Don't Look Away

Genevieve havde siddet derhjemme og set på uret, der på en og samme tid bevægede sig hurtigt, og langsomt.
Hun havde brugt lang tid på at neutralisere sit look mest muligt, Det røde hår havde hun ikke gjort noget ved i dag, det hang ned af ryggen, i de bløde bølger det egentlig havde.
Hun havde ingen make-up på, og var i klædt sorte leggins og en stor sort sweater. Hun så på uret, hun skulle vidst se at komme afsted.
Hun smækkede døren bag sig, og satte sig ind i bilen. I mens hun sad på bagsædet kørte bilen i gennem de velkendte gader på La Sunisha, i følge de rygter hun havde hørt var denne fotograf ret god, han skulle faktisk være et kreativt vidunder. Men dem var der meget få af for tiden, der havde derimod været mange af dem i de næsten 3000 år hun havde levet.
Hun trådte ud af bilen, og så sig omkring. Sneen dækkede engen, og gav den en nærmest helt magiskt udtryk, hun grinede kort for sig selv, i det hun blev modtaget af et hold stylister, som hurtigt gik i gang med at bearbejde hende.
Hun kunne ikke se nogen andre modeller, men hun var sikker på at der skulle være flere. Hun så sig omkring, og fik øje på en skikkelse der sad bøjet sammen over hvad der lignede et krus kaffe i en bil.
Kunne det være ham?
Hun missede med øjnene i det hun betragtede ham, varulv. Hun var næsten hundrede procent sikker, men det ville være lidt nemmere at bedømme når han engang kom ud af bilen.
En af de ting hun som dæmon, var i stand til var at genkende andre overnaturlige væsner, men især varulve, vampyrer og andre dæmoner fangede altid hendes opmærksomhed.
Hun blev revet ud af sin tankestrøm, i det en af stylisterne hev hende med ind i en campingvogn, og begyndte at holde nogle forskellige outfits op foran hende.
Hun betragtede tøjet med et lille smil spillende om læberne, gad vide hvad de ville have hende til at portrætere i dag.
Hun blev i klædt en tynd halv-gennemsigtig hvid kjole og hvidt blonde undertøjer, det røde hårs fik lov til at blive som det var, dog med lidt volumen-givende spray i, og hendes læber fik en sart rosa farve. Hun blev ekskorteret ud på engen, til det sted fotografen havde udset sig.
Nu ventede de bare den mandlige model, varulven fra bilen. Hun lod fingrene glide henover den ene kind, den var havde også fået et sart rosa farve, og i det hele så hun meget hvid ud. Det røde hår stod i en tydelig kontrast til omgivelserne.
Hun så sig omkring, her var ret flot. Meget winter-wonderland agtigt. Hun glædede sig til at komme i gang med photoshootet.

