They Usually gets beaten? *Maija*

Dato: 12-04-2012
Tid: 00.30
Omgivelser: En masse festglade teenagere, som fyre den af på diskoteket og fare rundt udenforan.
Sted: The Reggie Club
Vejr: Gaderne er oplyst af husenes lys, og fuldmånen oplyser byen. Det er køligt.

Seth tog sig til hovedet, midt på dansegulvet og trak sig væk fra mændgen af mennesker som dansede tæt op af hinanden. Han var fuld, han var skæv. Han var dårlig. Lidt for meget af det gode. Tænkte han, mens han fumlede sig over til disken ved baren. Han ventede utålmodigt på at blive betjent og da det endelig var hans tur skubbede en fremmede ind sig foran. "Hey! Det var min tur!" Råbte Seth op og rev fat i mandens krage og vendte ham med fronten mod sigselv. Manden så overrasket på Seth men ikke spor bange, og det ville Seth gøre noget ved. Seth greb ordentlig fat i mandens trøje og gav ham en skalde efterfulgt af et hårdt skulderklap og lod ham falde ned på gulvet. Seth tog sig til hovedet da han kunne fornemme at hans fuldskab gjorde ham svag. Skønt. Endnu et blåt mærke?. Han havde brug for noget luft og trak sin sorte læderjakke over hans nøgne, tatoverede arme og gik mod hoved indgangen.

Lyset blinkede og stemningen var lidt for brutal til hans smag lige nu. Ikke at han ikke havde haft det sjovt. Men han havde brug for lidt frisk luft. Festen var nærmere kørt at sporet. For mange fulde mennesker, for lidt respekt.Den fremmede mand som Seth havde fået givet en på hovedet var fulgt efter Seth hele vejen udenfor, og da Seth var trådt ind i en gyde bagved diskoteket fik manden chancen for at slå til.

Det var en stor og buffet mand i 30'erne. Han slog Seth ned, gav ham et ordentligt slag på næsen og øjenbrynet og sparkede til ham et par gange i ribbenene inden han igen forlod den hjælpeløse teenager.

Seth lå og pev på jorden. Han kunne knapt nok trække vejret og hans ene øje var lukket til af blod. Han holdte sig til ribbenene og lå ynkeligt alene i den mørke gyde.

Han tog sig sammen og efter at have holdt vejret i 30 sekunder fik han skuppet sig op at sidde, op af en mur istedet for at ligge ned. Han trak vejret lidt hivende og grinte svagt. Det var jo bare typisk ham at komme op at slås. Typisk.. Tænkte han og satte sin ene hånd på jorden i håb om at kunne få hevet sig op. Men det var forgæves, det gjorde lidt for ondt.

Måske skulle han bare blive siddene lidt, til han fik vejret. Så kunne det jo være at det gik over. Seth fik mandet sig op på sine lange slange ben og støttede sig til væggen efter at have siddet i samme stilling op af den kolde mur et stykke tid. Han haltede ud af gyden, støttende op af væggen og bandede den fremmede mand langt væk. Han så ned i jorden for ikke at vælte over noget, så han holdte ikke øje med hvad der var forude. "Den forbandede gamle fede mand. Jeg skal satme fortælle ham en ting eller to, skal jeg. Jeg skal læ--!." Han nåede ikke længere i sætningen før han ramlede ind i en fremmed kvinde som stod og så sig nysgerrigt omkring. Han rømmede sig og smilte flovt. Han undskyldte og gik hurtigt et par skridt væk fra hende. Han indre pev og skreg af ømhed og smerte. Men hans ydre, havde egentlig bare brug for en smøg, så han satte sig til at ryge op af muren ude foran hovedindgangen.

Maija viste ikke engang hvorfor hun var gået udenfor. Fordi det var koldt og hadede kulde mere end noget andet. Hun lagde forgæves sine arme omkring sig for at få lidt varme, men meget hjalp det ikke. Hun var alt for tynd til at give sig selv varme, selvom hendes jakke ikke var tynd. Hun havde tænkt tanken at gå ind et sted og få noget varmt at drikke, men hun regnede ikke med at der var særlig mange steder der havde åbent nu bortset fra klubber og der orkede hun altså ikke lige at gå ind. For der var altid nogle mærkelige mennesker sådan et sted og hun kunne jo være så uheldig at rende ind i en vampyr. Hun sukkede lidt for sig selv imens hun gik ned af gaden. Hun kedede sig, men hun gad heller ikke bare at sidde derhjemme og glo ud i luften. Dog var der alligevel noget som fangede hendes opmærksomhed, en duft af blod strejfede hendes næse. Hun stoppede op og rynkede lidt på næsen, hun hadede blod, men alligevel kunne hun ikke undgå at blive en anelse nysgerrig, men stanken var svag, så hun viste at hun måtte gå et stykke endnu for at nå hen til denne her stank. Hun håbede inderligt på at det ikke var de vampyr, men hun måtte vel vente og se. Maija var begyndt at blive lidt mere varm imens hun gik ned af gaden, hun anede ikke hvor meget eller hvor langt hun havde gået, men det føltes da som et stykke. Hun overvejede lidt om hun skulle flyve, men hun gad ikke ødelægge sit tøj. Hun bemærkede at blod stanken blev kraftigere og hun tog sig selv i at klemme lidt omkring sig selv. Dog blev hun ikke overrasket over at stanken kom fra en club, hun kunne i hvert fald godt se lyset fra bygningen. Hun sukkede lidt og overvejede lidt bare at tage hjem. Før hun fik øje på en skikkelse der sad ved hovedindgangen. Hun opdagede at det var et menneske og at stanken kom fra ham, var han kommet til skade?! Straks tog hendes omsorg instinkt til og hun skyndte sig hen til ham. Hun stoppede lidt væk fra ham nogle minutter efter, fordi at hun så at han røg, men det lignede at han havde fået nogle tæsk. Hun lagde hovedet lidt på skrå, så hendes hvide hår fulgte trop. ''Øhm.. undskyld, er du okay?'' spurgte Maija de smule bekymret og bed sig lidt i læben. Hun ville gerne hjælpe ham, men hun ville først have hans tilladelse.

