Ude godt, hjemme bedst (Procella)

Procella smålo for sig selv og lod nakken glide tilbage mod rygpuden i sofaen. Hun lukkede øjnene og nød kort fornemmelsen af alkohol der flød til hjernen i al hast.

"Pffh. It's not my god. And it's kinda sad you don't believe in him. He is one god of many, but there is a bloody good reason to believe. The shit works. course he's not watching. What, ya don't think he has something better to do than to breath down our bloody necks all the time? I'm not that important. I'm just a means to an end. So...I'll be a good little soldier. If I have to be someones lapdog, then why not the place where fire is not involved? I like heat, but to a limit. I get wicked sunburns. Hellfire and humanskin...naaah. Smells a little like bacon"

Det smørede smil strakte atter de fyldige læber.

"God...Now I'm in the mood for a double-cheese, peperoni and bacon pizza. Are you in? My treat. Don't get used to it. Uh..and garlic. Damn...would't it be fun if garlic actually worked on fangers? Scuse me mister Dracula, I just had Italian breadsticks, give momma some sugar!"

Hun spidsede læberne og kyssede ud i luften, samtidig med at hun lo halvkvalt. Hvor fanden havde folk fået nogle af deres tåbelige overtro fra?

"But if he's not breathing down your bloody neck, 'the bloody hell is he looking then? Take it from someone who spent four years on the other side of the world, being dead nonetheless, shit ain't much better there than it will ever be here!"
Det var tydeligtvis ikke et seriøst argument, blot en lille reminder.

Jack havde mange år tænkt over idéen med en større magt af en eller anden art - specielt de sidste fire. Those bloody hindu's 'll do that for ya..
Det var jo i bund og grund utroligt forsikrende: Når han en dag krassede af ville han ryge et smut op af trapperne, eller den modsatte vej. Om ikke andet var der fri mulighed for at gank'e dæmoner i helvede.. Men han fandt det alligevel umuligt at tro på at noget som helst i hans liv i virkeligheden var overladt til andre hænder end hans egne - og især ikke en eller anden overdimensioneret marionettedukke-fører i en kjole og et alt for stort skæg.

Han blev revet ud af sine tanker om gamle mænd og kjoler, da Procella snakkede videre, og hendes kommentar om pizza og dracula fik ham til at le, højlydt og varmt. En slags latter man sjældent hørte fra Jack, nærmest som om han ikke havde hørt en vittighed der fornøjede ham alt for længe, og latteren bare lå og pressede på for at komme ud.

"'Y know what? Let's test it! If it's your treat, I vote for pepperoni and bacon with extra garlic, and then we could go have some fangs for dessert." sagde han, stadig med latter i stemmel.

Procella åbnede øjnene og hævede et sarkastisk og drillende øjenbryn mod Jack.

"Really? Are you asking me to question god and his ways? Not even I am that bloody stupid. He works in fucked up ways. I just do what I'm told. Maybe this is hell on earth. Maybe it's heaven. And maybe it's just earth. Who knows. We do when we die, and I'm not in a hurry. If you take the ticket before I do, send me a post it"

Hun grinede skævt igen og satte sig en smule mere op.

"Yeah right. Drunk and chasing fangers. That's one hell of a welcome-back plan. You wanner call it in? I usually just do drive-in but I don't think I should drive tonight"

Øv hvor var hun kedelig og fornuftig. Nej okay...det var måske en overdrivelse. Hun havde altid været strikt omkring stoffer og alkohol. Stoffer tog hun ikke, og hun kunne ikke drømme om at sætte sig bag rattet med alkohol i blodet. Der var nok ting i verden der ville slå hende ihjel til at hun behøvede at hjælpe dem på vej med spritkørsel.

Procella gravede ned i lommen og fiskede en 50er frem. Den var en smule krøllet. Hun glattede den let med fingrene før hun flikkede den over i Jacks skød.

"Uh..and we gotta have some curly fries too! And Chilli mayo!"

Han smilede let ved det scenario han forestillede sig, da hun snakkede om at jage i beruset tilstand. Det ville nok ende katastrofalt i virkeligheden, men han morede sig ganske meget ved sin forestilling.

"One would think that with the strength and the teeth and all, you would be so lucky as to get the advantage of not being such a lightweight!"
Han skævede til flasken der langsomt tømtes ud. Det var nu ikke noget under at hun følte sig en smule under the weather med den mængde whiskey hun havde konsumeret på kort tid.

"But I s'ppose you're right. I wouldn't wanna bet my bike on your ability to keep still all the way to a pizzaria!" grinede han og skubbede let til hendes skulder, som for at tjekke om hun overhovedet kunne holde balancen.
"But we're calling that one downtown, the one next to bakery. I swear, the one on the corner down there made crappy curly fries five years ago, and I bet'cha they still do! Also, you're calling in. Pizzaboys and I have a history of not agreeing.."
Han grinede sigende til Procella. Han var ikke i tvivl om at han sikkert havde fortalt hende historien om den gang han rendste ind i en pizza-dreng med hugtænder og fik skabt en noget grim affære. Vievand i pizzaer var ikke at anbefale.

Procella lod overdrevet sin krop svaje og rakte tunge af Jack. Hun kunne drikke med fuldvoksne mænd dobbelt hendes størrelse. Hun havde en teori om at hendes accelererede healing, simpelthen nåede at brænde alkoholen ud før hun sejlede rundt, som hun ellers burde for en kvinde på hendes størrelse.

"Oh come on! I'm the hot nurse, and you can be the pizzaguy. One ugly porn coming up!"

Hun tjattede leende hans arm bort fra sig og lavede en grimasse af direkte ubehag over det indre billede der tonede frem.

"What *is* it with guys and that innocent school-girl look? Is it the temptation of destroying something pure? It can't the experience? Or is that just me? I'd rather have a bad boy, who knows what the fuck he is doing, than a virgin who's only use is peeing with it. Do you? Feel attracted to the idea of virgins? Please enlighten of the appeal if you are...I just don't get it..."

Samtidig tastede hun hurtigt et nummer ind på sin mobil. Hun grinede lidt fjoget imens. Hvor tragisk var det ikke at hendes hjerne af sig selv havde lagret mere eller mindre samtlige fastfood steders numre? Det talte sit eget tydelige sprog om hendes livsstil, men til gengæld trænede hun så meget at man ikke kunne se det på hende. En diætist ville dog nok skvatte om af chok hvis de blev indviet i hendes kostplan. Da hun kort efter lagde på stak hun Jack et skævt smil.

