Girls night. (Pro+Nari/privat)

Poop... oh how pretty, huh Daya?

Dæmonens sorte øjne mødte den lille piges i et kort øjeblik. Der var en let drillende tone over hendes tanke. Hun genkaldte de meget voksne ord Daya havde brugt tidligere, samtidig med at hun så en barnenumse for sig, smurt ind i... ja! Det var ganske underholdende for dæmonen.

Narcissa vendte så opmærksomheden imod Enie der nu havde tømt flasken. Hun møflede lidt rundt og fik bugseret Lee op i hendes arm, imens hun efterlignede Procellas skrædderstilling og ladge Lee til rette.

"Attached to your ass? An angel? Really? You mean... like Wicked and Porcelain?"

Narcissa hævede spørgende det ene øjebryn. Hvordan dælen fik man en engel efter sig? og hvilken engel med bare den mindste smule hjerne havde interesse i Procella. Godt nok havde hun engang været jæger, men hendes nuværende omgangskreds var bestemt ikke kendt for deres fjerpragt og glorie. og hvordan dælen havde Procella overtalt en engel til... hey, vent? Var Procella overhovedet interesseret i en engel? Og hvad dælen havde Daya ment med at englen ikke ville blive ved med at påvirke hendes mor? Var det... var det derfor hun havde været så... glad og... velklædt?

Narcissa svarede henkastet.

"No, Daya told me."

Lees små bløde læber begyndte helt automatisk at sutte og Narcissa lod tutten af den lune sutteflaske glide ned til hendes mund. De små sorte øjne så op på hende imens hele underansigtet arbejdede grådigt for at vride mælken ud af flasken hurtigst muligt.

"But I don't get it. An angel attached to your ass? Like voluntarily? And... Uncle doesn't know? Can't you just kill her? I mean... an angel?"

Procella måtte virkelig anstrenge sig for ikke at bryde sammen i krampelatter. Det var med nød og næppe at hun bare sig med meget tilkæmpet udtryk og trak vejret skælvende imens en afslørende skulderrysten fik hendes krop til at dirre. Hun snappede let efter vejret og fugtede læberne.

"You are...killing me"

Hendes steme nærmest boblede af indestængt latter og hun sank et par gange før hun forsøgte sig med at tale igen.

"Like Wick and...oh god no! I wish! Then I could tell her to jump in the ocean or something"

Procellas munterhed forsvandt en smule og hun så tøvende ned på sit lille problembarn. Hvad var der med den pige? Havde Wick lavet noget med hende da børnene blev født? Havde han...ødelagt hende?

"Did she now? How did you know that my little bundle of joy?"

Mumlede hun, mest for sig selv.

"Well. You see. I have this problem. Its called having a soul. I have had this problem before. Guardian angles. They kinda...attach themselves to people. Its not a bond like the bond with Wick and I. I cant feel her back. But I cant kill her either. I can beat her up and...well not this one. She is SO annoying! She kept stuffing candy in my mouth, and I told her everything she wanted to know. Couldnt stop talking. And she is blond, have blue eyes, and is a fucking candy striper at the hospital. And she thinks I am pretty and wants to meet my family. Nice picture there..."

Procella sukkede

"So my destiny is getting fat my an candy-eating angel and having more problems to explain. Like living my life is not hard enough. Someone upstairs is having a mighty fine laugh right now. Pffh...But we dont care do we girls?"

Smilede hun ned til pigerne og strøg blidt Dayas kind med en fingerspids da spædbarnet - overraskende nok - havde tømt hele flasken og virkede til at være i forbløffende godt humør af den moody søster at være.

Narcissa så på hende med et undrende udtryk. Hvad var det der var så skide sjovt? Hun følte sig en smule forurettet, grinede jægeren af hende?

"Hey... stop that. Don't laugh at me."