Genevieve forsøgte at skjule et smil da hun så fyren komme ud af bilen.
Han frøs tydeligvis. Hun vendte sig let om, i det en af de mange stylister og assistenter og løbende gennem sneen, ud til hende. Hun instruerede hende i hvilken stil de ville have, "innocent with an edge honey", havde hun sagt. Det skulle ikke blive noget problem for Genevieve, med den styling hun havde fået i dag, og hendes naturlige udstråling.
Det røde hår faldt om foran den ene skulder i det, hun drejede rundt om sig selv, engen var stor og fredfyldt.
Da han endelig var nået hen til hende, sendte hun ham et lille smil, som var svært at tyde.
Fotografen nærmest sitrede af excitement, han synes helt klart at de to passede godt sammen.
"Hej," sagde hun samtidig med at en lille latter undslap hendes læber, han ville vidst bare have overstået det?
Det var også forståeligt nok, det var koldt, men efter mange år med vekslende temperaturer havde hun lært ikke lade sig mærke for meget med det. Hun lukkede ligesom af følelsen af kulde og varme, hvis det var nødvendigt.
I det hans hænder gled om livet på hende kiggede sig over skulderen, og så ham ind i de grå øjne.
I det øjeblik gik det første knips af kameraet.
Hun vendte igen blikket mod kameraet, og fokuserede på at få de bedste billeder ud af det.
Hans hænder var solidt plantet om hendes talje som det var planlagt.
Som hun var blevet bedt om, begyndte hun at lege med forskellige poseringer, hun så direkte ind i kameraet, med sine arme lagt over hans, lod den ene arm glide baglæns op omkring hans nakke, hun vendte sig om så hun stod halvt med front mod ham, med siden i mod kameraet.
Genevieve grinede kort, og et bredt smil bredte sig på hendes læber, han bevægede sig ikke så meget, gav hende ikke så meget at arbejde med, men så igen.. Den positur han havde startet med var meget fleksibel, hun kunne variere billederne meget.
Hun lod hovedet falde tilbage, dernæst overkroppen, så hun hang nedover hans arm, det røde hår rørte nu næsten sneen. Hun lod armen glide om hans nakke igen, og trak ham nedover sig.
I løbet af de mange år hun havde arbejdet som model, både foran kameraer, malere og skulptører havde hun lært at arbejde med sin krop, dog havde det dengang hun skulle vende sig til fotografiets kunst været en udfordring, hun havde været vant til at holde den samme positur længe. Dog havde det ikke været et problem længe, hun tilpassede sig tiderne godt, det var også derfor hun havde levet så længe.
Hun stod i sine egne tanker, og bevægede sig fortsat rundt, i forhold til ham, da hun hørte en råb fra crew'et. Der var pause.
"Jeg hedder Genevieve, hyggeligt at møde dig," hun lod blikket løbe nedover ham, lige fra hans vilde hår til den åbne skjorte og jeansene.

Hun forsøgte at skjule et lille grin da hun så hans ansigtsudtryk efter hun havde præsenteret sig. Som mange andre forsøgte han sig ikke med at udtale hendes navn, men introducerede sig i stedet som Alexander.
Det var også et ret historisk navn, Alexander den store f.eks. ham havde hun hørt meget om, det var desværre før hendes tid. Men det gjorde ikke så meget, han havde vidst ikke været en specielt rar person, selv ikke for en dæmon. Der gik rygter om at han selv havde været et overnaturligt væsen, både dæmon, vampyr og varulv. Nogen mente sågar at han var stamfader til både vampyrer og varulve, det mente Genevieve dog personligt var noget værre vås.
Hun lod blikket følge ham, som han spurtede hen over sneen og smækkede sig ind i bilen. Hun lod fingrene løbe ned langs sine arme, og mærkede hvordan gåsehuden bredte sig på hendes armen, snart ville hele hendes krop sitre af det. Hun begav sig i retning af bilen, dog i et noget mere kontrolleret tempo end Alexander lige havde gjort.
På vej derover blev hun hevet til side, kostumeskift, hun fulgte med, en smule irriteret, hun ville gerne have talt lidt mere med ham. Måske kunne hun forlænge pausen lidt. Hun fik øje på et stearin lys inde i vognen, overvejede kort om hun skulle "skubbe til det", eller om hun bare skulle spørge om lidt ekstra tid.
Selvom det var fristende at lege med ilden, lod hun være. Det var aldrig godt at skabe problemer på arbejdet.
I det stylisterne rodede igennem tøjet, det virkede som om de forsøgte at finde det stykke tøj som dækkede mindst muligt af hendes krop, lod hun blikke løbe omkring sig, hvem bestemte?
Hun fik øje på en kvinde klædt i grå bukser, sorte rullekrave og grå cardigan. Hun havde sådan et kontrolagtigt ansigt.
Genevieve bevægede sig over til hende, ved siden af hende sad fotografen, de kiggede billederne igennem.
Hun kiggede med over skulderen, billederne var gode. Selvom Alexander nærmest havde rystet af kulde derude havde han skjult det godt, han ansigtsudtryk afslørede ikke noget på billederne.
Så råbte en af stylisterne hendes navn, hun vendte sig om og fik øje på en lang hvid kjole, den var lavet af silke, og havde åben ryg. Mon de også omstylede Alexander, for de to looks virkede i hendes øjne ikke som nogen der matchede.
Hun blev i klædt den hvide kjole, som smøg sig om hendes krop, fremhævede alle de smukke ting ved hendes form. De lange hvide ærmer lå tæt om hendes arme, den gik stramt nedover barmen, maven og hofterne, og faldt derefter løst nedomkring hendes ben. En af make-up artisterne gav hende lange sorte øjenvipper på, og skubbede håret bagom, så det igen faldt nedover ryggen på hende.
En af de mange assistener, hev hende med udenfor samtidig med at hun smed en uldfrakke over hende, så hun ikke frøs for meget. Hun blev guided igennem sneen, ud midt på engen, hun så sig om, Alexander var ingen steder at se.
Fotografen banede sig vej igennem sneen, de første billeder skulle bare være af kjolen, hun nikkede indforstået, og slangede sig foran kameraet, glattede kjolen, og så ind i kameraet. Frontalt, hen over skulderen, eller stod bare i profil.
Nu kom assistenten igen løbende, og smed jakken på hende.
Genevieve syntes hun kunne se nogen rumstere rundt henne ved bilen, men hun var ikke sikker.