"Pizza in t minus 19 minuts. You have stairs"

Hun blinkede til ham

Jack sad et øjeblik stille, tænksom over hendes spørgsmål.
"You know what? I never got it either! That whole "lil' innocent angel" - " han fnyste selv over termen "was never really my thing. Plus, it get's sorta disturbing and perverted once you're my age.. I think what they call it these days is pedophilia." sagde han og sendte hende et hurtigt blink. Han brugte yderligere to sekunder på at udtænke sin forklaring.

"But I mean. S'ppose I see the appeal in it, for some men. Y'know, a young, innocent girl will make them feel more manly and masculine and what not.. In charge." sagde han tænksomt.
Så kiggede han på Procella, med et blik der mindede om det han havde haft da hun var trådt ind af døren, men denne gang var det mere et teatralsk supplement til, hvad han skulle til at sige.
"Nope. I don't need somebody to tell me how big my junk is or how manly my chest hair makes me seem. I like a femme fatal.. Someone who knows what she's doing and can fight me to the finishing line.. If you chatch my drift."

Jack lod sin sidste bemærkning falde til jorden med et hæst grin. Han sendte Procella et nærmest bebrejdende blik da hun uden tøven tastede nummeret til det pizzaria han havde bedt om.
"Maybe it's time you lay off the mayo and chili fries, lassy!" mumlede han til hende og prikkede hende udfordrende i siden. "Tell ya what, next time you decide to come and bitch about me dying, I'll make you a home-cooked meal. No baking or salads, though. Steak and beef and what have we. I promise ya."

Da Jack havde været en ganske lille knægt havde han holdt af at lave mad. Faktisk så meget at enhver der kendte ham, ville have sagt at han ville blive en kok når han 'blev voksen'. Hans tid og ressourcer til at lave mad var dog hurtigt faldet fra i teenage-årerne, da han først begyndte at jage, og siden da havde han sjældent haft nogen af delene til overs til at lave hjemmelavet mad i. Alligevel var det en ting han satte stor pris på og yndede at forkæle sig selv med, når han engang imellem havde pengene til det.

Da hun var færdig med samtalen holdt han inde med at sidde og afbryde hende med sin snak om hjemmelavet mad.
"Oh, yeah, sure! Send the guy with the busted knee down ten flights of stairs!"
Det var ikke en rigtig invending, selvfølgelig ville han gøre det. Han skulle trods alt rende op og ned af de trapper mindst et par tusind gange alligevel.
"Don't know why the hell someone decided that I was fit for an attic anyways!" mumlede han beklagende for sig selv.

Procella begyndte at le igen. Hun fik de sjoveste billeder i hovedet. Dybt forstyrrende perverterede billeder. Jack med en lille pige på sit skød i hed omfavnelse. Komplet med rottehaler og balletskørt. Selvom billedet mildest talt var sygeligt, var det så overdrevet at hun slet ikke kunne tage det seriøst. Hun tog et enkelt kig på Jack. Den hårde hærgede mand, med skægstubbe, halvlangt hår, det kløede i hende efter at begrave fingrene i...og derpå...et tylhelvede og en lille pige. Hun brød sammen af grin, fugtig i øjnene. Opstemt af hans ord, stadig leende af sit indre billede, og med samme fandenivoldskhed som altid, reagerede hun lynsnart på hans ord.

Hurtigt vendte hun sig mod ham i sofaen. Gled overskrevs på ham i og greb fat om hans håndled. Med et djævelsk grin placerede hun bestemt hans hænder på sine baller imens hun hvislende trak vejret dybt ned i lungerne mellem blottede tænder.

I klassisk Procella-stil var atmosfæren pludselig på et sekund blevet hed og tung, da hun farligt og kælent så ned på ham. Hun rakte ud mod ham. Løb den ene hånd fingre gennem det blonde hår, imens den anden hånds fingre stadig var låst om hans ene håndled, forhindrende ham i at fjerne den barkede håndflade fra hendes bag.

"So...you like a woman in charge?"

Nærmest spandt hun ned til ham. Det djævelske grin blev bredere, og hendes lårmuskler spændtes let omkring ham da hun lænede sig ned over ham, så det tykke mørke hår faldt fremefter og lukkede sig omkring deres ansigtet, som et tykt mørkt gardin der holdt verden ude.

"And Jack...your junk does not lack one bit. And I find your chest hair quite appealing."

Procellas stemme rumlede blid og farlig i hendes hals da hun endelig slap hans anden hånd og førte hånden op. Med den ene hånd begravet i et kærtegn i hans tykke hår, lod hun den anden hånds fingre hvile let mod hans hals, og lod dem derpå glide nedefter, mod før omtalte brystregion.

"Femme Fatal? Maybe. Do I have to kill you? I prefer you alive just a bit longer. But I have been accused of knowing...anatomy..."

Hun bed sig sigende i underlæben og vuggede i hoften så hendes skød blev presset mod Jacks og skabte den mest kropsligt interessante friktion mellem deres kroppe.

"And I cant fight you...your drift...and your lines. I can be whatever you need me to be. Who settles for pizza when they can have little prime beef?"

Halvknurrede hun, og tillagde sine ord netop tilpas betoning til at der ikke var tvivl om hvordan hun twistede hans ord efter behag og brugte dem i sin leg. Hun bøjede sig en smule mere over ham. Hendes skarpe tænder nippede let i Jacks øreflip og hun nappede ham langs kæbelinjen i en blanding af små bid og halve, legende, pirrende kys.

"...No...salad...I hate...greens..."

Hviskede hun, og hvert ord blev efterfulgt af et kyssende bid, og en varm fugtig tungespids der strejfede den følsomme hud på halsen. Så rettede hun sig op med et meget tilfreds grin.

"See? I still got it. Don't worry old man. I'll bust more than your knees if I ride you like a stallion that needs breaking. I get the pizza...if you remove the wood"

Hun sendte ham et skævt flabet smil - djævelsk som altid.

"If I where a fanger, I would accuse you for threatening me with that stake. Kindly control yourself mister hunter. You are hurting my delicate feelings!"

