A spark of life *ÅBEN*

----- status update.
tid -- 13:45
dato -- d. 27. februar
lokalisering -- en af Sherias skaterramper
vejr -- solskin
omgivelser -- omgivet af skatere
----------------------------------------

Eilleen forsøgt at afværge sit fald med sine hænder, men det var ikke særlig smart. Hun vippede skulderen indad, og endte med at lave et klodset rullefald, imens hun skreg som en tøset teenagepige. Da hun endelig kom op igen, grinede hun som en idiot og lavede en high-five med den skater hun havde lånt skateboardet af. Skateboarding krævede masser af øvelse, det var tydeligt. Men hun skulle nok lære det. Det ville hendes overnaturlige balanceevne nok klare for hende.

I dag var en af hendes gode dage. Tja, gode dag var måske så meget sagt, men det var en af de dage hun var umiskendeligt positiv, hvilket kunne være godt. Hun var stået op i en lille hule af dyner og puder, og havde bestemt sig for at opleve noget spændende. Sætte sit liv lidt på spil. Hvilket hun så gjorde på skateboardramperne, uden at lytte til sin fornuft på noget tidspunkt.

Hun så meget glad ud. Og køn. De blå øjne glødede, selvom de var klemt sammen imod det kraftige sollys, og hendes mørke hår var en smugle uglet og skinnede i solen. Hun havde en løs tanktop og et par højtaljedeshorts på, og siden hun skulle stå på skateboard havde hun ofret sig og taget sko på. Sandaler. Hun kunne egentligt ikke så godt lide at have sko på, men alt andet ville ikke blot være ufornuftigt, men ligefremt dumt. Hun syntes egentligt heller ikke særlig godt om at have alt for meget tøj på, så hun havde ikke jakke på.

Hun kom i snak med tre skateboarderdrenge, og hun lignede én stor humørbombe. Hun tiltrak opmærksomhed, både på grund af hendes eksotiske skønhed og hendes charme. Hun prøvede lidt med enkle skateboardtricks, og fordi drengene gav hende deres ubetingede opmærksomhed og hjælpsomme tips, gik det faktisk ret godt.

Cherlyn kom elegant spadserende, i de lette og åbne stilletter, der gav genlyd, for hver gang hælen ramte jorden. Den røde og lårkorte kjole, smøg sig om hendes velformede krop, og fulgte med i hver en bevægelse. Hendes flammende hår, var som altid opsat, og bølgede som dansende ild. Hendes mørke blik, studere omgivelserne kort, godt skjult bag mørke solbriller, mens hun passerede folk. Et smil var klistret på den mørkelødede ansigt, smukt malet, med en læbestift der machtede kjolen.

Dage som denne, var nok i lige dem, man forventede at se en dæmon rende rundt i. Hun var bare en af de typer, der heller gik på jagt, end at sidde derhjemme og skutte sig i mørket. Dog måtte man ikke tage fejl af hende, for mørket var hendes tid. Der var der man kunne brede sig, og te sig så pokkers man ville. Nu. Ja, så var det menneskerne, der dominerede. Andre væsner, ville nok ikke ønske nær så meget opmærksomhed som hun, men det var jo det hun var her for.

Hun havde mærket sulten et stykke tid, og besluttet sig for at finde en lille godte. Måske bare noget at lege med? Hendes blik faldt på en mindre forsamling at skatere, der stod og snakkede ivrigt med hinanden. Måske kunne man være heldig der. Selvom hendes påklædning ikke lige passede, drejede hun langsomt, og satte kursen mod en bænk nær dem. Så var det jo bare at se på indtil lejligheden bød sig. Hun satte sig, og krydsede elegant de veltrænede ben. Hun lænede sig tilbage med et tilfreds suk, og rettede på solbrillerne. Nu venter vi.

Hun var på vej ned af den stejleste og mest halsbrækkende af ramperne, imens drengene hujede højt af hende.
En af drengene havde grinet høj, imens han stod bag ved hende og hjalp hende med at fordele hendes balance på boardet rigtigt. Lige balancen var dog ikke et af hendes problemer, det var mere det med at blive stående på det forbistrede stykke træ og kulfiber...
Han havde givet hende sin mørkegrønne kasket på, en kasket med et gyldent uniformsemblem foran. En flot en der kunne være fra hvilken som helst side, i hvilken som helst krig. Han havde fortalt hende at kasketten skulle bringe hende ned af rampen i ét stykke. Den havde altid givet ham lykke. Eilleen kunne ikke lade være med at tænke på om dens soldat også havde haft held på slagmarken, eller om han var blevet skudt. Verdenen kunne være lunefuld.

