Life goes on

Dato : 11 januar 2012
Årstid : Vinter.
Dag : Onsdag
Vejr : Frostvejr og sne, en strid vind blæser ind fra nord.
Sted : Colts lejlighed
Tid : 14:50
Omgivelser : 60m2 lejlighed med to værelser og et monster lille badeværelse

Yderdøren gik op, og Colt og Segovax kom ind med Georgie i snor. De havde lige været nede på sygehuset for at aflevere kraven, og Colt var glad for at være af med den. De sidste par dage havde været en morfinrus fra først til sidst, og hun var bange for, hun havde opført sig temmeligt dårligt overfor Segovax, selvom han ikke havde ladet hende forstå det direkte.
Hun var glad for at kunne begynde at bevæge nakken lidt igen, og selvom det stadig gjorde ondt, holdt hun sig til almindelige smertestillende nu for ikke at blive så påvirket. Hun smilede varmt til Segovax med snefnug glimtende i hendes hår efterhånden som de smeltede. Deres forhold gennem de sidste par dage havde vokset sig stærkere, og Segovax havde vist sig blandt andet at være en dygtig elev i køkkenet, og de havde haft mange sjove stunder. Der var ikke mange øjeblikke hvor han var ude af hendes tanker, og hun var mere forelsket end nogensinde, som de kom tilbage efter gåturen og hun bukkede sig ned og slap Georgie fri, før hun så det lille myr træt halvhumpe ind for at lægge sig på sengen. Han var ved at blive gammel, og turen havde været lang for ham, og hun sukkede blidt, da hun så efter ham og var glad for den tid, de havde sammen, og at Segovax og hunden tilsyneladende kom nogenlunde ud af det med hinanden.
"Nå," sagde hun bare for at sige noget, "så er vi her igen!" Hun tog frakken, huen og handskerne af og det samme med støvlerne og lagde frakken ind i soveværelset, før hun storsmilende kom ud til ham igen og kærligt kyssede ham på næsetippen, før hun rodede lidt op i sit hår, der var blevet fladt under huen. Hun havde de sædvanlige stramme jeans på og en hvid langærmet med den lille sorte vest udenover. Næsten det samme som da de havde mødtes den første dag, som hun mindedes med et svagt smil.
Hun gik ud i køkkenet, mens hun begyndte på de øvelser, hun havde fået og strakte og bøjede nakken, mens hun skar en smertefuld grimasse. Men hun vidste, at jo før man kom i gang, jo bedre var chancen for at komme sig uden mén, og det ville hun jo gerne.
"Vil du have en kop kaffe eller the?" spurgte hun ham og så på ham, før hun satte vand over på elkedlen og begyndte at rode efter et thebrev. Hun var i seriøst theunderskud gennem de sidste par dage og agtede at gøre noget ved det straks.

Segovax havde virkeligt nydt deres dejlige gå tur, og han var også meget glad for at hun havde fået kraven af, og det var ikke noget andet han hellere ville end at hun havde det bedre nu. Det var virkelig en god ting at hun ikke længere var under den byrde, med den forbandede krave, og han ville derfor gerne have at de bare kunne slappe af nu, og så som han havde lovet hende ville han gerne gøre hvad hun ville have for hende nu, men helst i aften.

Han havde i løbet af de sidste par dage lært at bruge computer og telefon, så da de kom ind igen, smuttede han hurtigt ind åbnede hendes computer og begyndte at søge, nu skulle de altså ud og spise, andet ville være for lidt. Det var det eneste der kunne fungere ordentligt nu. Han var ligeglad med alt andet, nu skulle det være, det var nu han havde modet og lysten til det.

"Nej ellers tak."

Han fandt nummeret på en restaurant der lagde rimeligt tæt på dem, hvor de kunne tage ud og spise og han ringede til nummeret, og var heldig at de kunne få et bord til to, og han gjorde hvad han kunne for at gøre det diskret som det var muligt for ham. Han kom så i tanke om at de nok skulle tage ud og købe ham noget tøj men først senere.

