Help me again - Mattian

Tid: 23:30.
Dato: 21/34-2012
Vej: Regn.
Omgivelser: Ødet, undtagen i en gyde.
Tøj: En hvid langarmet tøj og et par blå jeans.

Hvad havde hun gjort, hun skulle aldrig havde tage væk fra Mattian, havde hun blevet der havde, der her aldrig sket, hun kiggede på det er lå foran hende og gik med forsigtige skidt bagud og væk fra gyden, da hun var kommet et godt stykke væk, vendet hun sig om og begyndet at løbe, væk fra gyde væk fra alt det hun havde gjort, regne piskede hende i ansigtede, men hun nægtede at stoppe op, hun skulle bare væk fra det hele.
Hun løb uden hun vidste hvor hen, hun kiggede sig ikke tilbage og stoppede heller ikke op, kun da hun nåede hent til en kro, hun kunne ikke gå der ind med blod på tøjet, hvor kunne hun tage hen, hun tænkte på hvor hun kunne tage hen, men hun gik væk fra kroen, hun havde brug for hjælp og der slog det hende *Mattian* Hun løb den vej hun skulle for at komme hjem til ham, med våde øjne, og regne der piskede hende i ansigtet
Hun nåede hjem til ham på få minutter, hun gik stille hen til døren og faldte ned foran den, hun bankede på og begyndet at græde.

Mattian sad i sin stue kun i et par hullede strame jeans, og havde sin lille pelstot af hund til at ligge i skødet. Han sad nussede den bag øret, da han hørte noget uden for sin dør. Hunden begyndte at gø, og løb ud i gangen. "Ssshhh Alaska." Mumlede han, og gik ud i gangen for at åbene døren. Han mærkede at det var et væsen og kunne mærke dens evne, og han kunne genkende den. "Bree?" Sagde han, og åbenede døren og så hende sidde med blod ud over sig. "Hvad er der sket?" Spurgte han hurtigt, og fik hende med indenfor og lukkede døren og låste den.

Hun kiggede op da døren blev åbnede, hun kiggede på Mattian, med våde øjne, han hjalp hende ind, hun satte sig ned på gulvet og blev ved med at græde, hvordan skulle hun starte, hun kunne starte med at forklare hvorfor hun havde blod på sig, og fortælle resten sener "Jeg..Jeg har dræ..dræbt en" Sagde hun grædene og gemte hende ansigt i hendes hænder, hun var så ked af det, at hun ikke vidste hvad hun skulle gøre, end at søge hjælp hos ham, han var den hun stolede mest på af alle dem hun kendet.

Han betraktede hende med et bekymret blik i sine nøddebrune, og bed sig i læben og ante ikke hvad han skulle gøre. Hvad havde hun mon lavet siden hun havde blod på sig? Var det hendes eller en andens? Han hørte det hun sagde og sukkede lettet over det hun sagde, "Okay, hvad er der sket Bree og hvad gjorde du det med?" Spurge han nysgerrigt, og lagde hvedet en anelse på skrå. Sidst han havde set hende, kunne hun ikke rigtigt forsvare sig selv. Men hun havde hun gjort, og taget et liv med i købet.

Hun tog en dyb indåndning og kiggede op på ham, med et blik der ikke kunne læses "Kan vi ikke sætte os ind" Spurgte hun forsigtigt, hun forstod godt hvis han sagde nej og ikke gad at have hende ind efter hun lige havde dræbt nogen, men hun håbede at han ville lytte til hende og sige ja, for hun havde brug for hjælp og hvordan hun kunne slippe ud af det her rod, hun havde lavet.

Han hørte det hun sagde, og nikkede så som svar til det hun havde sagt. "Jo, det kan vi godt. Men fortæl mig alt om det, når du kan." Sagde han stille, og kiggede hende i øjene med et roligt blik. Han ville lytte til hende, og så se om han kunne hjælpe hende på den måde bagefter. Han hjalp hende op og gik ind i stuen med hende, og satte sig i sofaen og kiggede ventende på hende.