Hun hvinede og hylede hele vejen ned af rampen, men på mirakuløs vis blev hun stående på det røde skateboard hele vejen ned. Hun grinede til drengene og tog det afslappet under armen. Noget skrigende rødt fangede pludseligt hendes øjne, og hun rettede opmærksomheden imod det. Hendes nysgerrighed tog automatisk over.
Der sad en usædvanlig kvinde på en bænk tæt på. Hun var usædvanlig køn, men virkede meget malplaceret i hendes flotte, røde kjole. De fleste andre havde langt mere afslappet tøj på, og for det meste i rolige pastelfarver. Eilleen fangede hendes øjne. Så smilede hun bredt. Den kvinde kunne ikke være andet end overnaturlig. Hvem ville ellers komme herned i sådan noget tøj, end et væsen på jagt? Og på samme tid se så graciøs ud.

Cherlyn så ikke ud til at have rørt en muskel siden hun kom, og havde ingen planer om at give sig til det. De fleste ville sige at hun lignede en der nød vejret, men virkeligheden var en smule anderledes. Bag det mørkt tonede glas, var hendes skarpe øjne, igen med at lokalisere pigen der susede ned af rampen, med høje hvin. Hun skildte sig ud på flere punkter, og det var lige med at sætte fingeren på, hvordan. Den slanke krop, og lette bevægelser. De træk, som hun havde set før, og dog ikke. Vampyr, udelukket. Det samme med ulv, dæmon eller engel. Måske kunne det være sjovt at møde hende, bare for at komme lidt tættere på. Alligevel blev hun siddende. Rolig, og smuk som en statue.

Hun bemærkede godt den spinkle, og dog kønne piges blik, der ret hurtigt fandt hende. Hun lod til at være populær hos de andre, så det var vist lidt af en ære, at have hendes opmærksomhed et øjeblik. Hun bukkede let hovedet, og vippede solbrillerne ned med en finger. Det var ikke altid nemt med så mørke brille, især når hun fortrak frit syn. Hun sendte et fornøjeligt smil til pigen, med alle de perlehvide tænder blottet. Selv de en anelse skarpe hjørnetænder, der dog hurtigt blev skjult igen, af de malede læber. Hendes horn blev delvist dækket af det flagrende hår, som hun pustede til, da det landede på hendes næsetip. Hvis hun havde vakt pigens interesse, var hun velkommen her op. Der var for mange der, til at man kunne more sig i fred.

Eilleen holdt sine øjne omkring den røde piges ansigt, og sendte hende et muntert smil da hun vippede med sine solbriller. Hun blev draget imod kvinden, ikke kun på grund af hendes skønhed, men også fordi der var noget... farligt over hende. Noget tilsyneladende skjult.

Nogle perle på sandalerne klinkede imod hinanden, da hun hurtigt og let på fødderne flippede boardet rundt i en Ollie. Drengene havde været meget ihærdige da de prøvede at lære hende det nok mest populære skateboardtrick, og hun havde hurtigt lært det.
Hun greb brættet i luften og svang det ind under armen. Hendes øjne gnistrede, inden hun lænede sig ind imod fyren hun havde lånt kasketten og brættet af, og kyssede ham. Han blev både så diffus og lykkelig over kysset at han ikke lagde mærket til at hun forlod rampen med både hans kasket og hans bræt. Hun grinede og råbte til dem, imens hun vinkede. Og så rettede hun blikket imod hende den røde igen.

Hun satte sig elegant ned ved siden af hende, og stillede brættet op af bænkens ben. Imens skubbede hun kasketten lidt længere op i panden, så noget af det ravnsorte hår faldt ud. Hun betragtede kvinden imens hun dinglede med fødderne. Soldaterkasketten lugtede af sved og aftershave, og så meget slidt ud.
Tæt på lagde hun mærket til noget i kvindens hår. Hun betragtede det i et stykke tid, men slog det hen. Hun havde ikke mødt så forfærdeligt mange dæmoner med dæmoniske træk, så hun tænkte slet ikke mere over det. Hårpynt, tænkte hun.
"Eilleen," præsenterede hun sig, med hendes eksotiske accent.

Cherlyn lod brillerne hænge et øjeblik længere end planlagt, da der var noget ved pigen, ikke hende væremåde, med udseende og karaktisering der gjorder hende.. speciel.