Hendes ansigt blev straks glattet lidt mere ud, da hun erfarede at det mere var forestillingen der åbenbart i Procellas hoved var umådelig sjov. Dæmonen rystede let på hovedet. Hun skævede ned til Daya, men der var ingen reaktion fra den lille pige over at Narcissa havde sagt noget.

Yeah, how did you know?

Det gik op for hende at det faktisk også interesserede hende. Hvordan kunne den lille nuttede kødklump dér på sengen vide det? Narcissa fnes over billedet af en tyk Procella med munden fuld af skumfiduser. Hun spruttede pludseligt af grin.

"Your family? Whoah... she just don't know what she's getting herself into. And by the way, you are pretty dammit!"

Hun stoppede med at grine og fik lagt ansigtet i mere alvorlige folder.

"She don't have to come here, does she? Can't she just... stay at the hospital and let you be? Yeah, sorry... don't know much about guardian angels."

Lee suttede på livet løs og Narcissa var vældig imponeret over hvor hurtigt de små væsner kunne tømme så stor en sutteflaske.

"Should I go have a... talk with her?"

Hun så over på Procella med et sigende blik.

"And perhaps you should tell Wicked youself before the girls are overcomed with joy and tell him first. Right girls... mommy wants to tell it herself."

Procella smilede smørret

"Actually i kinda threatened her, with inviting her to dinner with my husband and her niece"

Procella begyndte at le igen

"Yeah yeah i might be pretty now, but just wait about 300 pounds from now! Ill the the largest blubber-whale. Hell they might actually try to harpoon me is i go to the docks"

Det mentale billede Procella fik fremkaldt af fiskere der smed alt hvad de havde i hænderne for at jage hende vildt med net og harpuner, fik hende til at boble over af grin

"Oh my god! Im sorry! Im not laughing at you Nari. Really! Sorry!"

Lattertårer fløed ned over hendes kinder og hun snøftede og prøvede at få hold på sig selv igen

"And you little rascals are keeping your trappers shut! This one is a mommy-story. Shush now. It my little secret to tell"

Hun rømmede sig og smilede til dæmonen

"It does not work like that. She is going to try to protect me from whatever she might see as danger. My last one was trying to stop my hunting. Didnt really work out for him did it? He kept talking about being here for my child. So if nothing else, that means they have souls. Angels cant protect creatures with no souls"

Hun smagte lidt på sin egen udtalelse. Det var egentlig ikke helt sunket ind hvad det betød. Såe...det betød hendes piger ikke var dæmoner? Hun så granskende ned på Daya. De var heller ikke mennesker. Hvad pokker var de?!

Narcissa lagde hovedet bagover og tog del i latteren.

"Oh... what a dinner. And we ould have Otto serving us!"

Hun fnes og spruttede så af grin. Lee så utilfreds op på hende da sutteflasken hoppede ud af hendes mund.

"Oops... sorry darling."

Dæmonen smilede undskyldende til barnet og sørgede for at de bløde læber atter havde adgang til flaskens tut. Hun så undrende på Procella, stadig småklukkende.

"But... child? Or children? And hey... you last one? How many have you had? You pull them from a vending machine or what? How to get rid of them?"

Narcissa så ud af vinduet og så hvordan hele verden var blevet indhyldet i mørke. Hun sukkede og lod øjnene vende tilbage til sengen. Pludselig begyndte Enie af lave små opkaste-lyde, ud af hendes mund væltede hvidt stads og gled ned over hendes kinder og ned på Narcissas ben.

"What-what-what? PROCELLA???"

Narcissa forsøgte at ligge Lee fra sig i sengen, hvilket betød at hun mistede grebet om sutteflasken. Et surt vræl lød fra den lille klump. Dæmonens ansigt så panisk ned på Enie og hun greb fat i hende og vendte hende på maven så gylpen hang fra hendes mund i klistrede tråde og ned på Narcissas sorte tøj.

"WHAT IS WRONG? IS SHE BROKEN?"

Dæmonens ansigt var fyldt af ren panik blandet med den voldsomme foragt overfor de klamme væsker der flød ud af barnets mund.

