A Little Rough housing... (Narcissa)

Den lille snuskede Bar havde nok set bedre dage. Gulvet var plettet, havde huller i sig hist og her og var så beskidt at ikke engang rotter turde løbe over det. Væggene skallede af gammel, muligvis grå, maling og havde også små huller i sig. Selve bardisken var næsten ikke andet end en ubehandlet planke som bare stod på tønder. Bag den fede mand, barejeren, stod der flere flasker af forskellige mærker sprut, hvor over halvdelen sikkert var blevet fortyndet så det ikke smagte af andet end vand.

Der var 7 stks. Af borde og steder hvor man kunne sidde, inklusiv baren, og ved hvert bord stod der 4 stole. Bordene var runde og lige så ubehandlet som planke disken, så man næsten kun fik splinter i sig hvis man sad med armene på bordet.
Der sad nogle små luskede grupper af folk, som ikke var til at adskille fordi de sad med ansigterne så tæt, og stemmerne så lave, at man ikke kunne se hvornår den ene bevægede munden og den anden nikkede.

Som en outsider sad der en enkelt fyr med en flaske af bartenderens billigste sprøjt foran sig, halvtom, og et shot glas ved siden af flasken. Han sad så langt oppe imod ende muren som han kunne og holdte øje med hver en bevægelse der foregik.
Hans tøj bestod af en lang læder duster, som dækkede for hans halvt lynnet ned trøje og for de lidt smadrede Jeans. Skoene var ligeså smadrede og havde nok engang været hvide, selvom de ikke så videre sådan ud.

Desmond kørte en hånd gennem det uredte brune hår og rystede så kort hånden. Han blev nødt til at leje et værelse med et bad snart… Eller bryde ind i et hus i det mindste. Han var begyndt at kunne føle skidtet hobe sig op, men det var vel også hvad han kunne forvente når han boede i sin bil og tilbragte så lang tid i værtshuse som dette…
Men, nu var han på jagt, og eftersom han ikke havde haft brug for at spørge nogen som krævede særlig meget venlig optræden, så havde han ikke set nogen grund til at gøre så meget ud af sig selv… Han havde ikke engang barberet sig! Hvilket viste sig som en stubbe som stak lidt frem i hele underansigtet.

*Who know… Maybe I’ll even start a fight!* Tænkte han med et lille glimt i øjnene og kiggede sig om efter en der måske bare ville kunne give ham en ordentlig kamp.

Med en lille rynken på næsen slap hun den unge mand, der med et suk dejsede om på toilettet. Han så ynkelig ud, som han sad der med et forbløffet udtryk i ansigtet og blod ned af trøjen. Han var ikke død, men godt havde han det nok ikke.

Hun vendte sig og gik ud af den lille bås. Hun sørgede for at lukke døren efter sig og sikrede at der ikke var andre på det gustne lokum. Hurtigt vaskede hun underansigtet og tørrede sig om munden, ingen rester af mandens blod var tilbage. Sorte øjne mødte sorte øjne i det halvsmadrede spejl. Narcissa smilede til sig selv og purrede op i det lange mørkebrune hår.

Toilettet var heldigvis sådan indrettet at man gik ud i en minimal gang, hvorfra man kunne komme til både dame og herre toiletter. Ingen ville tro at hun havde været på mandetoilettet - men hun vidste godt at det nok ville være det bedste at fordufte inden nogen opdagede manden på lokummet.

Narcissa kom meget sjældent på denne slags barer. De var langt under hendes standard, og hun synes de var ulækre og meget lidt tiltalende. Men fordelene ved at finde føde sådanne steder, var manglen på kameraer og overvågning. Der var intet der blev optaget, og kun øjenvidner ville være et potentielt problem.

Døren smækkede bag hende da hun bevægede sig ud i baren. Hendes stramme jeans sad perfekt, det samme gjorde hendes overtøj, som hun ikke havde ulejliget sig med at tage af. Den sorte korte uldfrakke var samlet omkring hendes meget spinkle talje og vidnede om en kvinde der var på grænsen til at være usundt tynd. Den mælkehvide hud fremstod som voldosm kontrast til det mørke hår og tøj, og de sorte øjne ville have været enormt mere tydelige såfremt hun ikke bar en tyk sort make-up. Sminke der virkede overdreven, men samtidig passede ind i det eller elegante sorte look.