"Søde er du klar til i aften?"

han regnede ikke med at hun vidste helt hvad han talte om, og det var også meningen, og nu skulle han så bare have hende med til at tage ud og købe tøj med ham, det var jo det eneste han manglede nu.

"Søde vil du hjælpe mig med at købe noget pænt tøj her senere i dag, og ja det skal altså være i dag."

Han havde fået et bor til klokken 20:00 Så de kunne nok godt når det.

Hun var glad for, han virkede gladere igen, og hendes eget humør var tydelig løftet af at komme af med kraven, der mere end en gang havde været til kæmpe irritation for hende. Som hun nu stod der i køkkenet og fandt en kop frem til thebrevet, lod hun hånden glide undersøgende over nakken, der ikke var så hævet mere, og hun skar en grimasse, da hun fandt det eksakte sted, piskesmældet havde ramt hende.
Hun havde stadig ingen ide om hans planer, og fortsatte blot muntert, mens hun hørte ham bruge telefonen derinde, hvilket undrede hende.
Snart dukkede hun op i døren med en kop myntethe i hånden og så nysgerrigt på ham.
"Hvem snakkede du med? Og hvad sker der i aften da?" Han havde sandelig fanget hendes nysgerrighed nu, og hun satte sig hen ved siden af ham og forsøgte at se på computeren hvad, han havde været i gang med, før hun lænede sig ind mod ham og kyssede ham blidt.
"jo, vi kan sagtens finde noget tøj til dig. Hvilken slags kunne du tænke dig?" Hun smilede varmt. Havde hun vidst, de skulle ud og spise, havde hun nok selv gerne villet finde en ny kjole, selvom hendes nuværende sleskabskjole klædte hende helt fantastisk og hun sjældent brugte den, men det var måske godt nok, hun ikke var klar over det. Hun ville næppe kunne finde en mere perfekt kjole til sig end den hun havde gemt ad vejen bagerst i sit skab.
Hun regnede ikke med nogensinde at se han i et jakkesæt, men hun havde en god ide om, han ville være pæn i et par velsiddende bukser og en langærmet med vest udenover. Ikke sort og hvid, men sort og grå måske, eler sort og blå? Hun legede i tankerne med al det tøj, han ville se godt ud i.

Han smilede over at hun stadig ikke helt vidste hvad det var der foregik. Det gjorde ham glad at han stadig kunne overraske hende, og det ville da blive en fantastisk aften når de nåede dertil. Han vidste ikke helt hvad der mere skulle ske, end at han gerne ville have at det skulle blive en god aften, det var der ingen der skulle ødelægge for ham.

"Det finder du ud af i aften søde."

Han smilede til hende og kyssede hende blidt på halsen, nu hvor han endelig kunne komme til den igen, og der ikke længere var en forbandet krave var i vejen for at hans læber kunne nå hendes dejlige bløde hals, som han virkelig bare nød. Det var virkeligt ikke noget han hellere ville end det. Det var noget han kunne mærke, at aftenen bare ville blive rigtig god.

"Det var godt, hvornår kan vi så tage afsted? Det skal være pænt selskabstøj du ved?"

Han smilede ret meget til hende, og var glad for at være hos hende, det var virkeligt glad for hende, og der var ikke noget der kunne stoppe ham fra at gøre alt for hende den her dag. Det var da godt nok dejligt at vide at man var sammen med en person der bare elskede en bare for den man var, og ikke fordi man havde løjet, eller bare på grund af sin krop.

