Hyggelig snevejrs aften.

Dato :: 30. December
Årstid :: Vinter.
Dag :: Onsdag
Vejr :: Stille snevejr, hvidt overalt.
Sted :: På en lille hyggelig café
Tid :: 20:30
Omgivelser :: Få mennesker på caféen, ingen udenfor, duften af kakao og kage, dæmpet lys og starinlys.
Påklædning ::http://tengossip.com/wp-content/uploads/2009/04/jackson-tattoos3.jpg og en vinterjakke.

Lovell sad ved et lille to mands bord ved vinduet ud mod gaden, han trak sin vinterjakke af og hang den på ryglænet, han tog derefter sin hat af og rodet kort i sit hår så det sad ordentligt, han sukkede stille og så ud på det på det smukke snevejr, der kom en tjener hen til ham og han bestilte en kop Kaffe med karamel og flødeskum, han kørte en hånd gennem håret og kløede sig kort i nakken.
Han fik kort tid efter sin kaffe, han nikkede kort som tak til tjenern og tog en tår, han sukkede tilfreds og varmede hænderne på koppen.

Tøj :: http://farm4.static.flickr.com/3401/3182713955_c4c2d71559.jpg

Kala gik lidt ned af gågaden og ned snevejret. Det var et stykke tid siden hun havde gået i sneen, så hun nød det virkelig. Dog havde hun næsten glemt hvor koldt det var. Derfor gik hun ind på den nærmeste café. Så sig lidt omkring. Der var ikke særlig mange der inde, og det generede hende ikke. Faktisk var det fint nok. Der var rimelig hyggeligt. Hun satte sig ned ved et bord ved vinduet, tog sin hue og jakke af.

Lovell så hen mod døren da den gik op, han fulgte pigen med øjnene og blev lidt overasket over at hun var engel, ligsom ham, han stirrede kort, men slog så blikket ned på sin kaffe, da det ville være pinligt for ham hvis hun opdagede det, han tog kaffen op til munden igen og tog en tår, han overvejede lidt at gå hen til hende, men det var kun en overvejelse, i hvert fald lidt endnu.

Kala fornemmede en anden engel og så sig over skulderen. Fik øje på en dreng. Hun mærkede med det samme at det var ham. Så dog hurtigt væk. Det ville være pinligt, hvis han så hun kiggede. Tjeneren kom hen til hende, og hun bestilte en kop kakao med flødeskum og chokoladedrys. Hun ventede et lille stykke tid inden hun fik det. Rørte bare lidt rundt i det.

Lovell så på hendes ryg og valgte så at det vel ikke kunne gøre skade at snakke med hende, han tog sin jakke og kaffe, han gik hen til hende og smilede ned til hende "Må jeg side?" spurgte han så og nikkede ned til pladsen overfor hende, han betregtede hende lidt som hun sad der, hun var smuk, lyst hår og smukke grønne øjne, han rystede svagt på sit hoved da han stirrede lidt for meget.

Kala så op på englen og blev en smule overrasket. Han var meget kønnere tæt på. Hans brune hår var pænt og hans ansigt havde noget fine træk. Han var smuk. "Ja, det må du gerne" Sagde hun og nikkede mod stolen. Smilede blidt til ham. Tog så en tår af sin kakao og skævede op til ham i smug.

Lovell smilede stille og blev glad for at hun sagde ja, han lagde jakken på ryglænet og satte sig ned overfor hende, han stilte kaffen foran sig og så på hende "Jeg hedder Lovell" præsenterede han sig og holdte hænderne om sin kaffe, da han stadig frøs lidt på sine hænder, han betragtede hende diskret og tog en tår af sin kaffe uden at fjerne sine øjne fra hende.

Det så ud som om hun kiggede ud af vinduet, men i virkeligheden så hun på ham gennem vinduet. Altså hans spejlbillede. "Hyggeligt at møde dig Lovell" Sagde hun og smilede svagt. "Jeg hedder Kala" Præsenterede hun sig og holdt hænderne om sin kakao. Hun havde gået udenfor længe og kakaoen var varm. Hun tog forsigtigt en tår af den.

Lovell's smil blev lidt bredere "Smukt navn .. " sagde han så og tog ikke sig selv i at betragte hende, da han jo troede at hun kiggede ud af vinduet "Bor du her i nærheden?" spurgte han så og lagde hovedet en anelse på skrå, han faldt altid for lyshårede piger, det var typisk ham, men han måtte holde lidt igen, han var blevet svigtet for mange gange til at han ville prøve det igen.

Kala smilede genert og rødmede lidt. "Tak og i lige måde" Sagde hun venligt, men mente det. Hun havde aldrig før hørt det, men kun bestemt lide det. Ligesom Kala var det ret sjældent her omkring. Hun rystede på hovedet. "Nej, desværre. Jeg bor i La Sunisha, men det er ret nemt at komme her til" Mumlede hun og så hen på ham. Blinkede med det ene øje, så han kunne forstå hvad hun mente.

