Åben by night -(Spencer)

00



Chanell gik denne lille tur forsig selv hen mod gågaden. Hun fik øje på en masse folk i byen. Hun tænkte kort hvorfor der var så mange mennesker klokken var over fem og butikkerne plejede at lukke der, men hun kom hurtig i tanke om det var åben by night idag.
Gågaden havde sin charme på denne tid af døgnet, godt nok var der ikke overfyldt mange mennesker som der kunne have været, men det var egentlig også bedst, da der var meget trængt og næsten ikke til at komme til nogle steder når der var for mange mennesker i gaderne. Mange folk ville mene man ikke skulle gå alene, hvilket også ville være dumt med de væsner som befandt sig ude i gaderne på denne tid af døgnet. Chanell var ny til byen så hun havde hørt en masse rygter om væsner også videre. Hun vidste ikke helt rigtig om det bare var deres fantasy eller om det endelig kunne være rigtigt?. Hun så sig kort omkring, og der kom flere og flere.
På gå gaden var der musik og snak på alle sidder, men det gjorde hende ikke noget. Hun gik i mellem menneskemængeten som var ret sværd"Må jeg kom forbi"sagde hun næsten en del viser gange for at kom forbi. Vejret idag var dejlig lunt, og det nød de fleste. Alle hadede regn og blæse, og stjerner var nu også kommet op på himlen. Så det var ret smukt.

På Chanells slanke figur dog med kvindelige kurvede former, som fyldig barm og alt det en kvinde nu skulle besidde.Var iført en nedringet mørkeblå trøje, og nogle hvide bukser også nogle sorte støvler på fødderne. Hendes ansigt indrammede, bleg med et strejf af et gyldent solskær og havde fine fyldige læber der var en mild lyserød og hendes grønne/blå dådyr øjne med lange smukke sorte øjne vipper.
Hun gik videre i den menneskemængeten blev skubbet af så mange mennesker da hun stødte ind i en mur, eller det troede hun da.

Egentlig burde han netop påbegynde sin næste vagt på arbejdet. Alligevel var der noget der havde lokket ham mod Sheria - nemlig en følelse af at dette ville være det optimale sted at finde de svar han behøvede. Aftenens arrangement drev nemlig mange (efter hvad de andre havnearbejdere havde sagt) til byens gader og tillod derved en større forsamling end normalt, at hobe sig op. Og det betød, at han endelig kunne få et overblik over et større antal af beboere, uden at virke malplaceret i bymiljøet.
Desuden kunne han ligne en hvilken som helst anden mand fra middelklassen.
Det var hans mulighed for at falde i et med sine omgivelser.

Muligheden for at gå gennem gaderne, mellem de utallige mennesker, og sende flygtige og søgende blikke rundt omkring, virkede ikke synderligt bemærkelsesværdigt. Trods han var en mand der hadede større forsamlinger, var det en del af jobbet.

Med ganske lange mellemrum kastede han et blik ind mod butiksvinduerne, hvor store skilte der reklamerede med udsalg, var sat op. Visse tøjbutikker havde endda rigtige modeller til at vise tøjet frem i vinduerne, for virkelig at lokke folk til. Selvfølgelig interesserede det ikke Spencer. Han havde ikke en fascination for noget der egentlig var materialistisk. Det kom vel af, at han havde levet af så få midler gennem de sidste syv år.

Efterhånden som han nåede et stykke ned ad gaden, var det noget der fangede hans øjenkrog. Noget der fik ham til at stoppe op, og skue gennem menneskemængden. Han vidste egentlig ikke hvad han havde set, men det var bestemt noget der kunne være hans opmærksomhed værd.
Men i næste sekund, var der noget - nogen der tydeligvis stødte ind i ham: eller rettere sagt ind i hans ryg. Trods han var nødsaget til at tage et skridt fremad, var det nok til at han ikke længere kunne fastholde blikket på det punkt gennem menneskemængden.
Derfor sukkede han blot lydløst, og vendte sig hurtigt om.

"Du burde måske se dig lidt bedre for."

Lød det så fra ham. Ikke just uvenligt, men heller ikke ligefrem synderlig høfligt.
Han lod blot øjnene kortvarigt vurdere den unge kvinde, der muligvis i den kaotiske menneskemængde havde stødt ind i ham - eller måske var det i travlhed, at hun ikke havde koncentreret sig nok om de adskillige mennesker på hendes vej.
Alligevel var det jo ham der var stoppet op i første omgang.

Chanell kiggede hurtig op og hun var ikke gået ind i en mur. Hun har nemlig gået ind i
en ung mand. Hun studerede ham kort men ikke længe får det skulle jo ikke misforstås.

"Ja det må jeg heller, men du må virkelig undskylde"

Lød det så fra hende. Manden virkede ikke at være i det super gode humør, men det var nu også hendes fejl eller hun blev endelig skubbet ind i ham. Men det var nu også ligemeget. Hun kastede lige et hurtigt blik på denne unge mand for sidste gang og begyndte at gå videre.

Chanell kastede et blik ind mod butiksvinduerne, hvor store skilte der reklamerede med udsalg, var sat op. Det var altid udsalg når det var åbent by night og det var derfor der var så mange folk her på gågaden. Tøjet kostede altid meget så når der kom til åben by night så vidste folk bare der vil være udsalg. Tøjbutikker havde rigtige modeller til at vise tøjet frem i vinduerne, tøjet sad rigtig godt på dukkerne. Chanell har endelig ikke tænkt sig at købe noget denne her gang fordi hun har en masse tøj forvejen og hun vil ikke bruge mere penge på det som hun havde gjort i en periode. Chanell kom endelig her over for at finde sig et job, men hun gad ikke arbejde i en tøj butik får det var ikke hende rigtig.
Hun ønskede altid jobbet skulle være interessant og meget spænende, men de var nu svært at finde sådan et job.

Der var nu kommet musik på så det gav en god stemning. Det gjorde det nu også, det var altid dejligt med noget musik.Chanell så sig kort omkring det så ud til der kom flere og flere folk ind til byen. Hun smilede kort for sig selv og tog billedet op fra lommen.
Hun fik endelig ikke tid til smide det billed ud af hendes far. Hun gik hen til et skralde spand og rev det i stykker. Hun smed det ud og sukkede kort. Hendes far havde fuldstændig ødelagt hendes liv. Hun kunne aldrig finde på at tilgive ham på nogen måder.
Alle de vrede følser kom frem når hun tænkte på ham. Så hun prøvede at få ham ud af tankerne.