Old dog in town.

Dato: Onsdag d. 28- 02
Tid: 19:01
Årstid: Vinter.
Vejr: Vindstille med enkelt skyer
Sted: Byen
Omgivelser: Sherias bygninger og mennesker


Sorin skulle for første gang se sin datter efter hun afskar ham fra hendes liv for flere år siden.
Der var gået 52 år, og hun var nærmest blevet en gammel dame. Han, derimod, var ikke ældet synligt. De havde aftalt at mødes på restauranten Le Garné, lige i nærheden af hvor hun boede. Sorin havde for første gang i årtier redt sit hår, iført sig sit stiveste puds og gjort noget ud af sig selv. Han havde endda holdt sig fra flasken i to ugers tid.

Da de mødtes lignede de til forveksling jævnaldrende, og allerede fra starten var stemningen dårlig. Der gik da heller ikke længe før Isabelle ikke kunne holde ud at se på sin far længere. Sorin havde ikke forventet andet. Han sad tilbage på restauranten med et tomt blik og bestilte det ene glas efter det andet. Det kunne da også være ligemeget så. Han måtte overnatte på gaden eller på et hotel, afhængigt af hvad han ville være i stand til. Natten var endnu ung, og selv for en gammel ulv som ham kunne der nå at ske meget.

Zin havde spottet den ældre herre fra det sekundt han trådte ind af døren. Også mest af alt fordi at det havde givet den underlige prikkende fornemmelse i Zins mave, og efter som det havde været en stille dag, havde han fulgt med i hvad der skete ved den ældre herres bord.

Først havde Zin tænkt at den ældre herre havde mødtes med sin kone, men at havde overhørt en af diskutionerne fandt han da ud af at det må havde været hans datter.

*Han må godt nok havde været ung far* havde Zin tænkt til sig selv
*"Sørgelig alchoholiker fra en sørgelig race"* havde stemmen vislet

Zin havde ignoreret den, han nægtede at lytte til den så længe han arbejde. Det havde han erfaringer med kun kunne gå galt

Efter datteren var gået havde den ældre mand begyndt at drikke, og meget, det virkede ikke til at han var særlig let at slå ud. Og han blev længe ..

Efter den anden flaske vin og nu tredje glas øl bestemte Zin sig for at sige noget .. Men hvad
"Hård dag?" sprang det ud af munden på ham.

Sorin løftede langsomt blikket. Han granskede den unge mand, der så ud til at have holdt øje med ham længe.

"Ikke meget hårdere end alle de andre knægt, men jeg skal ikke klage. Så længe jeg bare har hende her!" Han klappede let på ølkruset, og indikerede at han snakkede om alkoholen. "Hvad med dig, burde du ikke være ude og opleve verden?"

I et kort øjeblik var der et strejf af melidenhed i Zins øjne, han følte lidt med den ældre mand, han mindede ham lidt om hans egen onkel. Efter hans mor døde var han også gået til flasken.

"Det er vel nok for nogle" sagde han med et skævt smil

"Og jeg lever da livet" sagde han med et lille blink for at understrege ironien

"Ha! Da jeg var i din alder sejlede jeg rundt på alle verdens have, og oplevede med arme og ben. Men den tid er vel forbi." Sorin vendte ølkrusets bund i vejret, og tømte indholdet.

"Hvad er dit navn, knægt? Og hvornår lukker det her sted egentlig?" Sorin kiggede rundt og lagde mærke til at det var blevet sent. Alle de andre gæster var gået, og der var kun ham og den unge mand tilbage.

Sorin morede sig for første gang i lang tid, han havde spottet et ungt menneske, der så ud til at ville høre på ham.