Hans smil blev fundet let drillende, og hun så let irriteret men mest nysgerrigt på ham, da han bare holdt hende hen. Efter kysset mod hendes hals satte hun sig overskrævs hen over hans ben, så deres kroppe lå meget tæt, og hun slog armene om ham og så ned på ham.
"Du er en rigtig drillepind!" sagde hun og kyssede ham på panden.
"Det kan vi lige om lidt, når jeg er færdig med dig!" Hun lo og væltede ham bagover og sad med en hånd på hver side af hans hoved, hvor hun bøjede sig ned og fangede hans mund med sin i et intenst kys. Hun lagde sig ned over ham med armene lagt tæt ind til hans hoved og mave og bryst trykket blidt mod ham. Hun nød at have sin bevægelighed igen, selvom hun stadig var temmelig øm.
Hun nussede hans ene lår med sin fod og sukkede veltilpast mod hans læber med et lille, drillende smil.

Han smilede bare stort til hende, og hvorfor havde hun dog ikke regnet med at hun ville gøre det han gjorde. Det var ikke noget han havde noget imod at hun kaldte ham en drillepind fordi det var jo sandheden at han var gået hen og blevet det.

"Jamen så må du jo gøre hvad du vil."

Han blev meget overrasket da hun lagde ham ned og lagde sig selv hen over ham. Han mærkede hende læber mod hans i et lidenskabeligt kys, et kys af den type han havde manglet mens hun havde haft den dumme krave på. Han tunge prikkede hende læbe som den bare gjorde i ren refleks, og da hun begyndte at nusse han lår, kunne han ikke lade være med at lade sin hånd glide blidt ned af ryggen og ned over hendes ben, og så lade det glide op igen.

Da de havde holdt kysset nogle minutter slap han hendes læber, så de kunne få lidt luft og nå de ting de skulle, selvom det havde været fantastisk at ligge sådan igen.

"Tak søde, det har jeg savnet, og du kan godt glæde dig til i aften."

Hun havde slev manglet hans kys og holdt det så længe, han tillod, før hun forpustet hev efter vejret og smilede til ham.
"Ikke så meget som jeg har savnet det!" drillede hun, "Gud hvor er det dejligt at kunne bevæge sig lidt friere igen!" Hun gav ham et kort, hurtigt kys igen og fortsatte med et smile til ham.
"Jamen så må jeg vel glæde mig ... Men kan du ikke bare give mig et lille hint?" spurgte hun nysgerrigt og strøg ham over kinden, før hun kravlede af ham med et bredt, charmerende smil. "Bare et lille et?" tiggede hun nærmest kælent og så på ham med dådyrøjne. Han var så sød, når han drillede hende, men hun ville stadig gerne have at vide hvad, de skulle.

Han var glad for at hun også havde savnet det, og at hun mente at hun havde savnet mere end ham, og det havde han absolut intet imod. Det var en rigtigt dejlig følelse at vide at man havde nogen der savnede dele af en, som hun nu en gang gjorde.

"Måske et enkelt lille biite et?"

Han kunne ikke stå for den måde hun chamerrede sig ind på ham på. Det var ikke til at stå for og han blev nød til at fortælle hende noget, efter de sidste par dage, uden hendes glæde havde det bare været svært, og nu når hun var glad kunne han ikke lade været.

"Det sker i aften klokken 20:00."

Nu ville han altså bare gerne ud og få købt nyt tøj, og han ville ikke fortælle hende mere end det. Han mente at hun vidste nok nu.

"Men lad os nu komme ud og få noget tøj?"

Hun lo forvirret, mens hun kom på benene.
"Og det skulle gøre mig klogere?" spurgte hun, "Jeg er bare endnu mere forvirret end nogensinde!" Hun gik hen for at tage sine støvler på og hentede derefter jakke, hue og støvler, mens hun funderede og spekulerede over, hvad han mon kunne have i tankerne. Nu havde hun haft ham med til racerløb, måske var der en del af hans verden, han gerne ville dele med hende? Hun undrede sig gevaldigt, mens hun fik overtøjet på og gjorde sig klar.

