One Game, Two Persons - Crystal

Gæst

Omgivelser: Just Myself.
Påklædning: En sort t-shirt, et par grå jeans og et par sorte converse.
Tid: 22:30
Sted: Stranden.

James lå henslængt hen over det bløde, varme sand. Han slappede af efter det måltid han lige havde taget. Han smilede roligt og hans rolige mørkeblå øjne skinnede. Lyden af dyrene inde i skoven, vandet, vinden, det var noget af det bedste han vidste. Han rejste sig op og gik hen til det lille bål han havde fået skrabet sig sammen tideligere. Han sørgede for at se på stranden for at se om der var nogen og da der ikke var noget koncentrerede han sig. Han strakte sin hånd frem mod træet der dannede bålet og en lille gnist på størrelse med en baseball susede ind i bålet og tændte det. Han havde stadig en lille gnist der flakkede mod hans finger, dog brændte han sig ikke. Han satte fingeren op til munden og pustede gnisten ud. Hans blik flakkede ned mod vandet der var mindre end 2 meter fra ham og han betragtede månens spejlbillede der flakkede i vandet. Han ignorerede alt andet og lod bare tankerne gå amok, alle de tanker han havde holdt inde hele dagen. Hans blik blev sort som natten, hans ansigt fortrak sig i en grimasse da hans gyldensorte vinger gled ud. Han rejste sig op og baskede prøvende med dem. De blæste sand op og en let latter undslap ham. * Hva fanden laver jeg? * Tænkte Han og lod vingerne glide ind, han lod sit blik blive koldt, tankerne blev indelukkede igen og hans blik blev om muligt hårdere og koldere.

Gæst

Crystal lod sandet glide over hendes bare fødder, og ned mellem hendes spredte tæer. For hvert skridt hun gik i det tørre sand, blev hendes indre forvirring større. En blid vind legede med hendes ildrøde, krøllede hår, og hendes mund fortrak sig i et lille smil. Det var år siden hun sidst havde været på en strand, uden at have en panisk knude i brystet samtidig. Og hun kunne bedre lide det sådan.
Den hvide kjole flagrede om hendes ben, mens hun lod fingrene kærtegne det bløde stof. Kjolen var noget af det ældste hun havde, og hun vidste ikke hvorfor hun elskede at gå i den. Måske pågrund af minderne. Minderne som hun både ville gøre alt for at slippe af med, men også dem som hun klyngede sig fast til som gjaldt det livet. Og kjolen med de tynde spagettistropper udgjorde hvert eneste minde i hendes krop.
Hun løftede langsomt blikket fra sandet der smuldrede om hendes fødder, og så hen over stranden. I det fjerne kunne hun skimte en person, som en mørk silhuet imod den endnu mørkere baggrund. Hun lod hånden køre gennem det løse hår, og kunne snart se små detaljer på personen længere fremme.
En mand, lidt ældre end sådan som hun selv så ud. Hendes gæt ville være at han var 20-23, noget deromkring. Hun lagde ikke mærke til hans tøj, men derimod noget der chokerede hende utroligt. En gnist fløj ud af hans hånd, og ind i et lille vindblæst bål nær ham. Hun stivnede, og en pludselig trang til at udspionere ham krøb frem fra hendes indre. Hun stirrede umærkeligt på ham, da et par smukke finger gled ud fra hans krop. Et lavt gisp undslap hendes spredte læber.
Var han overnaturlig? Ligesom hende? Hun greb fat i kjolen og strammede grebet om stoffet. Var hun ikke en særling? Var hun ikke det eneste forkerte væsen, som var strandet på denne ø? Var hun måske ligefrem normal? Spørgsmålene fór gennem hendes hoved, mens hun prøvede ikke at råbe til ham. Ikke at løbe hen og fortælle ham at hun var en dæmon.
Hun trådte nogle skridt tilbage, og skævede til den mørke skov ved siden af hende. Hun vidste at hvis det kunne, så ville hendes hjerte have banket hårdt i hendes bryst nu. En rislen løb ned af hendes ryg, men hun listede alligevel ind mellem de tætte træer. Hun skulle bare se hvad han var.
Hvad hvis han var ligesom hende?