Genevieve trippede let i sneen, en smule utålmodigt, jakken varmede måske overkroppen, men den tynde kjole og de åbne sandaler gjorde intet for at hun ikke skulle fryse.
I det Alexander igen trådte ud af vognen blev hun straks lidt gladere, nu var de igen to foran kameraet.
Samtidig med at han begav sig hen i mod hende, kom kvinden i det grå og sorte tøj også gående ud. Hun bevægede sig hurtigt og målrettet i mod Genevieve, og stoppede op foran hende. Den ellers noget stramme dame mønstrede et smil, og begyndte at rette lidt på Genevieves kjole så den faldt helt rigtigt, hun begyndte også at snakke om positurerne til billederne.
Genevieves nikkede, og smilede. Kvinden sagde ikke noget hun ikke vidste i forvejen, og hvis hun skulle sige det selv, så var de billeder de allerede havde ret gode. Men havde de flere outfits, skulle de selvfølgelig også fotograferes.
Kvinden fortalte at de ville have at billederne virkede meget intime, de to modeller skulle altså lade som om de var sammen. Det hele blev skåret lige lovlig meget ud i pap hvis man spurgte Genevieve, de færreste modeller var altså så dumme, som denne kvinde troede. Men efter et par år i modelbranchen vendte man sig til det. Mon ikke Alexander også kendte det.
Ud af lommen fandt kvinden en lille æske, med to store diamantøreringe i. Hun fik dem hurtigt sat i Genevieves ører, og smilede selvtilfreds i det hun vurderende lod blikket granske Genevieves udseende.
Hun lod tankerne flyve, hvordan skulle det lykkes dem at ligne et par? I teorien var det jo ikke så svært, men det der med at få følelserne frem i øjnene var ikke altid helt nemt for Genevieve, det var et af hendes problemer. Efter alle de år hvor alle dem hun havde holdt af døde mellem hænderne på hende, fik hun sjældent dybe følelser for nogen. Men man havde vel lært at fake lidt, igennem tiden. Hun lod forskellige poseringer glide forbi nethinden i det hun forestillede sig hvordan det ville se ud sammen med Alexander.
Kvinden var igen på vej tilbage igennem sneen, hun stoppede op ovre ved lamperne og begyndt med store fakter at skælde ud på de lysansvarlige, åbenbart ville lyset ramme dem fra forkerte vinkler. Genevieve sukkede, og så op da hun fik øje på Alexander i smoking. Hun lagde hovedet en anelse på skrå, i det hans bevægede sig i hendes retning. Det skulle nok blive lidt bedre at arbejde i denne mundering.

OOC: Jeg kunne desværre ikke finde på mere.

