Love bites - Privat Alias-

Stefan så hurtigt på ham da han spurgte om de havde haft sex "Nej!" sagde han så hurtigt og så ham i øjnene. Han kunne tydeligt se på ham at der var noget der .. gik ham på, at han havde det dårligt på en måde. Han vidste han sikkert gav sig selv skylden. Han sukkede så mildt og rykkede sig tættere på ham og lænte sig hen mod ham. Han lagde hænderne mod hans bryst og lod dem glide om i nakken på ham og lidt op i hans hår, så han var tvunget til at se på ham "Alias .. Hør .. jeg er okay og jeg er glad, jeg bor i et .. fantastisk hus med dig, jeg kunne ikke være mere glad .. Ja jeg har mine problemer .. og det er altså ikke din skyld at jeg er en idiot" sagde han så og kyssede ham kort og forsigtigt på læberne " .. nu, fortæl mig hvad vi laver ude i en skov?" spurgte han så og fjernede forsigtigt hænderne fra ham. Han så sig kort omkring, selvom det eneste lys der var herude var lyset fra instrumentbrættet på bilen. Det her virkede som en eller anden klassisk gyserfilm, alene i en bil i en skov, midt om natten.
Han var jo glad som sådan, han havde bare lige et par problemer der skulle ordnes og han havde en plan, det havde han, Alias skulle slet ikke bekymre sig. Han havde styr på det.

Alias skar tænder og slog blikket ned, og stirrede bare på instrument brættet. Hvad skulle han gøre? Han følte sig så splittet.. Det var nok sulten.. han var sulten, det var nok bare derfor.. Han måtte på jagt. Han så kort på Stefan da han sagde nej og nikkede så bare, han stolede jo også på ham, han tænkte bare.. at Stefan nok godt kunne finde på det efter det Alias havde gjordt.. men alligevel.. hvilket forhold ville det også være hvis Stefan gjorde det? Bare for hævn.. det var absurd.. men han regnede heller ikke med Stefan sådan ville have sex med andre.. i hvert flad ikke ædru og uden at være på noget.. hmm. "Jeg forstår det bare ikke.. jeg troede du var mit menneske.. hvorfor gik du med til sådan noget?" spurgte han bare ud i luften, lidt til sig selv som et sprøgsmål også, han forventede ikke noget svar.. selv om Stefan nok ville gi' sig i kast med det alligevel. "Hvem er han.. navn.." sagde han så stille.. han skulle nok lige tage sig en snak med den her vampyr.. sådan en idiot, at tage en andens menneske.. uden at få lov.. det var ikke set godt hos vampyerne.. han havde kontakter, han kunne få ham dræbt.. så nemt.. hvis Stefan altid ikke var for.. ja.. til ikke at give navnet til Alias, hvis han holdte af denne vampyr ville han nok ikke gøre det.. men det.. det gjorde han nok ikke alligevel. Han så lidt på ham da han kom kavlende ind over Alias og lagde armene om hans nakke.. belastende. Han så lidt på, et koldt blik og lukkede så bare øjnene i. "Stefan jeg.." prøvede han med fik så bare et kys, han bummede stille.. det var beskidte kneb.. sådan en uvorn unge altså. "Det kan godt være.. men hvilken idiot er jeg ikke lige? Når jeg ikke engang kan passe på mit menneske.." sagde han surt og kiggede ned af sig selv.. han var ikke lige i humør til pusse nusse.. Kunne Stefan ikke forstå det eller hvad? Hvad ville han.. åh forhelved. "Jeg er på jagt.. jeg ved ikke hvad du laver her.. men hvis du bliver væk så blir jeg sur" sagde han stille og trak så nøglen ud så der blev helt mørkt og åbnede døren, og fik sig tvunget ud af Stefans omfavenlse, han gled hurtigt ud af bilen og smækkede døren i bag sig. Åh frisk luft.. skov duft.. det var rart. "Stefan.." kaldte han så og gik om til den anden side og åbnede døren og hev ham ud. "Jeg er ked af det.. men hvis jeg ikke kan passe på dig.. så er jeg en forfærndelig.. eh.. kæreste.. så kan vi ikke være sammen.. jeg hader mig slev.. jeg kan ikke.." mumlede han bare ynkligt og så bare ned af sig selv, fordi han ikke tude se Stefan i øjnene imens han sagde det.. de forfændelige ord. Han ville jo ikke gå fra ham.. ikke medvilje.. men hvis... hvis det var det bedste for Stefna blev han jo nød til det. "Hør.. jeg tror bare det bedst hvis vi ikke er sammen.. for sin skyld.. det eneste jeg kan er at gøre dig undt hele tiden.. det kan jeg ikke leve med.. jeg kan ikke leve med mig selv så" sagde han stille og kiggede hurtigt på Stefans ansigt men så så bare ned igen.