Gæst

James var før afslappet men nu var han vagtsom, hans instinkter var højeste beredskab. Han rejste sig op, hans sorte øjne og lange hjørnetænder blev synlige da han skiftede til den dæmoniske side af sigselv. Han smilede koldt da han hørte noget inde i skoven og hans snerren rungede i luften, faretruende, farlig, forførende. Han gik hen mod skoven med stille skridt og hev fat i et træ før han så smed det væk, det landte med en høj lyd. Han kunne høre dyrene gå væk, væk fra rovdyret, væk fra ham. ” kom herud eller jeg ødelægger skoven ” Sagde Han koldt, hans stemme lød som vand der rislede i en bæk, behageligt men yderst farlig. Han gik et par skridt tilbage og alvoren i hans stemme var tydelig. ” Jeg kan dufte dig ” Snerrede Han med den samme kolde stemme. Det var en anden dæmon, han vidste det. Duften hev i ham, hev i ham for at få ham hen til den anden dæmon. Han vidste at det var en pige, det gjorde ham rolig men alligevel fik det hans hjerte til at dunke mod ribbenene. ” Dæmon, jeg er ligesom dig ” Halvråbte han mod skoven og hans stemme der før var så kold fik en blødere undertone..

Gæst

Crystal stivnede ved lyden af hans stemme, men ikke fordi hun var bange. En dæmon ligesom hende, var så tæt på hende. Det kriblede i hendes fingre for at afsløre sig selv, så han kunne snakke med ham. Kende én som hende. En spændingsbobbel bristede i hendes mave, og i ren nervøsitet strammede hun hårdere om det bløde stof.
Under hans fødder knitrede bladene, og hun klemte hårdt øjnene i. Ikke bevæge sig. Hun slog overrasket øjnene op, da det gik op for hende at der ikke var nogen grund til ikke at afsløre sig. Han var en dæmon, men det var hun også. Hun kunne forsvare sig hvis det viste sig at han var farlig. Eller hun kunne i hvert fald løbe. En smil sitrede i hendes mundvige da det gik op for hende at han måske kunne lære hende at bruge sine evner. Hvis han kunne manipulere med ild, og hendes evne var det samme, så burde han kunne hjælpe.
Hun trådte nogle skridt frem, uden at lægge mærke til at barken fra det træ hun havde gemt sig bag skrabede i hendes hud, og rev hul på det. Noget blafrede i hendes mave da hun var fuldt synlig for dæmonen. Hun tvang sig selv til at stå stille, og ikke løbe frem og gribe fat i hans arm. Det ville kunne opfattes som et trusselsignal. Hun smilede nervøst, og lod en rystende hånd glide gennem sit hår. Det var første gang hun kunne huske hun havde afsløret sig. Men han vidste hun var en dæmon. Hun lod øjnene granske ham efter det mindste tegn på fare, men prøvede forgæves at ignorere dem hun fandt.
Nu havde hun endelig fundet én som hende selv. Hun ville ikke ødelægge det.

Gæst

James blik var koldt som natten men en glød, en ildglød viste sig i hans øjne. Han kunne høre hende bevæge sig, lette trin. Da han fik øje på hende blev han forbavset over hendes skønhed, hendes skønne ydre. Han fattede ikke at han faktisk lige havde tænkt det, at hun var smuk. Han rystede tanken af sig og gik hen mod hende. Han kunne sagtens se den smule blod der var på hendes arm, han trådte helt tæt på hende, så tæt på hende at hun ville kunne mærke varmen der stod 5 centimeter ud fra hans krop. Han tog fat i hendes arm ” Du har slået dig ” Sagde Han roligt og hans tonefald blev mere høfligt og blødere i det. ” Jeg hedder James, hvad er dit navn? yndefulde engel ” Sagde Han før han kunne stoppe ordene. Han havde kaldt hende en yndefuld engel, hvad skete der med ham?. Han blev stående så tæt på hende og betragtede hendes arm før hans blik så gled over hendes smukke krop og mødte hendes blik. Han stirrede lamslået, hendes røde hår, smukke dybe øjne. Han trådte et skridt tilbage og blinkede en gang før hans læber skiltes let og afslørerede de lange hjørnetænder..

