A hunt for the hunter [Procella]

Dato: Torsdag d. 26 September 2012
Tid: 22:33
Vejr udenfor: Ganske mørkt og koldt, vinden suser ned af gaderne og regnen falder tungt.

Sted: Zeeman
Nærmere omgivelser: Bardisken og poolbordet
Tilstedeværende: Stedet er halvt fuldt med personer der næsten alle har indtaget alkohol.

Udseende: Sort frakke der næsten når ned til gulvet, vådt hår, flad hat

Døren til Zeeman blev ganske roligt åbnet, vinden udefra fik mange af stearinlysne på bordene til at blafre lidt op før døren igen blev lukket. Kodashi var trådt ind på det lille værsthus ganske stille og roligt og stod blot ved døren og lod sine øjne spejde ud over stedet. Den varme luft fra stedet fik Kodashis hænder til at føles som om de brændte. Hun havde gået ude i uvejret i en lille time og var nærmest blevet kold helt ind til knoglerne. Mens Kodashi gik længere ind i kroen samlede Kodashi sine hænder og pustede lidt imellem dem for at varme dem mere op, trods det ikke hjalp meget på hvor kolde de nu var. Få blikke faldt i retning af Kodashi men de fleste på det var ligeglade, hvilket passede Kodashi helt fint da hun ikke brød sig meget om stedet. Hun havde kun været her engang før og det havde været i selskab med Charlie og deres tilstand havde ikke været helt lovlig, men det lå nu et halvt år tilbage. Det var mere eller mindre utroligt for Kodashi at stedet her faktisk stadig fandtes. Men der var jo kunde ri bixen som altid så helt utroligt kunne det vel ikke være.

Kodashi gik hen til bardisken og satte sig ned på en ledig barstol mens hun havde sit blik rettet ned imod disken. Det var rart at kunne mære hvordan varmen begyndte at sprede sig i hele kroppen, som et tykt tæppe der blev lagt over hende. Det var lige hvad Kodashi havde brug for efter at havde vandret ude i kulden så længe, men det var ikke helt nok, hun havde brug for et eller andet til at varme indersiden af hendes krop op.

Kodashi havde brugt hele aften på at vandre imellem forskellige værtshuse og følge utrolige dumme spor hun havde betalt sig til på diverse steder. De fleste informationer hun havde betalt sig til havde ind til videre været spil af penge og pengepungen var just langt fra tyk af natur så Kodashi håbede lidt på at det her var det sidste sted hun skulle i aften, men hun havde nu sin tvivl alligevel, alle andre forsøg havde været helt og holdten uden held, så hvorfor skulle det her være anderledes. Men så igen Kodashi ville ikke bare give op uden videre, hun ville finde sit mål inden aften var ovre inden det blev forsent.

Med et træt blik rettede Kodashi sin opmærksomhed op fra disken og fik øjenkontakt med bartenderen der stod og blot kiggede spørgerne på Kodashi om hun overhoved var kommet for at få noget. Et suk undslap Kodashis læber og hun løftede sin ene hånd lidt op i luften og sagde stille
"En whisky, uden is"

Imens bartenderen fandt et glas frem så roede Kodashi rundt i sin ene lomme og hev sin tegnebog frem og roede lidt rundt i den og fandt en sedel frem og lagde den på disken. Kort efter blev sedlen skiftet ud med et glas whisky som Kodashi ganske roligt tog op til munden og tog en tår af. Med det samme som Kodashi slugte alkoholden kunne hun mærke hvordan det varmede i hele kroppen, ganske rart.
Bartenderen kom tilbage med lidt bytte penge til Kodashi som hurtigt fandt vej ned i Kodashis tegnebog igen. Det var ikke fordi der var mange sedler tilbage i tegnepungen, selv en lommetyv ville ikke engang bruge tid på Kodashis tegnebog lige nu, eller det var måske løgn da der var lidt i, men det så i hvert fald ikke sådan ud.