Procella trak let på skuldrende

"He kept telling me i was special and he had been looking out for me and my sister when we where kids, and he was supposed to look after my child too. I never let him feel me up, so i guess he never knew there was more than one. Gyno-angel. Ew"

Procella smilede smørret

"Some people have them. Important people one way or the other. important for history, or for religion, or for magic, or a race, or whatever. Usually the big picture is revealed when the person dies, witch i am in no hurry to do. This is...wait...hm...dumdidum...number...five i think? Yeah...five. I killed three of them in the states, and Cleon was number four, so...Ranja is my...fifth? Geeh...Take a hint"

Hun rullede med øjnene

"You kill an angel just like a human. Or you kill the human, and the angel dies"

Procella så udtryksløst på Nari og Enie

"Yes Nari. You broke my child. Idiot. You need to burp her, otherwise she is gonna vomit. They are so greedy they gulp down little bubbles of air and you need to help them. Like this"

Procella slyngede en gylpeklud tilbage over skulderen og lagde Tia op over skulderen. Jægerens hånd støttede pigen i den tykke blerøv imens den anden skiftevis klappe let på pigens ryg og lavede små massarende cirklende bevægelser. Resultatet kom et par sekunder efter da en lille diskret bøvs lød fra pigebarnet.

Narcissas ansigt gik fra at være panisk til at være tvært. Hvor pinligt... så sidder Procella bare der og er helt rolig, mens hun næsten var ved at dø af et hjertestop - hvis dæmoner da kunne dø af sådan noget?

"Bah..!"

Hun rakte en hånd frem og greb én af stofkludende. Hun forsøgte at gengive Procellas professionelle håndtering af Tia. Det så lettere kluntet ud og Narcissa var ikke sikker på at Enie overhovedet havde mere at gylpe op. Lee lå på sengen foran Narcissas krydsede ben og så utrolig tvær ud, hendes arme og ben spjættede og hun var tydeligvis utilfreds med at få afbrudt sit måltid.

"Five? Wow... You killed them yourself? Ha, guess Ranja really don't know what she's gone into."

Enie gav rent faktisk en lille bøvs fra sig, og Narcissa så helt stolt ud da hun tog pigen ned fra skulderen igen. Dog ændrede hendes ansigtsudtryk sig gevaldigt da hun indså at hun nu skulle til det knapt så lækre arbejde at tørre pigens ansigt.

"So cute, yet so..."

Hun lod sætningen forblive uafsluttet. Og gik i gang med det gustne arbejde at rengøre barneansigt og bukser fra det hvide gylp.

Eeeewww... memo to self: never get pregnant!

"So, who's this Ripper you talked of?"

Hun trak Lee ind i sin favn og gav det utilfredse barn det resterende i flasken.

Procella smilede bredt og gav Daya samme tur som sin søster

"Yup. No wait. One I kinda lost"

Hun lavede en lille utilfreds rynke på næsen

"Jamie. He was actually kinda cool. Grey eyes black curls. Funny mix actually. Looked almost Arabian besides the eyes. Dark wings. Almost this strange metallic midnight blue. Aaaaand of course Wick had to off him. Typical. But he taught me to use a crossbow. Handy little thing. Stupid demon"

Modsigende hendes ord var der et spil om hendes læber der alligevel. Hun lagde Daya ned og rejste sig op fra sengen. Hun lagde Daya og Tia ned i deres senge og tømte så sit glas.

"Ooooh! You saw that! That is so not possible!"

Procella pegede af skærmen hvor der blev lavet en nærmest umulig manøvre på en mortorcykel

"I got roadburns like you would not believe! Dont be a smartass on a bike! You are lighter than the car! Au au au!"

Procella lænede sig tilbage og puttede sig lidt bedre i dynen

"Mmm? Oh. Ripper. He is my big bad black motherfucker. My best friend. My father figure. Mentor. Teacher. Saved me so many times. Wished him to hell just as many. Scary like hell"

Procella glippede med øjnene og gabte.