Stefan lyttede til det han sagde "Hans .. hans navn er Liam" sagde han så, men hans ansigt blev mere og mere bekymret af det han sagde "Alias det pas.." han nåede dog ikke at svare, før Alias trak ham ud af bilen. Han så på ham, selvom han ikke havde lyst, hvad var det han sagde?`.. slog .. slog han op med ham? Hvad var det for noget. Han bed tænderne sammen "Slår du op med mig? .. " hviskede han så, tæt på at græde. Han vidste ikke om han skulle råbe eller tigge, om han skulle græde eller løbe sin vej. Han stod kort lidt fortabt ".. Jeg .. jeg lover at .. komme ud af det .. blodet og .. jeg .. jeg lover ikke at drikke" sagde han med halv grådig stemme, prøvede ihærdigt og desperat på ikke at græde, han vidste Alias hadet det. Han følte at hele hans liv faldt på jorden, igen .. bare endnu værre end alle de andre gange. Han havde intet tilbage .. hvad skulle han stille op uden ham? Han faldt så ned i knæ. Han havde givet ham alt, sit blod, sit liv. Hvad skulle han gøre, hvad skulle han give?! Han skjulte sit ansigt i hænderne og tvang tårene tilbage. Han kiggede op på ham "Jeg lover at forbedre mig .. " sagde han så med blanke øjne. Han følte sig ynkelig, som altid, ynkelig og alene, hvad havde han regnet med? Alias? Alias som kunne få alle dem han ville, hvorfor skulle han ville blive ved en som Stefan? Han kunne få en smuk kvinde med former og bryster, en der ikke rodet sig ud i ballade og som ikke var afhængi af noget. Stefan blev også gammel og han var skrøblig, fik blå mærker og sår. Hvad var det værd at samle på, hvis det hele tiden gik i stykker? Der kørte tanker rundt i hans frustrerede og fortabte hoved. Ville Alias slå ham ihjel? Var det nu det hele var forbi, var vampyren omsider blevet træt af mennesket?

Alias bed furstret tænderne sammen da Stefan spurgte om han slog op med ham.. åh det lød aå barnligt, kæreste.. føj for et grimt ord, de var ikke kærester.. de var så meget mere end det, de var i et forhold et rigtigt forhold med kærlighed.. en af de få gange i hans liv han havde følt det til nogen på den.. meget inderlige måde. Han sukkede og så bare ned af sig selv igen, han kunne ikke svare Stefan.. for hvad skulle han sige? Og hvad skulle han gøre.. han kunne ikke bare efterlade ham her ude i skoven helt alene.. åh den stakkel.. han havde lyst til at smide ham på et eller andet hjem et eller andet sted, hvor de tog sig af sådan nogen unge mennesker med problemer.. hvor der var nogen der kunne hjælpe Stefan.. for det kunne Alias ikke.. ikke mere.. men gid han kunne, han ville gøre alt for ham hvis han kunne, han elskede ham jo.. så inderligt. Alias så først på ham da han talte igen, og sukkede blidt.. det havde intet med det at gøre.. det var ikke Stefan der var noget galt med jo.. det var Alias skyld.. alt sammen.. han ville bare så gerne gøre noget godt for ham, men det kunne han ikke.. åh hvor han dog hadet sig selv. "Stefan.." hviskede han stille og blev en smule forskærkket da han faldte sammen på knæ.. åh han kunne ikke have det, han kunne ikke klare at se ham sådan. "Stefan.. du må ikke.. Stefan.. rejs dig op" sagde han halvt beodrende men også lidt panisk. Han tog blidt fat om hans under arme, prøvede ikke at røre ved hans håndled, han havde gjordt nok skade der. Han hev ham let op på benen, og trak ham ind til sig så han havde noget at støtte sig op af. Han lagde forsigtigt sine arme om ham. "Du skal ikke ændre på dig selv for min skyld, jeg er ligeglad med hvad ud laver.. men jeg kan ikke klare at du bliver såret så meget hele tiden.. pga mig.. jeg er så ked af det.. undskyld" hviskede han stille og lagde sit hovede ind mod Stefans hår og krammede ham så tæt ind til sig. "Jeg.. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med dig.. jeg vil bare så gerne se dig have det godt.. og være glad.. og lykkelig.. og jeg ved bare ikke om du kan være det med mig.. jeg tror ikke jeg kan gøre dig lykkelig Stefan.. " hviskede han stille, det skar ham i hjertet at sige det, men det blev han nød til.. selv om lige nu, hvor han stod og krammede ham ind til sig.. han ville ikke lade ham gå.. men det blev han jo nød til.. han havde bare ikke lyst, han ville holde om ham for altid.. "Jeg elsker dig jo, jeg vil bare så gerne have du har det godt.. lige meget hvad der skal til.. om så vi ikke skal være sammen.. bare du er lykkelig" hviskede ham, og krammede ham så bare indnu hårdere ind til sig. Han kunne godt mærke tårerne.. blodet der løb ned over hans kinder.. åh han havde den savghed.. men lige nu.. var han ligeglad, han var ligeglad med at græde foran Stefan.. han elskede ham så højt.. og det at lade ham gå.. det føltes som den sværeste og væreste beslutning han nogen sinde havde taget.

