Dreins Moutian.

Dag:Fredag.
Dato 14/01
Omgivelser:Træer og mørke.
Sted:Dreins Mountain.
Tid:12.32


Treion gik op af en stie over bjerget, han havde en sang i hoved.
Sangen var hvist --She wolf-- Han gyngede lidt med hoved.
"She...blah blah" han smilte ikke men lod bare sangen køre.
Han havde hænderne gemt i lommerne og hans grønne øjne passede faktisk til naturen, hans var bare mere syregrønne end hos mennesker.

Alec stod midt på et klippe udspring. Hun havde til bradt mange timer her, når hun ikke havde andet at lave. Hun kiggede ud over landskabet og sukkede. HUn lukkede øjnene. Nogel gange kan man se bedre med lukkede øjne.

Han kiggede ned i kroset, naturen var fantastisk nogen gange.
Den kunne altid finde en, og når man mindst venter det kunne den fremvise dufte og lyde som man ikke troede kan fra en verden som denne.

Alec havde stadig lukket øjenene. HUn luttede til en fugl i det fjerne; den havde en smuk stemme. Hun sukkede igen.

Han kiggede ikke rundt men mærkede så en duft af vampyr og vendte sïg så nu roligt om, en ung hun af racen vampyr avr i hans nærhed.

Fuglen sang forsvandt. Den fløj væk.
Alec åbnede øjnene igen og kiggede rundt. Hun gik hen til et lille træ og kiggede på det. Bare for ikke at stå stille. HUn havde ikke opdaget nogen. Endnu.

"Alene" sagde han melankolsk.

Alec drejede rundt hurtigt, da hun hørte sit navn blive sagt. Stemmen var ikke høj, ergo var personen ikke tæt på.
Hun snusede ind *Dæmon....* hun kiggede rundt.

Han stod stadig på sit sted som intet var hent.


//Dit navn??//

//Alec??//


Alec kiggede stadig rundt og fik øje på en person oppe på klipperne *Hvorfor kender han mit navn fra??* hun rystede på hovedt, hun havde i hvertfald ikke set ham før, det var hun sikker på. Hun gik op imod dæmonen. Forvirret.

//Jeg skrev alene//

Han blev stående og så ud som et lille barn der ventede på sin mor.
Forvirret men ikke bange.

//Hva mener du??//

//jEG HAR OVERHOVED IKKE SKREVET DIT NAVN!!!!//

// ÅH damn sorry skal vi begynde forfra? det må du virkelig undskylde!!!!!//

//Det i orden :) Nej vi tager den bare derfra hvor hun går mod ham//

//Okay, men vi glemmer al den forvirring, ik?//


Alec gad ikke til at bruge tid til at gå stille og rolig hele vejen. Så hun løb op mtil ham, hun stoppede en meter fra ham "hej" hun smilede, hun vidste hvad hun ellers skulle gøre.

Han stod lidt og så på hende men valgte sig så at sætte sig ned og kiggede på hende, "Hej" sagde han langtid efter.

Alec kiggede lidt på ham og vidste ikke hvad hun skulle gøre- *hvad gør jeg nu??*- så hun kiggede bare rundt. HUn bed i sig i læben.

Han sad lidt og kiggede så ned i jorden, her var stille ligesom på hospitalet.

Aleec kløede sig i nakken med et forlegent udtryk i ansigtet. Hun anede ikke hvad hun skulle sige eller gøre.

Han kiggede så op og så på hende med store øjne, "Hej" sagde han dog smilte han ikke.

Alec kiggede lidt på ham og undrede sig over de store øjne. Hun kiggede lidt ud over bjergene og tilbage på ham.

"He...Hej" sagde han igen of vinkede så til hende.

Alec smilede "Hej..." hun smilede over gentagelserne. Men hvad skulle de ellers sige??

"Ved du hvad" sagde han som om han kendte hende, han sad stadig og tegnede nede på jorden.
Han var faktisk utrolig og meget underligt nok betaget af det han tegnede.