Genevieve rystede på hovedet, "Nej, hun snakkede bare om mulige poseringer som hun syntes vi skulle prøve. Og fortalt at de gerne ville have at vi skulle ligne et par. Men det er næsten svært andet i disse outfits," hun grinede kort, og kiggede ham ind i øjnene. Ligne et par? Det var der mange definitioner på, ligesom der var mange definitioner på at være et par. Men ordet intim havde fanget hendes opmærksomhed. Så handlede det vel meget om fysisk kontakt? Hun så igen på ham med de grøn-brune øjne inden hun strakte armen ud efter ham. Igen trak hun ham tæt på, men denne gang uden at læne sig bagover. Hun led sine fingre søge op over hans arm, langs hans hals og op under øret. Hun sukkede kort, inden hun langsomt lod sit ansigt glide i forelskede folder.
Hun slog blikket ned, og lod et bredt piget smil brede sig på læberne. Det var ikke noget hun var specielt vild med, men det var alligevel rart nok at have sådan et photoshoot nogen gange, så hun blev bekræftiget i at hun stadig kunne.
Hun lod ham finde sig til rette omkring hende i denne positur, og hørte så kameraet knipse løs.
Fotografen tog dem direkte på, oppe fra, og nedefra, hvor han fangede hendes pigede blik.
Hun lod ham knipse lidt videre, inden hun begyndte at røre på sig. Hendes hånd bevægede sig fra hans øre, ned og greb fat i hans hånd, hun førte dem op i luften, og trådte et skridt tættere på ham.
Nu stod de knap en cm fra hinanden, med håndfladerne mod hinanden. Hun kneb øjnene kort sammen, inden hun lod sine fingre glide ned i mellem hans. Sådan stod de lidt, imens fotograf og lysmand bevægede sig omkring dem.
Hun mærkede hvordan hendes fod langsomt sank ned i sneen, og greb fat om Alexanders arm med et lille grin. Hun så op på ham, i det hun trak foden op af sneen, og rystede på hovedet.
Den lille stramme dame kom nu igen stormende hen over sneen, Genevieve forberedte sig på en mindre skideballe, for at gøre kjolekanten så våd, men i stedet smilede kvinden.
"Gode billeder i to, men vi skal have mere ild!", udbrød hun. Og så sig tænksomt om, hun kløede sig på hagen, inden hun greb fat i dem, og skubbede dem helt tæt sammen. Hun trådte et skridt bagud samtidig med at fotografen trådte frem ved siden af hende.
"Det er som om der ikke er passion nok, det er for pænt." mumlede han, og så sig en smule forvirret omkring, man kunne nærmest se på ham hvordan forskellige idéer fløj rundt inde i hans hoved. Da Genevieve flyttede blikket til kvinden, var hendes ansigtsudtryk meget det samme. Hvad skulle de gøre ved de to modeller, som tydeligvis passede godt sammen, og formåede at bringe følelser ud i billedet, men ikke særligt meget fysisk energi.

OOC: Helt fint ;)