Hun rettede nakken igen, så hun som altid knejsede stolt med hovedet, og vippede brillerne på plads igen, med en slank finger. Hun betragtede roligt igen, pigens evne, til at tryllebinde drengens øjne og opmærksomhed på sig selv, med sin udadvendte væremåde, og atletiske evner. Pigen havde ædle, vise og markante træk over sig. Et skævt smil bredte sig på de røde læber, da det gik op for hende. Cherlyn havde ikke mødt mange elvere i sin tid, men nogle ting kunne man da regner med. Det var ikke sikkert at hun var det, men det var det bedste bud, ud at dømme fra den umenneskelige skønhed og ynde.

Hun lod kort blikket hvile mod de overraskede fyre, inden hun langsomt drejede hovedet mod pigen der nu sad hos hende. Et bræt var da også lige kommet, men det var kasten der slog hende mest ud. Hun undgik bevist, at rynke på næsen, over den bitre duft der nåede hendes skarpe lugtesans. Hun sendte et høfligt smil til pigen, og måtte kun beundre hende for den skønhed der stadig kunne overraske folk, da hun fjernede kasketten lidt. "Cherlyn. Men kald mig bare Cher" Overrasket over pigens fremmede, og eksotiske accent, kunne hun kun smile af sin egen gennemførte brittiske, der tydeligt trådte frem, ved udtalelsen af hendes eget navn.

Zin havde ingen idé om hvor han havnet henne .. Han havde aldrig været i denne her del af byen før. Og der var ikke længe til at hans pause var forbi .. *Bare lige nede om hjørnet, 100 meter og til venstre! så er du der!" tænkte han tilbage .. *"Du skulle ikke havde ladet pigen gå"* hviskede stemmen .. Zin ignorerede den endnu engang, han var ikke i humør til at diskutere med sin anden side lige nu. Han hørte stemmer længere nede af vejen og begyndte instinktivt at følge dem .. Han nåede en åbning i det hegn han havde fulgt og drejede til højre. Han så en gruppe unge fyre med skateboards, og to kvinder som stod og snakkede med hinanden, han kunne ikke undgå at ligge mærke til en hvis, underlig skønhed ved dem begge .. Han sank en klump og begyndte så at gå over mod dem.

Da han var et par meter fra dem løftede han hånden og sagde "Undskyld mig" han tog et par skridt mere og nåede dem så. "Det skulle ikke hænge sådan sammen at en af jer kunne oplyse mig om vejen til hovedgaden?. Ser i jeg har ikke boet her særlig længe. Og tror at jeg er havnet i en del af byen jeg ikke rigtig kender til"

Da han nu kom tættere på blev han endnu mere forundret over disse to kvinder, der var bare et eller andet i ham som føltes .. Underligt *"Tag dig i akt"* hviskede stemmen i hans hoved

Hun smilede svagt. Cherlyn, huh? Det lød meget fransk, selvom det vist var et amerikansk navn. Og dog, pigen havde en køn britisk accent man ikke kunne tage fejl af, specielt ikke når man havde været så meget i England som Eilleen havde. De kunne godt lide balletdansere der, og hun havde nået at optræde mange gange. England var så hyggeligt. Især når det regnede.

Eilleen lagde hovedet på skrå, og mødte hendes blik igen. "Nå, Cher..." Elverpigen gjorde med det samme dæmonens navn til sit eget, da hun sagde det med sin pudsige accent. "Du er vel ikke her for at skate?" Hendes blå øjne glitrede muntert og drillesygt.
Hun var ikke helt sikker på hvilken race den her mystiske, røde Cherlyn var, men hun var helt sikkert en af de racer Eilleen kaldte for byttedyrene. Vampyr eller dæmon. Men vampyrerne havde noget dyrisk over sig, hvor dæmonerne havde noget... tja, noget dæmonisk.

Kasketten irriterede hende en smule. Elvere havde nogle af de bedste sanser, men lugten fik hende til at slappe lidt af. Hun havde også en gammel hættetrøje hun havde fået af en kæreste. Når hun følte sig alene tog hun den på og duftede til den imens hun langsomt faldt i søvn. Det var ufatteligt tøset og afskyeligt, men... hun havde et underligt kærlighedsliv. Hun havde vel kun sig selv i den sidste ende.

Hendes lidt excentriske monolog blev afbrudt da en køn, ung mand kom hen til de to kvinder på bænken. Hendes omsorgsfulde og hjælpsomme smil brød frem på hendes ansigt med det samme, imens hun rejste sig og rettede på soldaterkasketten. "Hovedgaden?"
Hvis sandheden skulle frem, så var hun totalt lost i Sheria, hun var her ikke så tit.
"Jeg kan ikke lige vejen på stående fod, men jeg er sikker på min ami her kan hjælpe os!" Som sædvanligt kom hun med spredte franske ord når der var menneskelige væsner til stede, og hun havde grund til at tro at den her unge mand var menneskelig. Og dog, men det var bedst at være på den sikre side. Han ville alligevel ligne ét stort spørgsmålstegn hvis hun talte elvisk til ham.

