Ude i skolegården...

Alec vendte sig ikke om, men hviskede "Bliv her. Jeg kommer tilbage, og du får din kamp" hun havde smil i stemmen. Ingen hårdhed.
Hun smuttede hurtigt (menneske fart) ind i bygningen. Hun fandt vejen til toiletterne, der var bare desværre ingen inde hos pigerne. Hun smilede og gik ind i drengene. da hun åbnede døren og væltede hun ind i en dreng. Hvis hun kunne havde hun stor rødmet.
Hun smilede charmerende til ham "Det må du virkelig undskylde. Jeg var lige ved at gå ind på det forkerte toilet.".
Ham smilede tilbage "Det gør ikke noget. Hvad hedder du? Je ghar vist ikke set dig før".
Alec kiggede på ham og smilede svagt "Nej, jeg er lige begyndt. Jeg er Tina, hva hedder du?" hun tog hans håmd og gik fprbi ham og trak ham ind i toilettet.
Han lagde en hånd på hendes ryg og trak hendes ind til sig "Jeg er Mike". Alec smilede og lagde begge hendes hænderne bag hans nakke og hviskede ham i øret "Nu skal du dø" han stivnede i et sekund, for hun slikkede ham på halswn og bed til.
Hun lagde en hånd på hans og mund og kvalte hans skrig.
Hun hov han ligge. da han næsten var tømt. Lægerne ville blive overrasket, hvis der ikke var blod i liget.
Hun forlod toilettet og gik den samme vej tilbage til varulven.
Alec smilede til hende "Tid til vores kamp".

Hun smilede "altid" sagde hun roligt og koldt.
Tazz gik lidt væk og stillede sig klar.

Alec smilede hun var mæt og stætk lige nu. Det perfekte tids punkt at kæmpe. Hun smilede "Kom bare an" hun stillede sig forsvarstillig.

Hun smilede ondt og kiggede lidt rundt og forvandlet sig og løb hurtigt hen til hende og fik revet hende på skulderne.

alec smilede af hendes ynkelige forsøg og så til mens såret helede. Hun smilede og ventede.

Hun forvandlet sig tilbage og smilede "kom nu"

Alec smilede "det er unfair, hvis du ikke er forvandlet, men..." hun løb hel hen til hende og smed hende, med ryggen først, ind i træet. Hun smilede.

Tazz smilede bare "er det alt du kan? kan godt forstår Demetri iik gider at slås med diq" sagde hun koldt.

Alec smilede ikke mere "Jeg har ikke nødt Demetri" hvæsede hun. Så gik hun på angreb gen og kastede hende i jorden, så smed hun hende i træet igen og bare for ikke at høre flere kommentar brækkede hun hendes skuldrene. HUn smilelde hun kærligt "Gentog tag det".

//Logger nu zez xD//

Tazz ømmet sig lidt men grinede bare koldt "du er svag" smilede hun og forvandles sig og tog fat om hendes hals med potten og stak sine klør ind i hendes hals og klemte til og grinede lidt.
"jeg gider iik og slås med diq for du er for svag" hvisket hun stille i hendes øre.

Alec snerrede hun var nemt at gøre sur "Og det skal jeg høre fra en varulv?" hun tog potten ud af hendes hals og kastede ulven for treje gang ind træet. Og der skete det uheldige at det knække. Med et lille bump røg stammen over ulven.
Alec smilede.
"Det må have gjordt ondt" hn smadrede stammen bed i pigen "Hvad hedder du?"

Der kom et lille hyl fra hende da træet vældet ned over hende.
Hun prøvet at lade hver med hyle og svaret hende iik.

Alec smilede udfortrende og følte hver eneste af hendes bevægelser.

Tazz rav hende og prøvet at komme væk.

Alec smilede; hun kunne godt lide følelsen når sårene lukkes "Hva nu?? Skal vi ikke kæmpe??" hun smed varulven ned i træet "Har du flere kommentare??"

Hun piv meget "vil iik mere" sagde hun stille.

Alec smilede først, men hun fik hurtigt med medlidenhed med den lille varulv.
Hun bandede indvendtigt over, at hun endnu en gang ikke kunne styre sit tempraman(staves). Hun fik et sorgmodigt og undskyldende blik i øjnene. Hun som forvandlet. Hun gik nærmere varulven "Undskyld... jeg skulle ikke hvade gået i kamp mod dig... Det er jeg ked af" hun trak sin hætte op.

Tazz kiggede lidt mærkeligt på hende og viste iik helt om hun kunne stole på det hun sagde.
Hun smilede stille til hende og sagde "Det er iik diin skyld jeg lagde selv op til det".

Tazz kiggede lidt mærkeligt på hende og viste iik helt om hun kunne stole på det hun sagde.
Hun smilede stille til hende og sagde "Det er iik diin skyld jeg lagde selv op til det".

Alec smilede svagt "Jeg mener stadig, det er min skyld" hun sukkede "går det? eller har du brug for hjælp?" hun smilede igen svagt.

Tazz smilede stille "jaa det går nok" sagde hun lavt.
Hun rejste sig langsomt op og forvanlede sig tilbage til menneske form.

Alec gengældte smilet, men var usikker på om varulven talte sandt.
Hun lagde nysgerrigt hovedet på skrå "Hvad hedder du?" hun var udmærket klar over det var et ligegyldigt spørgsmål. Men hun kunne godt lide at vide, hvad andre hed.

Tazz smilede stille "jeg hedder Tazz" sagde hun stille.
Hun kiggede stille på hende og sagde "hva hedder du så?".

Alec genældte smilet "Jeg er hedder Alec.... " hun fik tit mærkelig blikke, når andre opdagede at hun hed et drengenavn.
Alec smilede igen "Ja, jeg ved det er et drengenavn, men...." hun smilede igen og trak på skuldrene.