Girls night. (Pro+Nari/privat)

Procella satte en smule vredt glasset fra sig med et lille dunk

"Do you mind? This is not funny! You have no idea how it is to get flashes of things you did, without being able to control what you did, and be unable to take whatever shit, back. It have been like this for years!"

Ever since I met James...but not since the union of us...why is that? Where did she go?

Hun skubbede tallerken lidt bort og sukkede. De skulle jo altså lige sørge for det her, for Porcelain var ikke hjemme lige nu.

"You do the dishes, and come upstairs. Ill do the babyhell and get them all cute and fluffy for you"

Procella rejste sig op og gik ovenpå. Hun havde lidt brug for at være alene et øjeblik, og undskyldningen med at skulle skifte pigerne var perfekt. Hun ville ikke bringe det op med vampyrblodet igen. Nari havde afvist det. Hun havde ingen anelse om hvordan det var for hende. Det var bedre at lade den ligge end at prøve at forklare dæmonen hvordan det var med Micha og blod og drab. Hun magtede ikke at skulle blive vred og skændes, og hun vidste hun ville tænde af hvis de blev ved.

Hendes hænder arbejdede af sig selv med de halvsovende piger, der heldigvis var rolige under bleskiftet.

Hun vidste godt dæmonen ikke kunne røre hende, men det betød ikke at hun ikke kunne gå amok og lave underlige ting hvis hun mistede besindelsen ved lugten af blod. Hun havde kunne træde på hende...hvem sagde ikke hun kunne komme til at kaste en bil i nakken på hende ved en fejl, eller daske lidt venligt til hende så hun røg ind i en mur. På den anden side...det ville være rart med noget sikkerhed i dækningen. Nari kunne blinde deres offer, og hvis hendes sult kunne stilles, samtidig med at Procella fik udlevet noget af sin frustration...især den seksuelle...gennem drab...var det så ikke næsten det værd?

Procella arrangerede pigerne omkring Narcissa i sengen da hun kom op fra køkkenet. Hun satte sig i sengen efter at have sat filmen på og smilede af synet af de små piger der så rundt i værelset, især efter de flimrende farver og uvante lyde, men ingen af dem syntes skræmt af alt det fremmede. Jægeren greb skålen med varme nylavede popcorn og stoppede en håndfuld i munden, imens hun trak fødderne op i sengen og hævede ryggen på sengen så hun kunne sidde i en behagelig skrædderstilling med skålen fast placeret mellem sine lår.

Hun skævede mod det lille baby-billede ved siden af hende i sengen. Det var simpelthen for fristende. Hun fiskede mobilen op af lommen og knipsede det mest tåbelige billede af Narcissa imens hun sad og lavede ansigter ned til Lee.

"How do you want this? On a billboard or just on facebook and twitter?"

Procella krøllede sig sammen af grin. Det her var FOR smukt. Hun kunne ikke modstå. En MMS blev sendt afsted.

*Fanclub is being well entertained tonight. To bad you are not here*

Hun holdt vejret. Skulle hun? Tøvende holdt hun fingeren let over afbryd, men trykkede så nærmest vredt ind på den grønne.

*text being send*

"Sorry..."

Hun nikkede og begyndte at samle tallerkener, glas og gryde sammen.

Oh dear...

Narcissa så ud over køkkenbordet der nærmest var oversvømmet af vand. Gulvet sejlede og der sad sæberester overalt. Hun havde formået at pøse vand ud over fire viskestykker og måtte nu finde et femte for at tørre af. Hun anede ikke hvor tingene skulle stå, så de endte i en bunke på bordet.

Alt for lang tid senere, efter hun havde ligget med røven i vejret og tørret gulv op efter sine vandeskapader, sad hun endelig i sengen med de små guldklumper omkring sig. Hun havde rullet de våde ærmer op og forsøgt at få det fugtige hår væk fra ansigtet, hun kunne ligeså godt have taget bad i køkkenet.

"Hi honeybombs. Missed me? Oh yes you did, I know you did!"

Hun tog blidt Lee op i sit skød da pigen lå og stirrede så nysgerrigt på hende, og greb blidt hendes bitte små hænder.

"So Lee, how'w you been, huh? You missed aunt Nari? I sure did miss you... and your pretty little sisters!"

Hun skar en sjov grimasse - var det ikke noget børn synes var sjovt? KLIK... Narcissa så op og hævede begge øjnebryn af Procella der sad med en mobil telefon rakt frem for hende.

"Oh no you didn't! ... bah! Not using either. You know, getting your picture on the net... nah. HEY! Who are you sending too? Uncle? Please tell me ti's just Uncle!"

Hun sukkede, rystede smilende på hovedet og bøjede sig atter ned imod pigerne omkring hende.

"Ihhh girls... You mom is teasing me... that's not nice is it? Taking our picture, when we wasn't even ready? Tsk tsk..."

En klukkende latter slog omkring i det lille rum.

Oh I love this... you girls are amasing. Azuriel would have loved you too... stupid guy, leaving like that! Pfff...

Narcissa sukkede, tiltede hovedet lidt og de sorte øjne fangede den store tv-skærm hvor en lidt for lækker kvinde var det at smadre en dyr bil med et baseballbat. I baggrunden kunne man se et par pumpede fyre komme løbende. Nu begyndte 'the gunfight'.

"Soooo... when do the explosions start? By the way... Is it true that Wicked is about to open a new club?"

Hun så smilende over på Procella.

Procella fniste halvkvalt

Hm...warm and fussy and giggling. I think I might have a light buzz

"Dont worry. Im not stupid. I dont have a profile on either. Just trying to share a bit of familytime with daddy"

Procella sukkede og stoppede et par popcorn mere i munden. Hun fulgte halvt med i filmen, og holdt halvt opmærksomheden mod dæmonen ved hendes side og de små piger. Den krydrede duft af sjæledæmon mindede hende om Wick. Kors hvor hun savnede ham.