// Tadaa ^^

Cherlyn kom til at fundere over, hvor fremmede pigens navn egentlig lød. Eilleen. Det var ikke til at placere i forhold til lande, og bragte hende kun længere mod det elviske ved pigen. Selv om navnet meget vel kunne stamme fra et eksotisk land, virkede pigen ikke så fremmede endda. Nærmere bare mystisk, og gennemført yndefuld.

Cherlyn rystede let på hovedet, med et et smil der næsten grinede. Sødt. Den franske accent klædte hende godt, og morede hende svagt. Dog forstod hun knap så meget fransk, selvom hun kom fra Europa. "Det var ikke lige det jeg havde i planerne, nej.." Hun smilede sit klassike chamerende smil, som man ofte kunne tyde på hendes læber, dog i den mere venlige tone til denne lejlighed. "Desuden, lader det jo til at drengene er fuldt optaget, af et naturtalent som dig" Hun drejede sig halvt på bænken, dog stadig med sine velformede ben lagt over kors, og så roligt på pigen. Hun rystede let på hovedet, så hendes hår faldt naturligt igen. Det gjorder ofte som det selv ville, men det var sådan hun kunne lide det.

En fremmede, chamerende mandlig stemme fik hende dog til at løfte blikket fra den mulige elver. Jo tættere han kom, jo mere opmærksom blev hun på ham. En stille og undskyldende attitude, som et hvert andent menneske. Og dog var der noget særligt ved ham, som hendes sanser fangede denne gang. *Dæmonisk.. Og dog?* Hun fangede et kort glimt af det, men det var rodet rundt inde i denne menneskelige krop. Forvirrende. Det måtte være et mareridt at leve med.

Cherlyn svang benet tilbage på jorden igen, med et klak, da den høje hæl ramte jorden. Hun rejste sig elegant, og slentrede over på siden af den kønne lille tøs, som hun ville kalde hende. Hun trak let ned i kjolen, der var gledet en smule op af låret, og smilede et varmende smil til den nyankommende. "Desværre, den herre. Ligesom my lady here, er jeg faktisk en smule ukendt med dette område" Cherlyn var lige ved at smile af sig selv. Hendes sprog, blev en smule påvirket af Eilleens. Facinerende. Hun foldede hænderne, og sendte ham et undskylende blik, bag det mørke glas. "Men jeg er sikker på, at vi i fællesskab, nok skal kunne finde vej derhen" Hun smilede optimistisk, med en tone der machtede lige så klart. En mulig elver, et dæmonisk menneske og så hende selv på farten? Det skulle nok blive godt.

Zin sendte dem et skævt smil, det var faktisk en smule lettende af han ikke var den eneste som denne her by virkede stor for. Imens de interagerede løb hans øjne frem og tilbage imellem dem, det var lidt som om modsætninger var mødtes. På den ene side var denne her slanke næsten model lignende kvinde som alt i alt lignede hun lige var ankommet fra sidste photo session og på hans anden side var en lille skater pige, som så noget så bedårende ud med hatten som tydeligvis ikke var hendes egen.

"Det ville være mig en ære, men i må forstå at jeg ikke ønsker at forstyrrer"

Zin sendte dem et høftligt smil

*"Jo du ønsker, hvis du endelig skal lyve .. Så gør det ordenligt. Leg med dem .. Fang dem ..Hvis du bliver ved med at lyve for dig selv lære du aldrig at lytte til dine sanser!"* den hviskende stemme fyldte hans sind

*Jeg tror godt jeg ved hvordan jeg skal styre mig selv* tænkte Zin og viftede derefter tankerne væk

Eilleen hyggede sig så meget, at hendes smil var en smule underligt. Hun holdt smilet lidt tilbage, så det ikke ville knække hendes ansigt i to. Hun kunne levende forestille sig hvordan hende og Den Røde så ud ved siden af hinanden. Den tiltrækkende, modelkvinde i den røde kjole der så helt perfekt proportioneret ud - og så var der Eilleen der lignede en der havde trænet lidt for meget og spist lidt for sundt, med hendes lange, senede lemmer og de kantede, majestætiske træk. Typisk elverudseende.

Hun rettede opmærksomheden imod den kønne, unge mand igen. Han... var lidt underlig. Der var noget meget, meget interessant ved ham. Hun havde set masser af interessante ting i hendes liv, men ham her... Han lignede umiddelbart et menneske, helt sårbart og kedeligt... men der var noget der det mørke og dæmoniske over det. Måske overdrev hun, eller også havde han en meget alvorlig psykisk sygdom.

