Something new- Judas

Tid: 22:00
Dag: Den 12/11 2011
Vejr: En stjerne klar himmel.
Omgivelser: Ingen mennesker.
Tøj: En sort trøje og et par Jeans, en hvid cardigan og et par sorte sneakers.


Katie gik rundt mellem byens gader, hun var i sin egen tanker, gader var helt ødet, der var ingen mennesker til stede kun inde på kroerne. Hun passerede hjørnet af gade, omkring hjørnet var der en legeplads, der var to gynger og en rutsjebane og en sandkasse, hun gik de få skridt hent til gyngerne, hun satte sig ned og begyndet at gynge stille frem og tilbage, mens hun kiggede op på himlen, stjerne var så klare, og månen lyste kraftigt, hun elskede når himlen var stjerne klar, hun kunne bare sidde og kigge på dem hele natte, hvis det skulle være, hun stoppede med at gynge frem og tilbage, men hun kiggede stadig på himlen, hun skrapede hendes fødder hen af jorden, hun tog langsomt øjene fra himlen og ned på jorden, hun begyndte at gynge frem og tilbage igen, men langsomt.

((Skal lige bede om årstal da det er en fortidstråd))

Et smil løb over Judas blodige læber, mens han trak sig tilbage fra den døde krop han lod falde mod jorden. Endnu et menneske der var sporløst forsvundet, der måtte efterhånden være mange. Kroppen faldt mod den hårde jord så det blonde hår dækkede over pigens døde tomme ansigt, hvor varmen hurtig var forsvundet. Da han igen rettede sig op fangede han duften af en ny kvinde, men en kvinde der allerede var død og så alligevel ikke. Det tog ikke lang tid for vampyren at tilbagelægge længden fra sit skjul til legepladsen hvor en gynge svagt knirkede i mørket.
Han stoppede op da kvinden med det mørke chokoladefarvet hår hængende efter sig, let blafrende i vinden bag sig. "Jamen godaften frøken." Startede han ud med en dreven sukkersød tone, mens han gik nærmere vampyren som så ganske køn og elegant ud, men det gjorde de nu altid, så dette var vel ingen undtagelse. Da han kom hen til gyngen, lænede han sig op af pælen der holdte gyngen, og fulgte kvinde med de mørke øjne, mens hænderne var begravet i bukselommerne.

Katie sad i hendes egen tanker, da den blev afbrudt af en stemme, hun fløj af gynge af chok og lanede nede på jorden, hun kiggede på personen, det var en dreng, han havde blondt hår og han var okay findt klædt på, på hans øjne kunne hun tyde at han ikke var menneske,da hans øjne var røde, hun kunne også tyde det på hans duft, han var vampyr, hun kiggede på ham og nikkede.

"Godaften"

Sagde hun med en stille stemme, hun var stadig ikke kommet over hendes chok, hvor kom han fra tænkte hun, hun rejste sig forsigtigt op og børstede snavset af sig, hun satte sig på gyngen igen, men uden at gynge.

En lav latter lød fra Judas da han så hvordan hun sprang af gyngen som et forskrækket lille dyr. "Jeg troede du vidste jeg var her ..." Et letter hånligt smil fandt vej til mørket, mens stilheden lage sig omkring dem. I ren vane fløj hans hånd op mod det blonde hår, som han kørte en hånd igennem, for så lidt efter at lade den falde ned langs siden. Måske skulle han se at komme videre, men pigens forskrækkelse havde vakt hans interesse af en eller anden grund. Hvorfor vidste han ikke, men det var sikkert fordi hun var blevet forskrækket. En hver anden vampyr ville have hørt ham i længe for han kom. Med en hurtig men doven bevægelse slikkede han sig over læberne for at få den sidste smag af blod væk, stadig uden at flytte sig fra sin magelige plads.

Hun hørte ham grine, godt være at hun var vampyr, men når hun sidder i sin egen tanker lægger hun ikke mærke til noget, selv en jæger kunne komme bagfra uden hun ville høre det, og det var jo selvfølge dårligt, da denne jæger kunne slå hende ihjel, hun vidste ikke hvorfor hun ikke lage mærke til når en anden vampyr kom, hun rejste sig op og kiggede på manden.

"Nej, jeg det vidste jeg ikke, jeg sad i mine egen tanker"

Sagde hun men en lidt mere roligere stemme, hun var kommet over hendes chok, men det skulle man ellers ikke tro, hun lagde hovedet tilbage og kigge op på himlen, månen oplyste hende øjne, de strålede, hun smilede for sig selv, hun kiggede på manden da han slikkede sig om munden.

"Var jagten god"

Spurgte hun med et smil på læben.

