God is out of town - karina

Gæst

Tid - 03.25
Vejr - regn, og mørke skyer

Aaa.. Fader Pedro, kigger op alteret med et ærefrygtig blik, han ligger sig ned på knæ, han tager sine briller af, og ligger den ved siden.
Herre, gør mig til et redskab for din fred- Så
hvor der er had - må jeg bringe kærlighed
hvor der øves uret - må jeg bringe tilgivelse
hvor der er splid - må jeg bringe forsoning
hvor der begås fejl - må jeg bringe sandheden
hvor der hersker tvivl - må jeg bringe tro
hvor der er mismod - må jeg bringe håb
hvor mørket rådet - må jeg bringe lys
hvor der er sorg - må jeg bringe glæde

Han slår korsets tegn over brystet, han ligge hans hånd, hvor hans briller burde være.. "Arr.. ved gud, hvor er de briller!", Fader Pedro mærker en hånd, som let bliver lagt på hans venstre skulder
"øhh, hvem er det ?" spøger Fader Pedro..
"En mand af gud, min herre" ..stemme svare
"aha, dejligt, har de set mine briller ?" spøger Fader Pedro..
"ja, kan jeg selv få den ære, at sidde, og blive behaget af deres selskab" .stemme svare
"okay så, men kan de ikke give mig mine briller, hvis du kan se dem?"spøger Fader Pedro..

Fader Pedro, prøver at rejse sig op, men hånden på hans skulder, sætter ham ned på knæ igen..

"hvad er det du laver ?" spøger Fader Pedro..
"beklare min herre, men jeg er en guds mand" ..stemme svare
"Aha, hvad har det at gøre med mig?"spøger Fader Pedro.
"der er en tro for meget i denne kirke" ..stemme svare

før Fader Pedro får svaret, mærker han en kniv i hans ryk, den bliver drejet rundt, Fader Pedro prøver at skrige af smerte, men han kan ikke, alt hans luft forsvinder, han prøver at tænke, men hans tanker bliver afbrudt af smerte, da hans venstre arm, bliver ramt af Lecters, første bid.. Lecter kigger på Fader Pedro, og giver ham, hans briller på. Fader Pedro kigger nu på en ung mand med sort ansigt, og langt hvidt hår, i et gammelt jakkesæt.. Fader Pedro prøver igen at få et ord frem, men får bare hans mund fuld af blod: Lecter ligger kniv hans på præstens hals

"I Vol´d mera, novani galo, sipon la vina." siger Lecter, og skære halsen over på Fader Pedro.

blodet flyder over gulvet, Lecter tager hans hånd væk fra præstens skulder, og kigger op på alteret, og griner lidt for ham selv, denne verden er ynkelig, tænker han. jeg skulle aldrig have forladt mit hjem.
Lecter står lidt, og tænker på hans søster, han får en kvalmene følelse over hele kroppen.. han vender sig om mod præsten døde krop.

Gæst

Karina var gået til kirken. Et sted hun enlig hadede at være. Men noget havde fået hende til at gå her til, en følelse, en kraft. Hun viste endnu ikke hvad det var men hun var nysgerig. Da hun gik over kirkegården og kom tættere på kirken begyndte hun at kunne dufte blod. *Blod i en kirke? Der må være sket noget...*
Hun begyndte at smile, for hvad det end var der var sket indbandlede der blod og det var en af hendes ynlinsting. Hun åbnede roligt den store dør ind til kirken og duften blev med det samme stærkere. Hun frydede sig.
*Et mord i en kirke? Hvorfor fandt jeg ikke på det?*
Hun kiggede sig lidt om og gik så ind. Hun kunne mærke sine øjne og tænder forandre sig lidt. Hendet popiller blev oprejste som en kats og hendes hjørnetænder blev en anelse skarpere. Hun var ret ung af en dæmon at være, så hun kunne ikke holde det tilbage når hun duftede blod. Hun lukkede døren efter sig igen og gik gennem våbenhuset og ind i skibet. Hun var på bare fødder så hun larmede ikke ved at gå.
Hun havde en lang sort kjole på som slæbtes hen over stenene. Hun så facineret rundt, hun havde aldrig været i en kirke før. Det var nærmest forbudt for dæmoner at være i den.
*Men vilke tro skulle de så have? Satanisme?* De havde prøvet men de kunne ikke tåle pentagrammer så det gik lidt i vasken. Hun så op mod alteret og kunne med det samme dufte det var der oppe fra duften af blod kom. Der stod en mand der oppe.
*Drabsmanden?* Hun gik forsigtigt lidt op af gangen, det eneste der var at høre var hendes kjole over stenene og hendes vejrtrækning der blev lidt hurtigere ved blodets tilstedeværelse.

