the dark street-Elisabeth

Dag og dato:lørdag d 29/1
T:00.23
S:ude på gaden i sheria
V:det regner af helveds til, det tæmmelig lyst pga månen men også af de lamper der er.
O:der stort set tom for mennesker der holder biler rundt omkring og nogen gange køre der en bil forbi
Udsende: sin læder jakke som er åben, en t-shirt, nogen slidte bukser, et par fine sko som ser lidt slidte ud og sin stok i hånden.

Grigori gik gående langsomt og begyndte at gabe lidt.
han satte sig ned hved en våd bænk og satte sin stok hmellem sine ben og tog en smøg og ligther frem og tændte den.
han tog den i sin venstre hånd og kiggede sig omkring for at se om der var nogen.

((Husk dag/dato))

Elisabeth havde tilbragt dagen med at være rastløs. Noget ville ske men hvad anede hun ikke, selvfølgelig var hun på vakt, for den fornemmelse kom ikke ud af den blå luft. Dagen havde dog forløbet roligt, og var snart blevet til nat, og idet hun gjorde sig klar til at sove havde hun indset at hun var lysvågen. Derfor havde hun atter skiftede tøj for i stedet at tage ud i byen og se hvad der skete.. og på samme tid slippe af med denne irriterende fornemmelse hun havde. Hun havde netop forladt den lille lejlighed hun havde lejede for mindre end en uge siden, og snart var hun ude på den store vej. Himlen var måske mørk, men månen oplyste mørket og det føltes nærmest behageligt at gå derude. Snart ændrede dette sig og det begyndte at regne

"Pis!"

ordet forlod hendes læber uden spor meget omtanke og mens hun så sig om efter et sted at gå i ly opdagede hun at hun faktisk havde gået i lang tid for hun var langt hjemmefra. Med et suk lod hun blikket glide rundt, men der var intet sted at se hvor hun kunne finde ly. Hendes tøj blev vådt i løbet af kort tid og hun lignede snart en uskyldig lille våd hund, om end synet kunne bedrage. Hun lod armene hvile om sig idet hun svagt sitrede af kulde og skyndte sig hen under en parasol. Hendes hår der ellers havde været så fin og bølgede klistrede til hendes ansigt, de tætte bukser og hvide tynde skjorte gjorde ligeledes og derfor blev skjorten en anelse gennemsigtig om end det nok var for mørkt at bemærke.

Grigori vendte straks hovedt da han hørte en løbe gennem vandpytterne men det var så mørkt og det regnede så han kunne ikke helt se det tydeligt.
hans smøg var gået ud så han smidt den på jorden og rejste sig op tog sin stok og begyndte at gå imod lyden fordi det interresederet ham at se hvem det var der lamet på denne tid om natten.

han fryste ik dog lukket han sin læderjakke for at se mere menneskelig ud.
da han var kommet nærmer så han ind kvinde, det var dog ikke tydeligt nok til at se hvordan hun så ud men hvad han kunne se så var hun tæmmelig muskuløs og havde en pæn figur og han kunne se at hun frøs ikk fordi det interreseret ham. han dog besluttede at gå nærmer og tjække det ud.

"FRUE ER DU OKAY" råbte han og lod som om at regnen generet ham.
*lækker figur*

Hun burde have været mere opmærksom på sine omgivelser men vejene havde været tomme siden hun havde forladt sit hjem - hvilket i sig selv burde have gjort hendes mistænksom - så hun havde ikke troede at hun ville støde ind i nogen eller at nogen ville henvende sig til hende. En skikkelse dukkede dog pludselig op og manden stemme fik hende til at spjætte en anelse om end hun hurtigt tog sig sammen og hævede det ene bryn. Hvorfor skulle hun ikke være okay? Det var jo bare regn! Hendes blik gled hen over ham, han virkede måske almindelig og et normalt menneske men hun vidste at synet kunne bedrage.

