Nice to meet you - Eithan

Tid: 13:00.
Dato: 5/2-2012
Omgivelser: En masse mennesker og også overnaturlige væsner.
Vejr: Sol og sky frit.
Tøj: Et par shorts, en hvid top, et par hvide sneakers og en hvid cardigan.


Bree havde besluttede sig for at forladen byen Sheria for en dag, hun trængte til at se noget nyt, så hun valgte at tage til byen Deepshell, hun havde hørt at der var en markeds plads, så hun kunne lige så godt tage der hen og nyde det gode vejr, men hun måtte indrømme at et marked ikke lige frem stod på hendes top 3 over ting hun kunne lide, men hun vidste ikke hvad hun ellers skulle fortage sig. Hun tog en bus hen til byen, hun kunne selvfølge godt havde fløjet, men hun vil vække for meget opmærksomhed, nu hvor der ingen skyr var.
Hun gik stille hen mod markeds pladsen, hun lod blikket glide rundt på de forskellig boder der var, de fleste ting var ikke særlig spænende, men hun gav det dog en chance, hun stoppede op ved nogen enkle boder og kiggede på hvad de havde, men der var ikke noget af det hun ville købe.
På hver side af pladsen og også lige fremme var der mørke gader, hun overvejede bare at kiggede videre på pladsen, men der var ikke noget spænende, så hun valgte at dreje til venstre, hun gik mellem den tætte befolkning, hen til den gaden, hun stoppede kort op, da hun kom til gaden, hun tog en dyb indånding og gik så med forsigtige skridt ind i gaden.

”Okay… So if I take these glasses, and this… Cap! It’s a cap! I couldn’t see that!”

Eithan stod og handlede med en eller anden fyr i en bod. Han havde fået øje på nogle solbriller som faktisk ikke var til at kaste op over, eller så for… dyre ud. Det var ikke ligefrem det som Eithan ville udstråle når folk faktisk fik øje på ham. Han ville ikke være fyren der så ud som om han brugte 20 minutter om morgnen, bare for at finde et par bukser…

”So what if I give you… 20 bucks for it? American! Not Canadian… Of course, yeah”

Han smilte mens han fiskede den lettere krøllede seddel op og stak den til fyren og så greb han ellers solbrillerne og kasketten og gik videre.
Kasketten blev sat ned over hans sorte hår og gav lidt skygge fra solen for hans grønne øjne, som hurtigt blev glemt bag et par sorte solbriller. Hænderne blev stukket i lommerne og han gik videre ind i menneskemængden.
Det var ikke tit at han kunne få en fridag på sådan en god dag som den her. Normalt skulle han sikkert være lukket inde i restauranten og rydde borde af, men han havde fået fri, så det skulle nydes.

De grønne øjne søgte rundt på de forskellige. Der var nogle han faktisk havde set før… Hvorfra var ikke til at sige, men han var helt sikker på at han havde set dem. Sikkert fra restauranten eller bare rundt omkring.
Men så gik et ansigt ud fra mængden af folk og musklerne stivnede. Hun var jo smuk. Skilte sig ud fra de andre med sit lange blonde hår og de blå øjne.
Fortryllet fulgte han efter hende med et svagt smil på læberne.

Hun var kommet et godt stykke ind i gaden, der lå butikker/boder på begge sider, hun kastede et hurtigt blik bagud, hendes hår svingede med, det røg over på hendes ene skulder og lagde sig blødt og let ned af hendes krop, ned til hendes hofte, der kom lidt sol ind i gade, men det var ikke særlig meget, men noget af solen ramte hendes øjne svag, så de lyste op.

Hun kunne se at der gik en mand, længer bag hende, hun var ikke særlig tryk ved det, hun fjernede hurtigt hendes blik igen og kiggede fremad, hun begyndet at gå en smule hurtigere.

Der var ikke særlig mange mennesker inde i gyden, en et par stykker var der da, hun valgte at gå ind i en af butikkerne, hun kiggede først i vindueren, men der var ikke særlig meget at se, så hun valget at gå igen, hun begyndet at gå en smule langsommer.