Hun befriede fingrene fra hans hår. Klappede ham let på kinden. Gav ham et blink der sagde at hun havde vidst præcis hvad hun gjorde, havde gjort det med fuld overlæg, og havde nydt hvert sekund af det, hvorpå hun skubbede sig ud på gulvet, og nærmest provokerende svansede over gulvet, med lidt ekstra vrid i hoften for at give ham første klasses udsyn til hendes røv i de stramme jeans, da hun gik over gulvet, og forsvandt ud af døren, for at vente på pizzamanden på gadeplan. Der var ingen grund til at nogen vidste hvordan Jack så ud, eller havde hans dørnummer, hvis nogen var på udkig efter ham.

Procella kunne ikke skjule det brede, meget, selvtilfredse grin da hun tog trappen 2-3 trin af gangen, nærmest hoppende nedefter i barnlig overstadig glæde. Jack levede! Han var tilbage! Og det samme var hun selv...

Jack sad målløs tilbage. Han havde nyt hvert eneste øjeblik, nydt igen at føle den intensitet og spænding som han og Procella havde delt for mange år siden. Han havde grådigt trukket vejret, indåndet duften af hende, mærket tætheden tydeligt. Han gøs næsten ved hendes hvisken.
Hun var i sandhed en forførerske; hurtigt havde han glemt hvad de overhovedet snakkede om og fokuserede kun på hendes krop, bevægelser, måden hun rørte ham på.

Da hun rejste sig var skuffelsen endnu engang tydelig i hans øjne. Men han kendte Procella, vidste hvordan hun holdt af at vide at hun tændte ham - og om hun gjorde!
Han betragtede hende intenst mens hun bevægede sig ud af rummet. Stadig målløs forsøgte han at komme med en form for comeback eller kommentar som han kunne give hende med på vejen. Da hun var på vej ud af døren stønnede han opgivende.

"Woman! Why do you have to torture me like this?" råbte han efter hende. Han lyttede til lyden af hendes skridt på trapperne indtil den forsvandt.

Så sank han hen i tanker. Første kredsede de ganske naturligt om Procella, og han sad længe og tænkte på deres fortid sammen, og hvad der var sket fra han havde trådt ind af døren til denne lejlighed.
Så skiftede sporet til det, hun havde bedt ham om at love tidligere på aftenen. At han ikke forsvandt igen. At han ikke kradsede af sådan uden videre. Han tænkte på vampyrerne der så desperat havde jaget ham, fra øen og hele vejen til Europa. Han kunne ike benægte at de højest sandsynligt stadig var på øen, og var ikke sikker på hvor stor deres tørst efter hævn stadig var.
Pludselig følte han sig ganske dødelig, en følelse der sjældent faldt ham ind. Han tog tingene dag for dag, derfor havde det også været så let at tage til Indien og forsvinde fra alting. Så behøvede han ikke at frygte for sit liv og planlægge fremtiden. Men som tingene så ud nu, var han knap nok sikker på om han skulle bære sig forsigtigt ad på øen, eller om han kunne fortsætte som før hele situationen var blevet sparket igang.

De mange tanker havde efterladt et tænktsomt udtryk i Jacks ansigt. Han kiggede på døren og så på flasken på bordet. Nu var det hans tur til at drikke, først en stor tår. Så endnu en. Og så en sidste. Han lod de ynkelige bundsjatter blive i flasken og stillede den tilbage på bordet.

Da Procella kom tilbage en håndfuld minutter efter, tog hun deres samtale op hvor han havde smidt den på gulvet.

"Because life is boring, and torture is...so much fun!"

De gyldne øjne spillede mod Jack, fulde af leg og latter. Hun lavede et let hovedkast så det mørke røg over hendes skulder. Det brede, selvtilfredse smil var mageligt, og alligevel venskabeligt. Den slags usynligt bånd der var mellem gamle venner, der havde været så meget mere end blot dét.

Procella gav døren bag sig et skub med hælen så den bonkede blødt i. Hun skævede til den tomme flaske og skubbede surmulende underlæben frem.

"You have more? Just...anything?"

Hun så på den ældre jæger med et nærmest bedende blik. Hun havde ikke været fuld siden hun opdagede hun var gravid. Hun kunne virkelig godt bruge at koble totalt af i hovedet. I et par skridt var hun ovre ved bordet og satte den tynde plastpose med den gigantiske papæske i, fra sig. Det var naturligvis deep-pan, familiepizza. og 2 bakker fritter med chilli-mayo. Der skulle ikke mangle noget. Procella havde ikke opsnappet Jacks mere eftertænksomme humør, eller stemningsskiftet hos den anden.

Jack så op igen da hun trådte ind. Et øjeblik overvejede han at hive hende hele vejen tilbage til den truende virkelighed igen, men besluttede sig så for at dette ikke var tidspunktet at dræbe stemningen på. Kendte han Procella ret, ville hun sikkert alligevel vende 180 grader igen på ét eller andet tidspunkt, så han ville vente til et mere passende tidspunkt.

Han sukkede dybt, som for at ryste sig selv ud af sin tankegang. Så smilede han, måske en smule anstrengt til hende, og rejste sig.
"Think I got a couple 'o beers, but that's about it.. Nothing fit for a torturous temptress like yourself! sagde han med en teatralsk, fornærmet stemme, men rejste sig alligevel for at finde dem.
Han gik tilbage til køkkenbordet og frem fra samme plasticpose som whiskeyen var kommet fra, hev han en sixpack af øl i flasker.
"Fetch me some of that, while you're at it." sagde han og sendte et blik mod pizzaen, mens han rodede i de meget lidt fyldte skuffer efter en oplukker.
"You would think with the things this man owe me, he would've gotten me at least a bottle opener and some forks and knives with this crappy place..!" sagde han beklagende. Til sidst vendte han sig om, gik hen og samlede sin jakke op og fandt en nøgle frem.

Så gik han tilbage til øllene, åbnede to op og gik tilbage til sofaen og Procella.

"Niiice! Hey you wanner go out and get really loaded afterwards? Do you have plans for like...uhm...anything?"

Procella flippede låget på pizzaæsken tilbage og så halvt tilbedende ned på den dampende mad. Var der ikke en svag lyd af et himmelsk kor der kom med sit larmende indspark et sted? Hun var i hvert fald af den faste overbevisning at der burde være det.

Med en lidt for erfaren bevægelse rev hun låget af og skubbede det hen over bordet så det kunne bruges som underlag og tallerken samtidig. Lange strenge af smeltet ost hang ved da hun skilte et godt stykke fra over på låget.