Da de begge var klar, gik de ned til bilen, og hun låsede den op, mens hun stadig tænkte som en gal.
"Du er virkelig ikke sød mod mig med henblik på i aften," sagde hun og skar en grimasse, "Jeg er alt for nysgerrig til at blive holdt hen på den her måde!" hun lo blidt og satte sig ind, hvor hun stak nøglerne i tændingen. Hvis han dog bare havde givet hende en mere nyttig ledetråd. Hun vidste allerede, det ville blive i aften, men hvor var det dog typisk for ham at drille hende så meget at han bare præciserede tidspunktet og intet andet.

Han smilede bare som svar, og gik så ellers bare med hende ud, og fik taget sine egne støvler på, og han fik også sin jakke revet frem og taget på. Det var meget vigtig det de skulle nu for ham, og derfor glædede han sig til at få det gjort, og det var også meget vigtigt at det blev pænt, men det havde hun sikkert meget mere forstand på en han havde.

Han fulgte med hende med ned itl bilen, og satte sig ind, og grinede bare over hendes kommentar fordi nej det var han ikke. Han var slet ikke særlig sød lige nu, og han fik lyst til at drille hende lidt mere endnu, men han skulle bare lige finde ud af hvordan han bedst kunne gøre det.

"Ja men så har du jo mødt mit rigtige jeg."

Han grinede og smilede til hende, og sad bare roligt til de nåede frem til den tøj butik hun nu en gang ville tage ham hen til.

Hun skar en trist grimasse ved hans ord, selvom de var udtalt i spøg, og det stak hende i hjertet.
"Åh jeg har skam mødt den rigtige Segovax!" sagde hun mere alvorligt end hun havde ment at sige det, mens hun undgik hans blik og bare koncentrerede sig om at køre. Hun havde en bestemt butik i tankerne, hvor de havde noget lidt pænere tøj, men uden at det var for meget, og hun mente, det lige ville være noget han ville se godt ud i. Hun lagde en hånd på hans lår efter at have skiftet gear og nussede ham, mens hun ikke rigtigt kunne finde på mere at sige - for en gangs skyld. Hun funderede over, om han virkelig ikke kunne se, hvor sød og dejlig, han var. Om det stadig ikke var gået op for ham, hvad hun så i ham. Et lille, lydløst suk undslap hende. Der var lang vej endnu, men hun kunne ikke tillade sig at give op endnu. Hun kunne have sagt en million gode ting om ham og hans væremåde overfor hende, men hun valgte at være stille, da hun ikke havde lyst til at se ham bryde sammen lige nu, som han havde for vane at gøre når nogen roste og kunne lide ham.

Han steg ud af bilen så snart hun holdt stille, hvad var der lige sket for ham her på det sidste med at han hele tiden gjorde ting som ikke var normalt for ham. Han var nu taget ud til en tøjbutik, og han havde aldrig gået i butikker over hovedet, og det her ville godt nok blive meget morsomt.

Han gik ind i butikken, og stod bare og gloede som en anden idiot, og lod hende guide ham der inde. Han forventede at hun vidste meget mere om det hele, end han gjorde. Det var rart at have en anden til den slags ting, her indtil videre. Det var faktisk sjovt at selvom han aldrig havde gået i pænt tøj havde han stadig lært at binde et slips, og han kunne endda stadig huske hvordan man bandt det.

"Så søde, n stoler jeg på at du kan finde noget pænt tøj til mig."