Gæst

Crystal stivnede en smule overrasket, men en ukendt følelse boblede i hendes mave. Hans bløde hænder fik hende til at se ned på hendes sårede arm. Hun blinkede overrasket, og pludseligt kom smerten til hende. Det gav et lille sæt i hendes krop ved smerten, men hun valgte at ignorere den og se op i hans mørke øjne. Et smil gled ind på hendes ansigt, og hun kunne ikke få det væk igen. Ingen havde nogensinde kaldt hende noget så smukt.
"Mit navn er Crystal." Hun vidste ikke overraskelsen over hendes bløde stemme, som plejede at være så skarp. Hun mærkede den varme hans krop udstrålede, og hun kunne ikke tro at hun stod og tænkte på en anden dæmons krop. Hendes tanker havde aldrig så meget som strejfet en dæmon, men en dæmons krop?
Hendes blik lagde sig på hans tænder, og hun lagde hovedet let på skrå. Hun var ikke bange for ham, tværtimod kæmpede hun indvendigt med trangen til at træde tættere på ham endnu engang. Hjørnetændernes skarpe kanter skræmte hende ikke synderligt, men skoven omkring hende gjorde dog.
Minderne strømmede tilbage til hende inden hun kunne nå at stoppe dem. Ildens varme strålede overalt. Den knitrende lyd da de brændte træer faldt ned. Jennas skrig da vampyrens hugtænder sugede blodet fra hendes krop.
Crystal blinkede nogle gange, og hun hævede blikket til James' øjne endnu engang. Den dybe farve havde hun sjældent set, men hun kunne ikke lade være med at betragte dem. Det var faktisk en utrolig smuk farve, gik det op for hende. Hun gjorde et lille kast med hovedet, for at ryste tankerne ud af hovedet, og smilede så let.
"Du er en dæmon." Det var ikke et spørgsmål. Det var en konstatering. Hun kunne ikke lade være med et smile lidt mere og hendes fortsat bløde stemme. Hendes stemme havde aldrig haft den venlige klang før. Men hun kunne ikke gøre andet. Det var en dæmon som hun talte med.

Gæst

James nød det da han rørte ved hende, hendes bløde men alligevel hårde hud. Han fattede ikke hvad der gik af ham, sådan her havde han aldrig været i en anden dæmons selskab. Han smilede roligt til hende. Ilden startede i hans øjne, de glødede. Det var ikke en farlig farve men derimod en behagelig varme. Han betragtede hende, hendes krop, for så til sidst at møde hendes nysgerrige blik. ” Dæmon, yeah det er vistnok hvad jeg er ” Grinede Han, hans latter var let og blev båret med den lette vind. Han gik hen til hende igen, ti centimeter fra hende. Han havde lyst til at røre hende, bare en enkelt gang. Han stivnede men tog alligevel fat i hendes arm. Han kiggede på den ” Stå helt stille min engel ” Sagde Han uden at tænke på hvad han sagde. Han løftede sin hånd og lod en enkelt gnist antænde på hans finger. han koncentrerede sig meget for at det ikke ville gøre ondt på hende men kunne ikke helt når hun var så tæt på. Han satte gnisten til såret og ilden helbredte huden der hurtigt voksede ud igen. Han strammede grebet om hendes arm og hans anden hånd greb om hendes håndled, smerten der ville starte om ikke så lang tid gjorde ham irreteret over at han ikke kunne gøre det uden smerte. Han lod sit blik følge læbernes perfekte buening, hendes kæbe og til sidst lod han sit blik glide ind i hendes..