"Hm...not bad. It's not a bud, but it's not all that shabby"

Procella smaskede let for at smage øllen ordenligt, efter den første slurk. Det føltes godt det her. Bare at kunne slappe lidt af i godt selskab. Hun tog med den fri hånds fingre, en pomfrit og stoppede den i munden efter et grundigt møde med chilli-mayoen...og fortrød det næsten med det samme. Den skoldhede pomfrit blev kvast mellem hendes tunge og gane, og sendte det brændende indre gennem den sprøde skorpe. Hvorfor glemte hun altid at slappe af med fritterne og spiste dem for hurtigt?

Hun viftede febrilsk med hånden foran munden. En lidt ubehjælpelig gestus, som skulle det nedkøle den kogende pomfrit. Hendes udfrielse blev en grådig mundfuld af ølflasken

"I had planned on staying underground for a bit, that's what I planned!" sagde Jack med en overordentlig, irettesættende stemme og så strengt på Procella et øjeblik. Så blødte hans blik op igen og han smilede stort: "But I guess I can call and cancel on that, in order to actually have some fun instead."

Jack udvalgte nøje det stykke pizza der så ud til at have mest ost og bacon og snuppede det hurtigt over på det afrevede paplåg mens han sendte Procella et triumferende blik.
"I don't to shabby!"
Han var selv klar over ironien i denne udtalelse; shabby var nok det ord der oftest var blevet brugt til at beskrive den hærdede mand med det gråsprængte hår.

Han betragtede fornøjet Procella mens hun kæmpede med de varme pomfritter og det triumferende, drillende grin blev endnu større.
"You never were one for waiting for anything, were you?"
Nu sad han tålmodigt og viftede med to pomfritter i luften, som for at køle dem af. Hvis ikke det var for at understrege sine ord over for hende, havde han også med det samme kastet dem ind i gavet selvom han allerede var klar over at de var glohede.
I stedet tog han en grådig tår af sin øl, så godt som han nu kunne komme afsted med det når det var glasflasker. Det drillende blik blev erstattet af et andet; et ungdommeligt, gavtyvagtigt blik, der nærmest synligt barberede år af hans alder.

"So.. what did you have in mind for tonights activites?"

Hvad end irrettesættelse Jack end måtte have tænkt at sende i Procellas retning lod det til at have omtrendt samme effekt som vand på en gås. Hun fnøs let over hans proklamering om morskab og hævede et øjenbryn.

"Life is too short to go underground. I say get the most of it while you can. Take the hits with your head held high, and die with a rebel yell!"

Hun nikkede eftertrykkeligt for at give sine ord ekstra kraft. Hun gjorde store øjne på skrømt da han udvalgte sig det bedste stykke pizza, og ignorerede det hun havde spist ham af med.

"EY!!!! I WANTED THAT!"

Hun sparkede blødt ud efter hans skinneben, ikke ude på at gøre ham fortræd, og opmærksom på de stålforstærkede spidser på læderstøvlerne. Så blinkede hun let til Jack og trak på skuldrende, atter med et skælmsk glimt i de ravfarvede øjne.

"mmmmm-nope! Why wait, when you can do whatever you want to now? Ignorance is a bliss. The thinkers burn. Okay...I just burned my tongue"

Hun stak tungen ud, og gjorde sig beløjet ved at forsøge at se ned langs sin næse og ned på tungen, og havde egentlig et ret stupidt udtryk i ansigtet.

"Mmm...mothi eally. ee uth..."

Procella trak tungen ind igen og tørrede sig om hagen med et irriteret udtryk.

"Let´s try that one again. Nothing really. First of all I wanted to see if this was a bad april fool, or if it was true. You look true enough. Unless some un-earthly power is usind your body as a meatsuit. I could drag your ass to church just to be sure. so tell me. Should I?"

Et lille skævt smil spillede om de fyldige læber, men der var alligevel en alvorlig undertone i hendes stemme, gemt et eller andet sted langt nede.

Han grinede triumferende da hun beklagede sig over pizzastykket. "Don't worry, I'll eat that one in a minute!"
Med de ord satte han tænderne i det første stykke pizza, og til trods for at han var nødt til at holde munden let åben for at køle den varme bid, så han yderst tilfreds ud.

"So what 'cha saying is that it go-getters have just the same cruel faith as thinkers? That were all.. The same!" sagde han med et påtaget forfærdet udbrud, men sarkasmen i hans stemme var tyk. [b]"Might as well stay a thinker then, why don't I. Bet'cha I'll figure out a way to avoid getting burned if I think hard enough."

Jack blinkede til hende og fortsatte med at tage endnu en stor bid af sin pizza mens han lyttede til hendes forslag. Før han svarede hende skyllede han det hele ned med en stor tår øl. This isn't too shabby indeed. lød det selvtilfreds i hand hovede.

"Ah, you know I was never one for churches. Why don't you just shoot my foot with a silver bullet and get it overwith, aye. Then we can move onto more entertaining things.."

Han var stille et øjeblik, men så brød endnu et smil hans ansigt. "Would've been one hell'ofa aprils fools, though!" grinede han

Procella snøftede en smule provokerende

"Or get braincancer. Thinking too much can kill a man, I've heard. Never fallen for that one myself though..."

Hendes stemme ebbede langsomt ud som om hun rent faktisk overvejede det spændende aspekt i at undgå at få en hjernesvulst ved helt at holde op med at bruge hovedet.

"I'm more of a...hm...simple girl. I eat, shit and fuck. And what ever I can't eat, take a dump on, or fuck, I'll just kill. It prevents too much thinking. God...simple life of a hunter"

På en eller anden måde lykkedes det Procella at have munden fuld af pizza, være humoristisk på sin tørre sarkastiske fascon, bibeholde et glimt i øjet, og samtidig nærmest strække sig mageligt og dovent som en selvfed kat, i sofaen ved siden af Jack...

"See...now you are being to complicated again. I've fucked you, now we eat...so what's left is taking a shit on you, or kill you. And I'm to freaking lazy for both...lucky huh?"

Tyggede hun, med en drævende undertone, og muntert spillende øjne. Det var under-bælte-stedet-intern-håndværkshumor når det var bedst. Hun fugtede læberne let for at få det sidste hvidløgsolie med.

"Come on! go with god. One thing you can say, in the old days the Christians knew how to drink. The munks? Geeeh. They couldn't fuck each other, they wouldn't shit on each other, killing is a sin...for some. Most of them where sooo fat. All they could do was eat. And then...there where...ale. Bloody best thing we ever got from that mother-load of..."

