A world so Evil (Privat til Nate)

Dag: 16. december (Lang forklaring)
Sted: På en klub midt i Werclare.
Tid: 00:30 ca.
Omgivelser: Fulde, dumme folk, Flirtende sjæle og dans!
Påklædning: Kig Profilbillede.
Vejr: Små skyet, men man kan lige ane stjernerne på himmelen.


Stefan sad i baren, han så nogenlunde ud, på trods af alt hvad der var sket på det seneste. Han bar noget forbinding om armen, såret var ikke helt så godt, som han havde håbet på det blev, man havde ikke helt kontrol over tingende når man havde indtaget Vampyr blod. Han sukkede ved tanken og hørte kort ikke efter hvad pigen der snakkede til ham sagde "Hallo? Høre du efter eller hvad?" spurgte hun så og det var tydeligt at se og høre på hende at hun var sur "Du skylder mig altså 3000 kr, Stefan!" sagde hun og skubbede til hans skulder. Hun var sådan en pige alle fyrene faldt få eller i hvert fald normen af fyre. Hun havde lange slanke ben og lyst hår og klædte sig som var hun på vej til fest hverdag, rock chick looket og piercing i tungen "Hvad, Ja det ved jeg, Tag det roligt, Du skal nok få de penge ok?" sagde han så ligegyldigt, han gad slet ikke tænke på de penge, han havde større problemer at tænke på lige for tiden og hun kunne næppe gøre ham noget slemt. Måske få sine store brødres venner efter ham, med hvad fanden? Hvor tit havde han ikke fået en flok idioter efter sig, han var blevet tæsket et par gange før. Han rejste sig med sin øl i hånden og forsvandt ind i mængden af mennesker, viede ikke et blik til pigen, som sikkert råbte efter ham, men han hørte intet for den høje musik. Han måtte finde sig et bedre selskab.. men han havde svært ved at snakke med nogen, det der fyldte aller mest i hans liv, kunne han ikke snakke om, det ville give .. rigtig slemme konsekvenser. Han forsvandt udenfor og trak en pakke smøger frem fra lommen. Han fik gåsehud af kulden på grund af de bare arme. Han stillede sig ved husmuren og krøb lidt sammen af kulde. Han fik med en rystende hånd tændt smøgen. Han huskede ikke hvor han havde lagt sin jakke og droppede helt at lede efter den.

Klokken havde kun lige passeret midnat, og Nate følte sig allerede dårligt tilpas. Han kunne mærke musikken pumpe i hele kroppen, alt imens virkning af alkoholen slog ind. Han svajede ind og ud mellem de dansende mennesker, ikke dansende selv, men til gengæld meget rundtosset og omtumlet. Han følte sig som et vaklende glas vand, der var på nippet til at svulpe over.
Når nu Nate var en engel, der for længst havde passeret de hundrede år, skulle man tro, at han efterhånden havde vænnet sig til at indtage alkohol, men nej. Hver eneste gang, han var i en klub, begik han den fejl at fylde sig med drinks, som altid blev efterfulgt af fornemmelsen af hans krops trang til at udstøde denne berusende væske.
Han havde lavet præcis samme nummer her til aften, hvilket da også var grunden til, at han nu skubbede sig vej igennem menneskemængden. Med klodsede bevægelser fik han åbnet døren og på sin vej ud, var han nær stødt ind i en fyr med bare arme, der stod og røg. ”Sorry,” lød det undskyldende fra ham, men han ofrede ikke fyren et eneste blik. Han fortsatte et par meter frem, før han lod sig dumpe ned på jorden. Han havde kvalmende fornemmelser i munden, men indtil videre lod det til at være nok, at han bare hev frisk luft ned i sine lunger.