Hun kiggede ud af øjenkrogen igen, han var der stadig, hun overvejede at stoppede op og spøger ham hvad han ville, men hun gad ikke tage nogen chance endnu, hun lod en hånd køre gennem hende lange blonde hår.

Eithan fulgte efter hende I noget tid. Det virkede faktisk bare lidt creepy, nu hvor han faktisk tænkte over det. Hun kunne få det forkerte billede af ham… Lige nu tænkte hun sikkert at han var en eller anden stalker der bare var efter hende og sikkert ville overfalde hende.

*Fuck! She probably thinks I’m some kind of frisky pervert*

Han satte farten op og små løb op til siden af hende. Eithan var i fin form, så den lille afstand der var mellem dem var ikke engang nok til at sætte pulsen op på ham og han stoppede smilende ved med en meter mellem hende og ham selv.

”Hey, haven’t seen you around here before”

I same sekund han havde sagt det, kunne han selv høre hvor tåbeligt og stalker-agtigt der faktisk lød. Som om han havde set efter om hun havde været der før. Hvis det ikke var fordi det sikkert ville gøre det langt værre, ville han havde givet sig selv et slag.

"I'm Eithan, and if you'd like, I'll walk away, right now... But I really do hope you won't send me away"

Hun stoppede chokerene op, da han kom løbene op til hende, hun gav et lille gisp fra sig, det havde hun ikke lige regnet med at han ville gøre, hun tog en dyb indånding, hun slappede en smule mere af, hun smilede korte, hun kiggede på ham, med hendes blå øjne, hende hår lå ned over hendes skuldre.

"Det er første gang jeg er her"

Sagde hun venligt, hun lyttede til hvad han sagde, sende ham væk ville være en god ide, han havde jo gjort hende pænt bange, ved at følge efter hende, men han virkede til at være en flink, på den måde han talte, hun tænkte over det en smule og svare så nogen minutter efter.

"Jeg sender dig ikke væk, du gjorde mig bare sen smule bange før"

Sagde hun, et skæv smil bredte sig på hendes fugtige læber, hun lod blikket glide rundt i gade, hun kunne faktisk ikke lide at være her.

"Jeg hedder Bree, men øhh jeg tænkte på om du ikke vil være med til at komme væk fra den her gade, for jeg kan ikke lide at være her"

Spurgte hun og kiggede på ham med et blidt blik, hun gav kort et smil fra sig.

Eithan ville inderst inde sukke dybt da hun havde sagt at hun ikke ville sende ham væk, men nøjedes bare med at smile stort til hende. Der var altså noget over hende som fik Eithan til at slappe mere af. Det var som om hjertet slog langsommere, musklerne begyndte at give slip og blodet gled langsommere rundt… Og det var behageligt.

”If… If this is your first time here, then why did you start go into an alley, all by yourself? And, whilst being followed by a stranger”

Han sagde det I en form for let spøg, ved at lave lidt sjov med sig selv over det faktum at han faktisk var fulgt efter hende, men nu vidste han jo ikke om hun havde det helt fint med det når det kom til det.
Hurtigt blev en håndryg kørt over panden for at fjerne den smule sved som var sprunget frem på den korte tid han havde stået og snakket med hende.

Kasketten blev taget af og stoppet ned i hans baglomme. Hans hår strittede som altid ud til næsten alle sider og han prøvede febrilsk kort at lægge det ned igen, men gav så op igen of smilte bare.

”Soo…. What do you wanna see? I am a bit of a guide around here … So as a kind of payback for scaring you…”

*Gotta be the most lame pick up… Ever!*

Bree kunne ikke lade være med at smile tilbage, da han smilede stor til hende, der var noget over ham, men hun vidste ikke hvad, men det skulle hun nok finde ud af, hun kiggede ned i jorden, af det han spurgte hende om, hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare til det. Det ville nok lyde mærkeligt hvis hun sagde at hun ikke synes at markedet var spænende, for så ville han nok tænke hvorfor hun så tog der hen, hun kørte en hånd gennem hendes blonde hår, hun kiggede igen op efter nogen minutter.