Lovell smilede og så på hende "Tak" sagde han og tog en tår af sin kaffe " .. Jeg ved hvad du mener" sagde han og lo kort og lavt, han kørte hånden gennem det brune hår og så lidt ned i sin kaffe, han tog den så op i hånden og tog en tår, han stilte den så ned igen og så hen på hendes kakao, han så så op på hende "Må jeg smage?" spurgte han så og smilede til hende.

Kala nikkede og skubbede kakaoen hen til ham. "Får du også tit ondt i ryggen, når du er blandt mennesker?" Spurgte hun lavt og bed sig i læben. Det var en af de problemer hun døjede med. Hendes vinger kunne kun være i ryggen kort tid, inden hun begyndte at få smerter. Det irriterede hende grænseløst.

Lovell nikkede lidt og tog hendes kakao i hånden, han tog en tår og stilte den tilbage til hende "Jeg har ondt nu" sagde han og smilede skævt, han var god til at skjule når han havde smerter, han synes det var unfair at han kun kunne fjerne andres smerter og ikke sine egne "Måske kan jeg hjælpe?" spurgte han så, da han jo kunne heale, han kunne fjerne hendes smerter ind til hun togn vingerne ud igen og tog dem ind, så ville de højst sandsynligt komme igen.

"Virkelig?" Spurgte Kala overrasket. Man kunne slet ikke se på ham at han havde ondt. Måske ville det være meget nemmere hvis engle havde en hel ø for sig selv. Hvor man bare kunne have vingerne ude hele tiden. Det ville være dejligt. "Jeg kan slet ikke se det på dig" Indrømmede hun og smilede. Bed sig i læben og overvejede det. "Det ville jeg bestemt ikke have noget imod" Sagde hun så.

Lovell smilede lidt og trak svagt på den ene skulder "jeg har bare vendt mig selv til smerten" sagde han så og så på hende "Har du ondt lige nu?" spurgte han så og var parat til at rejse sig så han kunne hjælpe hende, hvis hun altså sagde ja.

Kala nikkede. "Måske er det bare fordi jeg ikke er særlig gammel" Sagde hun og trak på skulderne. Måske vænnede man sig til det når man blev gammel. Det håbede hun. Smerten var nogen gange uudholdelig.

Lovell smilede svagt "påstår du jeg er gammel?" sagde han så og lo lidt, men så så kort ud af vinduet "Vi kan også tage en flyve tur?" spurgte han så i et dæmpet toneleje og smilede, han nød altid at flyve rundt i snevejr, så længe han jo ikke blev set.

Kala rystede på hovedet. "Ikke når man tænker på vi kan leve ret længe" Sagde hun og smilede skævt. Faktisk var engle vist nok uddødelige. Så kort ud af vinduet og tænkte sig lidt om. "Det lyder som en god idé" Svarede hun og smilede.

Lovell smilede og rejste sig så op "Jeg er 23 " sagde han og tog sin jakke på for at gå ud, de skulle nok ikke lige lette med det samme, de måtte finde et sted folk ikke kunne se dem, han lagde pengene for både hendes kakao og hans kaffe, hvorefter han skubbede sin stol ind.

Kala lo kort og rejste sig. Skubbede sin stol på plads. "Jeg er 17" sagde hun og tog jakke på. Bed sig i læben. Hun var nok nødt til at efterlade sin jakke et eller andet sted. Det ville være stortset umuligt at flyve med jakke på.

Lovell gik mod udgangen og åbnede døren for hende "Er det okayvi tager et smut forbi mig først?" spurgte han så og smilede til hende, han skulle vist selv lige af med et par ting, han tog sin hat og proppede den på sit hoved og gik ud efter hende.

Kala nikkede og gik ud af døren. "Bor du langt herfra eller tæt på?" Spurgte hun nysgerrigt. Tog hue på igen. Da det stadig var koldt tog hun sine hænder i lommerne, bare for at få lidt varme.

Lovell smilede lidt og så på hende "Nej, det er en gade herfra eller sådan noget" svarede han og begyndte at gå, da her var hunde koldt herude og han ikke havde den tykkeste jakke på.

Kala nikkede bare og fulgte efter ham. "Hvad arbejder du med?" Spurgte hun både nysgerrigt og for at holde samtalen kørende. Hun regnede med at han arbejde bla. fordi at han var 23.

Lovell så på hende med et smil og gik ved hendes side "jeg er musikker .. " sagde han så med et stolt klang, da han selv holdte meget af at synge og spille klaver, han var ikke en person der synes det han lavde var dårligt fordi han ikke turde virke selvsikker, han ville gerne spille en sang for hende når de kom hjem til ham, men altså kun hvis hun ville høre det.