Crystal-Procella

Tid: 22:00.
Sted: Nord for byen.
Omgivelser: Ingen menensker kun natur.
Vejr: Regnvejr.
Påklædning: Et par Jeans og en sort top, og en tynd kardian


Katie havede draget ud for at rejse for noget tid sieden, men nu var det på tide at vende hjem igen. Hun var tæt på byen da hun så en omstrefende menneske. Hun sænkede farten en anelse for at virke som en normal person, da hun passerede menneske kom hun til at indånde duften og denne gang kunne hun ikke stå imord fristelsen, hun krøb sammen og en snerrende kom ud mellem hendes tænder, hun kunne ikke kende sig selv.

Mennesket der lynsnart vendte sig mod lyden af den dyriske snerren viste sig dog hurtigt at gemme på overraskelser af sine egne.

Procella skubbede regnslaget tilbage så det lange mørke hår blev vådt af den tætte regn. Hendes ravfarvede øjne flammede op i klar rovdyrgul og hendes læber krusede sig i et smil

"Who the fuck are you growling at Cujo?"

Spurgte hun roligt ud i nattemørket. Hun kunne ikke præcisere hvor vampyren gemte sig, men duften afslørede klart væsnet der gemte sig et sted derude. Færten var svag grundet regnen der effektivt slog duftpartikler til jorden, men Procella var heller ikke menneskelig, når alt kom til alt.

Hun kunne høre mennesket sige noget, men hun lagde ikke mærke til det hun var sulten efter blod, normalt drak hun kun blod for dyr, men denne lugt var bare bedre og hun kunne ikke modstå den.

"you, you smell so good"

Sagde hun med en anspændt stemme, hvad fanden havde hun gang i, hun var ikke et monster, hun vil ikke skade menensker.

Procella tiltede hovedet let på skrå og prøvede at få en fornemmelse for hvor lyden kom fra. Det var svært. Da hun åbnede sine sanser og lod sin hørelse række ud, blev hun bombarberet med lydenb af regn der trommede mod blade, mod bænke, mod grusstien. Lyden af sko længere borte hvorunder sten blev trykket ned i det våde grus.

Jægeren blottede tænderne og virrede let på hovedet for at lukke lydende ude igen. Hørelsen hjælp hende intet lige nu.

"Yeah...well smelling is all you get to do. Come out!"

Knurrede hun irriteret

Hun prøvede at tænke klart, men det kunne hun ikke, hun vil ikke komme frem for så vidste hun at hun ville være færdig, men på den ande side hun ville vildt gene drikke dette menneskes blod, ork hvad skulle hun gøre. Hun rettede sig om og prøvede at slappe af i kroppen, tag dig sammen sagde hun til sig selv.

"I'm sorry, I do not know what came over me, I do not normally drink human blood, I drink only animal blood, sorry"

Sagde hun med en trist, men stadig kold stemme.

Procellas øjenbryn fløj op da en skikkelse rent faktisk brød frem fra buskadset. Hendes katteagtige øjne så klart gennem nattemørket

Fuck me...another kid? Why do they turn the kids?!

Hun brugte underarmen til at tørre regndråber af ansigtet med, ikke helt sikker på hvad hun havde mest lyst til. Bakke bort, eller dræbe hende.

"Seriously? Are you apologizing for growling? At me?"

Procella sukkede tungt. Verden var blevet et meget underligt sted at leve på det seneste.

Hun kiggede undersøgende på denne person, hmm... hun ser meget ung ud, men heller ikk så ung igen, hun virker også meget intersnat hmm....

"Yes I do, I do not normally growling of any, sorry"

Sagde hun med en vendig, men kold stemme. Hun havde det dårligt på den måde hun havde opført sig på, hun skammede sig.

Procella åbnede munden et par gange. Hun var ikke helt klar over hvad hun skulle sige. Vampyren undskyldte? Flere gange? Hvad skulle hun stille op med det? Hun var ret opmærksom på at vampyren nok ikke VAR en ung teenager. Men hun så sådan ud, og det var det der betød noget.

"So...uhm...animals?"