Procella fangede at hendes tale var blevet lige lovlig frimodig, lige lovlig ophedet...lige lovlig...blasfemisk.

Oh what the hell...I have a permission-slip to kill, and fuck. Let's get drunk too. I'll do ten hail Mary's on sunday.

Tænkte en lille del af hendes bevidsthed tørt. I sine yngre dage havde hun været nærmest fanatisk det det skræmmende. Det havde været lige til en film om de gamle korsriddere, flammende engle fra det høje, og en pige der nok havde været en blanding af Joan of Arc og Marinesoldat. Holy Soldier.

Still am...but way more...disillusioned. Is it sad or bad?

Procella vendte tilbage til den lille stue, og Jack. Hun hævede et øjenbryn og fnøs samtidig med at de gyldne øjne himlede.

"Do NOT quit your dayjob! You make one poor excuse for a comedian. Really! You'll be the first one literately gunned down from a stage, just to end the agony."

Stønnede hun teatralsk, og satte to fingre sammen som pistolløb og rettede mod hans pande hvorpå hun "trykkede af". Derpå for at fuldende sin pointe, rettede hun "pistolen" mod sin tinding og skød sig selv, hvorpå hun kortvarigt faldt sammen - stadig med en øl i den anden hånd.

"Please write this on my grave: His puns got shittier and shittier, all the time"

Proklamerede hun derpå med gravrøst.

Jack betragtede Procella, og hans blik afslørede tydeligt at han var både underholdt og interesseret i hendes tanker om livet.

"Well, in a few years, I wont be able to get it up, I'll only be fed things are served with a spoon and I won't be able to hold my shit in for long 'nough to get to the crapper. So I'd say I have to go with this one, I'm pretty sure it'll last me the longest."
Han prikkede sigende sig selv i tindingen. Udtalelsen lød let og henkastet, men det var skam ikke let tænkte tanker der lå bag. Jo mere tid manden, der havde brugt hele sit liv på netop at æde, bolle, skide og skyde (i vilkårlig rækkefølge), brugte på at grue over sin alder, jo mere patetisk følte han sig.

Han kendte ikke selv mange jægere på sin egen alder, i hvert fald ikke på Deploratus, og var nok blevet lidt gammelsur på det sidste. I hvert fald var Procella en af de eneste yngre bekendtskaber han havde behov for at vedligeholde, med få andre undtagelser.

"Oh yeah. The big four-oh. Not as jazzy as they make it out to be."

Med de ord drak han resten af sin øl, hvilket krævede et par stædige tåre af flasken, og så stillede han den hårdt ned på bordet. Et øjeblik sad han blot og kiggede tænksomt på øllen, som om den prøvede at fortælle ham noget. Så tog han resolut en lige så stor bid af pizzaen som de tåre han havde drukket af øllen, og kiggede så tilbage på den unge, smukke kvinde foran sig.
Han grinede fornøjeligt da Procellas tale blev mere ivrig, især da den faldt på øl.
"I vote that we quit this hunting-piss-of'a-life and become monks, then. Whadaya say? I am pretty sure I'd look dashing in one of these robes. And we could go commando all of the time.. Imagine the possibilities.. All of those lonely nights at the monastry.."
Han fornøjede sig tydeligtvis over at tænke videre over den tanke og sendte Procella et blink.

Da hun rettede sine fingre mod ham spillede han med på idéen, og lod sig også livløst falde tilbage i sofaen et par øjeblikke. Så rettede han sig op igen, og tog sig til hjertet mens han kiggede på Procella, blikket tykt af teatralske, sårede følelser.
"At least I would of laughed my ass off all the way down to get my social service benefit check, and you'd be shot dead in the ground by the own bullet.. And I'd have free access to write whatever the hell I wanted on your gravestone. I'm pretty sure a paycheck like that would pay way better than this crap."
Han slog armen ud og gestikulerede til alt omkring ham, som for at hentyde til sit liv.
"Hah. Discard the monk-plan, I think I'm going with this one!"

Procella praktisk talt boblede af grin i den anden ende af sofaen

"Give me a break, you old pathetic piece of crap!"

Spruttede hun og langede et venskabeligt spark ud efter Jacks underben, der ville være hårdt nok til at man ville ømme sig - hvis hun ramte - men ikke hårdt nok til at noget rent faktisk ville brække, på trods af den stålforstærkede spids.

"If you EVER get to be that old, you'll be one of those old sneaky bastards, groping the nurses asses and having a bloody laugh about it! You'll be chasing candystripers down the hallway in your wheels, howling to moon, and not caring a fuck about political correctness, smokinglaws, or when your liver shriek for mercy"

Procella skvulpede let med den tomme flaske og stirrede med et enkelt, let sammenknebet øje ned på den skvæt mundsavl der var tilbage. Der var noget galt med flaskerne i det her hus.

"PROVING MY POINT TO THE FUCKING BLOODY LETTER!"

Hylede hun triumferende, og stak af Jack med flasken, så den helt sikkert ville have været skvulpet over, hvis der skulle have været noget i den...hvilket beklageligt nok ikke var tilfældet...

"You just wanner be naked and stalk my fine ass! HAH!"

Hm...vent...var hun faktisk for en gang skyld ved at blive småfuld? Indrømmet...det var første gang siden børnenes fødsel hun sådan for alvor havde slået sig på flasken...men alligevel? Følelsen af at være fuld lå så langt tilbage at hun havde svært ved at sætte en nål i det, da en del af hendes hjerne behageligt begyndte at summe og hendes bevægelser ble en smule bredere end de ellers ville have været. Hun følte sig ikke fuld. Hun følte sig egentlig bare afslappet og fri.

"Blah...better not die then...fuck no if my famous last words are going to be recited by you! Reaper - may she rest in pieces. Oh I got it! Procella - Great gal, great fuck! You know what! Fuck you! You never say nice stuff about me"

En lille del af den slumrende bevidsthed lavede en klassisk hoved-til-hånd bevægelse. Hun sad faktisk og blev småfornærmet på Jack over en teoretisk joke. Men i Procellas tildstand, og i hendes selvretfærdige harme, så virkede det som den helt rigtige ting at blive. Han skulle da ikke sidde der og skrive ting der ikke var pæne...eller hvad værre var...havde den dårligste humor menneskeheden længe havde set.

"I never liked you anyway!"