Zin sendte Sorin en skævt smil

"For en halv time siden, men det er mig som lukker ned idag. endnu en?"
Spurgte han høftligt, det var som om at et eller andet virkede overraskende interresant, som om at hans tilstedeværelse forvirrede ham .. Men samtidigt holdt ham fokuseret

"Lyder godt. Ja tak."
Sorin hev med rutinerede fingre en pakke smøger frem fra hans inderlomme og tændte op. Han rakte pakken mod den unge mand, med et spørgende blik. "Ryger du?"

Sorin lænede sig tilbage, og tog et langt hvæs. "Kan du klare et glas whisky til en tør gammel hals? Jeg hedder Sorin, forresten."

Zin tog mod en smøg, og nikkede derefter "Et glas Felwire coming up" han tændte smøgen med en lighter som lå bag baren. Man måtte egentlig ikke ryge herinde, men han tænkte at en enkelt gang ikke ville gøre noget.

Zin havde ikke røget fast i et stykke tid nu. Efter han begyndte at hoste blod var der noget som sagde ham at det måske var på tide at trappe ned, selvom det havde hjulpet på hans nerver og holde stemmen væk ..

Zin kom tilbage med et glas og placeret det foran Sorin
"Zin her" smilte han

Sorin nikkede anerkendende. "En kender. Ikke dårligt for en på din alder. Hvor gammel er du, knægt?" Sorin havde en dårlig vane med at kalde unge mænd for knægt, men det var svært at lade være.

"Nå, Zin. Er du ny her i området, eller hvordan og hvorledes? Fortæl mig lidt om dig selv."

Alt for gammel .. Tænkte Zin for sig selv

"24 år gammel" svarede han. Selvom han i virkeligheden var ældre var det altid hvad han svarede, andet skabte altid forvirring

"Der er ikke meget at sige" sagde han kort "Jeg blev født, jeg fandt et arbejde, bum. Nu er jeg her" Løj han ..

"Jeg tror din historie er en smule mere interresant en min"

Sorin fornemmede først nu noget foruroligende ved den unge mand. Ikke noget han kunne sætte finger på. Sorin var ikke i tvivl om at den unge mand løj, men hvis han ikke ville fortælle, ville Sorin ikke spørge nærmere ind. Alle har jo deres mørke sider.

"Der er mere end bare én! Du skulle bare vide." Sorins blik sløredes et øjeblik, og tankerne der skyllede ind over ham gav ham kuldegysninger.

"Hvad siger du til at vi tager ud i natten? Der er intet der bringer folk sammen som oplevelser." Sorin kunne mærke ungdommens eventyrlyst stige op i ham. Han kunne genkende noget af sig selv i den unge mand.

Zin lyste lidt op ved Sorins ord, det ville faktisk for en gangs skyld være rart ikke at skulle gå alene hjem.

"god idé, lad mig lige få lukket biksen" sagde Zin og begyndte så at pakke flaskerne sammen bag baren og efter en 10 minutters tid var han færdig

Sorin rejste sig og tog sin tunge jakke på. *Ikke så tosset med lidt selskab for en gangs skyld, og så virker han endda ganske fornuftig* tænkte Sorin for sig selv.

Det var længe siden Sorin havde været i byen, og når han nu var her, tænkte han at han vel lige så godt kunne more sig lidt. "Så hvad render ungdommen rundt og laver om natten i disse dage?" Han kiggede opfordrende til Zin, og gav tegn til at han bestemte vejen.

Sorin var vant til livet i skoven, så han kiggede per instinkt rundt efter mulige farer, eller muligt bytte. Byen var uvant for ham, men han følte sig tryg ved at lade den unge mand lede ham rundt.

Zin kunne ikke lade være med at smile.
Ungdommen, hans egentlige alder gjorde det svært for ham at tage spørgsmålet seriøst, men han kunne ikke afsløre noget.

"Jeg kender et lille sted, og jeg kunne godt bruge en drink efter en lang arbejdsdag" sagde han.

Den ældre mand så hærdet ud. Og Zin havde på fornemmelsen at han sagtens kunne klare et par drinks mere uden der skete det store