"Yeah. Club. I hate that freaking place already for stealing him so bloody much from us. The plan is that it will open saturday. I got the sitter in place and all. If he wants me there"

Hun så lidt stift på skærmen og rakte ud efter sin drink. Var det muligt at han ikke ville have hende der? At han ville have det for sig selv. Klubben og hele den side af hans liv? Måske. Hun vidste ikke hvor hun havde ham i de her dage...og et eller andet sted var det hendes egen skyld.

...next time...im not gonna say a freaking peep...just let him gorge...

"You knoooow. He called the bloody place, Muse...sounds familiar to you?"

Hun hævede et øjenbryn mod Narcissa og spidsede læberne en smule imens spurgte. Resultatet var en tilpas ulæselig stemme til at man ikke helt kunne vide sig sikker på hvad der foregik inde bag hendes gyldne øjne.

Narcissa smilede til jægeren og nikkede af hendes ord.

"I understand... But hey, let's hope he gets to be more at home in the future, after the opening."

Hun lagde en hånd på Dayas mave og aede den blidt. De små hænder strittede lige op i luften og Narcissa kunne ikke lade være med at smile varmt til det lille barn.

"But of course he want you there. No doubt Procella... You are his woman, don't forget that. Oh, is it gonna be like a gallapremier? With dresses and jewlery and everything? Oh, you are gonna be so beautiful."

Hun så på Procella med store sorte øjne og et varmt smil. Hun kunne lige forestille sig den olivenfarvede figur i en tætsiddende lang kjole og et par høje hæle.

"What? Muse?"

Narcissa rødmede og forsøgte at gemme sig væk ved børnene.

"Ehrm, yeah... it's... kinda what... It's kinda named after... me I gues... You know, it's really typical him to do such a thing But... I kinda lke it!"

Hun så lettere tøvende på Procella. Hun anede ikke hvad jægeren synes om det, ville hun grine, blive sur, jaloux?

"I haven't seen it though. You been there yet? I trust it's gonna be a damn fine place!"

She's gonna hate me now?

Hun søgte igen tilflugt hos pigerne.

"So girls, like your new nanny? I guess she's sooooo sweet, huh?"

Procellas øjne blev knebet let sammen

"You? Well, I knew it was not named after me. I would find it kinda tacky"

Hun lod stilheden efter den kommentar strække sig mellem dem og tale sit eget tydelige sprog om hendes mening. Hun tog en dyb tår af glasset og det var tydeligt hun tænkte, men hvad hun tænkte var overhoved ikke til at læse på hendes ansigt.

"Sure. Me in a dress and heels. Amusing to humiliate me like that"

Hun så langt på dæmonen med øjne der nærmest syntes at bore sig ind i hende da hun nonchelant efterlignede hendes betoning af ordende

"It´s really typical him to do such a thing"

Procella vendte sig mod skærmen og skånede dæmonen for mere af det urovækkende blik

"The club. I wouldnt know. I have been a little busy at the house"

Der var en lille spids undertone i hendes stemme og hun tømte glasset med et suk.

"Excuse me. I need a refill"

Procella bed tænderne sammen og gik ud af soveværelset. Hendes jalousi var tåbelig, men man kunne ikke argumentere følelser bort. Følelser var ikke rationelle, og det gjorde ondt at hun længtes efter ham og savnede ham, og at han så opkaldte sin klub efter hans guddatter, der ikke var bundet af 4 små spædbørn og konstant badet i gylp og andre uhumskheder.

She is human...both of them. Are you pushing her on purpose? The angel will not effect her forever. She is trying her very best.

Narcissas hænder mod Dayas mave udløste en stemme i dæmonens bevidsthed. Igen en stemme der ikke helt syntes at være et spædbarns bevidsthed, og uhyggeligt opfattende. Det eneste af børnene som Narcissa syntes at have en slags forbindelse med...når Daya var i humør til det.

Procella vendte tilbage med et lidt anstrengt smil. Tilkæmpet. Hun satte sig i sengen igen og nippede til glasset i hendes hænder.

"Sorry about that. I didnt mean to...get all in your face. It has nothing to do with you. Everything to do with us. We are...not the best place right now. So...im sorry..."

Hun så ikke op imens hun talte, og hendes stemme var afdæmpet. Hun drejede lidt beklemt glasset mellem sine fingre og tørrede kondensdråber af siden så isen klinkede svagt i glasset.

Narcissa så efter Procella da hun forlod rummet. Hendes sorte øjne, mødte et sæt sorte øjne i sengen ved hendes side.

Dear child, I am trying... unfortunately I am no good with... humans. We are both trying, your mommy and I.

Narcissa sukkede og lukkede øjnene, hendes mimik var helt afslappet og der var ingen vejrtræning eller muskelspændinger i et minuts tid. Den eneste bevægelse var to fingre der gned blidt over Dayas og Lees maver.

Ahhh, this is nice... Daya, how come your sisters do not talk?

Der gik nogle lange øjeblikke, så hørte hun Procella på gangen uden for døren. Hun animerede ansigtet i et lille, men venligt smil. Det var faktisk utroligt så let det var for hende at falde ind i de menneskelige grimasser omkring Procella. Smil, vrede, det hele kom naturligt til hende, spontant og tit uden at hun virkelig ønskede det. Måske fordi de to kvinder formåede at trykke god og grundigt på hinandens knapper - både grønne og røde.

Og så var der situationer som disse, hvor hun ikke havde nogen naturlig respons, og hvor hun måtte kæmpe for at lege med.

"Don't Procella, no harm done... I am sorry too okay?. Here, I paused the movie."

Hun rakte fjernbetjeningen frem imod jægeren. Der var et forsoningsønske over gestussen.

"I understand, don't worry. I'm just a fool... sometimes... eh... yeah. Do forgive me."

Hun smilede skævt til jægeren.

