meningsløshed?

han mærkede da hun trak vampyrtænderne ud af hans hals, og kunne ikke lade være med at føle sig lidt lettet over at det nu var overstået. hendes slik fik ham til at smile udmattet og han sænkede hende hurtigt ned mod jorden da hun løsnede grebet om ham, og han gav slip på hende. "så lidt.." hviskede han med en afkraftet stemme, for da han jo i forvejen blev brugt som blodbank af silvia, og så tilmed var blevet bidt af lucy, var han jo rimlig svag i forhold til det han var før. han ville sikkert dø af blodmangel hvis det fortsatte på denne måde.

Lucy rynkede svagt panden ved den afkraftede hvisken. Havde det virkelig taget så meget på ham? Han måtte være svagere end som så.. Andre engle hun bed plejede at være i fuld stand til at stå på deres egne ben og gå fra hende. Hun sagde ikke noget, da hun ikke vidse hvad der var at sige.. Han var jo sikkert klar over hvor svag han lød..

jared sank træt ned af væggen bag ham og trak benene op til sig og lagde derefter armene omkring dem "du anser mig for svag ikke?" spurgte han stille og så på hende. han ville egentlig gerne have hende til at vide hvorfor han blev så svag, for hun skulle jo ikke tro han var sådan normalt. da silvia bed ham op til 4 gange om dagen var det jo også forståeligt at han blev så afkraftet, og ikke engang kunne klare at en lille vampyr som lucy bed ham.

Lucy nikkede svagt. "Dem jeg bider er som regel i stand til at gå fra stedet på deres egne ben bagefter." svarede hun, og kradsede undrende på bindet for hendes øjne. "De må være svagere end som så, hvis De bliver så udmattet efter mit bid." tilføjede hun, og satte sig roligt ned.

han lyttede til hende og lukkede øjnene mens han overvejede hvad han kunne svare "ser du...jeg har ikke meget blod her for tiden...så jeg går nærmest rundt og lider" forklarede han tøvende og så på lucy og det sorte bind.

"Hvorfor?" spurgte hun uden videre omsvøb, og rykkede næsten forsigtigt lidt tættere på ham. Hun var på nuværende tidspunkt omtrængt lige så farlig for ham som et lam, da hun var mæt og faktisk en ret så selvskabssyg vampyr. Hun elskede stortset al selvskab der ikke nedgjorde hende, eller forsøgte at slå hende ihjel..

"det vil du ikke vide" svarede han kort for hovedet og så ned. han havde ikke lyst til at fortælle hende om silvia for så ville lucy sikkert synes han var svag eller noget i den stil. han bemærkede at hun rykkede tættere på og han trak benene længere ind til sig.

"Mister Jared.. Tror De selv på at jeg ville spørge om noget jeg ikke var interesseret i at vide?" spurgte hun ham, og hævede det ene øjnbryn en smule. Lucy var ganske vidst ikke en pige af få ord, men hun mente alt hvad hun sagde, og ønskede at få svar på sine spørgsmål. Hun mente det var almindelig pli at svare på de spørgsmål man stillet. Selvfølgelig havde hun forståelse for hvis man ikke mente at svaret vedkom hende, selvom det ikke var altid hun også respekterede det..

han så tøvende på hende "okay...kender du en der hedder silvia?" spurgte han forsigtigt og overvejede stadig om han skulle fortælle hende det.

Lucy tænkte sig om et øjeblik, og rystede så på hovedet. "Jeg kender ingen af det navn." svarede hun og blev mere og mere nysgerrig over hvad det var han ville sige.

han bed sig kort i læben men besluttede sig for at fortælle hende det...hvilken skade kunne det overhovedet gøre? "silvia er vampyr, og hun bruger mig som blodbank i øjeblikket. det er derfor jeg er afkraftet og ikke tåler de store blodtab" forklarede han stille og så på loftet.

Endnu en blodbank?? Havde hun bidt en anden vampyrs blodbank igen?!? Det var dog utroligt! "I så fald undskylder jeg. De skulle havde stoppet mig mister Jared." sagde hun en anelse stift, da det satte hende i en utrolig pinlig situation. Først Aubrey, og nu denne Silvia.. Det var dog helt utroligt.. MAn skulle næsten tro at alt og alle her i området var nogens blodbank..