Hun rystede på hovedet, og det mørke hår dansede om hendes ansigt. "Nej nej, De... du er slet ikke til ubelejlighed." Hun rettede hurtigt på sig selv. Det ville være underligt at sige De til nogen.

"Vi er også på vej væk herfra." Eilleen lød aldeles uskyldig, selvom hun havde tænkt sig at smutte inden drengen fandt ud af at hun havde snuppet både hans elskede lykke-kasket og hans skateboard. Så ville hun få røven på komedie. Men det var også det sjove ved det. Hun kunne bare have købt et nyt skateboard, hun kunne endda også bare finde en butik og købe en gammel soldaterkasket, men hun gjorde det ikke. Hun var lidt af en kleptoman når det handlede om ting med en vis affektionsværdi, hvis sandheden skulle frem.

Smilet på hendes læber syntes næsten evigt. "Jeg ved i hvert fald at det er denne vej!" Og så begyndte hun at gå gadedrengehop ned af gaden, rundt imellem de folk der gik tur på gaden, og de skatere der skatede rundt på vejen.

Cherlyn gjorder et kort grin, og foldede nærmest moderligt sine hænder, mens hendes kinder faldt til ro igen, så glasset kunne falde på plads. Charme, og uskyldighed. Det måtte man give ham. Dog gjorder de mystiske træk ved ham, og mørket hun og sikkert andre, kunne fornemme i hans sind, at han virkede en anelse mere.. umenneskelig?

Selvom både hende selv, og så den yndefulde skaterpige stod her og sikkert begge betragtede ham med omhu, var de vist lidt af en gruppe særprægede personer. Hvis folk så dem langvejs fra, ville det virker som tre forskellige, modsætninger. Modsætninger, var dog så meget sagt, men alligvel fjerne fra hinanden. Cherlyns egen godt glødede, og velformede krop, i sine dyre mærkevare, som hun ofte elskede at godte sig i. Den yndefulde og mulige elverpige, med sit uskyldige og yndefulde ydre, og rappe væremåde. Og nu denne mystiske, og mørksindede halvdæmon, som virkede en anelse mere sky, en de to til sammen. Ved guder, et mix.

"Hør nu min gode mand. Vi lever i et hvad man ville kalde et frit land, jeg tror vi kan overkomme en lille efterspørgsel om hjælp" Hendes tone var på samme tid, munter og drillende, med det formelle efterklang. Hun understøttede gerne, at han ikke var ubelejlig. Tvært imod.

Cherlyn hævede det ene velplukkede øjenrbyn let, da hun drejede sig halvt mod eleveren. Væk? Ja, det kunnne hun måske nok have ret i. Af flere grunde, kunne det være rart. "Sandt, det er vi" tilføjede hun, med et blændende smil, og ikke standset af de sylespidse hjørnetænder, der lurede inde bag de røde læber.

"Denne vej så, Hr." Hun sendte ham et muntert smil, inden hun vendte rundt, og gik afbalanceret og vant i de høje hæle, efter den livlige elvertøs, i forventninger om at han ville følge efter.

Zin gemte et skævt smil, og små løb så op til Cherlyn og fulgte hendes tempo. Eilleen hoppede stadig et par meter foran dem.

Zin fandt hele situationen lettere morsom .. Men eftersom han ikke socialiserede meget nød han for en gang skyld at være omkring mennesker, selvom der var et eller andet over disse kvinder.

Han var næsten sikker på at han havde bemærket noget ved Cherlyns tænder .. Men på den anden side, tandsæt varierede jo fra person til person. Det var sikkert et eller andet han bildte sig selv ind .. Men der var også sådan en underlig følelse i maven.

*"Endelig lytter du til dem"* sagde stemmen anerkendene

*Du siger ting, men jeg vælger pænt at ignorere det* tænkte Zin

*"Der er så mange sandheder lige foran næsen på dig, af alt der kunne havde fået den gave du bære, så skulle det da lige være et dumt menneske"* snerrede stemmen

Zin bemærkede det ikke lige med det samme, men han gik og rystede på hoved. Han stoppede omgående og kiggede lige rundt, for som at checke om nogle havde set noget de ikke burde. Det her var ikke lige tidspunktet at virke underlig, han var trods alt i selvskab med to bedårende kvinder. Og han havde ikke lyst til at give et dårligt førstehånds indtryk.

"Så .. Hvad hedder du?" spurgte han høftligt for at sige et eller andet. Small talk var en ting hans arbejde havde lært ham.