"And by the way, you are damn pretty. Only humiliation about you in a dress would be to the other females in the room."

Hendes stemme var blød, forsonende og nærmest terapeutisk. Hun rakte en hånd ud for at strejfe for Procellas overarm med fjerlette strøg. Hun flyttede sine øjne til skærmen, udmærket klar over at man ikke skulle være for invaderende overfor den stolte kvinde. Hun smilede for sig selv og lod øjnene glide hen over de fire piger omkring sig. Hun elskede duften af børnene blød, krydret, let syrlig og alligevel rund og... dejlig.

De sorte øjne der så op på Narcissa var uudgrundelige

Then you should do perfectly with...mother...

Det var næsten som om der gemte sig en lav latter bag ordende der gled mod dæmonens bevidsthed

Do not talk? what did you expect from them? They are merely coherent in thought, let alone in magic. I do as I please...as I always did. But I do like the new add to the family. Fun fun fun

Forbindelsen til Narcissas bevidsthed blev klippet over da Procella trådte ind igen. Det føltes faktisk mere eller mindre som om nogen havde trykket på en mute-knap eller havde brugt en saks på den åbne forbindelse mellem dæmonen og barnet i sengen.

"Thanks, but you have nothing to be sorry about. Im just. Hey...you are not a fool. I am. I made this mess, and i have to deal with it. And i am. Kinda"

Procella krympede sig let under berøringen. Narcissa duftede alt for meget lig Wick lige nu. Det var nok en kombination af dét og alkohol og hendes lidt underligt ændrede sindsstemning der fik hende til at se på den pausede skærm og henånde hviskende...

"I was unfaithful to him. And now I pay. Maybe the naming of the club is a part of my punishment. I don't know. God...I miss him so much..."

Hendes stemme blev en smule grødet og hendes læber blev trykket hårdt sammen, men ikke hurtigt nok til at skjule den svage trækning i hendes mundvige. Hendes stakånede åndedræt og faktisk hørbare synken talte sit tydelige sprog da hun prøvede at skylle gråden bort med en slurk af glasset. Hun trak vejret dybt og vendte ansigtet mod Narcissa imens hun pustede ud. Hendes øjne var blanke og en enkelt tåre løb ned af hendes kind. Hun tørrede den hurtigt væk og smilede stort.

"See? Im okay. Its okay. Its just a bit hard right now. Its not you, its me. He will forgive me, I hope. And i will..."

Hendes læber dirrede kort. Hun ville ikke sige noget hun ikke kunne holde. Kunne hun tilgive at han havde trukket sig fra hende?

"Get drunk and smile and be the perfect little wife waiting at home, because this is my life, and that is my punishment. Its fine. And I will go to the opening, and everything he asks of me, because that is what I am supposed to do. Right?"

Procellas læber begyndte at skælve igen og hun bed sig hårdt i indersiden af kinden. Ikke nu. Hun rystede gråden af sig med en lille virren af hovedet og rullede med skuldrende.

"Fine...I am fine...everything is...fine...Popcorn?"

Hun rakte skålen frem mod dæmonen så nogle af de poppede majs sejlede ud over kanten og dryssede ned på dynen.

Ordene der kom fra Daya, de uudtalte ord der ramte Narcissa gled ind i hendes bevidsthed. Først forstod hun ikke rigtigt. Hun hørte ordene, men deres mening kom ikke frem for hende. Efter et par sekunder, der føltes som en evighed, begyndte billeder og ord at køre igennem hendes hoved, som på en lynfilm:

Procella der står nøgen på en hospitalsstue, Micha har overtaget kroppen. Fun fun fun... Et billede af Procella der forklarer hvordan graviditeten var ekstra slem på grund af Micha. En engel? Hvilken engel? En seng der er dækket af tyrkisgrønt lys. Ravgule rovdyrøjne i natten. En bevidsthed der slog ud i mod hende, skændte hende for at skade Procella. En barnesang. Et glimt af en patron. Lyden af en gevær og træ der spintres. Alt for bange billeder, tanker og ord - minder væltede igennem hende på alt for kort tid.

Narcissas ansigt var tomt, stift og udtryksløst da Procella trådte ind igen. Dog var hendes ansigt stadig vendt imod børnene i sengen, øjnene så ikke noget, hun var fordybet i en indre reaktion. Hendes stemme var fraværende og klangløs.

"Yes... it's fine. You're good."

I hendes øjenkrog så hun Procella række skålen med popcorn ud imod hende. Først nu opfattede hun jægerens tårevædede øjne. Hun hævede langsomt hovedet og de sorte øjne stirrede indgående på hende, der var noget skræmmende, noget intimiderende og direkte frygtindgydende over hendes blik. Et menneske der for første gang blev ramt af dette dæmoniske sorte blik ville krybe på knæ, måske endda blive kvalt af frygten alene.

"I think... I think I need to go now."

Med rolige bevægelser greb hun ned om Lee der lå i hendes skød. Hun rakte spædbarnet over imod moderen i fremstrakte arme.

"Please..."

Narcissa gjorde alt hvad hun kunne for ikke at se ned på Daya. Hendes hjerne kørte på højtryk. Var det blot tilfælde? Var Daya blot mere påvirket af sit fædrende ophav end de andre? Hvordan var dæmonbabyer? Havde Micha... var den dybe knude af frygt i hendes indre reel? Hun turde slet ikke tænke tanken til ende. Det måtte ikke være rigtigt... Hvordan ville Procella ikke... og Wicked?

"I need to go!"

Procella blottede instinktivt tænderne i en forvirret hvæsen af Narcissa da hun blev ramt af det dæmoniske blik.

W-what?