"Ja... jeg klarer mig"

Svarede hun roligt mens hendes blik hvilede lettere spørgende på ham. Hvad lavede han derude så sent? Og alene!? Hun forlod aldrig sit hjem uden våben og derfor var hun også klar til at trække dem hvis han pludselig besluttede at gøre noget dumt. hun besluttede dog at hun hverken var i humør til at blive overfaldet eller i den bedste påklædning til det så hun så blot på ham i få sekunder inden hun lod blikket glide rundt og besluttede atter at gå ud i regnen. Hun gik roligt forbi ham, smilede et mindre smil blot for at virke almindelig. Smilet var venligt og lettere charmerende men hun skyndte sig hurtigt forbi ham så et menneske ville næppe bemærke det i smilet.

han bemærkede smilet da hun gik forbi ham, han vendte straks om i mod hende og vendtede lidt før han fulgte efter

*interresant.. nok et nomalt menneske*
han tog sin jakke ha og lage den om skuldrene på ham imens han smilte men han gjorde det trods alt for sjovt skyld.

"der en bar længer nede af gaden hvor der mange mennesker så med mindre du har tænkt dig at stirppe" sagde han fllabbet
*lad os så se hvad hun kan*han lo en smule inden i sig selv

Hun bemærkede da han fulgte efter hende for nu var hun mere vågen og dog kom det bag på hende at han lagde sin jakke over hendes skuldre. Hun standsede brat op ved hans ord og snurrede rundt med lettere rødmende kinder, ikke af flovhed som det nok kunne tolkes men af vrede. Hvad bildte han sig ind!? Hun rev hans jakke af sine skuldre og gik hen til ham, hvor hun gav ham den.

"Behold den makker!"

svarede hun tydeligvis alt andet end glad for hans flabethed. Hvad var han? Hun vidste endnu ikke om han var overnaturlig eller blot et flabet menneske. Atter snurrede hun rundt og lod blikket glide hen over den nærmeste sted hun kunne søge ly. Med hastig skridt skyndte hun sig hen til noget der kunne ligne en klub, der var åbent og hun skyndte sig derind. Dette sted havde hun ikke været før, men i det mindste var der folk om end der ikke var særlig mange.

han begyndte at grine over det især fordi den dødelige morede ham.

*en pige med vrede.. interresant*

han fulgte atter efter hende imens han tog frakken på.
"hun er ikke bange af sig" mumlede han for sig selv.

han begyndte at smår løbe for at se let mere menneskelig ud.
da han endelig kom op bag hende
"hvor bliver lussingen af" hviskede han ind i hendes øre rigtig flabet.
han kyssede hende blidt på kinden og gik op foran hende.
og begyndte at grine over hvordan hun så ud.
han kiggede blot ned af hende med et tilfreds smil om æben.

"sikker på du ikk vil ha noget mere tøj på" sagde han flabet.

Lysten til at slå ham var skam stor men hun beherskede sig ret meget. Hun opfattede skam at han fulgte efter hende og ignorerede ham blot. Ved hans bemærkning om lussingen fnyste hun

”Den får du hvis ikke du lader mig være i fred”

Lød hendes svar lettere irriteret og måtte gispe da han kyssede hende på kinden og stillede sig i vejen for hende.

”Hvad går der dog af dig menneske!”

Hvislede hun vredt og knyttede næverne. Okay han måtte være dum siden han lagde sig ud med hende. Mange piger ville måske ikke reagere så voldsomt men selvom hun måske var let påklædt så var det altså ret dækkende hvis det ikke havde været for regnen. Ved hans sidste bemærkning placerede hun armene over kors

”Og hvor har du i sinde at skaffe mig mere tøj fra?”

Lød hendes svar mens hun så sig omkring efter et sted at sætte sig, hun besluttede i stedet at smutte ud på toilettet og vride det meste af vandet ud af tøjet. Fordi fyren hele tiden var i vejen for hende gik hun ved en fejl i på mændene toilet og farede ud med rødmende kinder, denne gang af flovhed.

”Fjols! Hvad fanden vil du mig”

Råbte hun irriteret og gik faretruende tæt på ham.

han begyndte at grine over hvordan hun reagerede, dog irriterede det ham at blive kaldt for menneske men han tog sig i det og ville drille hende entil han fik nogen tæv som han brændte efter.

da han så hun gik ind i mændenes toilet grinte han yderligere men denne gang højere men man kunne ikke høre det for de andre der snakkede og råbte op om alt muligt.

da hun snakkede til ham igen gik han helt tæt på hende med kun en centimeters adskillelse
"vil jo bare ha noget sjov" sagde han smilende.

han lagde hovedt hved siden af hendes øre og viskede "hvem siger jeg er menneskelig" sagde han og var parat til at tag imod lussingen.