Gæst

Crystal strammede grebet om det bløde stof i hendes kjole da han greb hårdt fat om hende. Hun betragtede nysgerrigt gnisten i hans hånd, og stivnede umærkeligt da den rørte hendes hud. Det første sekunder mærkede hun intet, hun kunne bare se det. En underlig tomhed hvor smerten burde have været, blev hurtigt udfyldt. Det gav et sæt i hende da smerten pludseligt maste sig ind på hende, og en trang til at rive sig fri af hans greb meldte sig.
Hun lavede en underlig bevægelse med armen, men hun rev sige ikke fri. På trods af smerten der flåede i hendes hud havde hun ikke lyst til at gå væk. Hendes ansigt fortrak sig lidt, men hun bed smerten væk i sin læbe.
Underligt nok lagde hun mærke til hans blik der fulgte hendes kæbe, og et smil sitrede let i hendes mundvige på trods af smerten. Hun lod øjnene gennemsøge skoven omkring hende, inden hendes blik sprang tilbage til hans mørke øjne. Hun lagde ubevidst mærke til en glød derinde, der gav hende lyst til at rødme. Hun blinkede et par gange, og slappede af da smerten pludseligt forsvandt. Som om alle hendes nerver var væk.
Hun smilede lettet, og nikkede let til sig selv. Hun vidste ikke om ilden var væk, eller om hun bare ikke kunne mærke det længere. Hendes blik faldt på hans hår der blafrede let i vinden, men det gled hurtigt tilbage til hans øjne.
"Tak." Hendes hviskende stemme overdøvede enhver puslen omkring dem, og hun vendte mundvigene op i et smil. Hun lod blikket glide over hans ansigt inden det vendte tilbage til hans øjne, som var de en magnet der trak hendes blik imod sig. Hun var hjælpeløs.

Gæst

Han lagde mærke til smerten inde i hende, han lagde en hånd på hendes kind og lod sin hånd kærtegne den imens smerten var der. Bagefter trådte han tilbage. Han kunne umuligt kunne lide hende, det var umuligt men alligevel havde han ikke lyst til at gå væk fra hende. Hendes stemme var det eneste, alt andet var lukket ude. ” Altid, min engel ” Sagde Han roligt og smilede beroligende. Han betragtede hende, hendes perfekte ansigt, hendes smil. Det trak i hans mundvige da han gik en smule væk fra hende. Han havde kærtegnet hendes kind og han vidste stadig ikke hvad der skete med ham, jo han vidste det men han ville ikke indrømme det. Han gik hen til hende ” Engel, det ord er stærkt undervurderet efter min mening ” Sagde Han roligt, næsten som en hvisken båret af vinden. Han ruskede en smule i hans hår og kløede sig kort i nakken. Han så at der var en smule blod på hendes arm og gik hen til hende, hans hånd tog fat i hendes hånd og flettede sine fingre ind i hendes før han tog den anden hånd og lod den glide hen over blodet så det var væk fra hendes arm men derimod så på hans finger. Han slikkede hurtigt på fingeren og blodsmagen tændte et eller andet i ham, det der havde været tændt siden han så hende. Han trådte helt tæt på hende, de rørte næsten hinanden. Han kunne mærke hendes ånde, høre hendes hjerte..