Det gav ingen mening i Procellas hoved at Narcissa reagerede som hun gjorde. Hun krøb ikke som de fleste mennesker ville have det gjort det, hovedsageligt fordi hun var blevet dæmonisk hærdet. Både af sit liv og sin profession hvor der ikke var plads til at kollapse i en bunke dirrende splat på gulvet, men også i høj grad fordi væsnet i sengen ved hendes side var dæmon, og ikke gjorde sig specielt meget i at skjule hvad han var. Den slags gav en slags psykisk hård hud.

"Dont you dare...you dont know!"

Procellas stemme var lav og defensiv

"If you leave...if you take his side...I thought you vere...different. My friend..."

Procellas stemme var næsten en hvisken, men den pinefuldt sårede undertone var som en blottelse af en blødende sjæl. Hun satte dog skålen fra sig og tog imod den lille pige der blev rakt frem.

Selvom ingen af pigerne så ud til at være specielt kede af det, rokkede Procella alligevel den lille pige i armene imens hun tyssede svagt på hende, som en trøstende mor ville gøre det med et barn der græd hjerteskærende. Det var nok hendes eget hjerte hun prøvede at trøste i dette øjeblik og ikke de pludseligt meget vågne og opmærksomme piger.

Narcissa rejste sig langsomt fra sengen og gik over i mod døren. Et par skridt fra den stoppede hun og vendte sig imod sengen. Hendes stemme var klar og skarp, men ikke af vrede, nok nærmere af at det her virkelig var vigtigt for hende at Procella forstod.

"This has nothing to do with taking side. This has nothing to do with Wicked. At all... He named the place Muse only to try to comfort me after leaving me alone for eight years. I kinda hate him for that, don't be jaloux. I am no longer a kid to be tamed with candy and pretty things."

Hun stod bare dér, midt på gulvet og stirrede på Procella med et gennemborende blik.

"You do not have change yourself for him, to please him. Do not fool yourself into believing that he do not know you. What do you think he fell in love with? The angry Procella with a gun in her hand, a leatherduster and a bleeding heart? Or the bitter woman who dresses up, wears Prada and do anything just to please him?"

For første gang i løbet af den lange tale blinkede hun. Hendes øjne flakkede utrakort ned til Daya og så tilbage til Procella.

"I am your friend... and I am trying to tell you... I am trying to leave now, because I am just that - your friend! There are some things I need to... We need to talk about. But... not... Procella I am really trying here. Being... doing the correct things right now."

Hun følte en kilden under sin næse og tørrede fraværende en hånd over ansigtet. Et rødt blodspor prydede hendes hånd og hun stirrede åndsfraværende ned på det. Hun kunne slet ikke finde overskud i sit kaotiske indre til at finde en forklaring.

Måske var det båndet, der forhindrede hende i at råbe alle de ting hun så gerne ville, der fik hende til at bløde. Måske var det det faktum at hendes fysiske hjerne slet ikke kunne følge med i alle de indtryk, tanker, konspirationsteorier, billeder, minder, ord og følelsespåvirkninger hun forsøgte at ignorere. Samtidig var hun nødt til at holde sig fra at bombaredere rummet med ukontrolerbare magiske udladning OG vælge sine ord med omhu.

Det var næsten alt for meget!

Hun begyndte at bakke imod døren, stadig med de tomme øjne hvilene imod hendes hånd og de bloddråber der sad dér.

Procella så op fra Lee, hendes blik såret og forvirret. Hun fattede helt ærligt ikke halvdelen af hvad der foregik

"Nari? He is not trying to tame you? Dont you think he knows you cant be bought with a clubname? Believe me, no one thinks your are a kid. You kinda dresses wrong for that"

forsøgte hun sig halvtamt med en kompliment samtidig med at hun sært nok begyndte nærmest at forsvare Wick. Ikke fordi han havde specielt brug for en fortaler eller en til at forsvare sine handlinger...det skulle han nok klare fint selv.

Hun lagde forsigtigt Lee ned ved siden af sine søskende og kom ud på gulvet. Puha. Det gik lidt for hurtigt med at få rejst sig op. Hun var ikke vant til at drikke på den her måde længere.

"Look. I am not bitter. Im just angry with me. I fucked up. and if he didnt want to change me, he wouldnt want to try to get me into dresses. But yeah. I will never be. You. Great education, loving hair and make up. Playing dress up"

Hun tørrede endnu en tåre bort, men det var ikke fordi hun græd mere, væden var bare allerede i hendes øjne og kunne ikke få afløb på andre måder end ned over hendes kind. Procellas hoved fløj tilbage med et ryk da hun lugtede blod. På et sekund var hun ved dæmonens side.

"Are you bleeding?"

Procellas snurrende hoved prøvede at få mening i det hele

"I cant let you leave like this, and if you are bleeding. What the hell is going on here? Did i make you bleed because I told you?"

Hun blinkede et par gange og prøvede at ryste rusen af sig. Forbandet være det hele!

Narcissa så på Procella med et blik der ikke var til at læse. Hun trak sig længere baglæns og forlod rummet. Hun hørte at jægeren fulgte efter hende. Med stive bevægelser tog hun i døren og skulle til at lukke den, men kom så på andre tanker og lod den stå åben.

Hun drejede sig en smule og lænede sig op af væggen ude af pigernes synsvinkel. Endnu en dråbe blod løb over hendes læbe.

"Don't mind the blood. It's just... You know how Daya has been communicating... I have a feeling that. I don't know.. it's..."

Hun så op på Procella med øjne der var fyldt af had, sorg, medfølelse, forvirring og afmagt. Hun slog ud med hænderne.

"Have you heard anything from Micha since the birth? Have she tried anything? Do the girls communicate with Wicked? Does Daya?"

Hun gav ikke Procella tid til at svare, men låste sit blik fast i jægerens. Næsen blødte nu mere voldsomt, men Narcissa ænsede det ikke, koncentrerede sig udelukkende om at holde sin skal, og finde de rette ord.

"I don't know if this is true... but something tells me that... Daya is not just Daya. There's something to her. She... she said things that I've heard before... From... Micha."