Hans latter var ret provokerende og havde hun ikke været våd og kold ville hun nok ikke være så let at tirrer. Synd for ham at hun slet ikke var i humør til den slags, men han så da ud til at morer sig rimelig meget hvilket hun ikke fattede. Hun bemærkede irritationen da kort gled hen over hans ansigt da hun kaldte ham menneske.

*Bingo*

Det var lige hvad hun havde håbet på at få af reaktion, noget der bekræftede at han ikke var et menneske og det var han tilsyneladende ikke når han virkede så irriteret over det. Snart stod han helt tæt på hende hvilket på ingen måde gjorde hende tryg, han var overnaturlig og hvad helt præcis anede hun ikke.

”Ligner jeg en der gider brug tid på dig?”

Svarede hun så nedladende som hun overhoved kunne. Snart lænede han sig tættere frem mod hende og hviskede de magiske ord i hendes øre. Han gravede sin egen grav! I stedet for at give ham en lussing gav hun ham et hårdt slag i skridtet. Og forsøgte at gribe fat i hans jakke for at skubbe ham ind i den nærmeste væg. Hvad han var vidste hun ikke, men hun måtte finde ud af det. hans ånde havde været varm så han var nok ikke vampyr, hvad var han så? Dæmon? muligvis.

han ømmede sig da han mærkede sparket han slog hovedt hårdt men han rejste sig hurtigt op efter som han havde prøvet det der var være

han begyndte at grine over det "mm dejligt" sagde han
dog undrede det sig over hvordan hun kunne gøre det uden at stille spørgsmål eller noget

"lad mig så høre" sagde han kort og gik langsomt nærmer han havde dog tabt sin stok så han samlede den langsomt op.
"hvad er du min pige" sagde han med et hånligt grin.

Han ømmede sig skam men brød snart ud i latter igen. Hvad pokker? Hun gloede på ham med et hævet bryn da han erklærede at det havde været dejligt. Han var jo psykotisk hvis han kunne lide det der? Tændte han på vold eller hvad? han kom tættere på hende denne gang bakkede hun så der hele tiden var afstand mellem dem, snart stod hun med ryggen mod en væg og kunne ikke komme nogen vejene. Hun var dog ikke det mindste usikker eller bange, hvad fanden ville han hende? Ved hans spørgsmål fnyste hun.

”Hvad jeg er? dit værste mareridt! Og du?”

Sagde hun med en ironisk sukkersød stemme.

”Find en anden at lege med, jeg orker det virkelig ikke i aften”

Fortsatte hun.

han grinte over det hun sagde
"mit værste maridt" sagde han og rejste sig op, han kigge blot på hende med et hævet øjenbryn.

"mit værste mareridt er skam en helt anden" sagde han koldt
der gik ikk særlig lang tid før han var hved hendes side
"hvad kan et sølle UDSKUD" sagde han med en falsk latter.

han hørte dog det sidste men ignorede det fordi han morede sig gevaldigt over hendes raseri som han kunne mærke helt ind til knoglerne.

"prøv og gæt hvad jeg er" sagde han hånligt mest fordi han ikke regned med at hun kunne regne det ud når han var såden.

Hun himlede med øjnene over ham. han nød vidst at morer sig med sine ofre, for hvad andet kunne hun være end det? Han regnede hende jo blot for et menneske og det kunne han da også bare gøre men han ville fortryde det. Hans latter var nær ved at give hende gåsehud og dog ikke, hun hævede blot det ene bryn da han opfordrede hende til at gætte hvad han var.

”Hvad du er? du er ret irriterende, og selv ud om et ordentligt slag på bagen”

Lød hendes svar tydeligvis ret irriteret. Snart beroligede hun dog sig selv, han nød jo at se hende vred så hun måtte prøve noget andet. Hun så forbi ham og hen mod dametoilettet, besluttede at han da i hvert fald ikke ville følge efter hende derinde og gav ham et hårdt skub for at komme forbi ham for derefter at gå ind på dametoilettet. Blikket kastede hun rundt og der var heldigvis ingen, eller, den eneste kvinde der var der forlod toilettet som hun selv gik derind. Hun gik i gang med at knappe skjorten op og trække den af. klamt! Den klistrede til kroppen som var den limede fast derpå.

han grinte over skubbet ikk fordi det gjorde særlig ondt men mere fordi hun prøvet at komme forbi selvom det virkede grinte han over det.

han gik dog over til dame toilettet og et større smil bredte sig da han snigede sig langsomt ind og ubæmerket eftersom vagterne havde andre ting at tage sig til.