Stefan havde nær tabt sin smøg, men greb den og brændte sig "Ngh av" lød det utilfredst fra hans mund. Han skulle lige til at skælde fyren ud for ikke at se sig for. Da han så han væltede ned på knæ. Han tog et sidste sug af sin smøg og smed den på jorden. Han kunne alligevel ikke lade drengen ligge derover alene. Han sukkede og gik hen til ham, han satte sig på hug "Hey, Hva' så? Drukket for meget?" spurgte han så stille og vidste egentlig ikke helt hvordan han kunne hjælpe. Når man havde drukket for meget .. så havde man drukket for meget, ingen vej tilbage .. lige bortset fra udpumpning, men det var ikke det værd. Han lagde armene om drengen og trak ham op og stå, sådan at han ikke sad på den kolde jord. Han tænkte sjovt nok på drengens helbred, men ikke sit eget "Jeg tror vist du skal hjem" mumlede han så og prøvede at se drengen i øjnene. Han kendte den følelse drengen havde alt for godt, dog var den svær at få mere synes han. Hans krop var alt for modtagelig for alkohollen. Han skulle bare til at stoppe med at drikke, det ødelagde hans krop alt for meget, det var fint nok i weekenderne, men hver dag .. det gik ikke.

(Aww, undskyld, jeg ikke har svaret før nu. Jeg havde ikke set dit svar Q__Q)

Nate hørte godt staklen, han før var stødt ind i, mumle utilfredst, men lige nu havde han ikke tid til at vende sig om og give ham et oprigtigt, dybfølt undskyld. Nej, han havde for travlt med at ligge på knæ og trække vejret dybt ned i lungerne, så han håbede, at den fremmede ville tage til takke med hans forhastede ’sorry’.
Det lod dog ikke til, at drengen var bitter over at blive stødt ind i. Nej, han virkede ligefrem venlig, idet han satte sig på hug ved siden af Nate og endda spurgte ind til ham. Nate måtte dog rynke lidt på brynene over fyrens spørgsmål. Nej, jeg har bare spist for meget candyfloss og fået dårlig mave af det… Helt ærligt, hvad ser det måske ud til? tænkte han sarkastisk, men han sagde det ikke højt at frygt for, at der ville komme noget andet end bare ord ud af munden på ham.
Han støttede sig lidt til den fremmede, idet han blev hjulpet op, men efter et par sekunder genvandt han dog fodfæstet. Efter at have fået trukket lidt frisk luft ned i lungerne, følte han sig endda frisk nok til at turde gøre brug af ord igen. Han rystede på hovedet. ”Nej, jeg klarer mig… Jeg skal bare lige… Finde mig selv igen.”
Det lykkedes for den anden at fange Nates lyseblå blik. Selvom alting svømmede for øjnene af ham og drengen foran ham var helt sløret, var der alligevel et eller andet bekendt ved ham. ”Har jeg ikke set dig før et sted?” spurgte Nate og rynkede på brynene. Og nej, det var ikke bare en dårlig scorereplik – han havde rent faktisk set fyren før. Men præcis hvor, vidste han ikke. Den fremmedes mørke hår og tatoveringer virkede bekendt. Han lignede næsten en af de dér alternative sangere, syntes Nate… Sanger! Der var den jo! Han havde da set et billede af ham på internettet, men han havde ikke taget sig tid til at lytte til fyrens musik, måtte han ærligt indrømme.

Stefan slap forsigtig drengen da han så ud til at komme lidt til sig selv igen og smilede svagt. Han lo lidt over det han sagde "Er det dårlig scorereplik eller har du rent faktisk set mig før?" Sagde han så og glemte lidt at han var begyndt at blive lidt små kendt rundt omkring på nettet. Så det var ikke unormalt at nogen havde set ham. Men han skulle altså stadig vende sig lidt til det, når man var vant til at være ukendt af de fleste, så var det lidt uvant at folk pludseligt kendte en.
Han betragtede kort fyren, damn, han så faktisk .. godt ud eller mere smuk. Det var næsten som om han strålede. Han nåede dog ikke at tænke så meget mere over det da han hørte et skrig længere nede af gaden. Han mærkede hvordan det gås koldt ned ad ryggen på ham. Han kom til at tænke på isabella og hendes slave og Alias.. vampyrer. Han tog hurtigt fat i drengen håndled og begyndte at løbe. Bange for om der var Vampyrer og om de ville .. gøre dem noget. Han vidste godt det sagtens kunne være alt muligt andet, men hvis det nu var .. han ville slet ikke løbe risikoen. Han stoppede først op da de var et par gader væk. Han tog sig til brystet, han havde trykket fyren med, han ville da ikke efterlade ham .. tænkt hvis de havde fået fat på ham? Han sukkede over sig selv, hvordan skulle han forklare drengen hvorfor han havde løbet og tvunget ham med?