Genevieve sukkede, det var tit svært at tilfredsstille art directoren og fotografen, men hun havde i det mindste en idé om hvad der skulle gøres her. Det var ikke noget hun så videre frem til, selvom hun havde eksisteret længe havde hun svært ved at ikke at give efter for de drifter der var i hende som dæmon. Og de fleste overnaturlige væsner vidste godt, at begær og intimitet var noget af det, som virkelig kunne tænde en dæmon.
Hun mærkede det sitre i luften et kort øjeblik, hun så lige ind i Alexanders øjne da han greb fat om hende. Hun gispede efter vejret i sidste øjeblik inden han pressede sine læber imod hendes. Hans ord, "du kan blive sur bagefter" summede rundt i hendes hoved i hvad der føltes som evigheder, selvom hun godt var klar over det drejede sig om mindre end sekunder. Hvis de skulle kunne bruge billederne til noget, blev hun nødt til at reagere.
Selvom hun ikke brød sig om at blive overrasket på denne måde fattede hun sig, og greb ligeså fat i ham. Da han havde grebet om hende, kunne hun godt mærke at han var varulv, grebet var lidt faster end det gennemsnitlige menneskes.
Hun lod sine fingre følge hans krops linjer, op langs overkrop gled hendes hænder, og op omkring hans hals.
Endnu engang hev hun ham nedover sig, så de stod bøjede. Som før stod det røde hår i brændende kontrast til omgivelserne omkring dem. Da han trak sig væk, bakkede hun ligeså et par skridt væk fra ham. Hun forsøgte at få sig selv til at falde tilbage i den professionelle stemning fra før, men det var svært at kæmpe i mod sin natur. Hun lukkede øjnene i, og tog nogle dybe indåndinger. Hun vendte al sin opmærksomhed imod kulden omkring hendes fødder.
Da Alexander talte igen, blev hun revet ud af sin koncentration og så op. Hun nikkede, "I bliver nødt til at være mere specifikke, vi kan ikke gætte hvad det er i vil have os til. Vi kan sagtens arbejde ud fra instruktioner. Bare fortæl hvad vi skal gøre."
Kvinden som stod lige bag fotografen, som havde sænket sig kamera, men stadig stod med det i hænderne, som om han forventede at Alexander igen ville hive fat i hende, så op.
"Det var godt, mere af det. Meget mere! Begær, passion, lyst" sagde kvinden, som Genevieve først havde vurderet som snerpet.
Genevieve så op på Alexander, lukkede øjnene og samlede sig kort, inden hun igen trådte hen imod ham. Hun greb fat i ham, og lod sig vælte bagover ned i sneen, hun mærkede straks sneen gå igennem den hvide kjole, hun gøs kort, men rullede så op på siden, smed Alexander om på ryggen, og lagde sig ind over ham. Hun tog en dyb indånding, og lod igen sine hænder følge hans krops naturlige former. Hun trak hans ansigt op ad, tæt på hendes, og lod blikket vende imod kameraet.

Genevieve mærkede at Alexander ikke havde set det komme, hun smilede tilfredst for sig selv. Men det varede ikke længe før han tog over, og smed hende nederst. Hun mærkede ilden løbe igennem hende, nu måtte de snart stoppe. Ellers ville det ende galt. Hun lod ham færdiggøre kysset, og lod sine hænder glide op over hans overkrop, hun hev fat i kraven på skjorten og trak sig selv op til ham. Hun pustede pludseligt hårdt ud , og skubbede ham af sig. Hun forsøgte at skjule den lethed det var for hende, det så ikke realistisk ud at en spinkel pige som hende, med lethed kunne smide rundt med Alexander. Hun satte sig, op rettede lidt på håret, hun var nu ligeglad med hvordan det sad. Hun havde brug for en pause, uden nogen ord rejste hun sig, knejsede med nakken, og gik hurtigt men bestemt over til make-up vognen. Trådte indenfor, og slog sig ned på en stol. Hun tog en dyb indånding og så sig omkring, de fleste af stylisterne hang ud af døren og gloede på Alexander. Genevieve himlede med øjnene og greb en flaske vand, som hun hurtigt skruede låget af. Hun tog en tår, uden at tænke over det og lænede sig tilbage med lukkede øjne. Hun forsøgte at lukke tanken om hende og Alexander i sneen ude. Det var ikke fordi dette betød noget specielt for hende, men lige meget hvor mange gange hun havnede i situationer som denne blev det aldrig nemmere for hende. Mange ting blev man bedre til med alderen, øvelse gør mester og alt det, men fysisk kontakt af denne kaliber var aldrig helt nem at håndtere.
Efter et par minutter kom den stramme dame ind, havde hun mon stået og snakket med fotografen og Alexander? Hun sendte Genevieve et oprigtigt smil, så var billederne vel gode?
En af stylisterne begyndte lige så stille at pakke nogle af tingene omkring dem sammen. Tøjet blev lagt i poser, og stativerne skilt ad. Der manglede kun nogle beauty shots, det passede også med at det gode fotolys var begyndt at forsvinde udenfor.
En af make-up artisterne friskede Genevieves make up op, og guidede hende ind i en anden vogn, hvor der var stilt en stor green-screen op, så kunne de gå ind og manipulere med baggrunden bagefter. Kjolens ærmer blev skubbet ned, så kjolen fungerede som stropløs, og Genevieve så ind i kameraet med et intenst blik. De store øjne udtrykte ild, og energi, de lange vipper der omkransede dem gav dem dybe, og de sart rosa læber, blev holdt lukkede men afslappede.
Da hun var færdig rejste hun sig, og trådte ud igen. Hun småløb tilbage igennem sneen, trak den hvide kjole af, og lod blikket glide ned over sig selv i sit mest neutrale undertøj, inden hun fandt sit eget tøj frem. Den sorte sweater, de sorte leggins og og skoene. Hun trådte udenfor igen, og lod naturen overvælde hende.