"flot" sagde han imens han lænet sig op af vægen.

han kiggede på hende med et smil og han nyd synet af hendes overkrop.

han tog en smøg frem og tændte den.

Uheldigt for ham havde hun da bh på så et helt udsigt så han da ikke, men han så da mere end hun ville have han skulle se. Hun snurrede hun og knyttede næverne irriteret sammen.

”Du ved godt at det her er dametoilettet ikke?”

Sagde hun lettere irriteret inden hun gav sig til at vride vand ud af skjorten. Da hun havde vredet så meget vand ud hun kunne hang hun skjorten over en knage og gav sig til at vride så meget ud af håret som det var hende muligt. Hun vaskede kort ansigtet mens hun holdt øje med ham via spejlet. Han trak nu en smøg frem og gav sig til at ryge, total afslappet og skødesløs. Fint! Hvis han skulle være sådan kunne hun da også. Hun tørrede ansigtet, hænderne og det mest af overkroppen med noget toiletpapir og smed det derefter i skraldespanden.

”Giv mig din jakke jeg fryser”

Sagde hun nærmest beordrende. De kendte måske ikke hinanden men han havde vidst ikke i sinde at lade hende være i fred. Måske skulle hun bare slå ham ihjel, men det ville være svært at skjule et lig herude.

han så bare på hende med smøgen i munden, han tog et lille sug og tog den i hånden
"tsh" sagde han blot for at være flabet og han mente osse selv at det virkede efter at se på hende.

han gik hen til hende og krydsede armene over kors
"hvad nu hvis jeg ikke har lyst til at gi dig min jakke" sagde han flabet
han tog endnu et sug af sin smøg og smidt den i en af skraldespandene der var.

han aede kinden på hende for at irriterer hende
"jeg tror jeg har fundet ud af hvad du er" sagde han grinende dog var han ikkke helt sikker på om hun var det men ingen kunne havde slået ham som hun havde gjort.
han tog dog sin jakke af og tog den over hendes skulder for noget medfølelse havde han da for de dødelige den del kaldte han for pesten fordi at det gjorde ham blød og det virkede også kun over for mennesker.

Hun himlede med øjnene endnu engang ved hans reaktion på den oplysning hun lige gav ham omkring stedet han befandt sig i. Selvfølgelig var han ligeglad, hun havde heller ikke regnet med andet. Snart kom han hen til hende og hans svar fik et skævt smil over hendes læber dog uden at hun svarede. Han skulle nok give hende den, ikke fordi hun kendte ham eller noget, men medfølelse havde han allerede vist en gang. Hun flyttede sig ikke så blot roligt op på hans ansigt lettere afventende. Hans fingre strøg hendes kind og hun måtte modstå fristelsen til at skubbe dem væk. Mænd rørte hende aldrig, medmindre de ville gøre hende ondt fordi hun selv havde bedt om det så denne var næppe en undtagelse.

”Nåh.. tror du det…? Sig endelig frem”

Lød hendes svar mens hun så afventende på ham. Snart trak han dog jakken af og lagde den over hendes skuldre, og hun gjorde ikke andet end at trække den tættere om sig for at få noget varme. Det var en af de ting hun hadede ved at være menneske, at kunne fryse og fysisk svaghed.

han kiggede på hende med et smil som dog var ægte fordi destro mere han var sammen med et menneske destro mere faldt han for dem deres dødelighed misundet han men havde aldrig vist det.
"på den måde dog slog mig" sagde han og vendtede lidt til at finde den rigtige måde at sige det på "det unomalt som en kvinde" sagde han han fortsatte med et skævt smil "så du må ha haft en hård træning... mit gøt er en jæger af en art" sagde han med et nysgerighed efter hendes reaktion.

han gav hende et kram men det var dog kun for at give hende varmen og ikke noget andet dog havde han en selvtilfredshed idet.

Det ægte smil over hans læber overbeviste hende på ingen måde om at han var værd at stole på eller være tryg i nærheden af. På ingen måde. Hans svar fik dog et smil frem over hendes læber, et lettere ironisk smil. Så han troede ikke at kvinder kunne slå på mænd medmindre de var trænet i det? Men han havde måske ret, hendes slag var nok hårdere og mere erfarent end et almindeligt slag.