På vej imod døren lod hun sit blik glide rundt i lokalet, mest for at notere sig om nogen tog notits af hende. Ved et bord i nærheden af muren sad en mand, hans blik mødte hendes i to lange sekunder. Der var ét eller andet der fortalte hende at hun skulle smutte nu. Det havde aldrig været hendes plan at blive, men manden så alt for søgende ud. Desuden var hun i tvivl om, hvorvidt det ville lykkedes hende at overtale lige præcis ham om at hun gik med kontaktlinser. Hun anede ikke hvorfor, men alt i hende skreg om at hun skulle ud og væk fra ham.

Med rolige og yndefulde skridt bevægede hun sig over til døren. Der var intet der tydede på, at de ti centimeter høje stillethæle generede hende det mindste, mest af alt virkede de som en forlængelse af hendes ben, som trædepuder for en kat på jagt.

Aftenmørket foldede sig omkring hende da hun bevægede sig ud af døren, og til højre ned af den dårligt belyste gade. Om hendes ansigt blev det lange hår kastet omkring af vinden, men det lod ikke til at genere hende det mindste.

Des øjenbryn gled kort op ved lyden af døren der lukkede sig og han kiggede kort forvirret rundt. Hvor var den lyd?

Og netop der trådte den underskønne kvinde ud fra toilet gangen. Des’ løftede øjenbryn faldt ned igen og han zoomede kort ind på hendes øjne og han lagde mærke til det. Den måde hun stirrede tilbage med hendes helt sorte øjne. Det var som om tiden stoppede og Des’ hår rejste sig helt, det kolde pust dansede ned af rygraden og alle musklerne i kroppen låste sig helt fast i et langt sekund inden hans mundviger krusede kort opad i et lille smil, som ikke rigtig gav mening. Hvorfor skulle han smile?

Hans øjne fulgte hende ud af døren og i det sekund hun var ude af døren fløj Des næsten op af stolen og imod døren.
Bartenderen havde dog lagt mærke til det og han råbte lidt overrasket op.
”Hey! Stop him! He hasn’t paid for the bottle!”
En af de mere lumske typer rejste sig hurtigt op og ville afskære Desmond. Dum ting at gøre.

Den lumske fyr der lignede en rotte i ansigtet stillede sig op som en anden fodspiller, men Des slog ham en enkelt gang i hovedet med en albue lige på snuden, som han vidste tvang hovedet op og gav ham tåre i øjnene, greb i trøjekraven og slyngede ham over hoften så han smadrede ned i bordet hvor hans venner sad. Det ubehandlede bord kunne ikke klare den pludselige vægt og knækkede sammen under ham.
Hans venner sad og stirrede på deres ven og så op på Des. Men Des’ hurtige finte der havde vist hvor veltrænet han var og hvor god hans hånd-til-øje koordination havde også fået hans Duster til at blafre omkring og viste en Pistol i bæltet.

Han drejede rundt på hælen og imod døren. Nu skulle han ud og finde den Dæmon… Eller Vampyr, eller Varulv… Whatever overnaturlige væsen hun nu var.


Døren gik op og verden udenfor ramte Des i hovedet med en kold luft der rystede ham i live. Selvom Baren havde været indelukket og ulækker, så havde den været varm… Det var jo pisse koldt udenfor.
Pæren over døren var sprunget og han stod kun kort i lys inde fra kroen, inden døren så lukkede sig bag ham. Der var faktisk ret meget lys selvom baren her lå i en af de mange sidegader. Lyset var godt nok fra himlen, da alle de andre lamper også var blevet smadret, eller malet over sådan så folk ikke kunne se særlig langt i mørket.

Han klemte øjnene sammen kort. Hvor var hun blevet af? Han havde ikke været langt bagefter hende, så hun kunne da ikke være nåe-
Der!
Han så det mørke hår som i hans øjne så ravnesort ud. Hun var undersmuk.. Hvis hun bare ikke var en overnaturlig, så ville Des sikkert være hoppet efter hende og prøvet at charmere hendes trusser af hende… Hvilket nok var lidt svært når han ikke ligefrem var den pæneste version af sig selv.
En let rysten på hovedet fik de tanker ud af ham og han satte i stedet vejen efter hende.

Narcissa lod sine sanser arbejde på højtryk. Pludselig var det som om at gaden lugtede lidt mere af pis, mørket blev lettere at se igennem, vinden føltes voldsommere imod den lyse hud og lydene omkring hende blev højere.

Fra baren hørte hun, inden vindens susen tog over, tumult og én eller anden der råbte. Om de blege læber strakte et dovent smil sig. Da hun hørte døren gå, var hun allerede godt ti meter nede af gaden. Så hun havde altså gættet rigtigt, manden virkede vældig interesseret i hende. Umiddelbart var hun dog ikke sikker på om denne mand ønskede hendes krop, eller ønskede at gøre hende ondt. Hun måtte tage sine forholdsregler.