Hun så ud til siden med et suk strøg en hånd gennem det regnvåde hår

Hun kunne se på pige at hun var forviret og at hun undskyld, men Katie havde dårlig med det hun havde gjordt, sådan var hun undskylde når hun havde gjordt noget forkert.

"Yes, but it's not exactly the best taste, but I will not kill human risk just to get blood, I think it is wrong"

Hun ville væde med det eg sagde til hende nu, ville forvirer hende mere og hun ville sikkert tænke hvad for en vampyr hun er, men hun er lige glad.

Procella vrængede på næsen

"That is way too much information. You are grosing me out!"

Procella skar en grimasse og gøs

"How long have you been dead?"

Spørgsmålet var skarpt og krævende. Hun forventede at få et svar.

Katie kunne ikke lide den måde pigen talte på det var skrammende, men hun svare på hendes spørgsmål.

"I'm sorry. I have been dead since 1980. Why?

Sagde hun med en forsigtig stemme.

Et langsomt smil gled over jægerens ansigt

"Oh...so not a newborn...but not old as shit either..."

Procella regnede kort på det. Hvis pigen havde været teenager i 80erne, så ville hendes forældre have været i 40erne. Såee...de var nok døde nu. Hvilket betød at hvis de ikke var, var de på plejehjem eller noget lignende, og ville nok ikke savne deres engang bortførte datter...eller hvilken undskyldning politiet måtte være kommet med for ikke at have fundet hende.

Jægeren blik blev skarpt. Hvordan skulle hun slå hende ihjel? Hvad var lettest?

Hun var ved at grine over det pigen sagde, men hun beherskede sig, hmm.. ville hun snart dø tænkte Katie


"Am i gonna died?"

Spurgte hun med en forsigtg, men hård stemme.

En let kurren af negle imod metal varslede en lille slank skikkelses ankomst som hun ramte jorden med et let bump. En manke af rødt hår som Procella utvivlsomt ville genkende var det mest prangende ved den slanke ungpigeskikkelse der rettede sig op på den ene side af dem. Smilet på hendes ansigt var bredt og varmt, men hun så alligevel skarpt fra jægeren over til den unge vampyr som om hun vidste præcis hvad Procella havde overvejet. Ikke at hun ikke selv ville have mere end overvejet det havde hun været i den andens sted, hun ville nok også allerede været i gang, men nu var hun jo på den anden side.. det var jo trods alt en meget ung artsfælle.
"Ah min ynglings jæger! Kunne du tænke dig at tage en drink et sted? jeg er i humør til en drink! altså din form for drink."

Hun overraskede sig selv ved at begynde at plapre første gang hun åbnede munden og kunne ikke holde et grin tilbage. Det virkede til at hun var kommet sig fuldstændig over episoden med Gwyn og de rimeligt klamme scener før det. Det var først derefter hun bemærkede at der var noget anderledes.. Hendes korset så ikke så spændt ud mere?

Procellas langsomme smil blev til et bredt ulvegrin

"Oh honny...you are dead. You cant kill what is not alive. But I can bury you"

Der var ingen varme at spore i jægerens ansigt eller stemme og hun skød regnslaget til side så hun kunne komme til sine våben. Hun stivnede. Var hun blevet lokket i en fælde? Jægerens tænder blev blottet mod den nytilkomne, men den iskolde snerren døde i hendes hals.

"V-Victoria? What the hell are you doing here?"

Procella blinkede forvirret og rettede sig op. Hun havde ingen tvivl når det kom til denne specielle vampyr. Hun lagde hovedet let på skrå og så vurderende på hende. Hvor længe var det siden hun havde set hende sidst? Var det ikke dengang med den underlige betjent-engel og Cleon som menneske? Juleaften? Det føltes som en menneskealder siden.

"Ah drink? Im not...allowed..."

Procella skar ansigt og sukkede

"Could kill for a coke though...and some fries..."

Hun skævede til den mørkhårede vampyr og fnøs utilfredst.

"Is she yours? Did you make her? Im gonna be so pissed at you!"

