Vinter. En årstid på året de fleste hade. Man kunne ikke vade rundt i præcist det tøj man ville, for hvis man havde for lidt på, ville man fryse ihjel. Det slap Judas heldigvis for, da han i teorien allerede var død. Et dødt væsen der vade rundt i de tomme gader, som mørket for længst havde mørklagt. Der var flere gode ting ved at være ens af nattens børn. Der var selvfølgelig styrken, og alt det andet, som de fleste magt gale mennesker kunne lide. Men ud over det, var natten også en rolig tid på døgnet, hvor der var stille. Der var ikke en masse mennesker der kunne genere en, men samtidig kunne natten også være det mest livlige tidspunkt på døgnet, fordi folk var til fester, og havde det sjovt. Natten var alt i alt et godt tidspunkt på døgnet. Der var heller ikke kvælende varmt, som om dagen når solen stod lige på, og der var ingen chancer for at blive solbrændt eller gennemgående at blive brændt til døde, fordi man er vampyr. Judas havde det præcist som han ville have det, nu manglede han bare noget at drikke. Som sendt fra himlen, opfangede hans fintfølende næse en sød duft af menneskeblod der løb igennem årene på et menneske. Han kiggede rundt, og fandt kort efter kilden til den søde duft. Han smilede tilfredst med sig selv, mens han gik hen mod pigen, som havde slået sig ned på en bænk.