Åh hej(Prue)

Den sytten årig Aurielle Elphee gik ud af en dør som førte ud af hendes forældres lejlighed, hun var blevet inviteret til aftens mad senere hen på aften hvilket hun havde sagt ja tak til. "Farvel" råbte hun inden hun lukkede døren i for at gå ind til sin egen lejlighed, hun nynnende kort for sig selv mens hun gik nogle få skridt hen af gaden inden hun nåede sin egen lejlighed som rent faktisk lå lige ved siden af hendes forældre.

Hun nåede frem til hoveddøren til hendes lejlighed hvor efter hun fiskede efter sine nøgler som lå et eller andet tilfældigt sted i hendes lommer, en to tre fire sekunder gik der hvor hun bare rodede i sine lommer men uden held. Men hun havde da haft nøglerne tidligere på aften? Eller havde hun tabt dem? Hun sukkede tungt, inden hun kastede et blik på hendes forældres lejlighed som lå ved siden af. Lyset i køkkenet var gået ud, de var vist gået i seng så kunne hun ikke lige frem tillade sig at banke på døren og sige at hun havde mistet sine nøgler til hendes lejlighed. De ville sikkert blive sure samt skuffede over at hun havde mistet sin nøgle, hun kunne vel bare håbe på at den så dukkede op men det skete vel ikke lige frem med det samme. Hun lod hånden glide igennem det røde hår, som nærmest så orange ud men det var rødt selv om folk for det meste troede det var orange. Hun satte sig tungt ned på den lille trappe tre trin hvilket ikke var specielt meget for at kunne kalde det for en trappe, mon hun bare skulle sidde og håbe på at der kom nogen forbi? Det kunne hun vel lige så godt.

Prue var normalt ikke i denne bydel - La Sunisha. Den var for fin til hvad hendes humør ofte var til. Men hun havde besluttet sig til at gå en tur, og dette var blevet stedet.
Lige i aften, var også en god aften. Luften var lækker og lun. Det var snart Maj, kunne hun mærke.

Et glimt af noget rødt, ramte hendes øje. Det var en ung pige, der sad ude foran en dør. Prue var straks draget. Hun havde efterhånden snakket med en helt del rødhårede.
Cher, Colt. Hvorfor ikke en mere?
Hun indsnusede den lette luft og gik op til den unge pige.

"Hvad sidder du her for?"

Spurgte hun muntert. Hun havde aldrig turde snakke til mennesker på den måde. Selvom det rullende firma skrantede og hun absolut ingen penge havde, så var hun blevet mere åben og mindre paranoid, siden hun først var kommet til Deploratus.

Hvor kunne hun have lagt nøglen? Lommen lå hendes nøle jo ikke i, et suk undslap pigens læber mens hun tænksom prøvede på at komme i tanke om hvor hun havde forlagt nøglen som komme åbne hendes dør. Hun lod håndenglide igennem det lange røde hår som snart nåede hende til midten af ryggen, hun rettede sig med det samme op da en stemme nåede hendes ører.

Hun kiggede op på en lidt ældre kvinde som stod og så på hende, hun åbnede munden for at tale men lukkede den let i igen. Kvinden var pæn, pænere end hendes egen må måtte hun indrømme, hun troede kun det var modeller som kunne være pæne. Mon kvinden var model? Eller var hun blot heldig i at have et godt udseende.

"Jeg har mistet mine nøgler så jeg ikke kan komme ind" svarede hun kvinden efter noget tid. "Jeg ville ønske at jeg vidste hvor jeg havde gjort af dem" mumlede hun irriteret efter et stykke tid, hun kiggede op på kvinden som stadig var der. "Hvad laver du egentligt selv her?" Aurielle kiggede spørgende op på kvinden, dog forventede hun ikke lige frem at få svar selv om hun var en anelse nysgerrig det var sjældent hun så nye folk i kvarteret.

Det beundrene blik fra den rødhårede, var ikke til at slå fejl af. Hun smilte let og hev en hårnål ud af sit hår. Det hændte indimellem at folk stirrede længe på hende, så det var hun vant til. Hun havde bare aldrig rigtig forstået det.

"Min familie var i..... de var lidt specielle,"

hentydede hun, idet hun gik op af de få trin og tæt på døren.
Hun bøjede hårnålen så den kunne gå i låsen. Få sekunder efter, havde kvinden en åben dør.

"Voila,"

smilte hun og samlede hårnålen igen. En lille krølle havde bevæget sig ned over hendes ansigt. Med et snuptag var den oppe i håret igen.
Hun genede vej for kvinden, mens hun holdte døren. Dybt bevidst om, ikke at hverken hun eller kvinden skulle røre hinanden. Her havde vi tydligvis en ung kvinde. De unge kvinders sødlige lugt var oftest ulidelige. Direkte kvalme fremkaldende. Desuden skulle hun bevare hemmeligheden om sin egen eksistens. Eller død så at sige.

Hendes smil bredte sig, da hun nærstuderede kvinden. Så ung så ung, hun huskede det selv. Man måtte aldrig noget, men man var også billedskøn.

"Hvorfor er dine forældre ikke hjemme?"

fór det ud af hende. En så ung kvinde, boede naturligvis ved sin forældre, andet kunne ikke være rigtigt.