//Noget af det længste jeg nogensinde har skrevet i et emne...OO'//

Gæst

Lecter stopper med at betragte den afdøde præst, han smiler lidt ved sig selv, jeg er glad for min elver hørelse, tænker han ved sig selv, da han høre nogen indånde luften i kirken, han overvejer at gå hen til personen, men da han kommer i tanke om at dette er deres samfund, og at han ikke har været her i mere end 26 timer, så har han aldrig prøvet at spise, mens en menneske var til stede, så han tænker, at han ligeså godt kan se hvordan mennesker reagere, på død. han vender sig om.

Gæst

Karina gik op af den lille trappe der ikke var langt fra altered og hun smilte stadig. Hun så på manden der stod op og smilte venligt med oprejste popiller "Dit værk?" Hun spurgte roligt og holdte sig kun lige uden for blodpølen med sine bare fødder. Hun så lidt undersøgende på ham og fandt ud af han var elver *Slår elvere folk ihjel?* Dem hun før hen havde mødt gjorde ivertfald ikke, de væmmedes når hun sagde hun dræbte folk for selv at overlave.

Gæst

Lecter kigger undrene på den unge dame, hendes smil undre ham meget, han havde ikke forstillet sig at et menneske, ville opføre sig sådan... Lecter stopper sig selv i at kigge spørgerne på hende, da han opdager det er en kvinde.
"ja frue, jeg beklare, hvis fruen er utilfreds, kan jeg bede om den ære af at kende deres navn frue ?" Lecter kigger ned på den afdøde, "kan jeg byde fruen på noget at spise?" Lecter venter spændt på at se om mennesker spiser kød, han kigger nu på hende igen, men prøver at ungå hendes blik direkte.

Gæst

karina smilte stort over ham " Du behøver ikke være så formel, så gammel er jeg heller ikke, og frue kan du slet ikke kalde mig" Karina talte roligt og ville gerne have øjnkontakt til ham inden hun svarede på det næste han spurgte om "Utilfrads? Kære ven, jeg er en dæmon, ikke menneske" Hun smilte roligt og venligt og prøvede lidt at fange hans blik.

Gæst

Lecter tænkte lidt for sig selv, interessant en som ikke var menneske, han begyndte at se på hende, men prøvede stadig, at ungå hendes blik, "Tak for deres, information om unødvendigheden, i min tale form, men med deres tilladelse, vil jeg beholde min respekt, de er stadig en frøken.
Lecter kigger nu på hende direkte, nok mere for at se hvad, en demon mener om direkte øjen kontakt. da han opdage hendes smil, gengiv han hendes smil. "ville frøken, være så venlig at beære mig med hendes navn?"

Gæst

Karina så ham tilbage i øjnene med et roligt smil "Karina, og dit?" Hun smilte venligt og holdte så sin kjole og trådte i pølen af blod, det var stadig ikke størknet. Hun så kort ned og smilte, så så ham i øjnene igen "Spild af blod.."

Gæst

Lecter begyndte derefter at åbne hans mundvig en smule, han betragtede hende stadig direkte "tak for deres venlighed, ved at behager mig, med deres navn frøken Karina, mit navn er Lecter, jeg beklare at afbryde vores sammentale emne, men er de sulten frøken Karina ?"
han bider sig lidt i tungen, han har ikke spist kød længe, og han gjore virkelig hvad han kunne for ikke at vise, at han gerne ville begynde at spise, men han kiggede stadig på hende og ikke kødet, da det var forfærdeligt at nægte en frøken hende et blik, når man først var begyndt. han ventede høfligt på hendes..