Hun så på ham med et grin, hun lagde hovedet en anelse på skrå.
"Alexander, jeg er næsten 3000 år gammel. Jeg har set det hele, og jo, jeg kan tjene mange flere penge i Paris, New York og Milano. Men lige nu har jeg bare brug for at være her. Desuden undrer de sig lidt i de store byer når jeg arbejder i 10 år, og overhovedet ikke ældes én eneste dag." hendes tone havde været en smule hård, men blev meget blidere i mens hun talte. Hvor skulle han vide det fra? Det var ikke rimeligt over for ham at hun bed ad ham uden grund. Hun var vidst stadig lidt påvirket efter deres rullen rundt i sneen.
"Har du den ekstra? Jeg har ikke flere." spurgte og kastede et blik på hans cigaret, det ville gøre godt nu. Hun lod fingrene løbe igennem det røde hår, hun glædede sig til det blev varmere, så hun kunne hoppe i noget tøj som var mere hendes stil, cut-off denimshorts med nitter, og skjorter. Hun kløede sig bag øret, og så sig omkring. Hele crewet var på vej hjem, skulle hun ringe efter sin bil? Nej, det kunne vel vente lidt endnu. Hun så igen på på Alexander, "Hvor længe har du været?" ordet varulv lå implicit i sætningen, hvis andre overhørte samtalen kunne de tro hun spurgte til hans modelkarriere, det var vigtigt ikke at afsløre noget, medmindre man ønskede at skabe sig fjender.
Hun smilede skævt til ham, de fleste var væk nu. Hun satte sig på en træstub ikke så langt væk, og klappede på en ved siden af sig, for at indikere at han skulle sætte sig ved siden af hende.
Hun ville gerne snakke lidt med ham, hun kunne godt lide varulve. De var så vilde, ukontrollerede, lidt ligesom hun selv var.

//OOC: undskyld det er lidt kort, er lige midt i noget...:)

Hun greb en cigaret, og placerede den mellem sine sart rosa læber. Hun fik ilden på den, og inhalerede røgen. Hun åndede ud med et veltilfredst suk, en af fordelen ved at være "udødelig" som hun var, var at smøgerne ikke kunne slå hende ihjel. Hun lod smøgen sidde i mellem i tænderne i det hun så opmærksomt på Alexander, 8 år? 8 år for hende var som et øjeblik, hendes tidsopfattelse var helt anderledes.
"Hvordan behandler livet dig så?" spurgte hun, igen lå det implicit at det omhandlede hans liv som varulv, og ikke bare generelt.
Det var sjældent hun talte med folk, som var så unge, som ikke bare så sådan ud. Mange troede at hun selv og hendes mor var søstre da moderen jo heller ikke blev ældre at se på.
Hun lagde hovedet på skrå, snuden, haha det var sjovt.
Tjoo, det ville måske ikke gøre så meget, hun begyndte at hive mobilen op af en lommerne i bukserne da han tilbød hende et lift.
"Jo tak, det går hurtigere end at ringe efter vognen. Er det den derovre?" hun nikkede med hovedet i retning af den bil han tidligere havde søgt tilflugt for kulden i.
Hun glædede sig til at komme indenfor, hun var mere tiltrukket af naturen om natten, end dette lyse, hvide scenarie. Hun kunne skam godt se skønheden i det, men det tiltalte hende knap så meget som lange skygger, og mørke.
Hun havde rejst sig op, og stod nu og børstede lidt snavs af bagdelen.
Genevieve strakte sig og udstødte en lille veltilpas lyd, inden hun bevægede sig over i mod bilen.