Proklamerede Procella med en skulen, rakte ud efter pomfritterne, og fik i stedet stukket fingrene i mayonaisen...hvem fanden havde flyttet på pomfritterne?! Procella skulede anklagende af fingrene og overvejede grundigt sit næste træk...det var sikkert jack!

Jack morede sig ganske tydeligt over Procellas forestillinger om hendes gravsten. Han klukkede lavmeldt på bedste gammel-mands manér og så overordentligt veltilfreds ud over hendes sidste bud på, hvad der mon ville ende med at stå.

Men efter Procellas sidste kommentar døde hans grin hen. Han kiggede studerende på hende, som for at bedømme om stemningen havde taget endnu en vending, eller om hun stadig lavede sjov. Det virkede ikke til at det sidste var tilfældet.
Det var tydeligtvis en af den slags situationer, der gjorde Jack en smule utilpas. Han rømmede sig næsten lydløst, rejste sig fra sofaen og tog sin egen og Procellas tomme ølflasker med sig over til køkkenbordet. På vejen derover talte han, henkastet, som om det blot var en tanke der slog ham.

"You and I both know that if I said anything nice about you, you would call me old and senile, and claim that I'd be getting soft and going bunkers on my old days, Pro. Apparently letting you have it your way, doesn't do much good either."
Han skævede lynhurtigt til hende, som for at se om hans ord blot gjorde ondt værre, før han vendte blikket tilbage til de to nye øl han havde fundet frem. Mens han knappede øllene op, fortsatte han. Denne gang med en kraftigere stemme.

"You know how I feel about you, Procella. Sayin' it out loud won't make it any more true. In fact, I think it'd have the exact opposite effect."

Jack vendte sig om tidsnok til at se Procellas fingre forsvinde ned i mayonnaisen, og det var som om bekymringen over stemningen forsvandt i samme sekund. Han grinede så det buldrede over Procellas store bevægelser; han var bestemt ikke vant til at se hende ude af kontrol på den måde. Alkoholen i hans blod have nok også en vis skyld i hans yderst udbredte latter denne aften.

"If you never liked me, I'd say it was quite a waste to spend money on flowers for my funeral, sweetheart!" grinede han og rakte den nyåbnede øl mod hende.

Procellas øjne gled efter lyden af Jacks stemme og den svage *fizz* af friske øl der blev åbnet. Selvom hendes skulen ikke døde ud kom der et let forventningsfuldt glimt i de ravfarvede øjne. Til gengæld blev resten af hendes ansigt næsten børnefornærmet, komplet med let fremskudt underlæbe - et udtryk der var næsten lige så kært som det var grinagtigt men ve den ser fremmumlede et pip om det - og Procella growlede halvkvalt og mere end en smule halvhjertet af den leende mand.

"You are old! And senile! and mean! and stupid! and you moved the fries!"

Procella så anklagende fra Jack til sine fingre, og tilbage igen. Hun søgte lidt nytteløst at tørre de fedtede fingre af i pizzabakkens ene side, noget der var omtrendt lige så effektivt som at forsøge at tørre hundelort af en støvle, mod en flise. Procella kunne godt lidt se det komiske i sin egen statur, men holdt fast i sin fornærmelse et øjeblik længere...bare fordi! Det var lige før hun selv indsatte et lille mentalt fnys og tilhørende tramp i gulvet. Det var dét der fik hende til at række tunge af Jack.

"Having it my way, will just make me shift ground, only to prove my point! I will never be satisfied. Ever! If I did, I couldn't complain. And lets be honest..I'm really good at bitching. And Jack...if you need a hint, you don't agree with me on this. Be a man, and shut up"

Hun blinkede til ham, igen halvflirtende, og ødelagde så det hele ved at vifte lidt hjælpeløst med den stadig indsmurte hånd.

"You know what? I need a towel! Not feelings. Feelings. Ew...You know what I need? Not to feel obligated all the time. Feelings...feelings....feeee....liiiiings...."

Åh jo...det var det stadie...

"There is a difference in knowing, and knooooowing. You know? I can know something, but then don't know it at all, because i thought i knew, but then because i knew me, then i thought i knew you, and you didn't know, so what you know, is sooooo far from what i know...you know?"

Procella rejste sig fra sofaen og måtte tage et ekstra skridt ud til siden før hun kunne gå mod køkkenet. Faktisk havde hendes stød mod bordet hjulpet hende til at hun ikke havde behøvet at tage 2 skridt til siden. Hendes pupiller var udvidet af ubevidst koncentration for at holde hende hvor hun skulle være. Åndsvage hæle. Hvorfor havde hun hæle på? Hun knurrede lavmælt, og havde allerede glemt de fedtede fingre da hun greb ud efter stoleryggen for at have et stabilt punkt, og smurte den ind i chillimayo.

"See? You don't know. One never knows. did you ever love someone Jack? Now knowing if they loved you, but kinda thought they did, and feeling that you should know, and maybe felt it a few times, but never heard it spoken out loud? Sooo....how do you know? And how do you know, that what you know, is not just wishing you knew, and therefore pretending? There's power in wished you know? Hope. Love. But knowledge...."

Procella så tænksomt og med sammenknebne øjne på Jack. Det gav mening for hende. En del af hende ønskede desperat at han skulle vide hvad det var hun prøvede at sige, for det var sindsygt vigtigt for hende at nogen efterhånden forstod hende og tog hendes parti...og samtidig...

You talk...way toooooo much....love? Give me a break. Just go for the nearest window you drunk pathetic bastard...

Procella snøftede i foragt over hans ord og langede ud efter den nye øl. En bevægelse der skvulpede den let over så der røg et sjask på gulvet.

"Flowers? Pfffh! Moment of weakness! Never happening again! And I'm not sweet! Or cute! Or girly! I'll kick you in the gonads! Give me more beer! Argh!"

Hun skar en grimasse og imiterede en pirat...hvis sådan nogle egentlig nogensinde havde sagt argh...det virkede som en ret tåbelig ting at rende rundt og brøle af hinanden...

Jack fulgte Procella med øjnene da hun kæmpede sig gennem lokalet mens hendes mund agerede som vandfald.