// Har lidt en ide om, at de så.. får det ordnet det her.. og så vil Stefan forvandles til vampyr for Alias skyld.. så han ikke skal tænke på.. at passe på ham mere og sådan.. kunne være ret oplagt. Ellers så skulle de skildes som "x kærester" og så bliver Stefan forvandlet fordi han tror Alias vil tage ham tilbage så..

Bare to ideer.. hvis det er noget altså ^^ //

//Den sidste idé er den den mest oplagte, fra Stefans side af, Så den er jeg på, så de skilles vel nu også laver vi et nyt emne senere? //

Stefan lyttede, men sagde ikke noget, hvad skulle han sige? Han kunne jo ikke gøre noget. Han lagde armene om ham og knugede sig blidt indtil ham. Han mærkede ikke selv at han også var begyndt at græde. Det var strengt, hvorfor skulle det hele være så besværligt. Hans hoved kunne ikke tage det, han tænkte bare selvdestruktive tanker og alting faldt sammen. Han kunne ikke, han kunne ikke mere lige nu "Jeg kan ikke .. " hviskede han så grådigt. Han kiggede forsigtigt op på ham, men måtte se væk, det skar i hjertet at se ham græde. Han tvang så sig selv ud af hans greb ".. Jeg .. jeg bliver nødt til at tænke lidt .. jeg kan ikke" sagde han så med våde streger ned over kinderne. Han kendte godt vejen hjem fra skoven, selvom han ikke havde lyst til at gå, han ville bare have de skulle .. have det godt og være glade, men han kunne ikke snakke om det nu, han kunne ikke tænke klart, han endte bare med at sige noget forkert og gøre noget forkerr "Jeg finder selv hjem " Sagde han så "Jeg .. skal bare tænke.. jeg gør bare noget dumt .. hvis jeg ikke .. tænker" sagde han så i en halv mumlen og begyndte at gå, på bare tær. Men fuck det, det var ikke første gang han var på bare tær på grund af Alias. Han kiggede kort tilbage på ham, han blev nødt til det. Han knugede hænderne for ikke at vende om, men blive ved med at gå.

//out//

// Ja.. men så skal vi lige finde ud af hvem der skal forvandle ham og sådan noget..
Det er total trist det her.. men fikser lige Stefan så outer jeg også ^^ //

Alias lod ham gå, han gav forsigtigt slip på ham, selv om han ikke havde lyst til det, betragtede ham gå, han lod ham altså ikke gå hjem alene i skoven, Stefan fór bare vildt, han ville ikke have det. "Stefan.." kaldte han og stod så et skeundt efter ved siden af ham, han havde taget nålene i bilen og de sad nu fast i hans jagt bælte sammen med kniven. "Du skal ikke gøre nogt dumt.. det skal du love mig.. bliv lykkelig, gør mig stolt.. jeg elsker dig" hviskede han stille og kyssede ham så i panden forsigtigt og trak nålen frem og hamrede den ind i halsen på ham, der gik to sekunder og så faldte Stefan sammen i Alias arme, bevidstløst. Han bar ham tilbage til bilen og åbnede døren bag til og lagde ham ind, inden han kravlede op på ham og drjede hans hovede så han kunne se bide mærkerne. Han fandt sn kniv frem og skærte såret op igennem bidemærkerne. Han måtte bide tænderne hårdt sammen ved synet af blodet, men tog sig så sammen, og bukkede sig ind over ham og lode sin tunge glide gennem hans sår, drak den smule blod der var, og satte sig så tilbage og betragtede hans hud der healede smukt.. udne nogen bide mærker eller af efter han overhovedet var bleven skåret op. Så drjede hans hans hovede tilbage og trak nålen ud af halsen på ham, men lod ham dog bare sove.
Han klavlede ud og lukkede døren, så kørte han ham hjem, hjem til Stefans mor hvor han lagde ham i seng, så stille han kunne, derefter forlod han ham.. For altid.

// Out //