Meet a new person-Nath

Tid: 21:30.
Dato: 1/1-2012.
Omgivelser: Ingen mennesker.
Vejr: En stjerne klar himmel.
Tøj: Et par sorte jeans, en sort T.shirt og en tynd jakke.

Katie gik langs strandkanten, hun havde brug for at komme væk fra omgivelserne og bare være sig selv, hun havde vært inde i byen i mange dage og hun var blevet træt af det. Der plejede at være mange turister på stranden, men i dag var en undtagelse og det var hun glad for, mens hun kig og sparkede sten ned i vandet, tænkte hun på da hun var menneske, der hvor hun kunne bade i sol lys, hun kunne stadig godt bade men så skulle det være når det var blevet mørkt, det havde hun heller ikke noget problem med, men der var bare ingen på strande på dette tidspunkt.
Hun så en tømmerflåd og satte sig ned, hun kiggede ud over vandet, på det bølgende vand og på de få fugle der fløj over det, hvordan mon det var at flyve, hun havde nogengange det mærkeligste tanker, men det havde man også lov til at havde, hun sparkede stille til en sten.

Nath sad ved stranden hvor vandet ikke kunne nå ham, han havde altid holdt meget af naturen, både som menneske og vampyr, men som vampyr kunne han ikke længere føle begrebet 'at holde af' eller bare føle noget som helst. Selvom det var dejligt at være utrolig stærk, og være svær at dræbe, så var der alligevel en masse han savnede ved at være menneske. Nath lagde hans ansigt ned i hans beskidte hænder. En ung, feminin stemme flø sammen med hans tanker, det var tydeligvis en der var et sted i nærheden og tænkte, hun tænkte på at være menneske, så slog hun over i at tænke på hvordan det var at flyve. Nath forsøgte at skubbe hendes tanker til side, da det var det sidste han havde brug for, andre tanker der kunne forstyrre hans egne.

Katie rejste sig og gik videre langs strandkanten, hun sparkede til nogen få sten, hun stoppede op og kiggede på vandet igen, det så dejligt ud, hun gik stille ned til vandet, hun tog hendes sko af inde hun gik i vandet, hun tog hendes sko i den ene hånd og trådte ud i vandet, selvom hun ikke kunne føle det, tænkte hun på hvor dejligt det var, hun gik langs vandkanten, hun passerede en spor skygge, men hun troede bare at det var hendes fantasi, men alligevel ikke, hun stoppede kort efter hun havde passerede skyggen, hun kiggede ud over vandet.

Selvom Nath ihærdigt havde prøvet at få de fremmede tanker til at forsvinde, hang de fast. En pige der tydeligvis ikke kunne føle noget, og ikke var menneske, gik i vandet og forstillede sig hvor dejligt af, tankerne blev tydeligere og tydeligere, da pigen åbenbart kom tættere på. Nath rejste sig og så koldt ud i luften, han var bare træt af at være vampyr den dag, han kunne ikke føle noget, og når han prøvede at tænke for sig selv blev de afbrudt af andres tanker, han var aldrig alene.

Katie vendet sig om da hun hørte nogen eller noget rejse sig, da hun vendet sig om så hun en mand mellem 20-15 år han havde brunt kort hår, han så ikke ud til at være menneske.
Hun gik hen mod ham, hun stoppede et bare centimeter fra ham "Godaften" sagde hun høflig.
Hun kiggede på ham og gav et smil fra sig.
Hun kunne dufte at han var vampyr, det gjorden hende ikke noget, da hun selv var vampyr, han så ud som om der var noget han var træt af, men hvad, hun lagde hovedet på skrå.

Nath så over på personen der kom hen mod ham, stemmen afslørede det var en kvinde. Nath vidste ikke hvor meget han havde lyst til at snakke, men da han mærkede det var en vampyr, kunne hun måske forstå ham.

Well hallo there..

Nath kunne ikke se hende ret tydeligt, den tunge mørke lå over dem som et tæppe der mørklagde alt omkring ham.

Hun gik tættere på ham, hun kunne mærke at han kunne læse hendes tanker, hun kunne altid mærke når vampyr, dæmoner, engler osv. bruget deres evner på hende, men hvorfor det ved hun ikke.
"Hvad bringer dig her ud" Spurgte hun med en venlig stemme, hun kunne se ham bedre end hun kunne før.