Eilleens gadedrengehop fadede langsomt ud, og blev til ganske almindelig gå-tempo. Derfor kom hun langsomt hen på siden af de to andre individer. Hun kastede et blik tilbage på dem, lige i tid til at høre drengen spørge om deres navne. Siden drengen sagde 'du', kunne det være at han kun var interesseret i den lækre dæmon, men det tænkte hun slet ikke over. Hun lettede på den lånte kasket og sendte ham et skævt smil. "Eilleen," præsenterede hun sig, og rettede en tommelfinger hen imod dæmon. "Og denne skønhed hedder Cherlyn. Dejligt navn."

Hun stak tanktoppen ned i sine shorts og stak hænderne i lommerne, imens hun kiggede på dem. Ind imellem flippede hendes øjne fra dem til andre folk på gaden. Der var både gamle og unge, tykke og tynde, store og små. Deploratus var i sandhed et sted for alle mennesker.
Hendes smil var efterhånden ved at falme en smule, men hun virkede stadig munter. Hun tak kasketten lidt længere ned over hovedet så hun var sikker på at ørerne var dækket godt til.

// Undskyld, men jeg er ret uoplagt ^^ //

Cherlyn så roligt fremad, mens hun fornemmede 'Dæmonens' skikkelse kommer nærmere. Kært. Han nærmest løb op til hende, men hun var bestemt ikke en sløv person, så der skulle noget til, hvis man ville holde trit med hende. Hendes blik var et øjeblik låst fast på den ivrigt hoppende skatertøs foran dem, der så ud til at nyde livet, selvom der ikke altid var så meget at nyde. Cherlyn havde selv dage, hvor det hele var sort, og hvor alle bare skulle dø. Eilleen virkede ikke som typen, der kendte til den slags.

Cherlyn drejede hovedet, for at tjekke til deres lille 'følgesven'. Hun nåede lige at se ham kort ryste på hovedet, inden han omgående stoppede, og så sig lidt desperat omkring. Hun var klog nok, til at holde hovedet fremad, mens hun fulgte ham ud af øjekrogen. Det mørke glas, skjulte heldigvis hendes mørke blik. Cherlyn havde knapt nået at åbne munden, før et smil brød den rolige facade. Yndigt som pigen præsenterede hende. "Skønhed er vist så meget sagt, men jeg takker for smigren" Hun smilte stadig, da hun drejede hovedet, mod ham. "Navnet er dog sandt, og i kan bare kalde mig Cher" Igen blev hendes britiske accent fremtonet, ved brugen af hendes navn.

//Kender det godt x_x

""Eilleen og Cherly .."

"Cher" rettede han det hurtigt til med et smil
Det var stadig et eller andet underligt ved situationen, men Zin havde bestemt sig for at han ikke ville skænke det flere tanker. De fortsatte lidt længere ned af vejen og drejede til højre

"Hvor er i fra?" spurgte han høftligt. De virkede ikke som folk man så hver dag, så den første tanke der havde strejfet hans sind var at de måske var tourister, men så igen .. De virkede ret vante med omgivelserne

//Ditto x_x

Siden Eilleen havde sænket farten og gik næsten på siden af dem, fulgte hun glidende Zins bevægelse til højre. Hun anstrengte sig for at huske hvilken vej man skulle for at komme hen til hans bestemmelsessted, men det var lidt optimistisk. Hun havde ikke været på Deploratus længe, og hun boede på La Sunisha. Og selvom hverken hendes hukommelse eller stedsans fejlede noget, var det alligevel en svær opgave.

Hun vippede hovedet tilbage for at se på den interessante dæmon-dreng, og sendte ham et varmt smil. "Jeg er født Frankrig." Hun kastede et blik på den kvindelige dæmon inden hun vippede hovedet op i dets normale stilling og stak hænderne i lommerne igen.
Eilleen havde altid haft klare minder, og bare hun tænkte tilbage på sit hjemland overfaldt de hende som tidevand. Hendes skov, hendes hjem, hendes familie og hendes utallige... eventyr. Ikke mindst hendes interessante tid hos hoffet.

Cherlyn havde vendt blikket op mod solen, og nød dens klare stråle, kæle om sin hud. Eftersom hendes far, var afrikanske gener, nød hun gerne lidt varme, til at godte sin gyldne hud, der var en af de få ting hun havde fra ham. Hendes øjne var lettere lukket i, selvom glasset spærrede for at solstrålerne, skulle blinde hende. Hendes ansigt var mere roligt nu, ja næsten køligt, da hendes smil havde lagt sig. Det var ikke meningen at lukke andre ude, men det var heller ikke for godt, at lade dem tro hun var sukkersød. Dog var det en af hendes bedre dage i dag.