”Nu hvor du ved hvad jeg er, har du vel ikke noget imod at fortælle hvad du er..?”

Sagde hun spørgende. Hun ville da vide hvilke størrelse han selv var. pludselig omfavnede han hende og hun kæmpede straks imod.

”Slip mig for fanden!”

Sagde hun lettere irriteret men havde allerede fundet en kniv frem og sat den for hans strube

”Slip!”

Gentog hun sammenbidt. Hun hadede nærkontakt og især fra en hun på ingen måde stolede på. Desuden hvad fanden gjorde han den slags for? Atter bed hun mærke i at han var varm, og derfor ikke en vampyr.

han så på kniven langsomt og begyndte at smile
"bare rolig" sagde han og bakkede lidt bagud

han vendtede lidt med at svare på spørsmålet for at være sikker på at han kunne snakke uden at grine over hvordan hun havde gjord det uden så meget som en tøven sigte et våben imod ham.

"lad os gøre det såden her.. du fortæller mig hvad du jager og så fortæller jeg dig om jeg noget af det" sagde han "eller hvordan vil du havde det.. uanset hvad vil jeg vide hvad du jager af hensyn om jeg skal angribe eller om jeg skal være ligeglad" sagde han med et smil om læben.
*lad mig så se hvad hun siger* tænkte han lidt for sig selv.

han bukkede sig derefter over vandhanen og tog lidt vand i munden.

Hvor hun dog hadede hans flabethed! Hun hadede det virkelig men i det mindste var han klog nok til at træde tilbage og slippe hende og hun lagde ikke kniven fra sig for hun ville gerne være sikker på at han ikke legede med hende. Hans ord fik et suk frem over hendes læber og en lettere hovedrysten.

”Fortæl mig hvad du er.. og så skal jeg fortælle dig hvad jeg jæger…”

Lød hendes svar. Hun forstod godt hvis han ikke ville ud med det, for det kunne meget vel betyde at han skulle lade livet. På den anden side var han den overnaturlig og hvis han bare var en smule stærkere end hende kunne han nok enten flygte eller skade hende voldsomt så han havde måske ikke så meget at være bange for. Lysten til at sparke ham bagi voksede da han lænede sig ned over vandhanen for at drikke. Hun tog sig dog tid til at studere ham og kunne se at han heller ikke var en varulv, størrelsen og kropsbygningen var slet ikke passende, og han havde ikke haft det dyriske udtryk som varulve normalt havde, desuden så duftede han ikke værst noget varulve ellers var kendte for.


///sidste svar du får fra mig i aften, smutter nemlig nu.

han rejste sig fra vandhanen og tørrede sig fra munden.
"tror du på gud" spurgte han med et suk over at han ikke rigtig trode på at hun gjorde det.

han kiggede hende ind i øjene for at prøe at læse hvad hun hadet men han kunne kun se vrede i dem over noget han ikke helt forstod.
han vendte sig om og gjorde tegn til at hun skulle følge efter
"oppe på taget kan du få et lille kig af hvad jeg er" sagde han med et grin på læben.
han begyndte at gå ude fra toilettet og tog sin stok over skuldren og slappet helt af da han kom udenfor toilettet.

Han gav hende sådan en lyst til at slå løs på ham! Han var mere ude på røvfuld end hun selv normalt var så hvis hun pludselig mistede besindelsen og kastede sig over ham ville det være helt og holdent hans egen fejl. Hans ord fik hende til at hæve det ene bryn endnu engang.

"Engel? Du tager gas på mig! Du opføre dig nærmere som en djævel!"

Lød hendes svar ganske simpelt til hans spørgsmål. Det var et af de spørgsmål der sagde sig selv, og gav et svar på et andet så han mente vel engel? Eller en form for engel i hvert fald. Da han sagde hun skulle følge efter ham sukkede hun. Hun hadede at tage imod ordre men hendes nysgerrighed måtte vinde over hendes stædighed og hun fulgte efter ham efterladende sin skjorte idet den bare ville blive mere våd hvis det endnu regnede udenfor. Hun stak armene i hans jakke og stak kniven i lommen så folk ikke ville se til med undren over at hun havde den i hånden. Roligt fulgte hun efter ham og op på taget.