hidsigt og måtte dog tage sig til maven, da det ikke var helt så godt at hun blev så vred og hidsig. Hun skar en grimasse og så sig kort omkring, det nyttede ikke noget at hun løb efter, hun kunne ikke indhente dem med den her mave. Hun valgte dog at gå efter dem, følge deres duft. Før eller siden stoppede de og 'kneppede', det ville forhåbeligt ikke være helt for sent til den tid. Selvom han var en idiot, gad hun under ingen omstændigheder at passe barnet selv!

Xander blev ør da kvinden kyssede ham grundigt tilbage. Hvad havde han rodet sig ud i? Ikke at han havde et problem med det her, det var ganske behagelige problemer hvis man skulle vælge. Han fulgte ivrigt med Narcissa da hun hev i ham.

"Yeah well....jeg er en idiot der har scoret mig et skår"

Mumlede han trodsigt for sig selv. Han løb til så godt han kunne men studsede alligevel kort over at kvinden syntes at holde sig lidt foran ham hele tiden. Til sidst trak han hende let tilbage i deres løb og hev hende ned af en sidegade. Han trak vejret tungt

"Hey smukke, hør lige. Hvis vi skal noget som helst af det frække, så skal jeg lige....have pusten. Kom her!"

Han prøvede at redde den hjem ved at presse hende op mod muren og tungt åndende kysse hende igen. Kæft hun var hurtig. Begærlig lod han hænderne glide uden på hendes jakke og begyndte at fumle ved knapperne så fingrende kunne glide ind i varmen og kranse sig om de faste bryster, han allerede havde fået en forsmag på.

Narcissa stak af i løb med manden efter sig. Hun smilede ved sig selv og håbede inderligt på et lille forspring inden den gravide dæmon ville kunne indhente dem. Hun havde helt glemt at lege syg... Hun mærkede hvordan blodet brusede i hendes indre og forventningen om det forestående måltid gjorde hende sindssygt opstemt.

Da han trak hende ind til siden var hun ikke sen om at følge med. Hun lod ham presse sig op af muren og var yderst tilfreds med at have fundet et offer der kunne give lidt igen. Hun kyssede ham grådigt og mærkede hans hænders leg på sin krop.

Hun drejede dem rundt så han stod inderst og lod sin ene hånd arbejde sig ned efter. Med voldsom styrke flåede hun hans bukselinning op og blev glad da hun kunne mærke at han var præcis så opstemt som hende. Let hoppede hun på ham og spandt sine ben omkring ham.

Med hidsige og grådige bevægelser red hun ham op af muren. Den spinkle mand ville ikke kunne stille meget op hvis han forsøgte at rive sig fri. Hendes mørke øjne funklede af fryd og hendes tænder havde for længst fundet deres sylespidse jægerform.

Hun var så meget i sine dæmoniske følelsers vold at der ikke gik længe før hun satte tænderne i halsen på den unge mand. Hun mærkede hvordan hun nåede klimaks alt imens de spidse tænder tvang sig vej gennem hans hud. Med et voldsomt ryk flåede hun struben af ham og drak grådigt af hans blod. I sit klimaks voksede en stor sort bobbel af uigennemtrængeligt mørke sig frem omkring de to skikkelser.

Dyriske lyde kom fra hendes strube alt imens hun mæskede sig i hans kød og hans utroligt velsmagende blod og mens hun fortsatte sine brutale bevægelser med sit underliv.

Gennem et slør af lyst mærkede hun hans få sekunders panik inden livet langsomt ebbede ud af ham.

Valencia nåede lige om hjørnet og fik kastet synet af Xander og Dæmon kvinden kastet lige i hovedet. Hun var selvfølgeligt kommet præcis fem sekunder for sent. Hun gik hen imod dem, men blev nødt til at stoppe ved synet af Xanders blodige hals og kvindens blodige mund, hun havde set syner af blod og indvolde mange gange før, men det havde jo for fanden aldrig været en af betydning!

Hun tog sig til hovedet, kørte hænderne igennem det røde hår. Mærkede hvordan hun begyndte at hyperventilere, sorgen fyldte hende, men den ulmende vrede fyldte endnu mere, den steg op i hende og hun farede hen imod dem og greb fat i kvindens manke og trak hende tilbage, holdte et fast greb om håret "I kan da heller ikke styre jeres modbydelige lyster!" hvæsede hun, det kunne godt være det mest af alt var Xanders egen skyld at han var død. Men hun kunne jo ikke lade sin vrede gå udover et lig vel? Så det blev sku kvinden!

Hun slap dog pludseligt hendes hår og tog sig til maven "Ngh mhh" sagde hun anstrengt, i det vandet gik "Satans!" mumlede hun anstrengt og bed tænderne hård sammen og pustede ud "Ikke nu .. Ikke nu" mumlede hun forpustet, det var det dårligste tidspunkt hun kunne føde på!

Blodet var... FANTASTISK. Grådigt slubrede hun store mængder i sig. Omkring hende snævrede verden sig ind, og hun sansede kun sig selv og blodet og nydelsen og... farver?

Ud af kroppen foran hende voksede en flamme så lys at hun næsten blev blændet. Hendes instinkt sagde at hun skulle slippe, men grådigheden vandt og hun drak til der ikke var mere at drikke. Som livet forlod manden i hendes arme blev flammen svagere og svagere. Den gled over i en glitren...