"Det ved jeg ikke"

Sagde hun en smule stille, i hendes høre ville det andet have lydet bedre, men det var ligesom forsent nu, hun synes selv at hun lød åndsvag lige nu, men det kunne jo også bare være hendes egen opfattelse af hende selv, hun tænkte en smule over han spørgsmål.

"Hvad med at overraske mig"

Sagde hun, et smil bredte sig på hendes læber, hun vidste ikke hvad der var i byen, så hun kunne ikke rigtig sige hvad hun ville se, så det overlod hun til ham, han kendte jo byen, eller det regne hun med nu hvor han sagde at han var en lags guide her omkring.

Han smilte tilbage til hende. Nu havde han nok overdrevet lidt, men 20 år i Deepshell gjorde jo at man var lidt gadekendt her. Men om han kendte nogle sådan super steder vidste han ikke rigtig… Der var de steder hvor han hang ud… og hvor han mødtes med vennerne, hans yndlings steder at købe ind, men det virkede nu lidt… Kedeligt.

”How about I show you a bit around? Away from the market? The only reason somebody would go away from the market by them self is because they don’t know what they’re looking for”

Han sagde det med et stort smil på læberne, men uden en bedrevidende klang til det som nogle havde det med at gøre når de var på hjemmebane.
Han trådte den sidste meter imellem dem og stillede sig ved siden af hende, med det samme smil på læberne.


”So let’s begin the Grand Tour de Deepshell!”

Han greb hende under armen og trak hende blidt efter sig mens han ledte hende lidt længere væk fra selve markedet og endte på en lille gågade som der var en håndfuld folk på. Folkene vidste tydeligvis hvad de skulle fordi de hoppede fra den ene butiksdør til den anden.
Eithan stoppede foran en lille hjørnecafe som havde de typiske små border stående foran vinduerne og han lavede en bydende bevægelse med hånden og smilte til hende.

”Care to sit and enjoy the best cake and coffee you’ll ever get in Deepshell?”

Hun kiggede blidt på ham, hun håbede han havde noget han kunne vise hende, hun ville se alt, bare hun kom væk fra den her gyde, hun smilede en smule charmerende til ham, men hun vidste ikke om det var nogen god ide, hun smilede til det han sagde og nikkede så.

"Det lyder rigtigt godt"

Sagde hun venligt og smilede igen, hun kiggede ham blidt i øjene, et lille grin kom over hendes læber da han greb under hendes arme, han var ærlig at være i nærheden af, han var den første person, som hun havde snakke med i lang tid, som fik hende til at grine og det kunne hun godt lide, Hun nikkede kort og fulgte med ham, hun lagde sine hånd oven på han arm som han holdet under hendes.

"Jo hvorfor ikke"

Sagde hun med en smil, han virkelig charmeren på mange måde, det var en ting hun godt kunne lide ved ham.

Eithan kunne næsten mærke hvordan hans knæ blev til gele under hans vægt over hendes smil. Let på tå, drejede han rundt på hælen og gik hurtigt indenfor i den lidt mørkere og mere kølige café. Det var nu rart at komme lidt væk fra solen.
Han stak solbrillerne ned i skjortens brystlomme, ellers ville han nok bare ende med at trampe ind i et bordene. Desuden gjorde det også den smukke Bree, han kunne næsten smage navnet, lidt mørkere, hvilket han havde på fornemmelsen at hun på ingen måde var.

Han kom ud igen og smilte bare til hende mens han satte sig overfor hende. Der var en lille tanke der havde slået ned i ham efter han havde bestilt så han tænkte at han nok hellere burde spørge.

”You do like chocolate cake… Not allergic to it or something like that?”