Kodashi tog igen glasset i sin hånd og vendte sig om på barstolen og lænede sin ryg op imod disken mens hun lod sine øjne glide lidt ud over stedet, det var ikke fordi her var problem med pladsen lige nu, hvilket var meget rart, Kodashi havde tidliger på dagen været på et værtshus hvor det var som at stå som sild i en tønde, det havde været næsten umuligt at at komme ind, hvis brandmyndighederne havde været der havde stedet nok fået en bøde med det samme, men det var vel ikke Kodashis problem. Igen sukkede Kodashi og tog en tår af sin whisky og lukkede kort sine øjne, okay tid til at fokusere på hvad hun kom for og ikke bare tilfældige tanker. glasset blev igen stille på bordet og Kodashi roede lidt rundt i sin inderlomme og fik taget en seddel frem. Sedlen blev foldet ud og Kodashi læste kort på den.
'Zeeman - Bartenderen - Spørg efter Reaper'
Kodashi sukkede lidt, det her var lidt dumt, ham Kodashi havde fået sedlen fra havde sikkert blot taget næsen på hende. Han var i hvertfald flad af grind da Kodashi havde afsløret sine planer for ham. Forsigtigt bed Kodashi sig selv i læben og lagde sedlen tilbage i lommen og prøvede at få øje på en her på stedet der kunne minde om en med det navn, men med mindre nogle gik rundt med deres navn i panden var det helt lige meget. Igen vendte Kodashi sig om og rettede blikket imod bartenderen der var igang med at servere nogle andre længere nede af disken. Med et tømte Kodashi resten af sit glas og rakte hånden lidt op i vejret med sit glas og ventede på bartenderen kom ned til hende igen. Som han gjorde det og skulle til at tage glasset fik Kodashi øjenkontakt med ham med et meget seriøst blik og sagde roligt

"Jeg leder efter en... Der muligvis skulle være her"

Kodashi tog en ølbrik der var på disken og tog en kuglepen frem og skrev 'Reaper' på den og rakte den til bartenderen. Hvis det var rigtigt hvad hun kort havde hørt om denne Reaper så var det måske ikke smart at sige højt man ledte efter hende. Især ikke da Kodashi godt vidste hvad der kunne gemme sige i mørket alle steder.

((Yes.. sådan.. havde igen ide om hvordan jeg ellers skulle starte :/ er lidt rusten syntes jeg selv xD.. Men ja lader lidt være op til dig om du overhoved er der lige nu og om bartenderen overhoved ved noget osv. Prøver bare så godt som muligt at spille på Kodashi har brugt mange penge og tid på at skulle støve en jæger op og det er her det har ledt hende so far :3))

Bartenderen så på sedlen og derefter på Kodashi, som han ellers ikke før sådan "rigtigt" havde kigget på. Hun havde blot været endnu en kunde på en regnfuld aften, som havde søgt ly i den hyggelige stemning der var her. Torsdag var en god aften. Der var halv pris på kander med øl, og der var hyret en midaldrende gut som i øjeblikket var ved at stemme sin guitar til lidt stemningsfuld sing-a-long. Der var kommet flow i de irske og skots-inspirerede aftener. Det gav godt, og når man først havde fanget en god fidus hvem var så tykpandet nok til at lade den glide mellem fingrene igen - specielt i disse tider?

"Reaper? Like in the Grimm Reaper? We are all looking for someone Love, but if you see death you can tell him we're closed"

Bartenderen rystede med et skævt grin på hovedet. Den var alligevel lidt anerledes den her. Han havde hørt mange kvaler gennem sit liv, og han havde hørt mange eftespørgsler, men en så dunkel en af slagsen af en ellers tilsyneladende normal ung kvinde...men så igen. Han trak halvt på skuldrende for sig selv, og mindede sig selv om at man jo ikke kunne se på folk hvor forstyrrede de rent faktisk var.