Hun skulede mod den rødhårede vampyr og lignede næsten en der kunne finde på at sætte en hånd i siden og tappe utålmodigt med den ene fod - hvor malplaceret det end forekom i denne situation.

Hun kiggede til siden da der ankom en nu person, men hun vendte hurtig hovedet tilbage til pigen, hvad skulle hun gøre, hun kunne ikke gå til angrib det ville være dumt, nu hvor der var ankommet en ny person, hun tådte et lille skridt frem for at se hvad der ville ske.

"Just passing through.. Og så fandt jeg dig i gang med at true noget af ungdommen."
Et par grønne øjne glimtede muntert under den røde manke da hun uden nogen synderlig nervøsitet nærnede sig jægeren. Havde det været meningen at de to skulle slås i nat, så havde de allerede været i gang, og derudover så håbede hun at Procella snart ville skrue ned for truslerne og vagtsomheden.. men det var en ønskedrøm, så mon ikke det også bare forblev en drøm.

"i orden med mig, men pomfritterne må jeg nok desværre overlade til dig, selvom jeg ville elske at spise dem."
Smilet blev kun større som hun talte og forstillede sig et hyggeligt scenarie af et for en gangs skyld afslappet møde. De fleste andre gange kom de op at slås eller et eller andet vildt og voldsomt jumpede dem.. problemerne elskede Procella.
"Min!? Nej for fanden. Jeg vil ikke have en rendende rundt i mine hæle de næste mange år! Det lader jeg andre om.."

Procella blottede tænderne af Victoria og knurrede

"Save your breath. She was the one who growled at me. And I dont do threats. You should know that by now"

Procellas stemme blev irriteret. Stagen blev flået frem i løbet af et hjerteslag, og rettet mod den mørkhårede vampyr, da Procella fornemmede hendes fremadrettede bevægelse

"HEY!!!"

Stemmen knaldede som en pisk der gennembrød lydmuren. Regnen silede tungt ned og fik Procellas hår til at klistre ind mod hendes ansigt. Hun holdt tippen af sølvstagen en håndsbredte fra den unge vampyrs bryst, berørte hende ikke med den, men viste med sin selvsikkerhed og hurtighed at hun bestemt ikke var uerfaren

"Are you in such a hurry to die again? Silly silly move...stand...very...still..."

Procella hvæsede hviskende, og hævede derpå stemmen igen

"So not yours. And passing through? You know she was hiding and growling at people? I dont care if she is a child or newborn, I cant let that pass. And you better not be making children, otherwise ill be on your tail like a shadow. But...long time no see...are you well?"

Det virkede...underligt...at hun kunne stå og tale så roligt og afslappet til Victoria, samtidig med at hendes øjne flammede af mord og drabslyst mod den mørkhårede vampyr. Det var som nat og dag...mildest talt.

Hun stod stille med det samme da jægeren sagde noget til hende.

"Sorry"

Sagde hun stille, måske kunne hun få chancen for at stikke af mens de snakker, hun kunne måske løbe om på den anden side af byen, hun gik et skridt til bage og bakkede hen mod skoven og håbede de ikke lå mærke til det.

Hun trådte hurtigt ind foran stagen, men greb samtidig ud efter den unge vampyrs arm med en høgs hurtighed. Hun drejede langsomt hovedet en halv omgang og så koldt på den unge vampyr. Var hun dum eller hvad? Når en som Procella siger stå stille og peger en stage imod ens hjerte så står man stille. Hun vidste after personlig erfaring hvor dygtig hun var med både stage og pistoler, og hun ville helst ikke stifte nærmere bekendtskab med dem igen.
"Tag et skridt og hun stikker den stage i dig.. Og så bliver jeg nød til at gøre noget ved det, og så bliver jeg først rigtig sur.."
Hvis hun fik fat ville hendes greb være så hårdt at et menneske ville have brækket armen, men det bekymrede hende ikke. pigen burde holde til det, hvis ikke.. så regenererede hun jo bare.