Judas nikkede men sagde ikke mere til hende, heller ikke da hun spurgte om jagten var god. Han slikkede sig blot over læberne og nikkede med et veltilfredst smil, før han gik tætter på pigen der sad på den stille dyne. "Jæger du ikke om natten? Fortrækker du måske at sidde på en gynge?" Spurgte han en smugle nedlagende, før han smilede hånligt til pigen, og gik omkring hende. Da han kom om bag hende, placerede han hænderne på hendes skuldre, og lænede sig en smugle ind over hende. "Hvad skyldes grunden til at du egentligt sidder her ude?" Hans stemme lød rolig, næsten for rolig og afslappet. Trods han ikke vidste hvor gammel denne pige var, virkede hun naiv og ung. Han følte sig sikker, og mente han havde overtaget i hvad de nu var i gang med. Man kunne vel sige hun legede med ilden, eller også gjorde han det, alt efter hvem af dem der var stærkest, men at lege var ilden var ikke noget der holdte ham tilbage fra at have det sjovt, det gjorde bare det hele langt mere interessant.

Da han slikkede sig om munden og nikkede med et veltilfreds smil, kunne hun regne ud at det betød ja, han gik tættere på hende, mens han spurgte hende om noget, hun fulgte hans bevægelser "Jo, men jeg er føler ikke trang til blod" Sagde hun forsigtigt, hun kiggede på ham da han gik bag om hende, han lage hans hænder på hendes skuldre, hun gispede et lille gisp, han lænede sig ind over hende og spurgte hende om noget "Jeg kan godt lide at sidde her ude og tænke og slappe af" Sagde hun lidt mere roligt, hun drejede hovedet så hun kunne se ham i øjene.

Judas nikkede tænksomt, men flyttede sig ikke. Han tænkte lidt på hendes svar, før han skilte læberne. "Vil du være med på at lege noget interessant?" Spurgte han, og lage hoved let på sned, før han kort efter gik omkring pigen og stillede sig foran hende med et afventende blik rettet mod hende. Han lod hænderne glide ned i lommen igen, mens han lod sin vægt hvile på den ene fod. Mens han lod hende tænke sig om, rode han hove igennem for ideer hvad han enten selv kunne lave, eller hvad der var muligt at lave sammen med pigen. Det ville have været en hjælp at vide hvor gammel hun var, men det vidste han ikke, så han måtte tage sig til takke med den information han havde.

Hun kiggede på ham med et mistænksomt blik, lege tænkte hun, det tænke hun et stykke tid over, han gik foran hende, hun kiggede på ham, hun vare smule forvirte, men mest af alt var hun mistænksom, hvad mente ham med lege, hun bed sig i underlæben, hun rejste sig op og gik helt tæt på ham, hun kiggede ham i øjene "Hvad mener du præcis med det" Spurgte hu forviret, for nu var hun forviret, var han til at stole på, det vidste hun ikke, hun gik et skridt tilbage , hun strøg hendes ene hånd gennem hendes lange brune hår, mens hun ventede på svar.

Judas grinede kort og smilede kort. "Om du har lyst til at lave noget andet end at gynge." Svarede han, og lod en hånd løbe igennem sit blonde hår, mens han trak sine hænder væk fra lommerne. "Men det er selvfølgelig tilladt at blive siddende." Fortsatte han kort efter, og vendte sig om med siden mod pigen. "Du kan komme med hvis du vil." Med de ord begyndte han at gå væk fra legepladsen ned mod vejen, som han spankulerede ned af mens han lyttede spændt på om pigebarnet fulgte efter ham.

Hun smilte da han grinet, nååår tænkte hun, hun måtte stadig være i hendes egne tanker, hvis hun ikke kunne opfatte det "Det vil jeg da godt" Sagde hun med en lidt blødere stemme,hun kiggede efter ham da han vendte sig om og gik væk, hun rejste sig forsigtigt op og gik stille med, hun gik lidt bag ham og heller ikke for tæt, hun ville holde sig i en sikker afstand, hun ville nødig gøre noget dumt.

Et smalt smil fandt vej til Judas læber da han hørte pigebarnet fulgte efter ham. Hvis hun ikke havde været en vampyr, ville han have ment hun var naiv og dum, men hun var intet menneske, og havde sikkert styr på hvad hun gjorde. "Er der noget du ønsker at lave, eller skal jeg bare finde på noget?" Spurgte han, mens han fortsatte uden at vende sig om, eller gøre noget der kunne tyde på at han tvivlede på at hun var der. Han var sikker på sine sanser, trods sanser var noget der kunne manipuleres med. Delvist håbede han at hun havde en ide, for personligt havde han ikke lige nogle ideer i baghoved. Måske ville der komme noget, men ikke lige nu, lige nu var hans hoved tomt og dødt ligesom rasten af hans krop. Han satte farten op, uden rigtig at være bevidst om det, imens han drejede ned af en tilfældig gade.

Katie fulgte stille efter ham, hvor ville han hen, hun undrede sig en smule, imens de gik tænkte hun tilbage på da hun var menneske, det var også der hvor han afbrød hende, hun kunne godt lide bare at tænke på de gamle dage, hvordan det var at være menneske, men nogen gange gjorde det også ondt at tænkte på det for hun savnede menneske livet, hun løftede hovedet op da han spurgte hende om noget "Du kan bare finde på noget" Sagde hun men en stille stemme, hun var stadig ikke helt sikker på ham, men tiden skulle nok vise det helt sikkert, hun gik tilbage i hendes tanker, der hvor hun slap dem.