Narcissa trådte et skridt frem og lagde begge hænder på Procellas skuldre. De sorte øjne veg ikke et sekund fra Procellas ravfarvede blik.

"Have you heard anything from Micha since the birth? Daya she... there is some connection, but I don't know what kind."

Hun forsøgte at gennemskue om det her nu var en god idé, men hendes hjerne ville simpelhen ikke hjælpe hende.

Procella skulle til at protestere da hun blev trukket ud på gangen mod så opmærksomt mod sengen. Pigerne lod til at have det fint. Ingen vilde bevægelser. De lå alle som de skulle.

"Nooo. I dont know. I know you claim she does. None of the children talks to me. I can somewhat feel what they feel through our bond. They are still my children, but Wick saved me, and he took them into him. I dont know if you feel something of him in the girls?"

Sagde hun langsomt og som til et lidt langsomt opfattende barn. Hun havde jo sagt før at pigerne ikke talte, og alligevel blev hun ved?

"Jesus Christ Nari! Thats not funny! I havent felt Micha forever! since that day he locked her away! Daya is normal, she is a little girl with a dem-...okay maybe not normal, but she is not Micha! Micha is still alive!"

Procella rakte op og greb dæmonen hænder på sine skuldre og knugede dem foran sig

"Maybe you had too much to drink. I know she scared you, but I know where she is. Micha is alive"

Det var ikke helt rigtigt. Procella havde faktisk flere gange drømt hvor Micha havde optrådt, men det tænkte hun ikke over nu. Det virkede som århundrede siden med alt det der var sket siden, så den kronologiske orden på hvad der var sket hvornår var ude af drift

"I dont know how much she affected the girls during the pregnancy, but my girls are all...whatever they are. Believe me i would love nothing better than to blame my sister for every goddamn thing in my life, but it just dosnt work like that. Come down. You wanner see the chickflick instead?"

Procella smilede halvt bekymret, halvt opfordrende og trak dem begge lidt tilbage mod soveværelset igen.

Narcissa stod og så på Procella, hendes ansigtsudtryk blev mere og mere forvirret.

"I'm not saying that Micha is dead? I'm jus saying that something is off! She... Daya says things okay... Like Micha would. She... She has the same... mentality. It's just... I really have a hard time figuring out what Micha is and why she can be alive and not being here?"

Procellas hænder og selvsikre mine beroligede hende en smule. Hun havde sikkert ret... det var sikkert bare hende der fik kørt sig selv op i en spids. Det andet ville da heller ikke give nogen mening. Og helt ærligt, hvor stærk kunne Micha lige være?

Too much to drink? Who are she kidding?

"Yeah... you're probably right. True enough... no need to worry."

Hun smilede og mærkede hvordan blodet klistrede imod hendes overlæbe. Hun lod sin tunge glide frem mellem de hvide tænder og slikkede blodet i sig. Det var en længerevarende proces og hun slikkede stadig da hun trådte ind i soveværelset efterfulgt af Procella. De sorte øjne gled over de fire piger i sengen og hvilede kort på Daya.

"Chiskflick? Only if you want, never siad me much... Hey, there's the explosions!"

I det samme viste skærmen et hus der blev sprunget i luften med bål, brand død og ødelæggelse over det hele. Dæmonen kravlede forsigtigt op i sengen igen, men tog ikke nogen af pigerne op. Med en hånd gned hun de sidste blodrester bort og så halvt smilende op på Procella.

"I would very much like to be your friend... I think we could do that! As long as we don't do massage again..."

Hun krøllede ansigtet sammen i et stort smil.

Procella's right... no need wo worry!

Procella skar en grimasse

"I could have gotten you a cloth for that you know. Thats actually kinda grose. Licking your own blood. Its nasty"

Procella tænkte ikke over at Wick faktisk ind i mellem gjorde det samme. Drak smagen af sit eget blod på hendes læber, og at hun faktisk fandt det fantastisk erotisk. Det var lidt noget andet når det var næseblod. Og der var intet erotisk over det.

"Micha is just Micha. She was...is...more human than me. She had a scary knack for all the magic crap. Never said me anything. I was the wildchild. Never much of a thinker"

Procella smilede skævt og fulgte Nari ind i sengen igen. Hun rakte en vådserviet til hende.

"At least clean your hands. I dont want demon-blood on the bed"

Hun rømmede sig let og så ned på sengen. Hendes fingre fandt nogle spredte popcorn som hun fik op i skålen hvor de var faldet ud

"Nono...No massages. Nari. Tell me what you think. You think im trash now? Because i did that to him? Do you think I should go to the opening or not?"

Hun så lidt bedende op på hende. Hun ville virkelig gerne have hendes mening om det hele.

Hun tog imod vådservietten med en skæv mine. Så ulækkert var blod da heller ikke?

"A thinker? Who needs to think when they have badass skills with a deathly stake?"

Hun grinede svagt og hjalp Procella med at finde et par popcorn i hendes side af sengen. Hun så undrende op på Procella, hun forstod tydeligvis slet ikke hvorfor jægeren overhovedet gjorde sig den slags tanker.

"No... no hell no. I don't think your trash. Why should I? The only one judging you, is you. Hey come on... I'd have sex with every demon I met, if not for Azuriel... and hey, I ended op fucking an elf. No... you need to stop blaiming youself. What good is that gonna give you?"

Ordet 'fucking' virkede helt malplaceret i hendes mund... det lød som noget Azuriel kunne have fundet på at sige. Hun så tænksom ud et kort øjeblik.

"And hey... If Wicked was ever to know... and he actually cared that just proves how damn much he loves you!"

Hun så ned på ungerne og så op på Procella.

"He knows... doesn't he?"

If he doesn't... would you rat on her?

Pludselig gik det op for hende at hun et kort øjeblik faktisk havde troet at hendes gudfader ikke vidste noget, og det havde været okay. Hold da op jægeren var ved at få arbejdet sig ind på dæmonen. Hun burde jo, som Wickeds guddater være mere interesseret i at hun havde holdt det hemmeligt for ham.

