Never again - Mattian

Hun gik langsomt hen ad det varme sand. Lod tæerne synke ned i det og satte sig ned. Hun så ud mod vandet, nød den lette brise og de smukke bølger.
Hun tog en lap papir frem og trak en lille blyant frem fra bukselommen.
Hun nød at lade det smukke, glinsende hav inspirere hende. Nød at føle vandet mod spidsen af tæerne.
Et roligt smil formede sig på hendes læber, som hun bevægede blyanten med fine bevægelser over papiret.

Mattian gik rundt på stranden med bare tæer i sandet, hullede jeans og sort t-shirt på. Han gik nede ved vand kanten sammen med sin lille slædehundehvalp, som løb glad rundt omkring sin herre. Mattian grinte af sin lille hvalp, og kastede lille rød bold og fulgte den med sine nøddebrune øjene. Han kiggede efter sin hvalp da den løb efter bolden, og kiggede sig så omkring og fik så øje på en pige, som sad og tegnede eller skrev. Mattian lagde hovedet en anelse på skrå, og kiggede så igen efter sin hvalp. Han opdagede at hans hvalp var løbet hen til pigen, og gik hen til hende for at få fat i sin hvalp. "alaska lad vær med at genere pigen. Det må du undskylde, men han er meget nysgerrig." sagde han smilende til pigen.

Hun smilede lidt til hunden og så op.
"Det gør ikke noget, jeg elsker dyr." Hun lod fingrene løbe igennem dens pels.
Smilede lidt genert, foldede papiret sammen og så op på drengen igen.
"Hvor gammel er den?" Hun skævede til hunden og klappede den let.
Den lette vind tog i hendes hår og rev i hendes jakke, som hun sluttede tættere om sig.
Solen var dækket af skyer, og selvom himlen var blå var temperaturen lav.
Hun kradsede lidt i blyanten med sin negl, noget hun efterhånden havde fået for vane at gøre, når hun blev genert og nervøs.

Mattian betraktede hende med sine blide nøddebrune øjene, og smilte sødt da han hørte det hun sagde. "jeg elsker også dyr, men indtil videre har jeg kun den lille pelstot der." grinte han, og hørte så hendes spørgsmål. "han er ca 3 måneder, så jeg har kun haft ham i en måned ca. Han har meget krudt i røven endnu, og elsker at være her nede ligesom mig." sagde han smilende, og lagde hovedet en anelse på skrå. Bag ham kunne han høre noget plaske rundt, og ganske rigtigt var det hans lille alaska. Han rystede lidt grinede på hovedet, og kiggede igen på hende og kunne se hun var nervøs. Hans synes på en måde det var sødt, selvom han ikke prøvede på noget.