Gæst

Crystals åndedræt satte farten en smule op da hun mærkede hvad hans stemme gjorde ved hendes mave. For hvert ord hans læber formede mærkede hun en bobbel begynde at flyde rundt i hende. Noget i hende løsnede sig da ordet engel slap ud af hans mund, og hun slap kjolen der før havde været fastklemt i hendes greb.
En lille latter klingede da hans sagde at engel var et undervurderet ord, og hun trak håret tilbage med en løs hånd. Hun smilede en smule, og rettede blikket imod hans endnu engang. Hun gjorde intet for ikke at lade hans bløde fingre flette sig ind i hendes egne, og en lille rystelse gik igennem hendes krop da han fjernede blodet fra hendes arm, og slikkede det væk. Hun smilede skævt ved bevægelsen, og så ham dybt i øjnene. Der var noget ved ham, der var så specielt. Hun kunne ikke sætte sin finger på det, men hun vidste der var noget ved ham som var anderledes. Men på den rigtige måde.
"Engel er et meget smukt ord." Hun lagde endnu engang hovedet let på skrå, og lod vinden kærtegne hendes ansigt. Hans hår der bevægede sig en smule trak hendes blik til sig, men efter få sekunder kunne hun havde lade være med at rette blikket imod hans øjne igen. Hun lagde igen mærke til gnisten i hans øjne, som blot synes at vokse. Eller også blev den blot tydeligere for hende. Et smil voksede frem i hendes ansigt, og satte sig fast. Kun fordi hun ikke kunne lade være.

Gæst

James gav slip på hendes hånd men istedet for at gå væk, lod han sine hænder ligge sig om hendes liv og trække hende tættere på ham. Han holdt godt fast i hende, ville ikke have at hun skulle gå. Han lagde mærke til flere og flere detaljer i hendes ansigt, flere perfekte detaljer. Han lagde mærke til vinden der blæste i hendes hår og fik det til at se ud som flammer. ” Engel ” Hviskede Han roligt før han blidt nærmede sig hendes mund. Han gav hende tid til at sige nej, skubbe ham væk. Han lod endeligt deres læber mødtes i et lidenskabeligt kys. Han kyssede hende ivrigt og følelserne eksploderede i ham inden han kunne gøre andet. Han trak hende helt ind til sig og trykkede sig ind imod hende. Han kyssede hende blidt men alligevel ivrigt. hendes bløde læber mod hans. Han forventede at hun ville skubbe ham væk, pludselig. Bare en afvisning. Han lod sin ene hånd liste sig om til hendes nakke og nusse hendes nakke. Han lod sig give slip. Hun fyldte hans sind, blokerede enhver fejl i hans liv, alle problemerne forsvandt..

Gæst

Crystal så ham dybt i øjnene da han trak hende nærmere. Hun lukkede øjnene da hans læber mødte hendes, og spredte dem let. Omkring hende forsvandt alt undtagen ham. Hans bløde læber imod hendes, hans hænder der blidt kærtegnede hendes nakke. Hun lod fingrene filtre sig ind i hans brune hår, og prøvede at trække ham nærmere hendes krop.
Hun pressede læberne imod hans, og alle tanker blev slettet fra hendes hjerne. Hun vidste ikke hvad der er skete, men hun ville bare trække ham tættere endnu. Hun ville destruere de sidste millimeter luft der var presset imellem dem. Hun lod fingrene kærtegne hans kindben, inden hun lagde dem om hans skuldre.
Hun forstod ikke hvad der skete, eller hvordan hun kunne have det på den måde efter alt der var sket i hendes liv, men hun var ligeglad. Nogle følelser hun ikke kendte rasede i hendes mave, og hun havde ikke lyst til at den stoppede.

Gæst

James stod tæt op af hende, der var intet luft imellem dem men alligevel følte James på ingen måde at det var nok. Han kyssede hende, tog hårdt fat i hende og filtrerede sine fingre ind i hendes hår. Han nød følelsen af hendes fingre i sit hår, følelsen af at hun ikke havde afvist ham. Han tog det som en god ting og hans fingre gled ned til kanten af hendes trøje. Han kastede først et blik på hende for at se om det var okay og trak så hendes trøje af. Han lod sine fingre løbe op af hendes mave, op til hendes bryster. han lod sin hånd kærtegne hendes bryst. Han kyssede hende ivrigt. Kæft hvor var hun dejlig, hun tændte ham mere end nogensinde. Hendes krop mod hans..