Hun førte an ind i butikken og begyndte straks at se sig om for at orientere sig. en ekspedient kom hen med et venligt smil og spurgte om han kunne hjælpe.
"Ehm, ja, noget tøj til.. eh en speciel lejlighed. Det skal være formelt uden at være jakkesæt, jeg havde overvejet sorte bukser til ham og en langærmet i grå eller blå og en vest til. Bukserne må ikke være alt for stramme." Ekspedienten var tydeligvis vant til bestemmende kvinder og nikkede bare og gik i gang med at hive tøj ned, mens hun tog Segovaxs arm og trak ham med rundt.
Flere par bukser blev holdt frem for hende, og hun så på dem og mærkede på dem og enten rystede på hovedet eller nikkede, indtil de havde tre forskellige par, der meget vel kunne se ens ud i Segovaxs utrænede øje.
"Havde du en bestemt udskæring i tankerne?" spurgte han hende, og hun nikkede.
"Jeg tror en v ville være pæn til ham."
"Jeg tror du har ret." Det ville måske lyde lidt som et kodesprog for stakkels Segovax, og hun holdt bare godt fast i hans arm, så han vidste, hun var der for ham.
Efter at have hevet fem bluser frem i forskellige farver og nuancer, gik de efter en vest.
"Må jeg foreslå striber på langs? Det er så moderne for tiden til jeres aldersgruppe, og det vil klæde hans figur." Hun nikkede bare, og han fandt en frem og holdt op, der så meget elegant ud. Colt løb sine fingre over stoffet og så den efter, før hun nikkede.
"Det ser fint ud." Så trak de ham med hen til et prøverum, hvor ekspedienten hang tingene op for dem, og Colt smilede beroligende til Segovax.
"Så, dearest, nu skal det bare prøves på for at se hvordan det sidder." Ekspedienten tog ordet kortvarigt henvendt til Segovax.
"Og du skal ikke bekymre dig om størrelsen, hvis det ikke passer. Jeg har taget efter min erfaring, og passer det ikke, finder jeg noget andet." Han trak sig let tilbage, og Colt plantede et kys på hans kind, før hun slap ham og tråådte lidt tilbage for at give ham plads og tid til at klæde om.

Han fulgte bare med hende rundt i butikken, og var meget forvirret over hvad han skulle gøre, og kiggede bare på alt det de fandt frem, og fattede intet af det der blev fundet frem. for ham var alt det de sagde meget irellevant, og uden noget vigtigt bag det men der var nok en mening med det. Det var jo ikke fordi der var ret meget andet hann kunne forstå en overlevelse og jagt.

"Okay jeg prøver det."

Han gik ind i rummet og prøvede et sæt, og gik så ud til hende, og sådan fortsatte han gennem alle tre sæt de havde fundet til ham. Han håbede at noget af det kunne bruges, fordi han orkede ikke at gøre andet. Det meste sad fint nok men bukserne var lidt korte i det, ikke meget men lidt.

"Nå er der noget af det der kan bruges."

han sagde det da han havde vist sig i det tredje sæt tøj.

Hun havde set meget tænksomt på ham gennem alle tre fremvisninger, og det samme havde ekspedienten. Hun kunne godt se, det ikke lige var hans kom te, men hun ville gerne gøre det ordentligt.
"Jeg tror bukserne fra anden gang er bedst, men fås de lige lidt længere? Og så med den lysegrå bluse og vesten..." Ekspedienten nikkede annerkendende og gik ud efter et par længere bukser, mens hun gik over og kyssede Segovax blidt.
"Hvad synes du selv om det? Er det behageligt nok, er det hvad du kunne tænke dig?" spurgte hun roligt og betragtede hans ansigt. "Er det pænt nok til hvad end du har tænkt dig at bruge det til?" Hun regnede nemlig bestemt ikke med, han var til skjorte og slips og havde derfor undladt at bede om en sådan, men hvis det ikke var pænt nok, ville blusen sagtens kunne skiftes ud og et slips tilføres, hvis han foretrak det. Hun var bare lidt nervøs for at miste sin vilde ulv i forløbet.

"Jeg må sige at det er pænt nok, men bryder mig ikke så meget om bluse, så hellere skjorte istedet."

Han kunne bare bedre lide at have skjorte på. Han sagde det da ekspedienten var gået. Han ville faktisk hellere have skjorte og slips på en den bluse. Det var godt at hun kunne lide det, og at han kunne lide det selv, men det var bare ikke lige hans stil. Han måtte sige at det var meget behageligt at have på, og sad ikke dårligt.

"Det er også behageligt."