Han himlede åbenlyst med øjnene og slog sig for panden da hun formåede at smøre mayonnaise hele vejen udover en af de få møber der var i rummet.
Åndsfraværende rakte han ud efter et nyt stykke pizza. Han begyndte at gnave på det med blikket fast rettet mod Procalle, i et forsøg på at se ud som om han virkelig prøvede at forstå hvad hun sagde.
Som han sad der og stirrede på den vaklende, plaprende kvinde med en let rynken i panden og gumlede på sin pizza, lignede han nærmest en biograf-gænger midt i en fuldstændigt uforståelig film, der ligeså vel kunne have været på Japansk.

Til sidst udstødte han et opgivende støn og himlede endnu engang med øjnene idet Procella vendte tilbage mod sofaen.

"Christ, Procella!" afbrød han hende til sidst, før hun kunne nå at gå fra sine trusler til at fortsætte den uforståelige talestrøm.

"Procella, you beautiful, sweet, cute, girly, terribly drunk woman! Will you get off those goddamn spikes on your feet before you land facedown in the mayo, sit your fine ass down and calmly explain to me what the hell you are talking about! Tell ya one thing.." sagde han og rakte ud efter hendes øl, til trods for at han var klar over at hun nok ville beskytte den som et højt beskattet arvestykke. "You ain't getting any more beer, that's for sure."

Procella blev mere og mere skæv i ansigtet ved hvert kompliment, som havde hun bidt i en særlig bitter skive lemon. Smuk? Han måtte havde slået hovedet. Sød...nuttet? nu strammede han den altså lidt!

"I'm not drunk!"

Hørte hun sig selv eksplodere i selvretfærdig protest, og undrede sig svagt over at det var dét af alle ting han havde sagt, der fik hende til at blive sur.

woah...im glad im not married to me...im weird!

"I'm not? Does that mean we are getting tequila?"

spurgte hun flabet, og knurrede derpå af Jack. Hendes tænder skiltes og klappede sammen med et hørligt smæld.

"If you don't let my beer go, I'm gonna rip your bloody arm of at the shoulder. One chance!"

Hvislede hun indædt, og fortsatte med at forklare sig, uden at give slip på flasken, startende en underlig slags torvtrækning om øllen med Jack.

"I'm talking about love damnit! Will you listen up?! Why do people never listen to me! Feelings! you know, its not fair that people just take me as a coldhearted bitch! I kill things, so what?! That doesn't mean I don't have bloody feelings! It just mean I'm not being a pussy! But I need to know people care too! I'm not made of bloody stone damnit!"

Shut...the...fuck....up....

Procella trak langsomt vejret dybt ned i lungerne, gennem næsen. Da hun lod luften sive ud af sig kom det i et langtrukkent støn.

"I need to get laid...so bad....and drunk...and to kill shit...and to be insecure. And to get a hug...and to scream at the ocean...and to set the world on fire, and piss on the smouldering ashes. And I need you to let go of my fucking beer...Please."

Der var en ætsen over det sidste ord, der understregede at der nok ikke var så meget tale om en bøn, end en ordre som det ville have fatale konsekvenser ikke at imødekomme.

Jacks drillende mine fortrak sig langsom, da det gik op for ham at Procella i sin fuldemandssnak måske berørte det dybere liggende emne end hvad de havde nået til at snakke om endnu.. eller nogensinde, for den sags skyld.
Jo jo, de to havde selvfølgelig fanget hinanden i nogle ømme, følelsesladte øjeblikke, og havde på den måde lært hinanden bedre end mange andre kendte dem. Men det var sjældent at den slags snak blev smidt på bordet uden først at blive tvunget frem i dagens lys.

Han kløede sig i sit gråstænktede hår, hans øjne fortalte tydeligt at han prøvede at beslutte sig for hvilket ben han skulle stå på.
Uden protest opgav han deres øl-tovtrækning og slap flasken da hun bad ham om det. Kvinden havde jo tydeligtvis brug for det.
Stilheden sænkede sig lidt efter i luften mellem de to personer. Jacks kiggede vurderende på Procella; hvad var det i bund og grund hun bad ham om? Hvad ville hun have at han skulle gøre ved disse ting.

"I think that brings us right back to the same, ol' problem. If I hug you, you'll most likely punch me before it turns all awkward. If I let you be insecure, you'll punch me too, but maybe only tomorrow when you've sobered up.. and if I make a move to try 'n get you laid, missy, you and I both know where that'll end.."
Han sendte hende antydningen af et smil; No hard feelings sagde hans blik.

Pludselig slog han hånden på sit eget lår, som man gør når man har fået en længe ventet idé eller taget en beslutning. Han rejste sig op med det samme, og rakte sin hånd ned mod Procella for at hive hende op.

"Come on, lassy. We're gonna have a bloody bonfire on the beach, and you'll do whatever the hell you want and piss on the ashes! I won't look, I promise."

Procella hørte godt hvad det var Jack sagde til hende, men en lille del af hendes bevidsthed skreg af frustration over at han ikke på et eller andet mentalt plan forstod præcis hvad hun talte om. Hun havde SÅ meget brug for en at tale med. En hun kunne dele med, en hun kunne skælde ud til, og hun turde som sædvanelig ikke at sænke sine parader fordi hun altid sikrede sig hvad konsekvenserne ville være.

Bange? Nej. Procella var ikke bange. Hun var kalkulerende. Hun smøg sig som katten om den varme grød, men Jack var jæger. Hun kunne ikke sidde og sige hun var bundet til en dæmon, af en syg kærlighed der muligvis var den første af sin slags i verdenshistorien, men den var også ulovlig, uhørt, og frygtelig forkert. Hun havde børn...hun havde noget at miste.

Procellas bryn samledes i hendes pande. Der var ved at ske et eller andet. Hun så lidt blankt på Jack da han kom med sin konklution på hendes enetale. Der var noget hun havde misset. Så meget var sikkert.

Wait...

Troede han at hun...at hun ville? At hun sad og? Procella kom med en dyb halslyd af protest og snerrede kort da Jack abrupt gav slip på flasken før hun havde forventet det, så det sendte hende blødt tilbage i puden. Hun så ned af sin jeans hvorpå der var en mørk plet af øl. Det ætsende blik var bebrejdende. Han fik hende til at spilde!

"Stop! Stop stop stop!"

Hun holdt en hånd halvt op og viftede med en finger. Hun bøvsede kraftigt, slog sig for brystet og tømte resten af flasken...før Jack kunne spilde flere dyrebare dråber. Så tog hun Jacks hånd og lod sig hive op, og hjalp resten af vejen. Hun så op i hans ansigt med lige dele fuldemandsalvor og sær nøjeregnende studeren af hans træk, blandet op med en malplaceret halvskulen, der faktisk gjorde det hele en smule forvirrende at se til.