Hun var glad for at han ville lytte til hende "Skal jeg nok" Sagde hun stille, hun lod ham hjælpe hende op og fulgte med ham ind i stuen, hun kiggede på ham, men satte sig ikke ned, da hun jo var fyldt med blod på tøjet og hun gad ikke svine hans sofa til, så hun satte sig ned på gulvet istedet for.
Hun rømmede sig og kiggede op på ham "Da jeg tog afsted fra dig for 4 dage siden, var fordi, jeg ville finde dem der bortførte hende og jeg havde på fornæmmelsen på hvem det var så jeg opsøgte dem og fandt dem så idag" Hun holdte en kort pause og begyndet så igen " Og da jeg så fandt dem jeg søgte spurgte jeg dem om de havde hjulpet til med at bortføre min søster, men det ville de ikke svare på så jeg, trak en kniv og truede dem, og så en af dem gik til angrib og jeg stak ham ned" Hun stoppede op og bøjede hoved ned og forsatte kort tid efter " Den anden var blevet bange for mig og fortalte mig det hele " Hun begyndet at græde inden hun forsatte" Han sagde han min søster var død og hvem der var med til at dræbe hende og jeg blev så sur og ked af det på samme tid at jeg også dræbte ham, og nu, nu ved jeg ikke noget mere" Sagde hun og græd endnu mere "Det var ikke meningen at jeg ville dræbe dem, men de dræbte min søster, min egne søster" Hun var både sur, ked af det og og rasende over det hele.

Han fulgte hende med øjene da hun satte sig, og smilte forsigtigt til hende for at berolige hende lidt. "Okay, du kan bare fortælle mig det, jeg vil hjælpe dig så godt jeg kan." Sagde han stille, og kiggede på hende med et roligt og bekymret blik. Han lyttede til det hun sagde, og begyndte at knytte sine hænder af det hun fortalte. Han var glad for at hun havde dræbt, d kunne jo have gjort de ting igen hvis de levede. "Okay, jeg forstår godt hvorfor du dræbte dem, men hvordan kan jeg hjælpe dig?" Sagde han spørgerne, og kiggede hende i øjene med et nysgerrigt blik.

Hun kiggede på ham, mens hun fortalte ham det hele, hun kunne se at han begyndet knytte sine hænder, var han sur på hende elle, hun skulle til at spøger ham, men han sagde noget inden hun kunne nå det, hun lyttede til hvad han sagde, det vidste hun faktisk ikke "Det ved jeg ikke, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre" Sagde hun og var helt forvirret, hun var tom "Hvad vil der ske med mig" Spurgte hun ham stille om og kiggede op på ham, hun vidste igen ting mere, hun var ikke den samme og søde person hun var engang, hun var helt anderledes efter det der skete idag.

Han kunne tydeligt se at hun var forvirret og virkelig havde brug for hjælp, og han var glad for at hun var kommet til ham og at hun stolede på ham. Han lyttede til alt det hun sagde, og nikkede så stille. Han satte sig ned ved sien af hende, og kiggede hende i øjene. "Der vil ikke ske dig noget, det skal jeg nok søre for Bree." Sagde han stille, og krammede hene blidt ind til sig. Han begyndte at grine lidt, "Du burde tage et bad for du lugter ikke særlig godt, og dit tøj skal brændes så ingen kan find frem til dig." Sagde han stille.

Hun kiggede på ham da han satte sig ned ved siden af hende, hun nikkede til hans svar, hun lagde armen om ham, da han krammede ende blidt ind til sig, hun grinte sammen med ham, hun kunne også godt selv lugte det og det fik hende til at rynke på næsen "Du har ret" Sagde hun mens hun grinede og trak sig en smule ud fra ham, så hun kunne se ham i øjnene, hun kiggede på ham med et blidt blik og smilede blidt til ham.