"Hey hon, is it me you're looking for?"

Hun smilede i retningen af manden over sin skulder, men ventede ikke længe nok til at få øjenkontakt. Narcissa smuttede ind i en sidegyde og pludselig forsvandt de høje klik der tidligere have lydt fra hendes hæle. Smilet blev bredere og det var som om mørket om den lille gade fortættedes og skjulte dens nye besøgende. Det skarpe mælkehvide ansigt forsvandt langsomt i en tåge af sorte skygger.

I'd wish I'd brought my sword... well, whatever these will do.

I det uigennemtrængelige mørke mærkede dæmonen den velkendte fornemmelse af negle der blev spidsere og skarpere. Det sardoniske smil i hendes ansigt blev voldsommere og hun stod stille op af muren cirka fire meter inde i gyden og ventede på sit næste bytte. Hun vidste at han ikke kunne se hende, forhåbentligt ville han være dum nok til at vade direkte ind på hendes hjemmebane.

Des kunne mærke hvordan blodet i kroppen pumpede hårdere og hårdere så han næsten ikke lagde mærke til nattens kulde. Han havde det tit sådan. Lige før en kamp, var han helt oppe og køre, hvilket nok var bedst for ham. Han skulle helst være i live efter kampen, hvilket var svært hvis man ikke var oppe og køre.

Han smilte næsten da hun sagde det så flabet. Han kunne se et hurtigt glimt af hendes tænder i smilet, men mere nåede han ikke. Og så var hun væk.
Des blinkede med øjnene og rystede så på hovedet igen. Hun var ikke blevet væk… Hun var bare drejede ned af en af de mange gyder i Werclare. Han pustede lidt ud og smilte.

*Jeg er jo helt oppe og køre!* sagde hans tanker og han stak øvet hånden ind i dusteren og trak en længere kniv frem som fangede måne lyset kort og reflekterede det videre. *Så alt hvad jeg skal, er bare at jage hende lidt rundt, så ender hun i en blindgyde og jeg vil kunne få slået hende ihjel.!* Han trak også en pistol frem med indlagt sølv og han trådte den sidste meter der var fra gyden frem og kiggede efter hende.

Og så gik det op for ham. Den høje klik klak lyd fra hendes hæle var forsvundet og der var intet lige foran ham. Det var tykt mørke. Den samme form for mørke som også kunne findes i grotter… Hvordan var det blevet så mørkt så hurtigt?
Han kiggede omkring sig. Han forventede nærmest at han ikke kunne se noget andet, men han kunne stadig se omkring sig.. Der var et eller andet helt galt her.

”Er det her din evne?” spurgte han ud i mærket og trådte et skridt væk fra gyden

Der lød et blid klukkende latter fra mørket, et sted nogle meter inde lod det til. Narcissas tandsæt var vist i et stort smil og hendes øjne funklede, som var hun godt underholdt - alt dette var dog ikke at se for mennesket der stadig stod på den lidt større tilstødende gade.

"Gift? Well, I have many gifts. Do you wish to experience them up front, or are you gonne stand there and stare all night?"

Der var ingen chance for at Narcissa var dum nok til at lade mørket falde bort, eller at hun ville opsøge ham dér hvor han havde synet med sig. Det var tydeligt at denne mand bevægede sig med en jægers præcision. Desuden var våbnet i hans hånd mere end blot et tegn på, at det nok ikke var en flirt han var ude efter. Narcissa tiltede hovedet let og studerede ham. I virkeligheden et ganske karismatisk menneske, men det var som om at der var noget frastødende over folk der blot ønskede at se ens hoved på en stage.

"Come now boy, you wonna play?"

Med et blik over skulderen konstaterede hun at gyden fortsatte og ikke umiddelbart så ud til at ende i en blindgyde. Hvor meget hun end havde lyst til at flå denne mand i stumper og stykker, så indså hun at den snævre og tæt beboede midtby her, nok ikke var den bedste kamparena.

I glidende bevægelser begav hun sig væk fra ham, med hende flyttede mørket sig længere og længere væk fra ham. Konstant hvilede hendes øjne på pistolen. Hun var ikke sikker på hvor god en hørelse manden havde. Var den lige så god som, eksempelvis Procellas, var chancen for at han fandt ud af hvor hun var i forhold til ham stor, og så ville det ikke være svært for ham at fyre et par skud af imod hende.

And what if he has a silencer? He could shot ten holes in your body and no one would notice... Think girl, think!