Gennem den højlydte snakken der var præget af latter og ophedet debat, klinken af ølglas mod hinanden og mod bordplader, blev et raflebæger sat hårdt mod et bord med et dunk. Den mørkhårede kvindes fyldige læber var strukket i et lille underfundigt og skævt smil imens hun studerede sit publikum der bestod af 3 mænd. Hun tiltede let bægret mod sig selv og tog et kort kig indenfor. Smilet strakte sig og hun spidsede derpå læberne i en let tilfreds grimasse og fløjtede svagt. Det affødte opgivende stønnen.

"I'm out! Look at her smile!"
"No one is that lucky, she's bluffing..."
- "Am I? Ready to put your money on that?"

Den sidste mand var tavs og forsøgte med let svømmende blik at aflæse Procella, der med spillende øjne sendte ham et hvinende kattevenligt smil, hvilket overhoved ikke lod til at berolige ham.

Reaper? Looking for someone...We're closed...

Jægerens skarpe hørelse opfangede brøkdele af samtale hun ikke havde været det mindste fokuseret på tidligere, men nogle ord gik ind og ringede på hendes radar. Procella satte sig roligt tilbage i stolesædet, vippede raflebægret på plads, og lod mændene marinere en smule i deres tvivl og strakte sig i mellemtiden, mageligt og veltilfredst som en kat. Det gav hende så chancen for at lade de gyldne øjne glide dovent rundt i baren. Der var en enkelt nytilkommen. Hun lod en enkelt finger tappe let på den tykke læderbund på bægret og prikkede så til den så bægret tippede over og rullede en halv omgang om sig selv på bordpladen.

"Fuck! I knew it! Goddamnit!"
"Lucky...you are one tough broad..."
"I think she´s cheating us. That´s 70 bucks now!"

Procella fnøs hånligt. Hun snød så vandet drev af væggene, men den eneste der muligvis havde opfanget det, var så pattevissen at han aldrig ville kunne bevise det over for sine kammerater, der da også med det samme begyndte at glatte ud for den anklagende kommentar. Procella kviterede med et køligt smil.

"Tell ya guys what. I'll forget the insults and buy a round of curlys and in the meantime you pay up like good little boys. Don't play with the big girls if you can't handle the dices. I just have a magical touch"

Hun rejste sig og fejede terningerne til sig i en nonchelant bevægelse, og lod staklerne ved bordet sidde og få et ganske godt udsyn til hendes bagdel der var skruet godt ned i et par halvslidte jeans. Det lange mørke hår lå frit om hendes skuldre. Hun havde en langærmet sort bluse på der egentlig var basic-wear og ikke udfordrende eller overdrevent komplimenterende for hendes skikkelse, men alligevel havde let blikfang i logoet med "Diesel" på brystet. De højhælede læderstøvler var halvvejs skjult af de slidte jeans der var trukket ud over de knælange skafter, men det gav hende nogle gode centimeter så hun kom ind i "normal" kategorien, og ikke umiddelbart blev genkendt på at hun var en lav kvinde.

Hun skred roligt gennem baren og sørgede for ikke at virke for interesseret i noget som helst, og alligevel have et øje på hver finger. I baren gled hun sidelæns ind på stolen og lænede sig kort og venskabeligt over disken imens hun bankede knoerne let mod træet for at kalde opmærksomhed mod sin person.

"Ey, Stewie? Four large curlys and one bucket of that fantastic chilli-mayo that's surely gonna end my life with a big fucking smile on my lips. I have a table of sore loosers"

Bartenderen førte to fingre let til tindingen for at indikere at han havde hørt kvindens bestilling. Hun knækkede let fingre imens hun ventede på maden, og fiskede en krøllet 50-dollars seddel op af lommen. Amerikanske, ikke Canadiske. Døren gik op da flere kunder kom ind, og truede med at løfte pengene fra disken. Kvinden rakte hurtigt ud og greb "det første og bedste" der var at få fat i. Hvilket tilfældigvis var en ølbrik der var skrevet på. Hun klampede den ned over sedlen og klemte den fast mellem pappet og disken.