Han lød lidt små ængstelig, fordi det ville bare være så ondskabsfuldt overfor hende hvis det var sagen. Hvis kagen blev stillet frem og han lige havde siddet og prist kagen til himmels… Og så kunne hun ikke spise det.
Men, bekymring blev langsomt skubbet om bagved i hovedet, til trods for at han stadig følte den gnave lidt i hans ellers så selvsikre jeg.

”So… Bree”
Han stoppede kort da hendes navn igen sendte en form for rullen fra tungen og helt ud til fingerspidserne. Pausen var næsten ikke til at lægge mærke til, men den var der.
”If you aren’t from around here, then where are you from? “

Hun var begyndet blive en smule nervøs, men hvorfor vidste hun ikke, hun kiggede efter ham da han gik i af døren til cafen, hun slappede mere af da han var gået, det var når han var tæt på hende hun blev nervøs, og det var en smule mærkeligt, for de havde ikke kende hinanden i særlig lang tid.
Hun trak vejret dybt, da han kom ud, hun gav ham et charmerende smil da han satte sig ned, hun nikkede og sagde så.

"Nej jeg er ikke allergisk"

Sagde hun venligt og gav endnu et smil fra sig, hun lagde sine ben over kors, hun folede sine hænder foran sig på bordet, hun lænede sig en smule frem og kiggede ham blidt i øjene, solen ramte hendes øjne, så de lignede crystaler.

"Jeg er fra Sheria"

Sagde hun og smilede igen, hun kunne ikke lade være med at smile, hun havde det godt lige nu, det er var det bedste der var sket på dagen, faktisk det bedste der var sket hele ugen, hun smilede endnu en gang til ham.

Man kunne se hvordan Eithans krop hurtigt faldt fra at være spændt og ængstelig til at være afslappet. Hendes svar havde virkelig fået ham til at slappe af. Nu var der en ting mindre at bekymre sig om.

*But with my normal luck, I’ll find more to be afraid of around her*

Han trippede lidt med fødderne for at få tiden til at gå hurtigere, for den trak sig da smerteligt langsomt og han kunne ikke finde på noget at sige efter hun havde sagt hvor hun var fra. Det var som om alt hvad han normalt ville ha sagt under en samtale, forsvandt i det sekund han så hende i øjnene.
Der var altså noget over hende… Noget som de andre piger Eithan havde snakket med ikke besad.. Det var bare noget som han ikke helt kunne sætte fingeren på.
Det var lige før han skulle snappe efter vejret da solen ramte hendes øjne.

”So… uhm… Have you lived your whole life on the Island?”

Tjeneren kom ud med en bakke hvorpå der stod to kopper og to tallerkner med en overdådig chokoladekage som havde et fint udskåret jordbær på toppen. Tjeneren smilte til dem begge og sagde med tyk, falsk, italiensk accent. ”Enjoooy!” Og trak ekstra ud på o’et. Så drejede han rundt på hælen og slog en bue udenom dem for at komme ind i caféen igen.

Eithan kvalte et grin og lavede så en bydende bevægelse mod kagen og kaffen.

”Dig in, and get ready to the best cake ever”

Og derefter begyndte han selv at spise kagen med tilbageholdt iver.

Hun blev ved ed at kiggede ham ind i øjnene, hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare til hans spørgsmål, hun kunne ikke lige frem sige at hun var en engel, så ville han bare tænke at hun var underlig, hun vil ikke have at han tænkte sådan om hende.
Hun sad i et stykkede tid og tænkte over hvad hun skulle svare.

"For et par år siden boede jeg i en anden, by, en flyttede da min forældre døde og min..."

Hun stoppede sig selv, da hun talte, hun gav et smil fra sig, hun drejede hovedet da tjener kom ud, hun smile kort til ham og takkede så, hun kiggede på Eithan igen og smilede til ham, hun begyndet at spise kagen stille og roligt, hun tog koppen med kaffen i, hun lod sine læber hvile på kante, hun tog en tår og stilte koppen fra sig, hun tog endnu en bid af kagen, den smagte virkelig godt, hun smilede til ham igen.