Hun sukkede og forsøgte at tømme hovedet for tanker. De sorte øjne fokuserede på skærmen hvor pistolkamp og en biljagt var godt i gang.

"Damn Procella... you are growing on me. Really... who should have thought!"

Narcissa fnes som en lille pige og blinkede til Procella.

Procella smilede kortvarigt og skævt

"Well...It wouldnt kill me to think more. Just ask Wick"

Mumlede hun lavmælt halvt i spøg og sukkede så. Hun gned sine øjne tørre og prustede svagt.

"He knew. He knew the second he saw me. Smelled me. He claimed to smell him on my skin, despite of the shower I took, and the hybrid-blood. And yeah. I am judging me. It was really...scary. I loath myself for it. Its old habbits you know. I fuck them, and i kill them. The killing and the sex is so...close. Melted together. The pain and the pleasure. I feel like me when I kill or indulge in sex"

Hun virkede nærmest flov over at komme med den lille indrømmelse.

"After the birth. I didnt want to feel like a burden. I kinda avoided him, and he worked so hard on the club. And i left. Just for a few hours. I knew the demon from before. Got away. Or not away. I thought i killed him. Just wanted to get it over with, and get out of the house you know?"

Hun så forsigtigt op og stak et par popcorn i munden så hun kunne købe sig lidt tid. Det var svært for hende at genkalde sig præcist hvad der var sket fordi Wick havde fjernet ham. Han havde ikke slettet ham fra hendes bevidsthed, man han havde fjernet mareridtet.

"and you know what? By trying to be gentle towards him, and by being frightened about being a mother and a wife, I was....starving him. I tortured him. It bothered him. He took the nightmare away from me. Healed me. And then he lost himself. He was...hurting me..."

Procellas fingre gled af sig selv ned og berørte hendes hofte let ved mindet. Henes hud så normal ud igen efter mishandlingen af hendes krop

"Our bond...it almost killed him. It wasnt forgiving for him hurting me. You...I...he...the blood"

Hun bed sig i læben og smilte undskyldende

"I get kinda...drunk. On demonblood. Normal humans are getting insane. I get. Drunk. I lost myself. And nearly killed him. So...I..."

Hun trak blikket til sig et øjeblik men lod det så glide til Naris ansigt igen

"I sent him away. I ordered him to...feast..."

smerten i hendes blik var så tydelig som hvis hun havde skreget den ud.

"Two weeks ago. We havent...he..hasnt...I miss him. And im so afraid os what this means. For him. Me. Us. I cant do this. I cant...share him. And I cant torture him by not giving him what he needs. I dont know what to do"

Hendes stemme var lille og en smule fortabt

Narcissa lyttede intenst til hendes fortælling, hun afbrød ikke, men lod jægeren tale. Det var tydeligvis noget hun havde voldsomt brug for.

Imens Procella tyggede på popcornene begyndte Narcissa at flytte Lee over på den anden side af sig i den store seng, dog stadig i mere end sikker afstand fra kanten. Nu da der ikke længere var nogle spædbørn imellem dem, kravlede hun helt hen til Procella.

"Your love is so strong it almost hurts just to hear you speak of it. Of... your... troubles. I... He's an incubus, and he allways will be. He can try to surpress it, not to want it. But... someday he will break, and it will hurt you both... like you told."

Helt uden selv at vide hvorfor lagde dæmonen armene om jægeren. Hun gled lidt ned i sengen og forsøgte, blidt og uden tvang, at ligge sig tilbage imod puderne, stadig med armene om Procella. Nærmest som en moder der trøster sit barn imod sin favn. Der var noget virkelig roligt over hende, noget hun ikke selv helt forstod hvor kom fra.

Hendes stemme var dyb og varm, hun forsøgte virkelig at skjule sin egen usikkerhed.

"I would wish I could tell you what to do... but I'm affraid I can't. This is between you and Wicked. You have to... somehow figure something out. But I know how he feels... It's horrible. Luckily I've had Azuriel... but all those years where I had not. Every human I ever had sex with died. Actually Azuriel is the first one to ever live... except one, and he was with an angel... Oh please, let him return!"

Hun sukkede højt og ledte efter ordene

"The fact that he actually was holding back for so long just proves his emotions towards you. But I know that it doesn't help you. Maybe you need to rethink sex as concept... that sex between you two is so much more than just sex. And if he... if you go out to get intimate, to have sex, with someone else... it's nothing but a psysical need æ like feeding. Like you said about the sex and the killing... the sex was just a part of the rush, there was nothing into it. Like eating... or you feeding on living flesh. It was not something you wanted to, but you needed to. Like Wicked and... that... it's nothing he wants to, but he needs to because of what he is."

Det her var virkelig svært for hende at forklare. Hun forstod - lidt hen af vejen - hvor svært det var for Procella at acceptere at Wicked skulle ligge med andre end hende. Men samtidig så var Narcissa jo selv dæmon og hendes forhold til fysisk intimitet, på dén måde, var væsentligt anderledes end Procellas. For hende svarede det til at skulle spise, ganske simpelt, fysiske behov. Hun havde faktisk selv fundet ud af at intimitet med Azuriel havde været så meget mere end bare sex. Det var to vidt forskellige ting; det behov der skulle stilles fordi... det skulle, ogg så den lyst man havde til at smelte sammen med en anden, at dele sig selv fuldt og helt med den man elskede.

"Yes... it really is two diffenrent things. Sex and... love. Sorry about the cliché..."