Et stort suk undslap Kodahsis løber da hun fik svar fra bartenderen og hun havde mere eller mindre lyst til at skrige op hoppe på bartenderen og smadre glasset lige ind i hoved på ham og få ham til at tale med det samme om hvad han bare vidste. Dog var det nok ikke en særlig god ide på nogen måde og Kodashi var entelig ikke den voldlige type på nogen måde, men derfor kunne hun staidg godt forstille sig at gøre det engang imellem. Ja så længe det bare blev i hoved var det vel okay.
Kodashi lænede sig lidt ind over bardisken og kiggede lidt ned på den og tyggede lidt på om hvad hun nu skulle gøre. Det havde været spild af penge og tid ind til videre, hun var kun kommet her til, ikke en skid klogere og blot et skridt fra at kunne starte forfra. En ting var sikkert og det var at hvis Kodashi så den idiot der havde solgt hende den her information så ville hun give ham sådan en på hoved at han sent ville glemme det, hun havde intet til overs for folk der rendte rundt og snød andre, uanset hvor dumt det så måtte være.

Kodashi bankede et par gange ned i bordet med sit glas og bed sig selv i underlæben før hun kiggede op og prøvede igen at fange bartenderens opmærksomhed.
Kort kiggede Kodashi ud i lokalet igen da der alligevel var lidt larm hist og her, men det var bare typiske barlyde af folk der drak og spillede, ikke noget der lige sagde Kodashi noget alligevel, hun havde aldrig rigtigt selv været den der drak særligt meget og gik i byen. Nej hun var rolig af natur, meeeen der var jo få gange hvor hun alligevel smed sine hæmninger væk og gik i byen og blot lod sig rive med det hele, men det gik altid galt af en eller anden grund.

Ud af øjnkrogen lagde Kodashi mærke til kvinden der kom gående op til baren og meget hurtigt fik fanget sig bartenderens opmærksomhed, hvilket lidt irriterede Kodashi da hun entelig sad og ventede på det samme, men Kodashi var vel ikke fremme nok i skoende i forhold til kvinden. Kodashi betragtede lidt kvinden træk og tøj af ren vane, det var ikke fordi hun entelig ville bruge det til noget. Det var typisk at der skulle komme en op til baren som skulle sætte sig nær Kodashi, hun havde det bedre ved at spørger bartenderen uden nogle sad og kunne lytte, men det måtte vel gå an.

Kodashi lod blikket falde tilbage til baren og bed igen sig selv i underlæben, nej hun kunne ikke bare stoppe her om så der sad nogle ved siden af hende. Da hun endelig fik bartenderens opmærksomhed igen satte Kodashi glasset på bordet foran sig.

"Kan jeg bede om et glas mere"

Der gik lidt før glasset der var tomt blev fyldt lidt op med whisky igen. Kodashi kiggede kort ned på den gyldne substans der var i glasset og kiggede så op igen for at få øjenkontakt med bartenderen. Kodashi havde et meget seriøst blik. Det kunne seriøst ikke være meningen at den her bartender ikke vidste noget. Måske var det bare den forkerte person der var på arbejde, en som ikke havde hørt om denne 'Reaper'. Det kunne være en forklaring på det hele.

"Og nej jeg mener ikke døden, tvivler på jeg kan bruge ham til noget Jeg mener ganske enkelt at jeg leder efter en der kalder sig det... Men det siger dig intet??"