//OOC: igen, undskyld længden eller manglen på samme

OOC: Intet problem :)

Hun lod blikket hvile kort på bilen, inden hun fulgte efter ham. Da de var nået frem til parkeringspladsen lod hun blikket glide henover de mange sorte biler. Hendes bil var også sort, den stod derhjemme i garagen, hendes mercedes. Hun trådte et par skridt tilbage for at give ham plads til at komme ud med bilen. Da han standsede foran hende, trak hun døren op, og satte sig ind.
"Lettere? Det er da en ret atypisk holdning at have til det, er det ikke?" hun havde aldrig mødt en varulv før, som syntes at livet var blevet nemmere. Tværtimod.
Hun så ud af vinduet, som de susede ned ad gaderne. Hun blev pludselig opmærksom på at de ikke var på vej hjem til hende. Men hvordan kunne de også være det? Alexander vidste jo ikke hvor hun boede.
"Strandvillaerne", mange folk blev slået lidt tilbage, det var der de rigeste på La Sunisha boede. Men Genevieve og hendes mor havde selvfølgelig også haft mange år til at skrabe pengene sammen. Genevieve lænede sig tilbage i sædet, og lukkede øjnene. Hun tænkte på de mange solrige dage hun havde siddet med underkroppen ude på terrassen, og resten af liggestolen inde i huset. Skarp sol var ikke lige hendes kop the, selvom det nogen gange kunne være rart nok. Hun lod fingrene køre igennem de lange røde lokker, i det hun så ud ad vinduet, solen var ved at forsvinde ned bag horisonten, nu ville alle natvæsnerne komme frem. På en standard dag ville hun også selv være ved at gøre klar til at gå ud, og gøre natten usikker. Men hun vidste ikke helt om det ville blive til noget i aften. Måske havde hun bare brug for at slappe af, men hvis lejligheden bød sig, ville hun nok ende med at gå ud alligevel. Hun så over på Alexander med et interesseret blik, hvad mon han gjorde efter en dags arbejde? Tog han bare hjem, forvandlede han sig eller tog han i byen som alle normale mennesker. Det var sjovt her på øerne, der var nærmest flere overnaturlige væsner end der var almindelig mennesker. Men øerne havde selvfølgelig også lagt grund til den store kamp, for så længe siden.
Hun begyndte at kunne genkende gaderne og husene, den ene store villa tårnede sig op efter den ene. Langsomt ændrede husene sig mere til mansions end villaer, men området hed strandvillaerne alligevel. Hendes hjem var en står gotisk mansion, bygget i grå sten, fyldt med tårne og spir. Ikke ligefrem et sted, som inviterede folk indenfor, sådan så det i hvert fald ikke ud. Huset var i virkeligheden alt alt for stort til de to piger, som boede der. Men moren havde haft et nostalgisk øjeblik da de købte det. Og det føltes som hjem for Genevieve, hun kunne godt lide stilen følte sig godt tilpas i de lidt dyste omgivelser.