"Well, det er ikke pænt at knurre af folk, så hun skal vel genopdrages.. Se nu truer du folk.. men det er i orden, for jeg er begyndt at blive vant til mosten. Men ja jeg er okay igen. ingen store problemer indtil videre, men mon ikke de kommer snart."
Hun flyttede sig ikke ud af stedet og så ganske afslappet ud på trods af stagen foran hende. Hendes håb var lidt at Procella ikke bare tog chancen for at få to med et smæk, men hun vidste ærligt talt ikke hvad jægeren ville gøre. på den ene siden var de på en eller anden underlig måde venner men hun var en jæger inderst inde, så det kunne gå begge veje.
"And girly, sorry is just not good enough when standing infront of a vampirehunter."

En umenneskelig knurren lød fra jægeren

"Really? You are stepping in front of a fanger you dont even know? And in what world do you think i would let you lay a finger on me?"

for princippet i det trykkede Procella sølvstagen ind mod Victorias bryst. Ikke så den gik igennem tøjet så den hellige klinge rent faktisk ville begynde at brænde hende, blot nok til at trykket rent faktisk var...urovækkende.

"Since when did you become motherly to stupidity? Wasnt it you who ate a drunk hunter, just because you could? And now you wanner safe...that?"

Jægerens stemme var tilpas tyk af afsky til at det ikke kunne være rent skuespil det hele. Hun var faktisk overrasket og væmmedes ved tanken.

"Dont flatter yourself. I dont just hunt vampires. I just have a thing for those little green irish eyes...and now. You owe me a coke"

Procella trykkede stagen en smule hårdere mod Victoria og smilede djævelsk. Sekundet før den brød igennem stoffet afbrød hun bevægelsen og munterheden glimtede i de dyriske øjne. Uden at slippe Victoria så meget som et splitsekund med blikket hævede hun stemmen en smule.

"If you are here in 5 seconds im gonna kill you...you better run like hell...and stop growling at me, or ill feed your tongue to the rats...1....2...."

Den farlige legende stemmeføring var borte. Jægerens stemme var ætsende, da hun atter henvendte sig til den fremmede vampyr.

Hun prøvede at rive sin arm til sig, men det var umuligt.

"Hvis jeg løber kan hun jo ikke nå at fange mig"

Sagde hun stille, så jægerne ikke kunne høre det. Alt det her gjorde hende faktisk bange og der var inte hun kunne gøre.

"Du ville vel også træde ind foran et menneske du ikke kendte, ikke? Dumt spørgsmål, selvfølgelig ville du det, men hvorfor i alverden skulle jeg ligge hånd på dig? det er omvendt i det her venskab."
Hun så med et enkelt løftet øjenbryn ned på sølvstagen der var liiiidt for tæt på hendes bryst til at det var rigtigt behageligt, men løftede sig sigende blikket. Wil have ikke rørt jægeren, men derimod havde jægeren sat en stage imod hendes bryst, og truet hende..
"She maybe isnt to smart, but she have the time to get wiser. And yes i ate him, and? he shot me first."
Han trak bare på skuldrende og var tydeligvis ikke specielt berørt over mandens død. han var en jæger, han vidste hvad han gik ind til. At han så havde valgt at skyde hende i ryggen var nok ikke verdens smarteste ide..

"those little green irish eyes?" tak tror jeg nok, men det var den cola vi kom fra så fjern stagen."
Stagen forsvandt rigtig nok fra hendes bryst og som respons slap hun vampyren bag sig, lettere overrasket over at hun ikke havde fået kæmpet sig løs. Måske var hun bare blevet stærkere på det sidste, ellers kunne pigen ikke slås. Det var nok det sidste, men så på den anden side.. det kunne hun jo heller ikke selv.
"You better run.. fast.. and stay away from her."
Hendes øjne hvilede kort på den unge vampyr inden hun flyttede blikket tilbage på jægeren og gjorde tegn til Procella om at føre an.. mon ikke hun kendte et sted hvor de kunne sidde ned.

((For at give det en chance lader jeg mig strategisk springe en enkelt gang over ;) ))

Hun kiggede på vampyren og derefter på jægeren, hun nikkede en enkelt gang og trak sig lidt tilbage, men med forsigtige skridt, da hun fik chancen løb hun uden at vende sig om for at kigge og jægeren fulgte efter hende.