Seth så op, han rynkede panden i det han så den fremmede kvinde som stod foran ham. Han havde ikke just regnet med opbakning, eller omsorg af nogen art. For det meste var det jo hans egen skyld at han fik tæv. Det var han vel også snart vant til. Eller hvad?
Man vænner sig vel aldrig til tæv. Medmindre man er streetfighter.
Og en streetfighter? Nej det var Seth i den grad ikke. Han vidste kun de basale som at slå, sparker og skubbe. Det var han nu ellers også ualmindelig god til efterhånden.
Han blev blændet af lygtepælen som stod bag den fremmede kvinde og lyste ned på vejen. Lorte lygte, hvorfor skulle den også stå der! kunne der gå mere galt?
Han var meget negativ, men det var der vel også en god grund til.
Han havde meget svært ved at se positivt efter sådanne ting.
Selvom han bestemt heller ikke brød sig om at være negativ. Han ville meget hellere kunne se på verden med et godt øje.
Men det gode øje, var vist fyldt med blod lige nu og ikke rigtigt til at ændre.
" Jeg, tror jeg klare mig.. " Sagde han lidt halvkoldt. Det var ikke hans mening. Men hvad skulle han ellers svare?
Hvad var der ellers at svare? Han elskede omsorg, et kram og lidt nusseri. Men han ville nødig virke som en svans. Han ville hellere bare sidde og virke hardcore så..

Maija kunne ikke lade være med at bide sig lidt i læben, da hun hørte hans lidt kolde svar. Hun tog det lidt som en hentydning til at hun bare skulle lade ham være, men det kunne hun ikke. Hvorfor, viste hun ikke, ikke andet end at hun bekymrede sig meget for andre mennesker og hun var ikke engang en skyts engel. Forsigtigt trådte hun lidt tættere på ham, blæsten tog lidt i hendes hvide halvlange hår, så det flagrede svagt. Hun var temmelig bleg, men det klædte hendes halv rosa læber, som sendte ham et svagt venligt smil, for at sige til ham, at hun ikke havde tænkt sig at gøre ham noget. Hun satte sig forsigtigt på hug, foran ham, hun ville ikke sætte sig på jorden, fordi det var lidt koldt. Hun lod sin ene tynde hånd glide ned i lommen og da den kom op igen, havde hun et lommetørklæde. Hun sendte ham et kort blik, inden hun derefter roligt, men dog langsomt nærmede sig hans ansigt med sin hånd og begyndte forsigtigt at duppe blodet væk fra hans ansigt. Hvis ikke han havde været et menneske, kunne hun bare tvinge noget rent vand frem fra træerne eller jorden, så hun kunne vaske hans ansigt lidt, men hun måtte gøre det på den menneskelige måde, hvilket passede hende nogenlunde fint. Hun sendte ham et tænkende blik, med sine lyse blå øjne, men smilte svagt venligt til ham igen. Hendes hånd duppede forsigtigt videre på hans ansigt med lommetørklædet og sagde ellers ikke noget. Hun fugtede sin underlæbe en enkelt gang, så hvis denne dreng kunne se ordentlig efter, så ville han nok ligge mærke til det lille bitte mellemrum mellem hendes fortænder, som bare gjorde hende endnu mere yndig at se på, hvis man synes sådan noget var sødt. Stanken af blod blev stærkere fordi hun sad tættere på ham nu, men hun var nød til at skjule det. Tavsheden bredte sig imellem det, Maija fandt det ikke akavet overhovedet. Men hun viste ikke om hendes Aura ville give effekt på denne dreng, hendes Aura var nemlig af natur fredelig og dæmpende, så folk måske ville slappe mere af. Men lige nu kunne hun ikke se nogen forandring på drengen. Hun sendte ham et lille smil igen, men gjorde ikke mere ud af det.