"det gør ikke noget, men hvad kunne jeg dog have gjort for at stoppe dig? du blev jo ved med at presse på?" spurgte han og vidste at han jo bare kunne have ladet være med at fortælle det. "nej, men hun er virkelig voldsom!" sagde han en anelse protesterende og så på vampyren.

"De skulle have fortalt mig det noget før! Dette sætte mig i en yderst pinlig situation. Ser De, De er desværre ikke den eneste blodbank jeg har sat tænderne, og det er yderst respektløst at krænke andres egendom på den måde." sagde hun fast og rejste sig op. Hun blev faktisk en anelse vred over det, men vidste godt at det ikke var fair at bebrejde Jared.. Det var bare det nemmeste..

jared hørte hvad hun sagde og en flamme af vrede blev antændt i ham. *en ejendom?* han så på hende med et blik af afsky og vrissede af hende så en vampyr tand afsløredes "er jeg en ejendom?" spurgte han med væmmelse i stemmen.

"Hm.. For Silvia, ja.. De er som er kæledyr for hende. De må meget undskylde hvis jeg fornærmede Dem, mister Jared, det var ikke min hensigt. Men jeg må indrømme at jeg efter de sidste 3000 år er blevet vant til at respektere væsner der bliver brugt som blodbanke som andre vampyrers ejendom." sagde hun i et neutralt toneleje. Hun havde måske forsagt sig overfor ham, men hun havde ikke tænkt nærmere over det, da sådanne ting ikke længere rørte hende.

han nikkede og sukkede opgivende "okay så, du er tilgivet.." han var så småt ved at komme til hægterne igen, men det gik ulidelig langsomt. han huskede hvordan silvia plejede at lænke ham til sengen i sit værelse så hun bare - når hun ville - kunne komme ind og få sig en snack eller dessert. sommetider spærrede hun ham også inde i kælderen.

Det altid barnlige smil fandt igen vej til hendes ansigt, og hun rakte hånden frem mod ham. "Har De brug for hjælp til at komme videre herfra?" spurgte hun med en faktisk venlig klang i stemmen. Hun lød nomalt ikke særlig venlig.. Glad og banrlig måske, men ikke venlig..

da han stadig havde det dårligt havde han faktisk ikke lyst til at rejse sig men han gjorde det alligevel, for han skulle jo væk på et tidspunkt, så det kunne jo ligeså godt være nu. "ja, tak lucy" sagde han, tog imod hendes hånd og rejste sig op selvom han vaklede lidt. han undrede sig over den venlige stemme hun havde påtaget sig, og kunne ikke huske at hun havde brugt den før, men det var jo bare godt at hun brugte den nu.

Hun nikkede lidt, og lod hurtigt mørket om den tætnes og opsluge dem. Ligesom hun havde gjordt for at få dem ned i kælderen, men denne gang gjorde hun det ikke langsomt da hun ikke behøvede at skjule det for ham. Da de kort tid efter kom til syne igen, stod de på en tilsyneladende øde gang. Denne gang lå dog ikke ret langt fra udgangen af centeret, og Lucy ville ikke risikere at et menneske så dem dukke op af den blå luft.

den klaustrofobiske fornemmelse greb om jared igen men den forsvandt så hurtigt som den var kommet og det næste englen så var en tom gang uden et levene væsen i syne. var de mon overhovedet ude af centeret? han fandt balancen efter at have mistet den et kort sekund og han slap lucys hånd.

"De skal gå den vej for at komme ud" sagde Lucy og pegede ned af gangen mod en lukket dør. Selv blev hun stående, og overvejede hvad hun nu skulle give sig til mens hun ventede på at solen skulle gå ned..

/7Smutter i seng nu.. Skrives//

jared fulgte lucys hånd med øjnene og nikkede svagt "okay så..tak...vi ses nok en dag" sagde han med et let smil på læberne og lagde kort en hånd på vampyrens ene skulder som farvel og begyndte så at gå mod døren. han vendte sig en sidste gang mod hende og gik så ud.

//out^^//