Da pigen trådte nærmere ham, kunne han se hun vil omkring 10-13 år yngre end ham. Nath havde ikke mødt mange på de seneste, men de fleste af dem han har mødt var kvinder under tyve, det gjorde nu ikke Nath så meget, det var jo ikke fordi han var interesseret på den kærlige måde, det var måske lige lidt for ungt kød for ham, selvom den pige hun stod foran ham, sagtens kunne have eksisteret i længere til end Nath.

"I am outhere, to get my thoughts straight, I need to think about my so called life."

Fortalte Nath, han kunne bedre se pigen nu, hendes mørke hår havde næsten samme nuance som aftenens mørke. Nath nærstuderede hende nærmere med et skævt, charmerende smil, han kunne ikke udelukke at hun var en pæn pige, men han ville aldrig drømme om at nærme sig hende, med mindre hun havde lyst til det, så kunne han måske overveje muligheden.

Hun kiggede på ham og undersøgte ham nærmere, hun kunne godt se på ham at han trængte til fred, hun havde det dårligt med at have forsyret ham.
"Nåår, du må undskylde at jeg forstyrede dig" Sagde hun med sin bløde og venlig stemme, hun kunne ikke lide at forstyre andre hvis de var mit i noget, hvilket han var.
Hun gik helt hen til ham " Mit navn er Katie" Sagde hun venligt og ragte en hånd frem for at hilse venligt på ham.

Nath rystede afvisende på hovedet og viftede med hånden.

b]"No.. It's okay, I'm done thinking anyway."[/b]

Nath så smilende på Katie, hendes navn passede overraskende godt til hendes udseende.

"I'm Nath."

Oprindeligt var han født Nathanial, men fordi han var flyttet og var startet et nyt liv, var det kun ham selv der kendte navnet Nathaniel, han hed Nath for fremmede, det kunne forekomme han ville fortælle flere det, men han kendte ikke nogle godt nok til at fortælle det.

Hun lagde hovedet på skrå *Hvordan kan man være færdig med at tænke* tænkte hun, hun syntes at det lød lidt mærkeligt, men der var så mange ting i verden der lød mærkeligt.
"Hyggeligt at møde dig Nath" Sagde hun venligt og smilede til ham, det var sjældent at der var nogen er ude om aften og mest på grund af, at der fandtes alle de her væsner.

Selvom Nath var ret sikker på hun var vampyr, eller i hvert fald et abnormal væsent, hun havde ikke en sjæl ligesom han ville kunne føle et menneske havde, men alligevel vidste han ikke helt om han skulle tale frit om sine emner. Beslutning var helt op til ham.

"I want's to feel alive, and I kinda hoped you could help me with that, thats way I'm done thinking."

Naths ikke-pumpende hjerte ville sidde oppe i hans hals, som man kunne sige det. Nath vidste slet ikke hvordan hun ville reagere, men hvis hun nu var vampyr, dæmon eller hvad hun nu end var, ville hun da ikke kunne blive så forbavset.

"You too. I'm glad I walked out here, actually."

Hun lagde hovedet på skrå og bed sig stille i læben *Hvordan* tænkte hun, hun kiggede undersøgende på ham, hendes tanker fløj afsted, hun skubbede tankerne til side igen.

"Hvordan kan jeg hjælpe dig"

Spurgte hun venligt og sødt, hun kiggede på ham med et blidt blik, hun var stoppet med at bide sig i læben, hun smile af det han sagde.

"Samme her"

Sagde hun og gav et smil fra sig, han virkede til at være meget sød, hun begyndte at bide sig i læben igen.

Nath så smilende på hende, det hun tænkte blev hurtig dannet til en sætning, der blev sagt højt.

"Sweet girls, usually get me think about something else."

Nath ville ikke sige han var en player, han elskede bare at flirte, selvom hun nemt kunne være 10 år yngre end ham, i realiten var hun sikkert ældre end ham, han lå jo i den unge gruppe af vampyrene.

"Well.. That's great, I wasn't expecting to meet anyone, but I'm glad it was you."