Hun var tydeligt overrasket over, han foretrak en skjorte, og hun lo stille.
"Jeg valgte en bluse fordi jeg troede en skjorte ville føles for snærrende for dig. Jeg spørger efter en skjorte!" Hun smilede kærligt til ham, og i det samme kom ekspedienten igen med et nummer med længere ben, og hun vendte sig mod ham.
"Vi har konfereret lidt i mellemtiden og er blevet enige om at være lidt besværlige. Kan vi ikke prøve en skjorte til i stedet for blusen?" Hun smilede charmerende til ham, og han nikkede og gengældte smilet. "Bare find hvad du synes passer til sættet, har ikke så meget forstand på skjorter." Hun lo let og vendte sig så mod Segovax igen, mens han gik.
"Så bliver det spændende hvad, han kommer med, hva'?" spurgte hun med et varmt smil.
Et øjeblik efter kom han tilbage med en lyseblå en lysegrå og en hvid skjorte, og hun vendte blikket mod Segovax.
"Hvad kan du bedst lide? De vil alle sammen se godt ud til det og til dig ..." Hun smilede beundrende op til ham og afventede hans dom over skjorterne.

Han stod og kiggede på hende, og kunne ikke helt bestemme sig for hvilken en af skjorterne der ville være bedst at vælge. Han var virkelig slet ikke sikker På hvilken han skulle vælge, så hans tod bare og tænkte over at han ikke kunne bestemme sig, og valgte bare at gå efter den grå skjorte da den var meget neutral, da han ikke ville være for langt væk fra det hele.

"Den grå tror jeg"

Han tog den og gik ind igen, og tog blusen af og skjorten på, og der gik det op for ham at han manglede lidt et slips.

"kan jeg få et slips til det?"

Hun vendte sig om mod ekspedienten, der allerede var af sted og snart kom tilbage med en lang række forskellige slips. Colt så hurtigt hen over dem, da der nok var for mange til, han kunne holde overblikket over dem, og hun valgte et mørkegråt et med svagt blå striber, der kun kunne ses, når lyset reflekterede på stoffet. Det var det pæneste, syntes hun, og hun rakte det ind til ham.
"Er det her godt nok, den herre?" lo hun mildt og smilede mod forhænget. Hun glædede sig så meget til at se ham, kunne slet ikke forestille sig ham i skjorte og slips. Det havde været overvældende nok med de bukser og vesten, men skjorte? Og slips? Hun oplevede en hel knude i maven af spænding over at se ham og trådte et skridt tilbage, da han havde taget det, for at knuge hænderne over brystet og vente næsten med tilbageholdt åndedræt.

han bandt hurtigt slipset og trådte ud fra prøve rummet så hun kunne se hvordan han så ud. Han syntes selv at det så meget godt ud, og nu var det bare det med prisen, fordi han havde også brug for et par pæne sko, ellers ville det bare komme til at se sjovt ud men det måtte han måske leve med, når det kom der til. Han havde jo ikke ret meget andet valg.

Da han trådte ud foran hende, var hun ganske overvældet, og hun holdt en hånd op foran munden, mens hun blinkede heftigt et par gange. Han så fantastisk ud, og luften blev fanget i hendes hals, mens hendes hjerte sprang et slag over og sommerfuglene dansede i hendes mave.
"Åh Segovax," lo hun og gik over til ham og slog armene om hans hals. "Jeg har aldrig set prægtigere stykke mandfolk!" Hun placerede et kys lige midt på hans mund, mens ekspedienten nikkede bag dem og smilede til ham.
Hun så så ned ad ham ned på støvlerne og trak skævt på smilebåndet. Det var den lille ting, der stadig mindede hende om hendes Segovax, og hun kunne faktisk godt lide det sammen.
"Du ser så flot ud," sagde hun med et lettere genert smil op mod ham, før hun slap ham igen. Hun anede ikke hvornår eller til hvad han havde tænkt sig at gå sådan klædt, og frygtede halvt om halvt, han ville lægge sin stil om for at gøre hende glad. Men så havde han nok haft brug for mere end et sæt tøj, tænkte hun og beroligede sig selv.