Hun lagde hovedet på skrå, og betragtede ham. Se det på den lyse side? Det var ikke en af de ting hun gjorde mest, hun forsøgte at se objektivt på alle situationer. Prøvede på ikke at gøre dem til mere end de var. Det virkede måske lidt følelseskoldt, og det kunne man måske også kalde hende. Et smil smil hev hendes mundvige op, da de nærmede sig hendes hjem. Nogen gange ærgrede det hende at hun kun havde sin mor at vende hjem til, men hun havde aldrig mødt nogen hun vil kunne holde ud at bo sammen med. De fleste andre vampyrer var for selvcentrerede til at hun kunne holde dem ud lang tid ad gangen, og ud af de mange andre overnaturlige væsner var det få, som levede lige så længe som hun ville gøre. Og hun brød sig ikke om at miste ting, hverken døde eller levende. Og hendes mor kunne hun altid regne med, nogen gange skiltes de for et par hundrede år, men ikke længere end det. Det længste de havde været væk fra hinanden var 400 år, og det var længe siden nu.
Hun lod håret falde ned over ansigtet imens hun så sig omkring, dette var hendes yndlings tidspunkt på dagen, mørket var ved at ligge sig over verden omkring hende, og folk begyndte så småt at vise deres sande jeg.
På den ene side afskyede hun hemmeligheder, men det var utroligt dobbeltmoralsk af hende at have det sådan, da hun selv og hele hendes race med hende holdt en kæmpe del af sig selv skjult. Nogle af de andre overnaturlige væsener kunne godt genkende en dæmon, når de mødte en, men andre lagde ikke mærke til noget. Hun var ret sikker på at Alexander havde gætte sig frem til hvad hun var. Hun havde ikke rigtig kunnet skjule sin styrke på engen, da hun skubbede ham væk. Og eftersom dæmoner var de eneste væsner, som var stærkere en varulve kunne han nok gætte det, da hun i hvert fald ikke var varulv.
Hun så op da de nærmede sig den lange indkørsel op til hendes hjem. Når de var drejet derned var der et enkelt sving, og så ville de se hendes hus, palæ, mansion, slot. Hvad man nu ville kalde det.
"Drej til venstre her, du skal ind af indkørslen ved porten der." porten hun havde nævnt var en stort gitter port, hvor lågerne var udformet til en kæmpe flok roser, nogle hang med hovedet, andre knejsede flot, og strittede lige op i mod solen. Lågerne sad fast på to store hvide søjler. Lågerne svingede op da bilen nærmede sig. Hun så ind i haven, da bilen bevægede sig ned af indkørslen, så hvordan sneen dækkede træerne og jorden, gav det hele et magisk lys.
"Huset ligger dernede," hun pegede fremad, som et stort gråligt hus tonede frem for enden af indkørslen.

Hun lod øjnene hvile på ham, for at se hvordan han reagerede på omgivelser. Som hun havde regnet med så han en smule chokeret ud. De fleste ville nok kunne gætte sig til at hun som dæmon boede et ret stort sted, men Genevieve og hendes mor havde levet længere end de fleste andre dæmoner og derfor var deres hus større end de fleste andre.
En lav latter undslap hendes læber, da hun hørte hans "Selvfølgelig...", det var selvfølgeligt - og bekræftede bare at han selv kunne tænke sig frem til hvilke omgivelser hun levede i.
Hun klikkede dørhåndtaget op, og svingede døren åben.
Genevieve tøvede et øjeblik inden hun så på ham igen, hun lagde hovedet på skrå, mens en masse tanker susede igennem hendes hovede. Hvad skulle han nu? Skulle hun invitere ham med ind, eller virkede det desperat. Hun var ikke typen som skulle anstrenge sig for fyres opmærksomhed, derfor var det også sjældent hun selv skulle bede en fyr om opmærksomhed eller selvskab for den sags skyld. Det var en uvant situation for hende. Hun steg langsomt ud af bilen, hørte stenene knase under fødderne da hendes ben ramte jorden.
Hun så på ham med et lille smil, i det hun bøjede sig ned, og stak hovedet ind i bilen.
"Tak for i dag. Det var... hyggeligt at arbejde sammen med dig." de røde lokker faldt nedover skulderen og dannede et kobberfarvet vandfald, inden hun afsluttede med at sige:
"Vi ses nok igen, Alexander" hun lagde et tryk på hans navn, som gav indtrykket af at hun håbede på det, men man kunne alligevel ikke vide sig hundrede procent sikker på, om hun virkelig mente, hvad hun sagde.
Hun rejste sig igen op, skubbede det røde på plads, smækkede bildøren og trådte et par skridt tilbage, imens hun ventede på at han ville køre.