Eithan nikkede med til hende. Da hun nævnte sine døde forældre blev han lidt kneben om munden. Det lød lidt hårdt at hendes forældre dødede... Det var nok bedst ikke at bore mere i det, det var i hvert fald ikke noget som han selv ville snakke om hvis det var sket for ham.
Alligevel kunne ikke helt droppe tanken om hvordan de dødede. Blev de dræbt af en eller galning, biluheld, eller bare en eller anden krops fejl? Måden hvorpå nogle kunne dø var jo noget nær uendelig…

*Ooookay… I believe I just crossed some kind of boundary and went over to weird and creepy, rather than concerned and curies…*

For at få tankerne på andre vegne begyndte han I stedet at nyde kagen. Den var lettere cremet, men ikke så den nåede det punkt hvor det var for cremet og for ulækkert. Smagen havde en hvis krydret smag som Eithan godt vidste hvad skyldtes, da han havde fået snakket opskriften ud af dem. Og jordbærret havde en tilpas syrelig og sød smag.

*I could die, right here and now… Then it would happen with a beautiful girl in front of me and what heaven must taste like in my mouth…*

Han smilte lidt tilbage til hende da hun også smilte til ham. Dagen virkede nu meget lysere end den havde været da han stod op den morgen.

”My condolences for your loss… But… Does that mean that you came here all by yourself?”

Eithan målte hende hurtigt med øjnene. Hun kunne da umuligt være mere end et år ældre end ham selv… Måske 2 år ældre, og hvis hun var kommet hertil for nogle år, så… måtte hun jo være flyttet herhen helt alene.
Tanken blev dog afbrudt da hans blik dog mødte hendes igen og han smilte igen.

Hun nød hendes kage stille og roligt, den var virkelig god, den dansede på hendes tunge, og det var en dejlig følelse, hun tog endnu en tår af hendes kaffe., hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle sige til ham, det var et godt stykke tid siden hun havde snakket med nogen, hun tog det jordbær der lå på toppen af kagen, hun lukkede sine læber forsigtigt omkring jordbæret og bed et stykke af, hun spiste resten af jordbæret, hun kiggede på ham med et blidt blik.

"Ja efter de døde flyttede jeg selv her til"

Sagde hun, hun lød en smule trist i hendes egne øre, hun gad ikke ødelægge det her for ham, så hun gav et smil charmerende smil fra sig, for at få det triste væk, hun spiste igen af hendes kage, den var altså virkelig god, hun lod sin finger køre rundt i kanten af hendes kaffekop, han havde ret det her var virkelig den bedste kagen nogensinde, den var dejlig cremet, men heller ikke for meget, den var lige tilpas, hun tog noget mere af hendes kage, hun kiggede på ham igen.

Eithan rykkede sig lidt ubehageligt i stolen. Det var ikke fordi stilheden mellem dem var ubehagelig. Den var stik modsat. Noget som Eithan ikke oplevede så tit. Det var faktisk ganske behageligt bare at sidde her sammen med hende og nyde god mad og drikke…
Det var bare fordi stilheden mellem dem fik ham til at tænke, og Eithan havde det med at trække tanker ud til det komplet latterlige. Når han først var kommet godt i gang, så var det ikke til at sige hvor han egentlig endte henne med sine tanker… Der var jo dengang i en mat time og han havde set på en trekant og tænkt på om man kunne bygge et hus, udelukkende af trekanter uden at det endte som en pyramide og…

Han rystede svagt på hovedet.

*Don’t start it again!*

Han sad i en lille stund og betragtede hvordan kaffen lavede mønstre nede i koppen når han drejede skeen rundt. Det var nu underligt…
Og så vågnede Eithan op af sin lille døs. Han kiggede på hende i et kort øjeblik som om han havde glemt hende, men så gik det over og han smilte stort og varmt til hende.