Han var ret overrasket over at han rent faktisk så godt ud i det meget pæne tøj, som der var blevet fundet frem til ham. Han kunne faktisk selv lide det, men kun en gang i mellem fordi ellers kunne han ikke være som han var. Han kunne jo ikke rende rundt i pænt tøj ude i skoven, og gå på jagt efter det ene dyr efter det andet.

"Tak søde det var godt at høre, jeg kan også godt selv lide det."

Han mærkede hendes læber og holdt kysset lidt, og gik så ind og klædte det af, lagde det pænt sammen og gik ud med det, og hen til disken. Han betalte for det, og gik så ud igen. Han gik ud til bilen, og smilede til hende.

"Så søde nu er jeg klar til i aften."

Han smilede lidt og grinede til hende.

Hun var glad for hans ord og sukkede let, da han slap kysset og gik ind for at skifte igen, hvorpå hun takkede ekspedienten for hans hjælp. Og da Segovax havde betalt og de gik ud til bilen, hvor hun hurtigt låste op for ham, smilede hun en smule sejrende ved hans ord.
"Aha!" udbrød hun let leende, "En lille ledetråd mere! Så der er påkrævet pænt tøj? Så er det da godt, jeg har en kjole derhjemme i skabet," drillede hun og gik hen til ham, hvor hun lagde en hånd på hver af hans skuldrer.
"Du har virkelig fanget mig, Segovax, hvad er det dog, vi skal?" Nysgerrigheden brændte virkelig i hende, og hun mødte hans blik let bedende og med et indsmigrende smil. Hun kærtegnede hans skuldrer, før hendes hænder gled om i hans nakke og nussede ham der, mens hun så varmt op på ham med blide øjne og fastholdt et charmerende, let forførende smil.
"Kan du virkelig nænne at holde mig hen i uvidenhed?" spurgte hun med hagen trukket lidt ned mod brystet i en uskyldig stilling.

Han smilede og var glad for at hun kunne bruge det til noget. Han var ikke helt sikker på hvad han mere skulle sige til hende, hvis han dog overhovedet skulle sige mere til hende, og nej det skulle han ikke. Han var helt sikker på at hun godt kunne holde ud den sidste tid endnu, der var jo ikke så længe, så de måtte vel hellere komme hjem så de kunne blive helt klar til at tage afsted.

"Nej du får ikke mere at vide søde, nu skal vi bare hjem og få os gjort klar der er jo ikke så længe til det endnu."

Han havde planlagt at få hende til at køre hen til et bestemt sted, og stoppe op hvorefter han så ville føre hende det sidste stykke hen til restauranten, da han havde sat og studeret kort over hvor restauranten lå, så han kunne gøre det så godt som muligt for hende.

"Ja søde, det kan jeg sagtens lige det næste korte stykke tid."

Han smilede til hende og kravlede ind i bilen, så de kunne komme hjem.

Hun var lidt skuffet og en smule irriteret, men så måtte hun vel vente? Med et dybt suk satte hun sig selv ind og tændte motoren, der startede med det sædvanlige hule drøn, før hun kørte ud fra parkeringspladsen og kørte hjemad.
"Men jeg går ud fra, jeg også skal klædes pænt på?" prikkede hun for bare at få en smule at vide. Hun regnede med, det var påkrævet, men hun var ikke helt sikker. Det kom jo an på hvad, han havde i tankerne, hvad han havde planlagt. Hun lod sin hånd kærtegne hans lår, som det næsten var blevet en vane for hende at gøre, når de kørte, mens hun af og til kastede et blik over på ham.
Udenfor vinduerne susede byen hurtigt forbi, og det sneede, mens vinden blæste stærkt ind mod ruden. Vejene var glatte, men det var intet problem for Colt at holde bilen på ret kurs, og de gjorde hurtigt fremskridt og ville snart være hjemme igen.