Do you wanna hunt?

Dato: 06-03-2012
Sted: Den fredfyldte skov.
Omgivelser: Ingen.
Tid: 21:14
Påklædning: Den sædvanlige læderjakke, et par cowboybukser samt en hvid trøje.

Nath var blevet sulten, han vidste ikke hvor han skulle tage hen for at finde enn snack, så det blev bare det nærmeste skovområde. Nath gik lydløst frem og tilbage for at finde mulige bytter, han kunne have snuppet en engel eller et menneske, men midt indei byen ville det skabe for meget uro. Det havde han slet ikke overskud til, så hellere leve lidt længere på dyreblod. Han havde nu tænkt sig at få fat i et menneske til hans næste måltid. Det ville nok bare blive et uheldigt offer i en mørk gyde. Nath satte sig ned midt i det hele, det ville gøre dyrene vant til hans tilværelse, og på den måde ville de få tillid til ham. Han kunne vente længe endnu.

Eilleen gled lydløst igennem skoven. Hendes bare tæer sank ned i det dybe græs med en svag hvislen. Hun næstende svævede, men hvad andet kunne man forvente af en elver?

Hun så fortryllende ud. Det næsten ravnsorte hår faldt i let krøllede lokker ned over hendes skuldre, og kun havde kun en cremefarvet skjorte og et par strømpebukser på. Man kunne se de slanke, muskuløse ben under strømpebukserne, og skjortens ærmer var skubbet op til albuerne på begge arme.

Imens hun gik igennem skoven, gled hendes øjne over sine omgivelser. Hun mødte hvert eneste dyr hun så med øjnene, og de lod hende være. Til gengæld sprang de heller ikke væk, som de ville have gjort hvis hun havde været et helt almindeligt menneske. Enhver viste at dyr følte sig trygge omkring elvere, så længe de lod dem være.

Hun så noget på jorden, inde imellem grene, så hun stoppede langsomt op. Hun kunne ikke helt se hvad det var, derfra hun stod, så hun gik en smule tættere på. Hun stod imellem træerne, med den nedgående sol i ryggen. Hun var egentlig svær ikke at få øje på, hvis man altså sad med ryggen til. Hun var nemlig ikke til at høre.

Nath sad helt stille, det var ikke svært for ham, han trak jo ikke vejret, der var ikke en hjerterytme der fortalte dyrene han var der. Han var fuldstændig stille. Nath var klar på at sidde der hele natten, hvis det skulle være. Nath gjorde en lille bevægelse og rodede i hans hår.

I lang tid troede Eilleen ikke at tingen i græsset var levende, da det lå helt stille. Indtil det bevægede sig og... kløede sig i håret. Hmm, interessant.

Hun trådte frem fra sit 'skjulested', og lagde hovedet på skrå imens hun betragtede skikkelsen på skovbunden. Dyrene raslede i deres gemmesteder imens hun gik frem imod ham. Hun kunne langsomt se hvad det var han forestillede. Da hun så hans ansigt, viste hun med det samme hvad han var. En vampyr, et væsen hun burde holde sig lang væk fra. I stedet smilede hun og satte sig på hug, så deres ansigter var i omkring samme højde. Hendes klare, blå øjne så næsten ud til at gløde.

Nath hørte nogle tanker, han ignorerede dem indtil de kom tæt på, meget tæt på. Han vendte sig op og så ind i et sæt klare blå øjne, de så dog noget glødende ud, som om hun var vred over hans tilstedeværelse.

"Pretty eyes you have there."

Selvom hun virkede vred, blev han nød til at flirte lidt med hende alligevel.

Eilleen spærrede sine øjne en smule overrasket op. Så smilede hun bredt og drillende. Hans ord vakte minder i hende, som hun synes var en smule ubehagelige. Der var nogen der havde sagt at det var udelukkende på grund af hendes klare øjne at hun var blevet frille hos det franske hof.

"Since when did you boys start falling some pretty eyes?" spurgte hun muntert og rejste sig for at gå tættere på ham. Selvom hun virkede uforsigtig og sorgløs, holdt hun sig på behørig afstand, imens hun var forsigtig.