”So… What are you doing in Sheria? I mean job-wise…”

*Did I just ask her about her job… Why???*

Han viste ikke det selvhad han kort følte over sin komplet latterlige small talk han lavede.

Hun blev ved med at køre sin finger på koppens kant, hvad mon han tænker på, hun kiggede en smule nysgerrig på ham, hun kunne selvfølge læse hans tanker, men hun ville ikke rode i hans hoved, normalt ville hun have gjort det, men han var virkelig sød og hun gad ikke ødelægge noget, hun spiste resten af hendes kage, hun tør væde med at hun smeltede da han smile til hende, hans smil gjorde hende varm indeni, hun gengældte hans smil, hun lænede sig en smule ind over bordet, hen mod ham, mens hun kiggede ham varmt i øjnene.

"Jeg har ikke et arbejde endnu, men er igang med at finde et"

Hun havde ikke rigtigt brug for et arbejde, hun havde arvet alle hendes forældres pengen efter de død og i den den anden by havde hun havde et rimligt godt arbejde der, en rystelse kørten gennem hendes krop, hun gav et kort blik på himlen, solen var gået ned og mørket var ved at falde på, hun var begyndet at fryse.

Han nikkede lidt da hun sagde at hun ledte efter et arbejde. Han bed sig kort i tungen for ikke at komme til at fyre den ”åh så geniale” replik af med ”Du kunne sikkert nemt få et job inde for model”…
Hun havde sikkert hørt det en million gange, ingen grund til at han skulle glide om i baggrunden af alle de andre fyre der havde prøvet at score hende…

”I’m sure you’ll find something worthy of your talent”

Da hun rystede vågnede Eithan straks op til dåd. Han rejste sig galant, tog sin sommerjakke af og lagde den over hendes skulder.

”I insist that you take it… At least until we reach some place warmer”

Han sagde det med et lille smil på læberne. Hurtigt drejede han rundt på hælen og ind i caféen, efter han selvfølgelig havde lavet et ”be-back-in-minute” tegn til hende, og så gik han ind for at betale for tingene.
Da han kom ud igen smilte han bare til hende igen.

”Now… Shall I lead the Lady back to her residence?”

Han gjorde med vilje sin stemme lidt gammelmandsagtig og bukkede for hende som en anden butler. Hele det professionelle udtryk krakelerede dog fordi han havde et stort og glad smil plantet på læberne.

Hun smilte varmt til ham, han tænkte på noget men hvad, hun ville virkelig godt vide det, men hun gad ikke læse hans tanker, det var ikke fair, efter hendes mening. Hun kiggede på ham da han rejste sig op og tog sin jakke af, hun smilede stort og varmt til ham da han lagde hans jakke over hendes skuldre.

"Tak"

Sagde hun blidt, og smilede til ham igen, hun nikkede kort til ham, da han gik ind i cafeen, han var virkelig sød, og virkelig dejlig at være sammen med og snakke med, hun rejste sig roligt op og gik hen til ham.

"Jeg har ikke noget sted at overnatte idag"

Sagde hun en smule stille, man kunne sige at hun var en smule flov over det, hun kiggede en smule ned i jorden, hun vidste ikke hvad hun ellers skulle have sagt, hun gad jo ikke lyve overfor ham.

Eithans øjne blev store, øjenbrynene fløj op i panden på ham og kinderne fik straks et mere rosenrødt skær da hans tanker straks løb i alle retninger. Flere af dem i nogle retninger som kunne ane at deres møde havde været lidt mere som i en eller anden lægeroman.

*No way that’s gonna happen… But you gotta keep the hope*

Han smilte tilbage og kiggede hende længe i øjnene inden han så endelig betroede sin stemme med at sige nogle ord han virkelig ikke havde håbet på at han skulle afsløre til hende. Endnu altså.

”Just to say this… But I’m still living at home with the family, so nothing hanky panky stuff!”