"Dygtig" Hendes tonefald var stadig muntert, da dæmonen høfligt rettede det. Det var faktisk lige meget hvad hun blev kaldt, bare hun brød sig om det. Hun drejede igen hovedet, og rystede på det derefter da hun så på Eilleen. "Tænk, din accent virkede nok bekendt" Hun kunne ikke lade være med at smile en smule igen, hvilket var usædvanligt så mange gange på én dag. "Dog er jeg selv fra England" Hun frydede sig over nogle af barndomsminderne hun havde med sin søster, som var den eneste hun havde tilbage, efter sin egen fødsel. Hendes skridt holdte stadig tempoet godt, og var klar til at gå hurtige hvis det blev nødvendigt. Hun var ikke særligt kendt med stedet, og håbede inderst, at Eilleen havde føringen rimelig godt.

Zin havde allerede lagt mærke til accenten fra første gang Eilleen havde åbnet munden, men havde været lidt for høftlig til at spørge ind til det. Han smilte lidt over Cherlyns ironiske bemærkning. Hans ansigt lyste op da han hørte Cherlyn sige at hun var fra England.

"Det er jeg også, London for at være helt præcis" sagde han mens han nu studerede kvinden endnu mere, der var stadig et eller andet underligt ved hende, som om at hun var .. For pæn?. Hun virkede næsten overnaturlig .. Tænderne, det var der han fik sin mistanke fra .. Men han valgte endnu engang at ignorere det. For det som betød noget lige nu, var at komme tilbage på sporet.

*"Hun er en af vores"* hvislede stemme
*"Den mindre er målet"* fortsatte den

Eilleen lyttede til dæmonen lige så meget som drengen gjorde, for hun var også interesseret i at vide mere om hende. Hun havde lidt lyst til at spørge om Cher havde været i Frankrig, siden hun syntes accenten var bekendt. Selvom Eilleens accent kun delvist var fransk. Dæmonen var jo muligvis gammel, så det kunne være at de havde mødt hinanden i Frankrig. Hvis Cher altså havde været der. Hun forestillede sig hvordan det havde været at leve i Victoria-tidens London. Romantisk, muligvis. Eilleen kunne ikke lade være med at smile. Hvis Cher var så gammel, kunne hun måske have kendt noget til Jack the Ripper. Hvis Eilleen havde været i London på den tid, ville hun helt sikkert have ledt efter den fyr. Det kunne have været... interessant.

"Hvor sjovt." bemærkede Eilleen muntert, men knapt så muntert som før. "Der er åbenbart mange der er fra England. Der kom tit englændere til Frankrig, både før og efter krigene.. var det Napoleons krigene, eller før?..." Hendes stemme falmede igen, hvilken den tit gjorde når hun kom til at tænke tilbage. Hun kom med en lang, melodisk lyd.

Eilleen stoppede på i et kryds, og hun satte hænderne på sine hofter imens hun så fra højre til venstre og ligeud. Gaden til højre førte vist til vandet - og dog, der var jo vand over det hele - og den til venstre førte ned af nogle gader hun vist havde besøgt tidligere... Hun tav i et stykke tid, og kastede et rådvildt blik tilbage imellem dæmonerne bag hende. Så smilede hun fjoget, og fortsatte ligeud, den gade de fleste mennesker gik ad.

Cherlyn kunne godt fornemme Eilleens nysgerrighed, men fandt det kun godt, at hun havde fået hendes interesse. På nogle punkter, virkede de ret fjerne fra hinanden, ja næsten modsætninger. Så det var altid en start, på det ene eller det andet.

Hun nikkede roligt til det halv-dæmon sagde, og drømmede sig tilbage til tiderne hvor hun færdes rundt i England. "London, siger du?..." Hun lod sætningen hænge kort, som om hun tænkte sig eget svar godt igennem. "London er også en dejlig by, bare ærgeligt at den er blevet så overfyldt" Hun skar en grimasse, der ikke lige passede til det hvad de andre mente, kønne ansigt. Endnu engang blev en smule af hendes hjørnetand blottet, inden hun redte det ud i et lukket smil. Klar over, at hun måske havde sagt en anelse for meget. Det var ikke til at vide hvor gamle de var, eller hvor meget de vidste. Elveren virkede dog ikke helt ung. "Jeg er selv fra Boston, med min søster" Afsluttede hun det, i et forsøg på at glemme.