Han smilte over at han endelig havde fået hende til at grine, og begyndte at grine igen sammen med hende. Han kigged hende i øjene medet blidt blik, da hun trak sig væk fra ham. "Kom med, så skal nok jeg vise dig hvor badeværelset osv er." Sagde han smilende, og rejste sig op. Han gik ud mod badeværelset og tændte lyset der ude, og gik der ind mens han kiggede feter hende. Han fandt et par håndklæde frem, og en stor t-shirt som hun kunne bruge til kjole til at sove. "Jeg finder resten af tingene i morgen, du siger bare til hvis du har brug for noget." Sagde han stile, og gik ud af badeværelset igen.

Hun kiggede smilende på ham og grinte sammen med ham, hun rejste sig op og fulgte med ham, han havde sikkert glemt at hun godt vidste hvor det var henne efter hendes sidste besøg, hun slog en let latter op over det, men lod ham stadig vise hende vej.
Hun stod i døråbning og kiggede på ham mens han fandt et håndklæder frem og en sort T-Shirt hun kunne sove i "Tak" Sagde hun og smilede til ham.
Hun gik ind på badeværelse og lukkede døren efter sig, hun tændte for vandet og begyndet at tage sit tøj af, hun gik ind under vandet da det var blevet varmt, det var dejligt at mærke det varme vand mod hendes kolde krop, det stikkede en smule i siden, hun havde fået en mellem stor refte i siden, hun måtte være kommet til at skære sig selv da hun angrib dem, det var lidt underligt at hun først lagde mærke til det nu.
Hun slukkede vandet og tørte sig, hun tog den sorte T-Shirt på og gik ud, hun slukkede lyset efter sig og gik hende til ham "Du har vel ikke noget der kan stoppe det her" Spurgte hun ham stille om og løftede op i hendes trøje så han kunne se reften.

Han hørte det hun sagde og nikkede smilende til hende, "Det var så lidt snuske pige." Sagde han smilende, og kiggede efter hende da hun gik ind i badeværelset.
Han satte sig ind stuen igen og tændte for tvet, for at se om der var noget spændte, men kunne ikke rigtigt finde noget. Han kiggede op på hende, da han hørte hun kom ind og kunne se på hende at der var noget galt. Han lyttede til det hun sagde, og kiggede på hendes sår og nikkede. "Ja, sæt dig her. Jeg henter lige nogen til rense det med osv." Sagde han stille, og gik ud for at finde det han skulle bruge. Da han kom tilbage begyndte han at rense det forsigtigt, og lagde så en forbinding på det. "Sådan, jeg kigger på det igen i morgen." Sagde han stille, og kiggede hende i øjene med et blidt blik.

Hun kiggede på ham og gjorde som han sagde, hun satte sig ned og lad ham rense det, hun bed sig i læben for ikke at skrige.
Da han var færdig med at rense såret, tog hun trøjen ned igen og kiggede på ham "Tak" Sagde hun og smilede blidt til ham, hun tog om ham og gav ham et kram, hun var glad for at hun havde ham, hun var glad for at han ville hjælp hende "Tak " sagde hun stille ind i hans øre og ligger sit hovede på hans skuldre, hun var faldet i hendes egen tanker, hun smilede en smule over dem.

Han kunne se på hende at det gjore ondt, men det var nødvendigt at rense det for skidt. "jeg er ked af at det gør ondt, men det er nødvendigt." Sagde han stille, og kiggde hende i øjene med et roligt blik. Han blev overrasket da hun tog om ham, og krammede ham ind til sig. Han hørte det hun hviskede, og smilte lidt for sig selv. "Det var så lidt snuske." Sagde han stille, og krammede hende forsigtigt igen.

Hun smilede for sig selv da han krammede hende, det var altid så beroligende når han holdte om hende, og det kunne hun godt lide.
Hun følte ingen trang til at sove og de tanker hun havde, ville hun gerne havde afledt, men hvordan "Hmm" sagde hun og begyndet at smule lumsk, hun ville gerne have ham til at grine, og hun havde den bedste måde på hvordan hun kunne gøre det på, hun skubbede ham forsigtigt så han lanede på gulvet, men dog uden det gjorde ondt, hun kiggede på ham med et grin.