Et eller andet sagde Kodashi at det her blot var spild af tid og hun blot ville få et svar i stil med, at han intet kendte til nogle af det navn. Det var vel også fint nok, men Kodashi ville bare være sikker på han ikke vidste noget, og vidste han noget skulle hun nok få det ud af ham om så det skulle koste hende resten af de penge hun havde i tegnebogen hvis det skulle være. Kodashi havde ingen tid til det her entelig, hun havde en forud bestemt aftale med en dæmon og Kodashi ville være den med overraskelses momentet og ikke lade den dæmon få dette. Men tiden var knap, Kodashi var sikker på at dæmonen kunne gå ind af bardøren som det næste øjeblik om det så skulle være.
Kodashi var lige ved at hoppe op i loftet, det samme øjeblik hun sad og tænkte det gik bardøren op igen. Var det hende? Kodashi kiggede sig lidt nervøst tilbage imod døren, nej heldigvis ikke. Det var blot flere kunder i butikken om man skulle sige. Der var intet at bekymre sig om slet ikke, men hvorfor fanden var Kodashi så nervøs over bare så små ting. Nok fordi hun endnu ikke var kommet frem til et senarie hvor hun ville slippe helskindet ud af sit møde med dæmonen.
Kodashi rystede kort på hoved og hun vendte sig om igen for blot at se hendes ølbrik der hurtigt forsvandt fra hvor den var. Kodahi blinkede et par gange for sig selv da hun lige skulle fatte hvad der skete. Hun rettede sit blik hen imod kvinden hun havde set på for lidt siden. Suk hvor besværligt var det lige blevet. Altså det var kun en ølbrik, men det var mere hvad der var skrevet bagpå. Det var nu entelig heller ikke fordi at det var så slemt da det ville da ikke give nogen mening for hende alligevel. Men det var mere et princip, Kodashi havde brugt den lidt før og nu kunne hun ikke, og selvom der lå 3 andre ølbrikke lige ved siden af Kodashi ville hun ikke have den.

"Øhhm... undskyld... Men du tog lidt den jeg brugte"

Kodashi havde nu front imod kvinden og talte dog forsigtigt til hende. Hvordan måtte kvinden ikke reagere på det, højst sandsynligt ville hun se det yderst morsomt. Hvorfor lod Kodashi det ikke bare lægge i stedet for at gøre det til noget det ikke var.

Bartenderen skænkede op for Koda igen og så en smule bekymret på hende. En smule forsigtigt, som var han fristet til at spørge om hun faktisk var okay, men samtidig ikke ville fornærme hende ved at spørge direkte.

"It's a bit early for Halloween, Love"

Lød svaret kort. Procella betragtede kort den fremmede kvinde ud af øjenkrogen imens hun havde sin lille udveksling med "Stewie". Hun vendte ansigtet mod hende da hun blev tiltalt, eller nærmere da hendes tyveri blev tiltalt, og så meget åbenlyst på den lille bunke ølbrikker der lå parat til brug ved siden af den fremmede. Procella vippede ølbrikken op på kant, og holdt den let fast med en fingerspids, imens en af håndens fri fingre let knipsede til pappet så den snurrede om sig selv.

"Any particular reason for your attachment to this one? It's just a coaster?"

Procella stoppede dens snurren og knipsede den ned at ligge. Med skriften opad denne gang. Hun så fra det skrevne og til bartenderen.

"Dude. Zeeman the Reaper? Is that some new slogan to lure in screwed goth-teens? That's just sad!"

Stewie trak let på skuldrende og satte en skål peanuts og et par ekstra ølbrikker op på baren mellem Procella og Koda, som for at afværge en potentiel stemning. Derpå smilede han venligt til Koda og bekræftede den nedslående mistanke hun allerede sad med.

"I'm sorry Love. Costumers here usually goes by more ordinary names than Reaper. I can't help you"

Procella kvalte et skævt grin og rystede på hovedet, og gav den som skamløst lyttende kunde der mente det var virkelig skævt at spørge efter nogen der kunne hedde sådan. eller kaldes sådan.

Det var da typisk, endnu en der blot rystede på hoved af Kodashi, entelig havde hun mest lyst til at hive bartenderen hen over bardisken og give ham et par på hoved, men det var nok ikke det klogeste lige nu hvor der da stadig kunne være en mulighed bare for at komme lidt videre. Selvom det var ikke Kodahsi gode vilje der lige nu gjorde at hun skulle holde sig lidt tilbage.