Han sagde det i spøg, men han vidste godt at inderst inde ville han med garanti sige ja i det sekund hun gav ham valget… Hvis hun altså selvfølgelig gjorde det.
Da det så var sagt og hun ikke var løbet skrigende bort lagde han blidt armen om hendes ene skulder og førte hende igen videre igennem Deepshell.

”Now that I’ve taken care of that… Let me show you where I live!”

Hun fortryd straks at hun havde sagt at hun ikke havde noget sted at sove henne i nat, og det pga hans reaktion, hun kunne lide den reaktion, men hun slappede helt af igen, da han smilede til hende, hans øjne havde fanget hende, altså på den gode måde, hendes kinder blev varme og en smule røde, hun bøjede hovedet, for hun blev en smule genert og rødmere når hun bliver genert, der gik noget tid før hun så op igen.
Hun lyttede til hvad han sagde og nikkede så, hun kunne godt lide at han stadig boede hjemme ved familien, det var sødt.

"Det vil jeg gerne"

Sagde hun varmt, hun smilede varmt til ham, hendes kinder blev en smule røde igen, da han lage en arm om hendes skuldre, hun drejede hendes hoved og gav ham et kort og blidt kys på kinden, hun fulgte stillede med ham.

Det var som et lille stød som hoppede fra hvert punkt i hele kroppen og tilbage til kinden da hun kyssede ham. Han kiggede på hende med et stort smil. Det var som om det smil var blevet klistret fast til hans ansigt de sidste par timer han havde gået med hende.

Han ledte hende igennem nogle flere gader og imod en lidt renere del af Deepshell. Han satte derefter retningen imod et af de større lejlighedskomplekser.

"So this is where I live… Right up there”

Han pegede på et vindue oppe på anden sal og begyndte at lede hende imod døren. Da de nærmede sig døren fjerne han armen om hende og stak hånden ned i en af lommerne på jakken hun havde på.
Hurtigt trak han et lille bundt af nøgler op hvor en af nøglerne låste hoveddøren op.
Han åbnede døren hurtigt og lavede den elegante bevægelse med armen for at invitere hende indenfor. Da hun så var inde førte han hende længere op ad til de nåede en dør hvor der stod ’Hawkeing Residence’.
Bagved døren kunne der høres noget lav musik spille og Eithan kastede et lille blik ned på et ur han havde haft hængende om håndleddet.

*Mom must be cooking… It’s about dinner time I guess…*

Han låste døren op med en anden nøgle og svingede døren op og smilte bare til hende.

”Go on in… It’s not like they are gonne eat you”

At sige at lejligheden var lille, var nok en af de større underdrivelser man kunne lave. Entréen var lang, men manglede næsten hele venstre side, så at sige. For der var bare en stor åbning som førte ind i stuen/spisestuen. Det var et sæt sofaer og lænestole omkring et kaffebord og som havde retning imod et tv. Spisestuen var adskilt fra stuen ved hjælp af en stor reol der gik helt op til loftet og var fyldt op med bøger. Ellers så bestod spisebordet af et solidt egetræsbord som havde 2 stole på hver side. Med måske en meters mellemrum, plus ekstra, var der en disk som vidste et morderne køkken hvori der stod en kvinde og baskede med aftensmaden som sendte liflige dufte ud i hele lejligheden. Der var selvfølgelig også en åbning ved siden af disken hvorfra man kunne se komfuret der lyste orange ud af den lille firkant.
Egetræsbordet var dækkede af papirer og der sad en lidt ældre udsende mand der kløede sig lidt i siden af hovedet mens han gennemgik papirerne. Tv’et var tændt og der sad en 13-15 årig dreng med næsen begravede i en bog. Musikken kom fra tv’et.
Entréen fortsatte længere op og der var nogle lukkede døre.

Eithan trådte ind og lukkede døren, hvis Bree var gået ind selvfølgelig, tog sin jakke af hende og hængte den op på en af knagerne der var til venstre fra døren og stillede sine sko ind på en mindre reol, beregnet til sko. Han kiggede smilende på Bree og indikerede at det skulle hun også hvis hun ville fortsætte rundt i hjemmet.