Procella lod Narcissa holde om sig og trække hende ing til sig

"I am not trying to take away his nature, but i cant supress my own. I cant share him. I kill everyone he is with. I dont even think about it, i just do it. That is why i havent looked for you in him. I am afraid i will kill you flat-out if i find you there. So...i guess you kinda grow on me too. I shouldnt care. You are just a demon after all. and he wont. Thats the problem. He wont break, because he...he cares. He was starving himself to the breaking point, and even then, he didnt. Because of me"

Procellas stemme var rolig og afdæmpet. Hun havde fået de fleste ting ud før.

"How the hell can you screw an angel? I did a few times. They break more easy than humans, but they last longer in spite of the pain. Didnt you just kinda tore him apart?"

Hun opgav den del af samtalen og sukkede lidt opgivende

"I dont think you get it. There is a difference between love and lust. But I dont care. For me its not the same, but for him. True he might not love the women he takes to his bed, but he feasts on them, and until you have seen him feast, you dont know the level of intimacy there is in it. He wants it. So bad. I dont know if i should let him feast on me. Maybe that is the solution. To let him really feast"

Hun rettede sig op og hendes ansigt var eftertænksomt.

Dont say a peep next time. Let him feast. Let him be satisfied. He is an abomination...but he is MY abomination...

Narcissa lod et par fingre glide igennem Procellas lange bløde hår imens hun talte.

"So... you can't share, and he can't make do with... this. Procella..."

Narcissa drejede sit ansigt imod Procellas, så der kun var en håndbredde imellem de to sæt forunderlige øjne. Blikket holdt Procellas fast i en alvorlig mine.

"I have never been with Wicked... I have not."

Narcissa drejede atter hovedet og så op i loftet, hendes hånd legede videre i manken af jægerens mørke hår. Hendes anden arm gled fjerlet over Procellas overarm.

"Well... I was pretty drunk on... some shit. Blood... some blood. I don't know what... let's just say that I wasn't the most active in the sex-part, okay... Erhm... yeah! I guess... maybe it was a vampires blood? I don't know... stupid evening..."

Der løb en skælven igennem Narcissas indre da Procella fortalte om hvordan hendes mage krævede intimitet ud over grænserne for det normale. Narcissa forsøgte et kort øjeblik at forestille sig... men det eneste hun så var de dybe øjne og hendes indre vred sig, dels over at tale om hendes gudfader på denne måde, men også over at genkalde sig den sitrende fornemmelse når hans forførende smil ramte én. Der gik en bølge af velvære igennem hendes krop.

"Procella... He... Wicked is one of the most beautiful creatures... and he... Every woman is lying is they claim not to be attracted to him. But... do you really... if you let him feast. He could kill you. And if not, the bond could kill him. Either way... you could both get really hurt. And..."

Narcissa drejede hovedet bagud imod de fire piger.

"Don't tempt it... they need you... the blood? Drunk? How, I mean? Drunk how?"

Hun pressede sig blidt ind imod jægeren, som for at understrege hvor farligt det ville være.

"I don't know what you should do. But... be careful, both of you! Don't do anything stupid okay..."

"That is waht I am saying. I am starving him because I dont give him enough. So maybe this is my fault. If I just stop walking on eggshells. If I come to him. Seek him out. Offer him to feed more"

Procella børstede Narcissas hænder bort fra sit hår. Det blev lige kvælende nok i længden til den berøringsafholdende jæger.

"Stop it. I am not saying you have been with him, but like you said, most women sigh at the thought. I dont care if they sigh or think. It still makes him mine. But if I find others in his mind. Then they are trespassing my territory, and that I will not accept. Yes the bond could kill him if I starve him enough. If he looses himself, because the hunger grabs him. Besides. So what if he kills me? Im gonna die someday anyway. I am not immortal.

But he is. And he needs me. He is mine. I don't care about all the other shit. If anyone is to kill me it is him. How would it feel? To die in his arms, for his love? Would I be afraid, or embrace it?

Procella stak et par popcorn mere i munden og tyggede eftertænksomt med et fjernt udtryk i ansigtet.

"Blood...i dont know. Its just his blood. I smell him when he is hurt, and i get drunk of the smell. Makes me loose control. You know, in highschool the waaaay to drunk girls who could be talked into anything. To do anything with anyone. Thats me. And when i taste him. Its like. My humanity slips away. And afterwards...he remind me who I really am. I am...everything...with him..."

Mumlede hun tyggende. Hun spjættede forskrækket da en lille timer gik igang på bordet.

"Jesus Christ! I almost died a little! Damnit. Nari you wanner help? Feeding-time"

Smilede hun skævt. For mange børn for lidt hænder

Narcissa trak hånden lidt til sig.

"And what do you think will happen to Wicked if he ends killing you? Come on Procella. Don't talk like that... you might be dead and not carring. But he is the one who will have to live to all eternity remembering killing you, his only love. You can't do that to him. You cannot leave him like that. Yes, you will die, some day... but please do not let it be for his hand."

Narcissa lod sit blik glide hen over loftet. Fra skærmen kunne høres lyde af metal, sten og træ der smadres. Snakken om Wicked blod genkaldte et minde hos Narcissa, en duft og en smag.

"It's kinda like your blood. But then... not at all. You know how good you blood smells... tastes? Mmmm... like... well."

Narcissa reagerede på Procellas spjæt snarere end alarmen. Hun trak lynhurtigt armene til sig og så sig lynhurtigt rundt for at finde fjenden. Ved Procellas ord faldt hendes skuldre og hun smilede varmt og så ned på de fire små piger. Hun kravlede ud af sengen efter Procella og så på hende med julelys i øjnene.

"Ohh... anything I can do? Where do we get the bottles? Do they have to be varm? One each? Is it in the fridge? How long will you have to give them bottle? Do they like breast better? Do they eat meet yet, when will they? Who are we gonna start with? How often do they need milk? How... sorry..."

Hun smilede skævt og rødmede en smule.

"I mean... what can I do to help?"