"We all lived together in his house back in the days...then all the shit with Micha and Wick...I had to leave..."

Hendes stemme blev lav og mumlende da hendes hoved sank ud til siden. Procella sukkede dybt og trak duften af sjæledæmon ind. Hendes hånd søgte ud mod Narcissa.

Love you.

Procella mumlede svagt og uforstående. Derpå bredte der sig et lille smil på hendes læber.

"...I miss you...I love you..."

Lød det så fra hende, lavmælt og helt inde fra hjertet.

"...don't leave me..."

Mumlede hun, langt væk i søvnen. Hendes psyke var så udmattet af de seneste uger. Hun manglede sin halvdel. Hun længtes efter ham, som en minearbejder manglede sol og blå himmel. Hun var langsomt ved at visne uden ham. Hun var parat til at gøre alt for ham. Ofre alt. Aftenens samtale havde fået hende til at indse. Hun vidste dog ikke om hun kunne sende ham ud i verden. Men hun kunne gøre alt hvad hun...kunne....For ham. For dem.

Love you.

Narcissa smilede skævt, hun kunne lige forestille sig hvordan Wicked havde slagtet en engel... ingen mand i nærheden af Procella hvis det stod til ham!

"Auch... guess one can do anything in a movie."

En bøvs hørtes bag hendes skulder og Narcissa tog Lee ned i sine arme. Forsigtigt rejste hun sig og lagde hende over i sin seng. Så kravlede hun op i sengen igen og tog Enie op i sine arme.

"So... where is he now?"

Hun vendte blikket imod Procella og så den hånd der blev rakt frem imod hende. Lidt tøvende tog hun den og fattede at kvinden var på grænsen til drømmeland.

Love me? Oooohhh... him... yeah... him.

Hun klemte hånden og slap den så. Da hun rejste sig for at lægge Enie i sin seng ramte en bølge af noget kvalmt hendes næse. Afføring? Kom det fra... JA! Det kom fra barnet i hendes arme der lå sagligt med lukkede øjne.

Crap... how the fuck?


Cirke et kvarter senere lå Enie i sin seng med en ren ble. Det var meget tydeligt at den ikke var lagt af en professionel. Narcissa stod med en sammenrullet ble holdt mellem to fingre og havde en voldsom utilfreds rynke over næsen. Hun fandt en stor spand med låg den kunne smides i, stanken var bestemt ikke rar. Hele processen havde været latterfremkaldende for enhver mor der havde set dæmonens ynkelig forsøg på et bleskift.

Endnu engang tjekkede hun at Procella stadig sov trygt. Det samme gjorde tre af pigerne. Daya lå og fulgte hendes mindste bevægelse med et kokssort blik. Narcissa sukkede og så ned af sig, der sad stadig rester af babygylp på hendes bukser og lugten af baby-bæ sad i hendes næsebor.

Hun slukkede tv'et og gik hen imod døren. Procella så så rolig ud som hun lå der og sov. Men også så ensom, der manglede en blond mand ved hendes side. Hun ville så gerne blive, putte sig ved siden af Procella i den store seng og lukke øjnene. Men hun var ikke sikker på hvordan jægeren ville reagere hvis hun vågnede op ved siden af hundæmonen.

I flere lange minutter stod hun der i døren og bare betragtede Procella, ikke en mine eller muskel afslørede hendes tanker. Først omkring en halv time senere gled luft atter ned i hendes lunger og de sorte øjne blinkede en enkelt gang.

Narcissa rystede let på hovedet, slukkede lyset, vendte sig og forlod rummet.

Mansionens store dør gled i efter hende med et tungt klik og nattemørket omsluttede dæmonen. Hendes bevisthed søgte tilbage imod pigerne og Procella.

Get some rest... he will be home soon!

Gruset knasede af frost under bilens dæk som hun gled afsted imod færgen, imod fastlandet.


((End))