På en hyggelig cafe - Melanie

Dato : 4. januar 2012
Årstid : Vinter.
Dag : Onsdag.
Vejr : Køligt
Sted : En lille cafe
Tid : 20:27
Omgivelser: Ikke så mange mennesker, rolig stemnings musik og duften af varm kaffe og kage.

Kuro stod i døråbningen til en lille, hyggelig cafe. Han var ikke helt vild med stedet.. det var alt sammen lidt for.. pænt. Han besluttede alligevel at gå ind. Han betragtede de få mennesker i kø, og så hvordan de udvekslede papirsedler og mønter for at få mad og drikke.
Han tog den pung op af lommen, som han havde taget fra sit sidste offer. Både mønter og sedler. Han gik hen i køen, og da det blev hans tur bestilte han bare hvad personen før ham havde sagt.
”En kop kaffe, uden sukker og mælk, og et stykke kage” sagde han. Han tog den første seddel han kunne se op af pungen, og fik nogle mønter tilbage. Så tog han sine ting og satte sig ved et tilfældigt, tomt bord.

Melanie kom lige så roligt gående ind på en cafe. Hun var lige flyttet til og havde været ude hele dagen, for at se sig lidt om. Hun havde opdaget hvad klokken var og havde set sig om efter et sted at få en rar kom kaffe før hun vende hjem. Hun havde endnu ikke fået pakket det hele ud, så det var lidt rodet der hjemme. Da hun stod i døren og betragtede de mennesker som var i gang med at nyde deres kaffe, kage eller andet som de nu sad med. Hun fandt nogle penge frem fra hendes frakke lomme, og talte dem mens hun gik op for at bestille en kaffe. Hun lod kort de lyseblå øjne glide rundt på dem som sad ned, mens hun ventede på at personen foran hende skulle blive færdig med sin bestilling. Hun så kort på en und mand der sad for sig selv ved et tomt bord, men hun nåede ikke at betragte ham længe før det blev hendes tur.
"Sort kaffe"sagde hun med en meget feminin venlig stemme, hun strøg sit blonde pandehår til siden, mens hun ventede på kaffen. Den var hurtigt færdig. Hun tog kaffen, gik til side så hun ikke stod i vejen for andre der skulle have noget og så sig op efter et sted at side.

Kuro tog prøvende en bid af kagen. Til hans lettelse smagte det ikke meget anderledes end det han var van til. Han nippede lidt til kaffen, trak på skuldrende og tømte koppen i en slurk. Så lod han blikket glide rundt i lokalet efter en form for underholdning.. hans blik stoppede da han fik øje på en ung pige, der hurtigt så væk i det han løftede blikket. Havde det været tilfældigt?

Melanie satte koppen til læberne og tog en lille lydløst slurk, mens hendes øjne gled rundt på de forskellige borde. Hun valgte at tage et tomt bord, ved siden af den unge mand. Hun kunne ikke så godt sætte sig hos en fremmede, det ville virke alt for underligt. Hun satte koppen på borden og satte sig selv på stolen. Da hun havde sat sig til rette tog hun den sorte frakke af og hang den på ryglænet. Hun behøvede ikke at have den på når hun var indendøre. Hun lukkede fingrene om den varme kaffe og nippede forsigtig til den, inden hun lænede sig tilbage med et lille smil, og lod blikket glide rundt igen.

Kuro havde ikke fjernet blikket fra den unge kvinde siden han fik øje på hende. Hun bevægede sig.. hmm yndefuldt af et menneske af være. Han havde betragtet en del mennesker i dag.. og der var lidt stil over dette her eksemplar. Han lænede sig også tilbage og tog endnu en bid af kagen..

Melanie havde lagt mærke til den unge mands blik, og betragtede ham kort i skjul af de lange sorte øjenvipper, da hun havde vend ansigtet mod kaffen der stod på bordet. Hun smilede endnu et lille smil, da hun slap ham med øjnene og lod blikket hvile på den sorte kaffe, der var ved at falde til ro i koppen, efter hun havde drukket af den. Hun kunne godt tage lang tid om at drikke en kop kaffe, eller bare spise i det hele taget. Hun havde jo aldrig travlt, hun tog altid stille og roligt.

Kuro begyndte at kede sig. Hvordan kunne mennesker få tiden til at gå med dette her..? Han vendte blikket imod uret og betragtede sekundviseren. Han gabte svagt og lukkede øjnene. Han slappede lidt af og lyttede til de forskellige mennesker i caféens samtaler. Han havde brugt meget af sin tid på bare at lytte og betragte.. det var besværligt at det pludselig blev forventet han også deltog.

Melanie tog koppen op til munden og tog en slurk af den varme drik, mens hun åbenlyst betragtede den unge mand. Der var et eller andet ved ham som fik hende til at tvivle på han var menneske, men det var sikkert ikke noget.
"Godaften"hilste hun så til sidst, med den samme feminine venlige stemme som før. Hun smilede høfligt til ham, mens hun lænede sig lidt frem på stolen og rettede ryggen. Hun forventede ikke noget svar af ham, folk var ikke altid venlige og høflige nu til dags syntes hun. Hun kunne godt lide gamle dage, men nu var hun heller ikke så gammel som så mange andre væsner var. Hun ville blive 100 år til oktober, så hun var nu ung.

”…” Et lille smil bredte sig på Kuros læber, da den velkendte ungpige stemme talte. Han åbnede langsomt øjnene og vendte blikket imod hende. Jo hun kiggede rigtigt nok på ham.. ”godaften” svarede han i en venlig tone, og rettede sig lidt på stolen så han vendte med kroppen imod hende.