Procellas blik var roligt og der var et lille smil om hendes mund imens hun rystede let på hovedet

"Really Nari? I know you mean well. You are sweet, but you are a little stupid too. Sorry to say. Do you really think it will make any difference if I die now, or in 10 or even fifty years? Dont you think Wicks pain and sense of loss will be exactly the same? I do. By the way. It kinda sounds like you want me to give him permission to fuck whatever he wants to, with an excuse of feeding. He could do that. Sure he could. And then I would go on a killing-spree. And it would divide us forever. I would end up hating the sight of him. I dont know what the answer to this problem is. If it is for me to let him feast on me, or if he can satisfy his hunger some other way than be with another woman. Maybe the club is the answer. Maybe he can feed on the lust residing in the air, and get the rest at home. I have no idea. But I cant share him. That would kill me, and thereby kill us. I dont expect you to understand. You are a demon too after all. You will not comprehend the humanside of it. Neither does he. I think. Even though my being with another demon bothered him. Maybe that is why he lost control. He seemed almost desperate to wipe the images of Loren out of my head"

Procella smilede svagt. Det var ikke fordi hun morede sig, men hun varmede sig på tanken om at han rent faktisk ikke var ligeglad. Den besidderiske måde han havde krævet hende på, både fysisk og mentalt. Det gøs behageligt i hende ved mindet. Hun blinkede let og et øjenbryn blev hævet længere og længere op ved dæmonens talestrøm.

"Are you done? Good. Breathe Nari. No I don't know how others smell or taste my blood. I have not been very fond of it when i have broken my jaw or something like that. I'm not into that hole self-mutilation crap. That's just sick"

Procella kildede svagt Tia på maven, der ivrigt sparkede ud med benene i forventning om mad

"Oh you are mommy's hungry little girl aren't you? We have bottles for my hungry girls in the fridge, don't we? With blood in to make Darling-Daya eat without fussing. Yes we have. And we need to warm them so you guys don't get belly-pains and keep mommy up all night. Yes we do"

Procella rettede sig op og droppede den blide babypludren med et bredt grin

"Seriously. I think being a mother makes your brain go out the window. If you take Enie and Lee, I will do Tia and Daya. They like the breast better, but i had alcohol so they will have to do bottles until tomorrow when it is flushed out. Halleluja for angel-blood. Otherwise i have read it would take a few days to get it out. But Porcelain heals me. She is my own little detox-station. Pretty handy huh?"

Hendes mund blev kruset i et lidt sarkastisk smil. Hun var stadig ikke begejstret for at have halvenglen vadende rundt, men hun havde efterhånden lært at skille hende mere og mere fra på hendes provokationsskala.

Narcissa himlede opgivende og rystede let på hovedet.

"No, your right... I do not understand the humanside of it. But hey... I'm not trying to make you do anything okay. I'm just... here, trying to give you someone to talk to... And maybe I'm not doing very well... so... no, I don't know what you are going to do. I don't..."

Narcissa så på Procella med et skævt smil i mundvigen.

"Self-mutilation?"

Det klædte jægeren at være moder, og det klædte hende at være blød. Hun fnes lidt af Procellas joke om hjernen der blev kylet ud igennem vinduet. Dæmonen kunne ikke lade være med at tænke, at det måske i virkeligheden var meget sundt for Procella at have nogen der fik hende til at slå fra... bare ind i mellem. Når der ikke var dæmonlort og gylp over alt.

"Great, let's get moving!"



Cirka femogtyve minutter senere sad Narcissa i sengen med Enie i skødet. Lee lå op af hendes ben og pludrede og slog prøvende om sig med de små hænder. Dæmonen smilede ned til barnet der drak grådigt af den lune sutteflaske. Ved hendes side sad Procella med de to resterende piger.

"What a peaceful moment, huh? You four are some good girls, making your mom and dad proud are you not!"

Narcissa smilede til Procella og forsøgte helt at undlade at tænke på flasken til Daya... hvorfor ville pigen ikke drikke rent mælk?

"It's been a nice day. it really has. Thanks for wanting me here!"

Hun så atter ned på Enie og Lee. Hun fumlede med et spørgsmål i hendes hoved, hvordan fik hun sagt det uden at det lød som om hun havde stalket jægeren?

"By the way... have you met an angel lately... or something?"

Det var ret tydeligt at se det ikke var første gang Procella jonglerede med flere børn af gangen. Tia lå puttet ind i en arm hvor Procella i en nærmest umulig vinkel støttede flasken mod pigens mund.

I hendes skrædderstilling lå Daya trygt i en slags selvformet vugge, og Procella så opmærksomt ned på den lille pige der faktisk ivrigt suttede i sig af den let rosa mælkedrik i flasken.

"Oh yes. My proudest moment is when they do a big poop. My world is poop"

Procella begyndte spontant at klukke i halsen. Den store farlige jæger der begejstret himlede over en tilpas stor lort i bleen. Fantastisk. Dayas blik gled over på Narcissa ved hendes spørgsmål, men der var ikke en lyd fra pigen der vendte blikket tilbage til sin mor igen. Overalt hørtes grådige slubrende lyde og den let gnubbende lyd af bløde læber mod gummie.

"Mhm. Met this girl in the hospital. Ranja i think it was. Wick is not gonna be a happy camper about that one i think. Havent had the time to tell him yet. dont know how to start that conversation. Hello love, welcome home. By the way, I have an angel attached to my ass...again..."

Smilede hun skævt ned til Tia og vinklede den lune flaske lidt bedre. Hun rynkede panden pludseligt og så op fra den lille varme pige i hendes arme.

"How did you know? Can you smell her on me or something?"

Procella lød pludselig en smule bekymret. Det var ikke sådan hun gerne ville lempe informationen til Wick. Det skulle nok gøres lidt mere med silkehandsker på, med alt det de havde at kæmpe med i forvejen. Problemerne syntes at komme galloperende ind fra højre, netop som de havde et pusterum. Det var næsten tragi-komisk, hvis det ikke havde været hendes liv.