Dog var der jo også en anden til stede der havde blandet sig, som modsat bartenderen ikke virkede til at prøve at forblive flink.

Kodashi kiggede irriteret, ud af øjnkrogen, på kvinden der havde været så rar at gøre mindre grin med Kodashi over hvad der stod på ølbrikken. Der var simpelthen lige hvad der manglede, en der skulle blande sig i det her, havde der ikke været nok jokes her til aften på Kodashi bekostning over hvad hun rendte rundt og ledte efter. I det mindste vidste de her ikke at Kodashi ledte efter en der skulle jagte dæmoner og andre ting.

"Ingen bad om din mening"

Kodashi snerrede, det var måske ikke meningen, eller jo det var, den her aften var slet ikke endt som den skulle. Det havde været en jagt efter noget som åbenbart ikke var til at finde og Kodashi var da lige godt ved at springes af frustration over at hun nu stod her og blev nedgjort af en eller anden fremmede kvinde. Med en hurtig, dog stadig menneskelig, fart greb Kodashi ud efter ølbrikken igen som kvinden så fint fremvise hvad hun havde af fingerfærdigheder med.

Kodashi tænkte entelig ikke længere frem her til aften en blot hvad der lige kom ind i hoved på hende. Det var om hvad man skulle sige en mindre bivirkning fra da Kodashi indtog dæmon blod. Det havde sat hendes spor på Kodashi som til tider mente at verden lå for hendes fødder og lige nu var denne kvinde i vejen og skulle blot trædes på og ikke omvendt.

Jægeren hævede et øjenbryn let mod den lille kvinde ved sin side. Hendes fyldige læber krusede sig i et lettere hånligt og overbærende smil, men det blottede ikke de skarpe tænder. Hendes store ravfarvede øjne glitrede underfundigt og hun tiltede let den skarpe hage i et lille ryk, der understregede det hånlige smil.

"Funny. I didn't remember that I was waiting for you to ask for my opinion. Juuust look at it, as a free advice from the wicked. And trust me...you don't get allot of those...for free around here"

Der var en let umiskendelig pause i hendes ord, så en del af sætningen blev fremhævet. Procella lod blikket køre let op og ned over kvindens statur, og lod sine øjne tale sit eget tydelige sprog om hvor lidt imponeret hun syntes at være over den fremmedes statur.

"If you walk into a bar, looking for death, and bringing an attitude, you better pack more than just a pretty face and a perky little ass. See...you got one more right off charge. I think it's gonna be the last one, but you never know, when you might get lucky...tweenie"

Procella kneb det ene øje i og blinkede til Koda. Selvom hendes ord drev af nedladende hån, var der alligevel en skjult advarsel i dem. Hun vidste ikke om tøsebarnet var fuld, dum eller begge dele, men at vade rundt fra bar til bar og dele ølbrikker ud hvor der blev spurgt efter den berygtede "Reaper" var virkelig ikke smart...hverken for Koda eller for Procella. Hvis Koda var heldig endte hun med at få tæsk eller blive ædt. Hvis Procella var uheldig...så var der nogen der ville huske at "Reaper" faktisk ikke havde været en synlig figur i længere tid i det overnaturlige miljø, og muligvis ville nogen fatte en let interesse for *hvorfor* et menneske gik og spurgte ind til jægeren.

Or maybe she works for someone interesssssted in the Moon-child?
- Really? Now?
Are you not entertained?
- Oh yes very entertained now go away and let me have a fucking laugh!
Always so tightfisted, are you gonna have all the fun for yourself?
- Seems human...butt out...I'll call for ya if I need ya...
Like a dog on a leash huh?

Procella rystede det lange hår på plads på ryggen, og strøg en hånd gennem det, da en let muskelspasme gik igennem hende og gav hende en ufrivillig let kuldegysning. Hvem var hunden i det her firma? Det var ikke noget hun havde hverken lyst eller tid til at arbejde med lige nu...