Gæst

Karina smilte og trådte over presten og gik tæt på Lecter. Hun lagde en hånd på hans hage "Jeg vil ikke tage dit bytte fra dig, men jeg vil dele" Hun så ham roligt i øjnene og og havde oprejste popiller i sine grønne øjne. Hun slap ham igen og holdte sin kjole oppe for ikke at få blod på den og gik så hen og satte sig på knæ ved siden af præstens hals og hovede. Hun tog det roligt lidt op og aede ham kort over håret og bed ham så og drak hurtigt blodet inden det ville størkne inden i kroppen.

Gæst

Lecter begyndte at gå over mod præsten, Lecter satte sig også på knæ, han begyndte dog med at rive kød fra knogler, ved præstens højere ben, Lecter havde ikke spist længe, og gik ikke stille til den, og da hans første bid faldt, så var der ikke meget civiliseret, over hans måde at spise på, da han opdaget hvordan han spiste, stoppe han, og rejste op, og tog hans søster gamle kniv frem, den var lille, med nogen få ædelstene fra hans gamle hjem, han begydte derefter at spise, ved at skøre kødet af kroppen først...

Gæst

Karine klukkede af ham og havde godt set hvordan han spiste, men hun tog sig ikke af det. Hun syntes det føltes mærkeligt at skulle suge blodet ud da der ikke vaar nogen puls. Hun var van til selv at slå ihjel, men hun slog ikke tit ihjel. Hun kom til at tænke på hvad der ville ske vis nogen fandt dem og presten død. Hun kunne ikke suge mere ug og satte sig så roligt op og så nysgerigt på ham. Hun var ikke van til sorteelvere, men de virkede intrasante.

Gæst

Lecter stoppede med at spise, da hun ikke længere viste interesse for maden, han kiggede igen på hende "må jeg med deres tilladelse, forsætte med at spise?" lecter bid igen sig selv i tungen.. han havde ikke så mange tanker i hoved ligenu, andet end at spise, og udvise denne demom kvinde respekt, han havde godt et øre på at høre hvis noget skulle komme ind, men han var ikke så urolig..

Gæst

Karina nikkede roligt til ham "Selvfølgelig, blodet er bare ved at størkne "Ligger en finger på præstens hals "Og du skår pulsen over, så der er heller ikke meget i kroppen" Hun smilte venligt og rejste sig så roligt op og gik mod alteret. Hun gik om bag det og fandt prestens prestekjole og et kors "Gider du lade hans arme være?" Hun spurgte roligt da hun viste han kunne høre hende selv vis hun havde visket.

Gæst

Lecter kom hurtigt igang med at spise da hun var gået, han havde lagt kniven, ved hans side og begyndte at spise ved at rive kødet fra knoglerne igen, og sparede ikke på hans manere, da han hørte hende bag ved altret, svarede han "med glæde frøken" han forsatte, han valgte denne gang at gå på mandens brystkasse, Lecter havde intet problem, om det var organer eller normalt kød, det eneste han ikke spiste var præsten knogler, og hans arme. der var stadig kød på de feste knogler, men Lecter var ikke så sulten længere, og valgte at tage armene, og gå om bag altret, da han kom over til hende, sagde han "her frøken" Lecter gik ud for at hente sin kniv, som han havde lagt på gulvet.

Gæst

Karina så overasket på ham og havde sine normale øjne igen, hun tog et klæde der hang der omme med også ig armene han havde lagt til hende. Hun rystede lidt på hovedet af ham og gik ud til ham. Hun lagde armene på sin plads ved liget og satte sig på knæ ved siden af ham igen. Hun lagde prestekjolen over liget og klædet over det der var tilbage af hovedet. Hun lagde armene på hans bryst og lod ham holde korset i dem "Ikke så drabligt at se når man kommer ind..." Hun rejste sig og dyppede så alle 5 fingre i blodet på gulvet og skrev så roligt i det "Undskyld, vi var sultne" Hun slikkede sine fingre og så så roligt på ham.

Gæst

Lecter kunne ikke holde hans nysgerrighed, tilbage længere. "undskyld, jeg forstyre, men hvorfor behandler du ham sådan?, han er jo død" Lecter var slet ikke bekendt med at vise respekt for sit bytte, han var jo lært i at bytte, ikke var andet end kød, fra det først bid, han kiggede for første gang, undrene på nogen, uden at stoppe, før han havde fået svar, dette giver intet mening tænkte han..