Gæst

Crystal følte hans hænder overalt på hendes krop, men hun vidste ikke hvordan hun skulle reagere. Hun lod ham gøre hvad han ville, og smilede en smule. Hun kunne se hans reaktion på hans ansigt, og det gjorde de ukendte følelser der sloges i hendes mave, langt større end hun havde troet. Pludseligt gik det op for hende hvad det var for en følelse.
En følelse af at være elsket. Hun åbnede overrasket munden, og stivnede umærkeligt ved overraskelsen. Hun havde aldrig følt at nogle rent faktisk ville have hende før. At de faktisk ikke havde lyst til at flygte. Hun blinkede, og uden at tænke over det trådte hun et skridt bagud. Hun blinkede igen, og stirrede på James.
"Hvad skete der lige?" Hun smilede let, og et eller andet i hende trak sig sammen igen. Hun vidste ikke hvad der var sket, eller hvorfor hun ikke havde kunnet få sig selv til at stoppe. Følelsen af at ikke ville stoppe dunkede stadig i hendes hoved. Hun gned sig let på armen, der hvor hun havde skåret sig, og så op på hans ansigt.
Hun vidste at hun faktisk havde afvist ham, men hun kunne ikke få sig selv til at tænke sådan. For det var ikke det hun havde prøvet på. Hendes overraskelse havde helt simpelt trukket hende væk, og nu følte hun sig underlig klam over alt.

Gæst

James havde forventet det komme, afvisningen så den tog ikke så meget på ham. Han trak bare på skuldrerne og gik ned mod vandet. I hans øjne viste sorgen sig, han var blevet såret men nu ignorerede han det. Han gik bare ned mod vandet og satte hænderne i lommen da han stirrede ud i natten. Hans øjne blev røde af ilden der rasede i hans indre. Han gik hen til bålet, stak hånden ind i ilden og trak en brændende kæp med ud. Han holdt den op mod natten før han så smed den ud i havet. Den sydende lyd ramte ham da ilden blev slukket. Han betragtede sin hånd og halvdelen af armen. Den var brændt ret så kraftigt. Han lagde knap nok mærke til smerten, smerten i hans sind var meget værre. Han trak vejret dybt og såret helede langsomt. Hans ild kunne selvfølgelig hele ham selv. Han tog en smut-sten og smuttede den. Den smuttede nok 5-6 gange før den sank. Han betragtede månen, vandet og hans eget spejlbillede. ” Ej det må du undskylde ”var de eneste ord der kunne forlade hans mund. Han kiggede ikke engang på hende..

Gæst

Crystal betragtede ham da han forlod hende og gik mod vandet. Hun trak kjolen over hovedet, og fulgte langsomt efter ham. Hun kunne se på hans holdning at han var såret, men hun vidste ikke hvad hun skulle gøre ved det. Et gisp undslap hendes læber ved synet af den brændte arm. Hun trådte nogle skridt frem og lagde hånden på hans ryg ved hans ord.
"Hey... Det er okay..." Et smil sitrede i hendes mundvig, og hun gik et par skridt frem så hun stod lige foran ham. Hun satte bestemt en hånd på hans bryst, og så ham dybt i øjnene.
"Du gjorde intet galt. Jeg blev bare forskrækket." Hendes stædige blik borede sig ind i hans, men efter nogle sekunder blev det mildt. Et smil flakkede over hendes ansigt, og hun flyttede hånden fra hans bryst.
"Det er mig der gjorde noget galt. Jeg har nogle problemer på det punkt, det skal du ikke være trist over. Tro mig, jeg er ikke god." En nervøs latter undslap hendes let spredte læber, men hun kvalte den hurtigt. Hun vidste at det ikke var tidspunktet at mindes alt der var sket, og derfor kvalte hun minderne der prøvende kom væltende. Hun så ham dybt i øjnene, og ventede på et svar.
Hun måtte ikke hade hende.