Hun smilte tilbage, der var noget over hans smil, men hvad det var vidste hun ikke, hun smilede ved hans ord *Syntes han at jeg er sød* tænkte hun, skulle hun spøger ham, hun bed sig blidt i underlæben og bøjede hovedet ned.

"Heller ikke jeg, men er glad for at høre at du er glad for at det var mig"

Sagde hun, mens hun kiggede ned i jorden, hun var også glad for at det var ham, men det ville hun ikke sige til ham, da hun var en smule genert.

Nath berørte kort det bagerste af hans hoved. Han ville ikke udtale sig for meget om hendes tanker, det var jo privat, men det var svært for ham ikke at læse andre tanker, og det drænede ham fra energi.

"You don't have to say anything, I can see what you're thinking in your face."

Sagde han og så smilende på hende, hendes tanker ville være umulige at se i hendes ansigt for andre, men han var så vant til at læse tanker, at han kunne gøre det gennem ansigtudtryk.

*Or something*

Tænkte han for sig selv.

Hun rejste hurtigt hovedet op ved det han sagde *Se det i mit ansigt* tænkte hun jeg tror ikke lige frem han kan det, men jeg er sikker på at han højsandsyndlig er tankelæser, hun havde ikke noget imod det, men det var på en måde også træls nogen gange, hvis hun tænkte noget han ikke skulle vide.
Hun lagde hovedet på skrå * Han er faktisk charmerende* tænkte hun, hun menet det, hun gav et smil fra sig igen, hun kiggede på ham med et blidt blik.

Nath hørte tydeligt hendes tanker, også at hun troede han var tankelæser.

"Are you.. A vampire? Or a demon?"

Nath vidste der var noget over hende, han kunne bare ikke lige se hvad. Han lagde hovedet på skrå, på en hundehvalpe agtig måde.

Hun kiggede på ham med et blidt blik og smilte til ham.

"Vampyr og det er du også"

Sagde hun sødt og venligt, han var virkelig sød mod hende og det var dejligt, hun ville gerne lære ham bedre at kende.

Nath så med et anerkendende blik på Katie.

"Impressive. So do you know my gift as well?"

Nath var bestemt imponeret over Katies måde at se igennem ham på, det var underligt.

"So now that we know each other better, why don't we take off, go to my home maybe?"

Det var blot i spøg han sagde det, men hvis hun sagde ja, ville han ikke afvise det.

Hun kiggede på ham med et smil og et blidt blik.

"Ja det gør jeg"

Sagde hun og lagede hovedet på skrå hun tænkte over det han spurgte hende om, de havde lært hinanden bedre at kende så hvad kunne det skade.

"Ja det vil jeg godt"

Sagde hun venligt og gik tættere på ham.

Nath så smilende på hende, selvom hun var så ung var hun utrolig sexet. Da hun kom tættere på ham tog han armene om hende og løftede hendes lette krop fra jorden.

"I do it with stile."

Sagde han og så ned på hende med et smil, han havde ikke helt kunne se hendes ansigt i mørket, det var smukkere end han havde forstillet sig, hvilket næsten var umuligt.

Hun gengældte hans smil, hun fik et chok da han tog hans arme omkring hende og løftede hende op og inden hun kunne nå at sige eller gøre noget var hun i hans arme.
Hun kiggede op i hans øjne og grinte med sine bløde latter over hans ord.

"ja det kan man godt se"

Sagde hun og smilede til ham, hun syntes at det var sødt, hun kunne bedre se hans ansigt nu og det var smukt, hendes ene arm lå bag på hans ryg.

Nath så smilende på Katie. Han gik gennem sandet der blev tungere og tungere om hans fødder, men det var ikke noget Nath kunne fornemme.

"It's right up here."

Sagde Nath og gik op af en skråning der førte op til en vej, han gik over vejen og op i hans lejelighed.

Hun kunne mærke han skridt, hun lyttede til dem, de gav en beroligende lyd.
Hun kiggede på ham med et smil og nikkede, hun kiggede hen af vejen.
Hun kiggede rundt da han gik ind i lejligheden med hende i hans arme, det var på en måde romantisk, på den måde han holdet hendes, hun kunne på en måde lide det.