"If I want to kick your ass I will!"

Proklamerede hun og hævede hagen trodsigt mod ham. Vent. Det var heller ikke dét hun ville have sagt. Hvorfor sagde hun sådan nogle underlige ting? Hun rømmede sig irritabelt.

"I don't wanner fuck you. Not now anyway. Or not right now. Bleh...And if you don't look where you piss you'll trip in the goddamn fire!"

Vent. Var det dét hun ville sige? Procella rynkede let på næsen og musklerne omkring hendes øjne blev spændt en anelse. Der foregik noget bag hendes pandeskal, men hvordan hun skulle få det ud så det blev forstået? Hm...

"So. The beach? I'm not driving. Hey your not driving either. I'm not gonna get arested because there is two of me."

Var dét så rigtigt? Nej der var stadig noget galt. Hun ville gerne tale om Wick. Især bitche over ham. Jack havde været den perfekte at gøre det til. Men...turde hun? Det var en blottelse af nogen der ikke var hende. Hun havde et ansvar for at passe på ham. På børnene.

Take care of him? He is a bloody demon! He can take care of himself. He is a big boy!

En spinden lød tilfredst et sted i hendes baghoved.

A very big boy...yum....
- Perv...I'm such a perv...

Et dovent grin var gledet hen over hendes læber, og havde hvisket konflikten på hendes ansigt ud. Som et barn der var blevet taget med hænderne i kagedåsen rystede hun nærmest umærkeligt på hovedet, og strøg en hånd gennem det mørke hår.

"Fine...drunk people playing with fire besides the ocean. What can go wrong?"

Procella hævede et sarkastisk bryn og sendte Jack et jokersmil

"but if I see a shark, I'm not going skinny-dipping! Jaws had my ass on dry land for about a month. And if there is a mermaid out there, we are having sushi!"

Hun nikkede eftertrykkeligt. Hun havde ikke helt kunne slippe tanken om at sætte tænderne i en af de glitrende guldfisk på Muse efter at have set dem. Bare de ikke sang. Mage til larm skulle man fandme lede længe efter. Uden at tænke over at Jack nok aldrig havde set eller hørt om havfruer, andet end eventyr - præcis som hende selv - gik hun mod døren. Overbevist om at hun ikke lige havde dummet sig, talt over sig, og fik sagt nogle rimelig mystiske ting.

Jack var forvirret, jovist - hele tiden prøvede han at gennemskue hvad det i virkeligheden var hun prøvede at sige, og sortere fuldemandsnakken fra hendes egentlige pointe.. Selvom han ikke var helt sikker på om hun overhovedet selv vidste hvad det var.

Til sidst brød han ud i latter - grinet var en anelse forvirret, men stadig varmt.
"Woman, I have absolutely no idea what you're saying!"

Han grinede stadig. Men Procella havde dog i sin fuldemands snak haft fat i noget - de havde egentligt ikke noget transportmiddel. En lille detalje hans påvirkede sind ikke havde taget med i beregningen. Men det skulle da bestemt ikke forhindre dem i at komme afsted.

"We'll walk! I mean, unless you refuse to take of the silly, spikey machinery on your feet that you claim are shoes, it won't be the worst walk either of us 'ave tried. Unless you were stupid enough to not bring extra shoes." - han kiggede irettesættende på hende "Honestly, sugar, what would'cha do if you ran into a demon in those monsters?"
Sådan dér. To fluer med ét smæk. Hvis de gik, kunne de være at den friske luft ville hjælpe Procella med at sobre lidt op, så hun kunne komme frem til sin pointe, og enten blev hun for træt til at nå til stranden og ville hjem i seng, eller også nåede de til stranden og så måtte de tage den der fra. Desuden havde Jack slet ikke været på øen længe nok til at begive sig ud i offentlig transport eller taxa-kørsel. Det var ganske enkelt udelukket.

Desuden var Procella snart nødt til at finde frem til, hvad hun egentligt ville sige. Jack var ikke just en tålmodig mand når det kom til den slags snak, og selvom han gerne ville lytte, kunne hun lige så godt glemme det, hvis hun forventede at han prøvede at hive det ud af hende. Det havde han ikke feromoner og følelsesmæssigt nok kapacitet til at begive sig ud i.

Jack puffede let Procella i retning af døren, hvorefter han styrede hen mod den store taske han havde smidt ved dørkarmen. Han åbnede den og kastede et par skjorter, bukser, knive og en enkelt pistol op af tasken. I bunden lå tændvæske, i sin lomme havde han en zippolighter.. Så manglede de bare noget at sætte ild til. Så kiggede han sig lidt rundt i lokalet, og til sidst faldt hans blik på tøjbunken han lige havde skabt. Derfra rodede han en stor jakke frem. Den måtte udgøre et tæppe.

"Get the last beers for me, won't 'cha?"
Han kiggede op på Procella og nikkede i retning af øllene på køkkenbordet, og sendte endnu et misbilligende blik mod hendes fodtøj.

Procella vendte sig i døren og hendes øjne spillede underfundigt mod Jack

"Oooooh Jacky! Looks can be very deceiving. Bursting down your door, would I wear something stupid?"

Hun lo med en lille snert af selvtilfredshed. Hvis støvlerne selv snød Jack så havde hun gjort et fnatastisk arbejde. Ikke at hun havde forventet mindre af sig selv, så mange timer hun havde brugt på lortet, men det var alligevel sært tilfredsstillende at Jack rent faktisk troede det var højhælede upraktiske læderstøvler.

"Actually...stupid would have been to bring my bloody wardrobe. but thats the difference between you and me right? I'm the clever one. Which is kinda...really...incredibly sad!"

Procella lod sig let falde til siden så hun støttede med skuldere mod dørkarmen, og stak flabet tungen ud og flippede en sigende finger til sin gamle ven.

"Screw you jack-ass! Do I look like a freaking maid? Get your own damn beers!"

Grinede hun tørt og vinkede ham så let af

"We'll just find something near the beach. I can talk my way out of most stuff, but walking around with a six-pack, might pushing it a bit? and I'm in the mood for something stronger. Come on, or do you need a few pair of shoes to go, just in case?"

Procella dukkede hurtigt ud af døren før Jack kunne tage hævn for den...eventuelt ved at kaste nogle sko efter hende eller andet vittigt i den dur.