Pludselig mærkede Narcissa en hånd i sit hår og et hårdt ryk. Hele verden svimlede for hendes øjne. Hun havde forventet at den atter ville stå stille da hun ikke længere mærkede et ryk, men det var som om alt omkring hendes begyndte at glide over i bølgende farver.

Et flammehav voksede op overalt og Narcissa krympede sig indtil hun opdagede at de havde farver. Det var utrolig smukt, og ikke varmt som først frygtet. Hun stod lidt og svajede, anede ikke hvilken side hun skulle se til.

Pludselig hørte hun en stemme. Som om den kom langvejs fra... hun drejede dovent hovedet og så foran sig en kæmpe mørkeblå flamme tordne frem. I dens midte kredsede to klatter om hinanden - den ene mørk den anden lys.

Narcissa smilede og for en udefrakommende ville det se helt sindssygt ud. Sylespidse tænder, blod over alt og vilde glimtende øjne.

Den blå flamme, farve, ting... flakkede voldsomt og blev stærkere.

Valencia lod sig synke ned i knæ, med en arm om maven. Hendes vrede havde udløst fødslen, men det var bare det dummeste tidspunkt. Men hun vidste at hun ikke kunne nå hjem og hun kunne ikke ringe til en ambulance, lægerne ville glo ret meget hvis de så hvad der kom ud af hende.

Hun prøvede så vidt muligt på ikke at hyperventilere og helt miste kontrollen over sit vejrtræk. Hun måtte dog tænke klart og ikke gå helt i panik, for der var ikke andet at gøre end at føde her. Hun kom op på benene igen, så sig omkring efter en levende sjæl, men der var kun dæmon kvinden. Hun tog et fast greb i armen på kvinden "Det her var du selv uden om! Så du har bare at hjælpe!" sagde hun køligt og lod sig glide ned og side op ad væggen, Hun trak hende med ned i højde med hende.

"Du skal bare tage imod og hvis du så meget som skader barnet, flår jeg dig levende" Sagde hun advarende, på trods af at hun ikke yderligere lignede den mest farlige person, var det tydeligt at se arrigheden i hendes øjne. Hun havde lidt nok og nu skulle fødslen bare overstået så hun kunne ligne sig selv igen!

Narcissa klemte øjnene sammen og stirrede befippet på den høje blå flamme. Havde den ikke næsten form som en kvinde? Med slørret sind erindrede hun noget om den gravide dame.

Hun mærkede hvordan verden igen tumlede omkring hende, og pludselig et stik af smerte da hendes nøgne knæ ramte asfalten ved siden af kvinden... Nå jo! Bukserne! Med sløve og vaklende bevægelser trak hun sine bukser på plads om livet.

Et højt grin slap hendes læber... bukserne så helt grønne ud. Men de var jo sorte! HA! Foran hende... lidt derfra lå en bunke der lignede gløder, de spillede i alle mulige forskellige farver og havde næsten form som en person... den døde mand måske? Hele verden var ét stort virvar af flotte nuancer og bevægelser.... som et flammehav.

Endnu et latterbrøl slap hendes læber. Hvad var det? Foran hende... langsomt begyndte en mur at tårne sig frem... byggede sig op af flimrende farver... ganske langsomt. Hun lagde hovedet på sned og nå nysgerrigt til.

Hun hørte atter kvindens stemme, som om den kom langvejs fra, og blev revet væk fra muren for et kort øjeblik. Hun drejede hovedet og blev mødt af en lys og en mørk klat der svømmede omkring hinanden. Skinnede som levende flammer i det der var kvindens liv.

Hun rakte prøvende hånden frem imod dem... de brændte ikke. Der var jo mave i vejen. Hun smilede ved kvindens ord...

"...så flotte! Men hvorfor glitrer den ene? "

Narcissa så hvordan de begyndte deres kamp nedad... pressede sig imod hinanden og ville ud.

Valencia skulle lige til at blive sur, altså mere end hun var i forevejen, indtil det gik op for hende hvad der gik af kvinden, hun var blevet helt høj af Xanders blod. Hun rynkede uforstående brynene da hun snakkede om den ene glitrede. Da det igen gik op for hende at hun snakkede om babyen, den ene? Hun tog sig hurtigt til maven da det gik op for hende .. tvilinger!

Hun fandt hurtigt ud af, at hun måtte klare det selv og det skulle være nu. Hun trak jakken af sig selv og lagde den nede foran sig og tog derefter fat i kvinden og trak hendes jakke af hende så hun kunne pakke dem ind i den , sådan at de ikke døde af kulde. Hun trak derefter sine gemasjer af sig og lod den løse kjole hænge lidt over hendes skød, sådan at hun ikke var helt blottet. Det var ikke helt sådan hun havde forestillet sig sin fødsel.

Hun tog fat i kvindens hånd, det kunne godt være at hun nok var en af de sidste hun gad være i selskab med når hun skulle føde. Men det var bedre end at side her alene. Hun klemte om hendes hånd og pressede.

På trods af omgivelserne, kom dæmon drengen ud, som først, men eftersom hun havde fundet ud af der var to, fik hun ikke en pause og måtte allerede presse videre.