Han lukkede sine øjene i, og vidste ikke helt hvad han skulle gøre eller sige. Han hørte hendes lumske hmm, og undrede sig over hvad hun havde tænkt sig. Han skulle lige til at spørger hende, men landede pludselig på gulvet. Han kiggede op på hende og rystede på hovedet, men begyndte så at grine. "Hey, det var ikke fair snuske." Grinte han, og kiggede hende i øjene.

Hun grinede sammen med ham, han havde virkelig en sød latter og det fik hende også på andre tanker, hun blev ved med at grine.
Hun sprang ned på ham, så hun sagde oven på ham, hun kiggede ham ind i øjnene med et grin, det her var faktisk vældig morsomt "Jo det var fair smukke" Sagde hun med et grin og ulede rundt i hans hår så det lignede en hø stak "Neej, hvor er dit har fint" sagde hun med et grin og ulerede det igen.

Han kiggede overrasket på hende, da hun pludselig sad oven på ham. Han bed sig læben og ante ikke hvad han nu skulle gøre, han kiggede hende i øjene med et lettere roligt blik. Han hørte det hun sagde og rystede grinene på hovedet, "Nej snuske pige." Sagde han grinene, og mærkede så at hun begyndte at rode i hans hår. Han lyttede til et hun sagde og grinte endnu mere, "Takker, men mit hår lignede allerede en hø stak." Sagde han grinene.

Hun grinte sammen med ham, han havde ret, hans hår lignede en hø stak og det klæde ham på en måde, hun grinte igen og bed ham kort i øreflippen og hoppede af ham og satte sig ved siden af ham, hun kunne godt lide at han ikke gjorde modstand, hun prikkede ham i siden og grinede igen "Du ved godt at du er sjov at drille" Sagde hun med et grin og blev ved med at prikke ham i siden, hun var glad for deres venskab.

Han grinte sammen med hende, og tænkte på at han aldrig havde haft et rigtigt venskab, eller nogen at snakke med sådan rigtigt. Han fulgte hende med øjene, da hun satte sig ved siden af ham i stedet for at sidde på ham. Han lyttede til det hun sagde, og grinte bare af det. Han tog fat i hendes hænder så hun ikke kunne prikke ham mere, og kiggede hende i øjene med et roligt blik.

Hun mærkede at han tog fat i hendes hænder, så hun ikke kunne prikke ham mere, hun grinte dog stadig, men holdet op og kiggede ham ind i øjnene, med et roligt blik også, hun slappede helt af og kiggede bare på ham, mens han lå der på gulvet og kiggede på hende.
Hun lagde sit hoved på hans mave og drejede hendes hoved så hun kunne se ham, hun smilede blidt til ham, hun var blevet en smule træt, men ikke helt vildt meget, bare lidt.

Han kiggede på hende med et blidt blik, og fulgte hende med øjene da hun bevægede sig. Han kiggede ned på hende, da hun lagde sig ned på hans brystkasse og blev lettere nervøs. Han smilte forsigtigt til hende, og kiggede hende i øjene med et blik i sine rolige nøddebrune øjene. Hvad skulle han nu gøre??

/smutter i seng nu, nat nat^^

Hun kunne tydeligt se på ham at han var nervøs, men der skete jo ikke noget, de var venner, hun fri gjorde sine hænder og lagde den ene på hans brystkasse og trommede på han bryst, med hende finger, den anden lå ned over hende selv.
Hun blev ved med at kigge på ham, og håbede at han ville slappe mere af, alt det her var jo bare ren og skær venskab, mere lå der ikke i det, og hun kunne også mærke og se på ham ham at han var til sit eget køn, og det havde hun det helt fint med, hun så ham også kun som ven, en rigtigt god ven.
Hun kunne godt finde på at kysse ham, men det var bare et kys som venner, der lå ikke mere i det en venner og det håbede hun også at han vidste.

//Nat nat :3//