Den lykkelige eng.

"Kan du lide katte" sagde han og så undrende på hende.
Han åbnede øjnene og satte sig så op, han hår stod ud til alle sider.

Fie så undrende på ham, og nikkede. "Ja, Hvorfor?"spurgte hun stille
Hun fniste lidt over han hår, og prøvede at holde det tilbage.

Han smilte nu, "HVa griner du af"sagde han og kiggede så ventede på hendes svar.
Han havde et lidt gagt smil lige nu.

Fie smilte til ham, "Af dit hår, undskyld"sagde hun og pegede på hans hår.
"Det stritter lgsom lidt ud til alle sider"sagde hun stille, og smilte.

Han gjorder sig skiløjet for at prøve at kigge op på hans hår.
"Hm....ja" sagde han og børstede det ned så det blev nogenlunde fladt.
"Thihi" sagde han og grinte så lidt.

Fie smilte, og nikkede. "Så er det smukt igen"Grinede hun, og prikkede ham på næsen.
"Hvorfor spurgte du om jeg kan lide katte?"spurgte hun lidt undrende.

"Tak skal du have" sagde han og nikkede.
"Fordi jeg godt kan lide katte" han tænkte lidt, "De er pæne"

Fie smilte, og nikkede til ham.
"Nååår,"sagde hun, og smilte. "Troede der var en dybere menning med det?"sagde hun og skar ansigt.
Hun smilte, og pillede lidt ved sit hår.

"Behøver der altid være en mening med ting" sprugte han da han faktisk ikke hviste det.
Han agede sig selv på låren imens han så på Fie.

Fie rystede på hovedet, og så på ham. "Nej, jeg er bare blevet vant til at der er en menning med det der bliver sagt til mig"sagde hun stille, og smilte til ham. Hun så lidt ned, og tænkte lidt over det hun lige havde sagt.

"Hmmm" han tog sig til hagen og så tænkende ud.
"Er det ikke kedeligt?, eller hårdt??" han så tænkende op i nattehimlen.

"Lidt"sagde hun, og så på ham, og smilte lidt.
"Det er irreterende"sagde hun, og så på ham.

HAn lagde en hånd på hendes skulder, "Det i orden Fie når du er sammene med mig er det helt okay"

Fie smilte til ham, og nikkede.
"Ja, det meget lettere"grinede hun.

"Hehe" sagde han muntert.

Fie smilte og prikkede ham på næsen.
Hun smilte uskyldigt til ham, og så mod himlen.

Han smaskede lidt hvorefter han begyndte at køre en finger rundt ned i jorden.

Fie smilte og så på ham.
Hun lagde sig ned, og så op på himlen.
"Træææt"grinede hun.

"Nej faktisk ikke" sagde han og smilte lidt hvorefter han kiggede over på hende.
"Er vi venner" sprugte han for at være sikker.

Fie smilte til ham, og rystede på hovedet over hans svar.
"Ja, det er vi da"sagde hun og smilte til ham. Hun lukkede øjnene lidt, og smilte roligt.
Det lignede hun sov, men det gjorde hun ikk.

Han kunne mærke det begyndte at ryste i hans krop.
"Nårh..." han sprang op, "Jeg bliver nød til at bevæge mig"
sagde han og begyndte at gå rundt om Fie.

Fie smilte, og åbnede det ene øje.
"Okay..."sagde hun stille.

Han sukkede og rejste sig op.
"Jeg vil smutte" sagde han og kiggede så ned på Fie.

Fie satte sig op, og så på ham. "Hvad skal du?"spurgte hun nysgerrigt med et stille stemme. Hun vidste ikke helt hvorfor, men hun ville helst ikke være alene. Hun så på ham imens hun ventede på svar fra ham. Hun bed sig usikkert i læben, og rejste sig langsomt op.

"Jeg vil gerne hjem" svarede han og gik så et skridt tættere på Fie.