first time out - Laroy

t omkring 20.15
s Werclare, byen.
v vindstille, køligt.
o en tåge har lagt sig, og giver alt et dødeligt skær.
p sort læderjakke, sorte jeans, støvler, hootie, hvis hætte er slået op, så man ikke kan se hvem hun er.
Hun har en skuldertaske over skulderen.

Roonie var lige kommet ud fra lejligheden, for første gang siden de var flyttet til Werclare. Det havde været hendes stedfars idé-
Måske kunne byen fjerne Roonie's sygelige minder om sin tid i Sverige. Eller, det var hvad hendes stedfar troede.
Egentlig, så var minderne jo ikke minder, men direkte gennemlevelser hver nat. En evig kilde til hendes had mod hendes far.

Roonie var spinkel af byggelse, hendes overkrop var der ikke meget at prale af. Ej heller var hendes vægte. Sølle 52 kilo, på en 1.65 meter høj pige.
Hun lignede jo nærmest en på fjorten.
Men hendes sind var en del anderledes fra udseendet.
Hendes øjne spejdede efter et sted hun kunne sidde ned og slappe af.
Hvert blik hun havde mødt havde været mistroisk, hårdt eller sultent.
Ikke lige det hun havde lyst til at se i en ung mands øjne, en mørk aften..

Hun fik videre ned af den gade hun befandt sig på.

laroy var gået sig en stille og roligt gå tur da han ikke sådan vil sidde der hjemme og glo så kunne han jo lige så godt få sig noget motion i stedet for og alt det han var jo også næsten lige komme til byen så nu vil han også gerne se lidt at byen som han boede i og den var jo nok ikke den pæneste by men det var en by og han var ligeglad med dens udseende og sådan noget. Han kiggede sig roligt omkring der var ikke helt vildt mange ude på sådan et tidspunkt som dette da det var starten af eftermiddagen og noget vil mene det var morgen hvis de var stået sent op.
Men for ham var dage begyndt for længst da han var en menneske der stod op ved en rimelig tid i stedet for at sove det meste af dagen væk det gjorde han kun når han havde været ude og drikke sig fuld med nogen. Han rettede lidt på sin t-shirt da han ikke syns den sad rigtigt og sådan og det kunne jo godt være træls syns han.

uden rigtig at se sig for hvor hun gik, vandrede hun videre.

hendes vandren, endte med at hun bankede direkte ind i fronten på en ung mand.
Hun stoppede op, kort.
''så se dig dog for..'' mumlede hun hurtigt, inden hun gik udenom ham og videre ned at gaden, en smule hurtigt.
det var tydeligt at hun ikke var vant til at være i andres selskab.
Hun havde ikke snakket med andre end sin stedfar og psykiateren, siden hendes mors død.

Hun så ned på sine fødder igen, mens hun gik.

Han kom gående og alt sådan noget og mærkede så lige pludselig at der var en eller anden som gik ind i ham og alt det "hvad med dig selv du kan jo lade være med at kigge ned i jorden når du går"sagde han bare og så efter personene som var en kvinde og sådan noget men stadig skulle hun kigge sig for og alt det.
Han ville da ikke finde sig i at blive gået ind i når det ikke er hans skyld at hun ikke ser sig for og den slags ting.

Hun satte sig på en bænk, inden for hans synsvidde, og krøb sammen.
Hun bed lidt sammen mens hun så på de enkelte forbipasserende.

Hun pillede nervøst ved sin kant på sin hætte.

Han så på hende og slappede roligt af og så hvad hun sådan gjorde og alt det *hmm mon der noget galt*tænkte han roligt og bevægede sig så hen mod hende roligt og så på hende "undskyld er der noget glat"spurgte han stille og roligt og havde ikke noget ide om hvad han ellers lige kunne have sagt lige der for han ville da godt hjælpe hende hvis det var han kunne det.
Han så på hende og slappede bare af mens han ventede på at der ville komme et eller andet form for svar fra hende af.

hun så på ham, og så derefter ned igen.
hun ville gerne fortælle ham om det hele, men kunne hun stole på ham?

''nej...'' mumlede hun stille, inden hun så lidt rundt.

Han kiggede på hende og satte sig ned ved hende "altså du opføre dig som om der er noget galt så hvis det er så kan vi bare gå ind et sted hvor folk ikke kan høre det og sådan noget"sagde han roligt og så på hende og var bare en af de der venlige personer som ikke ville hende noget ondt eller noget som helst.
Han kiggede på hende og ventede bare på svar fra hende af og sådan noget halløj der og det var jo kun en god ting at han var venlig og alt det.

hun så lidt på ham.
''mine problemer vedkommer ikke fremmede..'' sagde hun stille, men hurtigt.
hun så på ham, sammenbidt.

hun så derefter ned på sine hænder igen.

Han kiggede på hende og slappede bare af "okay altså vil bare hjælpe hvis det var noget der kunne lade sig gøre men det lader det ikke rigtig til at det kan og sådan"sagde han roligt og så på hende med et stille smil, han var jo bare en venlig person overfor hende men hvis hun ikke ville have hjælp så kunne han jo heller ikke når han så godt ville det.
Han kiggede rundt også på hende "men navnet er Laroy hvad er dit"sagde han roligt og ventede bare på at se hvad hun ville svare.

''Roonie Larsson..'' mumlede hun stille.

Hun var ikke vild med at fortælle sit navn, men nu havde han været venlig overfor hende, så så slem kunne han da heller ikke være?
Hun så lidt på ham, på hans ansigt.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af "jamen det da hyggeligt at møde dig Roonie"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og anede ikke hvad han ellers lige skulle have sagt lige der.
Han så på hende og kiggede så over på en cafe "jeg tænkte på om du havde lyst til at få noget at drikke sammen med mig"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og anede jo ikke om hun havde lyst til det eller hvad hun havde og alt det.

hun så lidt ned. ''jeg burde egentlig komme hjem nu... men what the hell.. så okay da.'' sagde hun,
med en tydelig overbevisning.
Hvad hendes stedfar ikke vidste, det skadede ham jo ikke.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og rejste sig op og gik roligt over på cafeen "hvad kunne du tænke dig"spurgte han stille og roligt og slappede bare af og viste jo ikke hvad hun ville have at drikke men det kom nok fra hende. Han så på hende og smilte roligt *hun går og tænker over noget men hvad*tænkte han for sig selv og så på hende og kunne jo ikke læse tanker så det var ikke nemt at finde ud af.

hun trak på skuldrene.
''jeg er først lige flyttet hertil, så jeg kender ikke området her så godt..'' mumlede hun stille

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "Okay"sagde han og fik bestilte to kopper varm kakao til dem og fandt dem et sted og sidde og gav hende det ene og sådan noget. Han havde sine tanker men hvorfor mon hun var så stille det gad han godt og vide lige nu og her men det var bare svært at finde ud af og alt det.
Han så på hende og tog en slurk af sit varme kakao.

hun så lidt på ham, og tog imod kakaoen..
''tak..'' sagde hun stille, og satte sig.
Hun så lidt på ham

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil "jamen det var da så lidt"sagde han roligt og så på hende med et smil "men hvad laver man så her i byen"spurgte han roligt og så på hende og anede jo ikke hvad hun sådan lavede og på en måde komme det jo heller ikke ham ved, men det kunne jo ikke skade og spørge hende eller noget som helst, det mente han da ikke var forbudt eller noget som helst.

''er lige flyttet hertil med min stedfar..'' mumlede hun stille.
hun så lidt ned, inden hun drak lidt af sin kakao.
''hvad med dig?'' spurgte hun så stille