Da de standsede blev Cherlyn klar over, at hun havde kørt Eilleens ord rundt i hovedet, i et forsøg på at gætte alderen. Hun nævnet det med krigen, og lød som om, at hun selv havde set lidt af hvert. "Jeg er desværre ikke så god til det med krig, min kære. Men det er rigtigt, at vi britter flyver rejser meget rundt, for at opleve kulturen. Og jeg vil da mene, at jeg også har mødt et par franske tourister, i mit kære lille hjemland" Smilende vendte hun blikket mod den anden dæmon, i det de satte igang igen. "Jeg tror faktisk ikke jeg fangede deres navn, hvis de præsenterede det?" Det mindes hun ikke, og at følges med en uden navn, føltes.. Fremmede.

Zin lod Eilleens ord køre lidt rundt i sit hoved, *Napoleons krigene ..* .. Det var underligt, det er jo historie nu. Måske var det bare en interesse .. Og ja, Cherlyn havde ret, London var blevet overrendt med både folk fra hele England, men også mange fra andre lande. London var åbentbart stedet alle ville være, undtagen Zin. Han husker verden dengang han var mindre .. Dengang var folk langt mere fjendske overfor de ting de ikke kendte til, eller ikke forstod .. Også en af grundene til at han selv var flyttet rundt. Folk havde en overraskende sans for at finde de "underlige" og derefter få dem udryddet.

"Ja, England er ved at være temlig overrandt" sagde han.
"Pardon, mit navn er Zin" et smil kom igen til syne

Da de nåede lyskrydset så Eilleen ret forvirret ud, var det overhoved den rigtige vej?. No matter the less havde han ikke selv nogen idé om hvor han var, så han havde ikke så mange andre muligheder end at stole på hende.

"Boston?, er det er godt sted?" spurgte han nysgerrigt.

Munter og uden sorger tænkte Eilleen slet ikke på at hun lige havde givet et hint om sin alder. Hendes ret umenneskelige alder. De fleste, uvidende mennesker ville selvfølgelig bare slå det hen uden at tænke over det, men de få der kendte til det overnaturlige på Deploratus ville med det samme sætte fingere på det, og vide at hun talte af erfaring, fordi hun havde levet dengang.

Da Cher bragte det på banen, rettede Eilleen også sit ansigt om imod den unge dæmon-dreng. "Åh ja, vi glemte helt at spørge om dit navn." sagde hun muntert, og fangede hans blik et kort stykke tid.

Hun smilede svagt, og havde ordene lige på tungen. Zin, sikke dog et pudsigt navn. Man skulle tro du kom fra Asien. Men hun sagde ikke noget, for hun skulle nødig snakke. Hendes rigtige navn var Caladhiel. Det måtte da være mindst lige så ejendommeligt som Zin.

Eilleen tog ikke sin opgave som vejviser særlig seriøst. Hun fortsatte muntert og opløftet, og regnede med at det var den rigtige vej. Hvis de endte i de små gader igen, så måtte de bare spørge om vej. Det måtte gå som det gik.

Cherlyn kunne næsten ikke lade være med at smile, med de korte blikke de kastede på deres 'vejføre'. Eilleen lignede mest en, der havde lyst til at vende om, for at hoppe rundt med drengene igen. Sjælendt så man 'mennesker' så fulde af liv som hende. Og dog havde nogle elvere et ry, for at være rimelige.. atletiske? Til siden med det, hun anede alligvel ikke ret meget om dem. Men hun vidste nok om dæmoner, til at vide, at denne såkaldte Zin, var en udsædvanlig en af slagsen. Måske tyngede hans menneskelige gener ham ned? Who knows.

"En del, men hvilket sted er ikke det efterhånden"
Hun smilede til Eilleen der vendte sig mod dem, og trak på skulderene. "Det er jo også menneskeligt at glemme ting, ikke sandt, Eilleen?" Hun havde faktisk ingen anelse om hvorfor hun sagde det, det havde rent ud sagt fløjet ud af munden på hende. Undrende slog hun blikket ned, og gemte sit smil lidt. Hvor menneskelig var hun selv? Knap så meget, hvis man studerede hendte godt. De spidse negle, tænder og umenneskelige 'tilbehør' hun havde i panden.

"Boston er et udemærket sted. Nu har jeg ikke boet så mange andre steder, så det er svært at sammenligne. Men jeg elskede at bo der, så det måtte have været et godt sted. Ja hele min barndom, tilbragte jeg der.." Lidt fjern blev hendes stemme, jo mere hun kom ind på sine minder. Stadig med hovedet, vendt en anelse ned mod jorden.

//.. Venter på dejlige Zin <3