Den første der opdagede dem var kvinden ude i køkkenet. Hun stak hovedet ud af åbningen og smilte stort. Hun havde ravnesort hår, grønne øjne som Eithan og en lettere brunlig sund hud.

”I thought I heard the Door! Thought you could sneak in, did you?”

Hun sagde det kærligt og med moderlig drilleri. Efter hun havde sikret sig at Eithan havde det helt okay ved at give ham elevatorblikket rettede hendes grønne øjne sig imod Bree… Den fremmede i hendes hus.

”And who is this young beauty you bring to our humble home?”

Hun trådte tættere på dem og begyndte at måle hende med et elevatorblik. Det venlige glimt i hendes øjne forsvandt dog ikke og der var nogle smilerynker oppe ved øjnene som ikke lod til at ville forsvinde, selvom hun ikke smilede med munden.

Hun fulgte stilled med ham, hun kiggede rundt der hvor de gik, hun fulgte hans finger da han viste hende hvor han boede, nikkede til ham smilte varmt, hun fulgte efter ham ind af døre, hun kiggede på ham da han låste den anden dør op, hun var virkelig nervøs, hun skulle på en måde møde hans familie, og hun havde kendt ham i ca en dag, hun tog en dyb indåndning og nikkede til ham, hun gik med ham ind i hans leglighed, der duftede dejligt af mad, hans mor måtte være igang med at lave mad, hun kunne nærmest regne ud at det var hans mor, for det var sjældent at fædrene lavede mad, hun tog hendes sko af og stilte dem ved Eithans, hun stilte sig en smule tættere på Eithan, det var første gang hun var så genert.
Hun kiggede på kvinde der kom ud fra køkknet, hun så ikke særlig gammel ud, kvinde gav Bree elevatorblikket, hun rømmede sig og smile til kvinden.

"Jeg hedder Bree"

Sagde hun venlig og rakte en hånd frem for at hilse og være høflig, hun kunne ikke lide at være uhøflig, de virkede som nogen søde personer lige som Eithan.

Damen greb hånden og rystede den let.

”Nice to meet you Bree… My name Maria, the man that look lost in the papers are my husband, John and the little genius in the Sofa is Nathan”

Hun pegede rundt på de forskellige mens hun sagde navne højt for at Bree skulle kunne finde både hoved og hale i det. Nathan kiggede op da hans navn blev nævnt og han smilte småt til Bree og nikkede venligt inden hans hoved faldt ned og han bladrede endnu en side i bogen.
John ved bordet lavede et lettere distræt nik uden rigtig at kigge op, hvilket fik Maria til at løfte et af sine slanke øjenbryn, dreje rundt og gå tilbage til køkkenet med et lille grin på læberne.

”See… That wasn’t that bad”

Ordene hviskede Eithan til Bree ved at tilte hovedet lidt. Han nød at hun var gået tættere på ham. Det var en dejlig følelse som sendte blodet på en hurtig tur rundt i kroppen igen.

”So… What do you wanna see now?”

Hun smilede venligt til damen, og nikkede da hun sagde hvad de andre hed.

"I lige måde"

Sagde hun venligt, hun kiggede lidt på de andre og så hen på Eithan, hun gav et varmt smil fra sig, hun kvalte et grin da an sagde noget til hende, han havde ret, de var virkelig søde alle sammen, men hun var sur på sig selv lige nu, hvordan kan hun bare holde det hemmeligt, hun burde virkelig skamme sig over at hun ikke har fortalt ham at hun er en engel, men det var bare lige det problem, hvad hvis han ikke ville tro på hendes når hun fortalte ham det, ville deres venskab så være over, da den tanke strejfede tanke, fik hun det virkelig dårligt.
Hun lod forsigtig hendes hånd røre hans.

"Hvad vil du vise mig?

Spurgte hun med en blid stemme, hun vidste ikke rigtig hvad hun ville se, han havde jo nærmest vist hende lejligheden.