En lang nat...

"Net." svarede hun stædigt, og tog fat i vampyrens håndled med den frie hånd. Hun ville ikke give sit navn til de dræbende racer.. Ikke af frygt, men det var et princip hun havde fået med tiden, og hun havde ikke tænkt sig at give slip på sine principper.. så lavede hun et stod mod vampyrens mave, med den hånd der holdt kniven, for at få hende til at tabe pusten, og derved gøre hende ukampdygtig for en stund.

//Jeg trækker ikke vejret XD//

Alec tog fat i kvinden hånd og vred den om, så hun vendte kniven mod jægerens hals. Alec var jo stækkere end hende "Dit navn?" hun løftede øjenbrynet en smule og gjorde så kniven ramte hendes hals.

Dimitra slap i det samme kniven. Ikke om hun ville lade sig skade af en vampyr, og så med hendes egne våben?!? Nej det skulle blive løgn skulle det! Hun tog hurtigt fat om kniven igen, med den hånd vampyren ikke holdt i. "Net" sagde hun med rolig stemme trods situationen. Hendes hjerne arbejdede på højtryk for at finde en vej ud af dette højest uheldige scenaria..

Alec grinede og tog fat i den anden hånden og trang den op mod hendes hals igen "Nå? dit navn?" sagde hun udfordrende.

Dimitra vendte kniven om i hånden, sådan at eggen ikke pegede ned mod hendes hals, men op i luften mod vampyren. "Net." svarede hun stadig roligt og lod ikke vampyren se nogle følelser overhovedet.

Alec sukkede opgivende og tog kniven fra jægeren. Så rejste hun sig op og trak kvinden med sig. Hun smed hende op mod muren, stadig med et fast greb i hende. Så tog kniven op mod hendes hals "Dit navn??" hun smilede sødt.

Dimitra lukkede kort øjnene i refleks da hun ramte murværket. "Hvorfor er mit navn så vigtigt for dig?" spurgte hun i stedet for at svare. Hun trak egentlig bare tiden ud, og lod diskret den ene hånd glide ned i lommen, efter en af de små falkoner der var opbevaret der.

Alec smilede "Tja, jeg kan godt lide at vide hvad flok hedder" hun prasede knivens blad ind mod pigens hud.

Dimitra brummede kort da den barberblads skarbe eg bed i hendes hals. Hun tog roligt fat om bladet - men undgik eggen så hun ikke skar sig - og tvang den væk fra sin hals. Derefter vred hun den om før at få kniven fra vampyren, alt imens hun så på vampyren med et isende blik.

Alec gengøldte koldt hendes blik uden smil. hun hoppede baglæns "Hvorfor må jeg ikke vide dit navn?"

"At udgive sit navn til dræbende racer er... Hvordan siger man det... Dumt." svarede hun og måtte tydeligt lede efter ordene. Hun holdt igen om knivens skafte, og tog sig kort til halsen hvor den skarbe kniv havde skåret et lille hul på den tynde hud. Hun tog hånden væk igen, og så kort på sine fingre.. Ingen blod.. Fint, så kunne dansen jo fortsætte..

Alec smilede "Dumt? dyu tror du kan dræbe en vampyr, der jar alle fordelene. Det klader du måske ikke for dumt? hele dit liv er dumt!" hun sputtede for fødderne af jægeren. Det var virkelig en grov fornærmelse.

Dimitras indre sydede af raseri. Det var dog ikke til at se på hende, da hun gemte de væk bag den kolde og rolige maske. I næste øjeblik rettede hun et hårdt spark mod vampyrens mellemgulv, og samtidigt et øvet slag mod hovedet. Hvis hun blot kunne få et af angrebene ind, så havde hun en mulighed for at komme til at bruge kniven..

Alec tog fat i hendes fod (det spak der har rettet mod hendes hoved) og vred den om. Hun smilede.

Dimitra satte af med den anden fod, og lod hele kroppen dreje med rundt. Samtidig sørgede hun for at den fod hun havde sat af med ramte vampyren i hovedet hvor det andet spark havde fejlet. Hun brugte uden tvivl de muligheder vampyren gav hende, og gjorde god brug af sin smidighed.

Alec slog sig ike da foden rømte i hendes absigt. Det nok mere hende, det slog sig.
Hun holdte stille da jægeren ben stille da hun svingede rundt. Der lød et lille dæmpe knæk og foden varbrækket. Alec smilede ondt.

Dimitra landede på den frie fod igen, og fik tåre i øjnene da den anden fod brækkede. Dog sagde hun ikke en lyd, men hev benet til sig. Hun blinkede tårene væk, og stak den ene hånd under jakken efter en lille falkon med gennemsigtig væske. Jo det var vist på tide at gøre brug af det nu, mente Dimitra..

Alec smilede skævt "Gjorde det ondt??" hun gik nærmere jægeren.

Om det gjorde ondt?!? For helvede ja det gjorde sgu ondt! Men Dimitra sagde stadig intet. Hun stirrede blot på vampyren, og knugede om falkonen. Det rolige var gået af hendes blik.. Det brændende raseri der sydede i hendes indre stod malet i hendes øjne. Vampyren skulle kun lidt tættere på, før Dimitra ville være i stand til at angribe med vievandet..

Alecs røde øjne kiggede ind i pigens, der afslørede smerte. Hun lagde smilende hovedt let på skrå.

Proppen gled let af falkonen, og Dimitra lavede en enkelt bevægelse, så en smule af indholdet fløj mod vampyren. Det var ikke et særligt præcis kast, men hvis det ramte ville det nu nok gøre et og andet for denne vampyr.. Eller.. Rettere mod denne vampyr...

//Hvad er der i flasken?????//

//Vievand xD//

//Øv XD //

Det gjorde avsindigt ondt. Hun det sved i hendes hud, dette hǘar ikke ligefrem noget hun havde prøvet før.
Hun tog sing jakke og begyndte at febrisk at tørre væsken af sig.