Gæst

Jarina klukkede og dyppede hendes pegefinger i blodet. Hun gik så over til ham og tørede den af på hans læber "Det hedder respekt Lecter, ikke respekt for den døde, men for den der finder ham" Hun slak sin finger og så roligt på ham. hun holdte sin kjole oppe og klukkede da hun så sine fodspor rundt omkring.

Gæst

Lecter forsatte hans undrende blik.. men stoppede så, "beklare, jeg havde ikke ret, til at stille spørgsmå, ved dine metoder, men hvordan kan de folk som finder byttet, blive glade for din respekt, deres bekendte er jo død, og deres hjerter vil alligevel fyldes med sorg, og hævnlyst, beklare mine direkte spørgsmål, frøken siger bare til hvis jeg bliver for tvivlende"

Gæst

Smiler lidt og står stadig tæt på ham "De vil se vi ikke bare er dyr, at vi har respekt" Hun smilte og lagde forsigtigt en hånd på hans bryst. hun så op på ham og smilte venligt "Det er helt okay du spørger, det rør mig ikke"

Gæst

Lecter kiggede ned på hendes hånd, han kom til at tænke på hans søster igen.. han kunne stadig høre hendes skrig, han glemmer det ikke, hans tanker forsvinder, "frøken, jeg vil bede dem om at fjerne deres hånd" Lecter kiggede nu op på hende, "jeg vil ikke bryde min guds ord, håber de forstår" hans blik bliv mere koldt og øde "Jeg må ikke have fysisk kontakt, med en jeg ikke kender, eller en jeg har følelser for, og jeg kender dem ikke godt nok"

han kigger ind i hendes øjne, afventende på hendes rektion.

Gæst

Karina trak automatisk sin hånd til sig da hun hørte skriget i hans tanker. Hun fik et fjernt blik og så lidt ned "Undskyld...Jeg ville bare vide hvad du tænkte..." Hun holdte på sin ene arm med den anden og så lidt ned.

Gæst

Lecter gik et skidt tilbage, mens han sagde med en stille og rolig stemme "de skal ikke undskylde frøken, kan de læse tanker da, hvis de vil vide mine tanker skal de bare spørger, jeg er opvokset, med at man ikke lyver overfor en dame" sagde han med en rolig stemme.
Lecter satte sig ned på knæ, ved hans byttes side, Lecter kiggede op på hende, "hvad for en guddom tror du på frøken"

Gæst

Karina så stadig lidt ned, men vågnede lidt op da han spurgte om noget "Jeg tror ikke på noget som sådan, bigbang vis det er..." Hun vendte sig mod ham igen og kørte så en hånd gennem sit hår. "Undskyld jeg bare gjorde det, og ja, jeg kan læse tanker ved berøring..." Hun så pludseligt lidt nysgerigt på ham da hun så hvor han sad.

Gæst

"vima tu fam deca solbada Santuine se molt" Lecter rejste sig op, "det er min respekt" han kiggede på hende, med et hyggeligt blik, "træk deres undskyld tilbage" han smilede" Frøken, hvordan kan de ikke tror på noget?, i mit samfund siger man, at de bedste troende frøkener, er dem Santuine, belønner med bedst udseende, og de ser ret belønnet ud" han går over til et af vinduerne og kigger ud..

» There's a new kid in town.
» Old dog in town.
» down town (Renae)
» New in town ((Hazz))
» New dog in town? - (Wilith & Marcus)

Glædeligt og F-ing godt Nytår alle sammen!

Så gik Deploratus ind i 2015.

2014 har været all over en smule hårdt ved os på rigtig mange måder. Vi har haft nogle udskiftninger i Teamene bag siden. Der er kommet nye brugere til og andre er faldet fra.

Vi har en efterhånden forholdsvis højgravid lille engel herinde :baby:

Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …

Kære Losties, ved I hvad vores Kaos-NPC kan være for jer?

Indhold
Uddrag af chat
Link til Kaos-NPC Tilmeldningstråden
Eksempel på hvordan man starter et emne - Hvad du gør hvis emnet er frabedt, men du selv er interesseret
Hvad hvis jeg vil have en NPC lige NU?
Hvad er en NPC?
Hvad kan jeg bruge Kaos-NPC til?
Hvad er forskellen mellem en Kaos-Tråd og Kaos-Npcén på Deploratus?
Andre …