Gæst

Ved lyden af hendes stemme blødte han en smule op men han vendte sig ikke om, hans blik brænde som ild. Han fik det kolde blik tilbage ” Jo det var min fejl, jeg burde ikke havde kysset dig til at starte med ” Sagde Han hårdt og afvisende. Han burde have set det komme, at det var en fejl. Han fortrød at han havde sagt det og greb fat hendes hånd. Han kyssede hende blidt på panden. ” Jeg er ikke god for dig ” Sagde Han øjeblikket efter og følelserne sprang igennem. Hans stemme lød såret men alligevel var han sikker på at det var hans skyld. Han betragtede hende, hendes kønne ansigt, de stædige øjne. Han kyssede hende usikkert og prøvende...

Gæst

Crystal smilede ved hans ord, og så ham dybt i øjnene. Hun ville sige noget, og tvinge ham til at tage de ord i sig igen. Det var ikke hans skyld, og hun vidste ikke hvordan han kunne tro det. Hans bløde læber rørte hendes igen, og hun lukkede endnu engang øjnene.
Hun kunne mærke hans usikkerhed gennem hans krop, og hun lagde hånden på hans arm for at vise at det var okay. Følelserne inden i hende forvirrede hende ikke i så høj grad længere. Hun mærkede hele hans krop imod sin, og igen følte hun hvordan hun ikke ville væk. Hvordan hun ville blive dér til evig tid. Lige dér i hans arme, klistret fast til ham.
En ild bredte sig der hvor han rørte ved hende, og brændte sig blødt igennem hver en centimeter af hendes krop, men på en måde der gav hende lyst til at smile.
Et lillebitte smil satte sig fast på hendes læber under hans, men hun gik ikke væk. Hun ville ikke såre ham igen. Hun kunne ikke klare følelsen af at hun havde gjort noget der gjorde ham trist.
Hun lod fingrene på den ene hånd flette sig ind i hans hår, mens den anden stadig lå betryggende på hans arm. Det virkede perfekt.

Gæst

Han fik ikke det samme begær tilbage, det var væk, havde fløjet sin vej. Han nød hendes bløde læber mod sine egne. Hendes duft. Han lod prøvende sin tungespids glide hen over hendes underlæbe. Hendes arm på hans arm forsikrerede ham kun om at han ikke skulle være usikker. Han havde aldrig været usikker hvis der var noget han ville, og lige nu ville han have hende. Han skubbede hende væk da ild viste sig på hans hænder. Hans blik flakkede usikkert fra hende til sine brændende hænder. Det sved ikke og det skadede ham ikke. Han koncentrerede sig om sin kærlighed til hende og flammerne forsvandt lidt efter lidt. Han gik hen til hende og kyssede hende blidt på halsen...

Gæst

Crystal betragtede ham, hverken overrasket eller skræmt, da flammerne slikkede over hans hænder. Hun smilede skævt, og lagde hovedet på skrå da de langsomt forsvandt. Et smil flakkede over hendes ansigt, men hun vidste ikke hvad der var sket, eller hvorfor. Hun blinkede smilende nogle gange, inden hun lod ham nærme sig igen. Hun mærkede hans læber imod sin hals, men hun kunne mærke at det ikke var det samme for ham.
Hun vidste at hun havde gjort noget galt, og hun vidste at han ikke havde det på samme måde som før, ikke længere. Hun trak sig ikke væk, men hun vidste det.
Hun vidste det.

Gæst

Han bemærkede med det samme ændringen i hende og løftede sin mund fra hendes hals. ” Lad være, du har intet gjort min engel ” Sagde Han til hende og kyssede hende roligt før han så kiggede på hende, hendes krop, han kunne nærmest fornemme hendes aura. Han elskede hende selvom han nok aldrig ville sige det højt. ” Kom her, du skal vide at jeg begærer dig ligeså meget som før ” Sagde Han blidt og væltede hende bagover før han så greb hende og holdt hende i sine arme. Han kyssede hende og hans gyldensorte vinger gled ud. Han koncentrerede sig kun om hende da de steg op mod himlen. Da de var lige over havet smilede han og kyssede hende blidt før han fløj ind over skoven. Han kyssede hende lidenskabeligt...

