Be careful, I am a Killer my dear - Shilo

Shilo, en lys engel med lange dreadlocks kom ind i værtshuset, nok ikke det sted man mest af alt havde forventete en ung engel som hende ville dukke op. Men nu var hund er altså, og hun havde ikke i sinde at går igen før hun havde fået varmen igen. Hun havde vendret rundt udenfor hele dagen. Det var vinter så derfor også koldt, hvilket ikke havde været noget hun havde tænkt over. Hendes Jeans og den blå hætte trøje have ikke været nok, og hendes hvide converse var driv våde af regn og vandpytter.
Shilos øjne gled igennem rummet i mens hun roligt pustede ud. Hun rystede svagt, men prøvede at dæmpe det, hvilket var svært da hun stadig frøs. Der var rimlig proppet, så hun endte med at stå og lede after et sted at sidde. Det så til at starte med ikke ud til at værtshuset havde flere sidde pladser, men hun fik så øje på en i en lidt afsides krog. Det var fint nok til hende. Hun lagde ikke så meget mærke til hvad der foregik omkring hende. Hun prøvede at planlægge resten af sin nat. Hun var ved at blive lettere træt så tanken om at komme hjem og i seng var meget dejlige. Alligevel var det ikke noget hun gad. Det var for kedeligt der hjemme. Hun satte hendes dreads på i en underligt stor heste hale imens hun så lidt rundt uden faktisk at se noget.

Shilos ellers rolige ansigt blev forvirret da en ung engel stod foran hende med at brev i hånden. hun bed sig i læben, og så på hamimens hun kort nikkede. Underligt. Hun åbnede det og læste det kort igennem. Hun så på skriften med et koncenteret blik. Hun skulle tjekke og se om det var en håndskrift hun kendte. Hun sad lidt, og rystede så på hovedet. Det var en helt fremmet håndskrift. Hun så lidt rundt inden hun gjorde noget. Var dette nu smart at gøre eller for dumdristisk? Hun sukkede lidt over sine egne tanker det var næsten på spændende til at droppe ideen. Hun foldede papiret sammen igen, og stoppede det i lommen på sine jeans imens hun kort tog sig sammen. Hendes blide ansigt søgte døren i det hun rejste sig fra krogen hun havde sat sig i.
Hendes øjne og fangede nu alt i sine omgivelser. Hun gik så mod døren imes faste og rolige skridt.Hun nåede hen til døren og så kort rundt. hun havde en følelse af at alles blikke lå på hende. - ubehageligt!
Udenfor stod der ganske vis en ung mand. Hun kunne let se han var dæmon, hans udstråling skreg det nærmest i hovedet på hende. Hendes ansigt forblev idyllisk og blidt selvom hun nu stod over foren fremmed dæmon. Hun aflæste roligt hans kropssprog imens hun bare betragtede ham som var dette det mest naturlige over hovedet.

Shilo så forskrækket på ham da han pressede hende mod væggen og stod med en kniv med hendes strube. Hendes lyse ansigt så på ham hende store lyse blå øjne. Hendes øjne viste hun var skræmt, men resten af hende prøvede at virke rolig nok. Hun lyttede til ham og holdt vejret da han tog kniven fra hendes hals. Hun så ham i øjnene, og bed sig i læben. "Hvem har sagt jeg skulle dø?"Fik hun frem stammet, det var svært da han pressede ind på hendes hals. Hendes stemme var lys og blød, også selvom det blev hæs af presset på halsen. Hun od sine arme blive langs siden for ikke at ophidse ham og dermed få ham til at gøre noget dumt. Hun så bare på ham med store forvirrede øjne.
Hun kunne ikke komme i tanke om nogle som skulle have en grund til at slå hende ihjel? Hendes hovede arbejde på højtryk for at finde motivet for dette der skete.
Denne dæmon havde tydeligvis ikke direkte god samvittighed med at skulle slå hende ihjel uden nogen grund. Hun kunne ikke forstå ham. Hvis han havde ordre på det, hvorfor så ikke gøre det uden at stille spørgsmål? Hun bed sig kort i læben. hun sagde intet, det ville være at bruge for mange kræfter på at frem tvinge lyd.

Shilo så på ham, og havde ondt af ham. Han var frustreret, det kunne man let se på ham. Hun lyttede roligt til ham, og bed sig i læben. "Jeghar ikke gjord nogen noget"sagde hun stille, og så på ham. Hun var engel og foragtede død som de fleste engle gjorde. Hun Havde for kun nogle få dage siden siddet og hjulpet en varulv som ellers havde prøvet at slå hende ihjel. Hende ene vinge gjorde stadig ondt. Og hun kunne ikke flyve, fordi den var skadet. Hun måtte holde den inde i sin ryg så den ikke blevset, eller blev skadet mere. Hun betragtede hvad han lavede, og bed sig lidt nervøst i læben. Hun prøvede dog stadig at holde sin frygt ind. "Jeg forstår ikke hvorfor jeg skal dø? jeg har intet gjort?"sagde hun stille, med en helt blid stemme.
Hun ømmede sig lidt efter at have være mast på den måde. Hun så kort lidt ned mod døren og overvejede kort sine muligheder. Hun kom hurtigt på bedre tanker. Hvis hun prøvede at stikke af nu, ville han slå hende ihjel. Så hellere vente og se hvad han ville.
"Hvad med din engle ven?"spurgte hun, det var poppet op i hendes hoved uden nogle grund. Det havde været en engel der havde fået hende til at gå ud til denne dæmon. Englen havde lugtet meget af denne dæmon. Hun bed sig i læben, og så på ham.