Gæst

Crystal smilede ved hans ord, og lod ham vælte hende bagover. Hun lagde mærke til de smukke vinger der gled ud af hans ryg, og hun betragtede dem nysgerrigt. Hun lod hånden køre langsomt over dem. Hun vidste at hun ikke behøvede svare på det han sagde, for han kendte allerede svaret.
Hun lod ham kysse hende, og kyssede igen. Begæret tændte sig i hende, og hun lagde hænderne om hans nakke. Hun lod hånden glide gennem hans hår, og trak ham nærmere. Hun mærkede at luften heroppe over havet blev koldere, og fugtigere men hun valgte at ignorere det.
Det var ikke helt så vigtigt som det hun lavede nu.

Gæst

James mærkede hende røre hans bløde fjer på de store blanke vinger. Da hun kyssede ham begæreligt tilbage lod han sig selv give slip. Han betragtede hende kort og så trak hun ham tættere på. Han fløj ned på jorden igen mens han kyssede hende lidenskabeligt. Da de stod på jorden lod han sine vinger glide om hende, omfavne hende. Han lod sine fingre filtre sig ud af hendes hår og kyssede hende roligt og blidt. Hans blide, kølige vinger lagde sig om dem begge, som en stort lag af sorte og gyldne fjer. Han bed hende blidt i øret ” Du.. Der er intet ord for hvad du er ” Hviskede Han blidt men sensuelt til hende og lod sine hænder holde fast om hendes liv og trække hende tættere på ham...

Gæst

Crystal lagde ikke engang mærke til at de landede på jorden igen, inden hendes fødder landede på det bløde sand. Hun mærkede hans bløde vinger glide om hendes krop, og varmen der strømmede fra det bløde fjer der omfavnede hendes krop.
Hun smilede, og bed sig forsigtigt i læben for ikke at smile større, da han hviskede i hendes øre. Hun lod ham trække sig tættere, og lagde armene på hans skuldre. Hun lagde hovedet imod hans bryst, og hviskede tilbage.
"Du er bedre." Mere behøvede hendes bløde stemme ikke hviske. Han vidste hvad hun mente, det var hun sikker på. Ligesom hun forstod hans fuldstændig. Hun lukkede øjnene et kort øjeblik, og nød bare hvor tæt de var på hinanden. Hvor deres kroppe berørede hinanden rislede det let i hendes årer.
Hun slog øjnene op endnu engang, og løftede hovedet. Hendes blik mødte hans dybe øjne, og et smil gled frem på hendes ansigt. Hun lod hånden glide gennem hans hår, inden hun lagde den på hans skulder.

» Crystal [Død]
» Crystal-Procella
» Skovens træer - Crystal
» Everything could happen (Crystal + Colt - åben)
» A little game of fun ((Rockey))

Glædeligt og F-ing godt Nytår alle sammen!

Så gik Deploratus ind i 2015.

2014 har været all over en smule hårdt ved os på rigtig mange måder. Vi har haft nogle udskiftninger i Teamene bag siden. Der er kommet nye brugere til og andre er faldet fra.

Vi har en efterhånden forholdsvis højgravid lille engel herinde :baby:

Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …

Kære Losties, ved I hvad vores Kaos-NPC kan være for jer?

Indhold
Uddrag af chat
Link til Kaos-NPC Tilmeldningstråden
Eksempel på hvordan man starter et emne - Hvad du gør hvis emnet er frabedt, men du selv er interesseret
Hvad hvis jeg vil have en NPC lige NU?
Hvad er en NPC?
Hvad kan jeg bruge Kaos-NPC til?
Hvad er forskellen mellem en Kaos-Tråd og Kaos-Npcén på Deploratus?
Andre …