"Okay.. Hun anede ikke rigtig hvad hun skulle svare til det, men et svar havde hun vel fået på en måde?

Hun så måbende til mens den fremmede kvinde tog en hårnål frem fra sit hår hvor efter hun gik frem mod Aurielles dør for at låse den op, hun havde hørt om at man kunne det men aldrig i sit liv troede hun at det ville virke. Kvinden fik låsen til at gå op og ind kunne Aurielle og eventuel kvinden komme.

Hun lagde mærke til at kvinden holdt døren åben så de begge kunne komme ind. Hun åndede lettet ud da de var inde hun havde ellers regnet med at hun måtte "Tak for hjælpen" sagde hun efter noget tid, hun betragtede kvinden i noget tid uden rigtig at gøre noget hun lyttede intenst til det kvinden sagde efterfølgende.

"Emh de bor ved siden af jeg var træt af alle deres mange irriterende regler, så lejligheden her ved siden af stod tom og de gik med til at jeg kunne få dem men at de dog stadig bestemt nogle af alt det med økonomi og det hele" forklarede hun kort og kiggede på hende. Der var ikke ret mange unge som fik lov til det af deres forældre, så Aurielle havde blot været ekstra heldig angående dette.

"Aurielle Elphee" præsenterede hun sig efter noget tid, det var så høfligt at præsenterer sig havde hendes forældre altid sagt husk dine manerer.

"Fred være med det, da."

smilte hun venligt, da hun fik historien om lejligheden. De havde endnu ikke tændt lyset. Hun stirrede ind i mørket, stadig med et smil. Det var sådan hun levede sit liv, i evig mørke. Indimellem savnede hun dagslyset og varmen på sin krop. Men hun havde hørt myter om, at hun smeltede. Dog afviste hun ikke ideen om, at det skulle prøves. Helt absolut.

"Men det er da dejligt for dig, at have dit eget sted. Jeg har også mit eget sted, men nu er jeg vidst også det ældre end dig."

Hun blinkede med det ene øje, uden at vide om mørket tillod den unge kvinde, kunne se det.
Da kvinden sagde sig navn, gloede hun desperat efter hånden, menneskene altid plejede at række ud. Det var ikke nogen, heldigvis!

"Prue Varón Peña"

Smilte hun og skar en let grimasse. Men ingen rynker var at se, på den silkebløde hud.

"Er fra Sydamerika."

fortalte hun som forklaring på det let specielle navn.

Aurielle smilede stille inden hun fumlede med en lys kontakt som var et sted i nærheden af hvor hun stod, hun fik tændt og der blev lys i lejligheden.

"Sådan så kan vi da se noget, lyst til noget vand? Jeg har ikke alkohol det nægter mine forældre dog stadig at give mig selv om jeg heller aldrig har smagt det før" selv om det nok ikke helt var løgn øl havde hun dog smagt men kun bund sjatter af hvad det der var tilbage i øl flasken. Men hun havde været lille og utrolig nysgerrig på de tidspunker.

Hun betragtede kvinden som hun nu kunne se da de nu havde tændt lyset, hun gik kort forbi kvinden uden rigtig at komme i kontakt med hende. Aurielle fik lukket døren inden der blev for kølig i lejligheden desuden at fryse var ikke noget hun rigtig kendte til.

"Hyggeligt at møde dig Prue, specielt navn må jeg sige men jeg har nu altid godt kunne lide specielle navne" kom det fra Aurielle som let betragtede Prue.

Hun nikkede kort til da Prue fortalt hvor hun var fra, Sydamerika der havde hun vist aldrig mødt nogen fra måske var Prue en spændende person? Hvem vidste? Det ville tiden vel vise.

Hun virkede sød, den unge pige. Den lette uskyld gav hende samme følelse, som Colt havde givet hende. Hun fik sådan lyst til at beskytte pigen mod alle Deploratus skabninger. Hun lukkede forsigtigt døren efter sig, da Aurielle havde manede sig indenfor og tændt lyset.

"Et glas vand, kunne være super."

smilte hun høfligt og smed sine sko af fødderne. Der var en hjemlig lugt indenfor. Der gik ikke lang tid, før hun følte sig hjemme.

"Aurielle er da også enormt specielt. Tror aldrig jeg har hørt navnet før?"

Hun rynkede lidt på panden. Udtalelsen af navnet havde formenet sig akavet ud over hendes læber. Aurielle.... Hun smagte lidt på navnet, hun kunne egentlig meget godt lide det.

"Jeg kigger mig lige omkring."

De små fødder bevægede sig rundt i hjemmet. Den sødlige lugt hang stadig i næsen på hende, og hvis hun bare havde været sulten, var hun skredet for længst. Men hun synes faktisk Aurielle var interessant. Desuden manglede hun tydeligvis lidt venner.

Hun kiggede godt på Prue, inden hun sagde.

"Okay så henter jeg et glas vand til os begge to" sagde hun og smilede til Prue inden hun forsvandt ud i køkkenet selv om hun helt havde glemt at sparke sine sko af, som hun selv kaldte det.

Der gik noget tid hvor efter hun kom tilbage med to glas vand, Prue var forsvundet rundt i lejligheden men det gjorde vel hellere ikke det helt store. Joh Aurielle var nok et specielt navn, men hun ville nu hellere have heddet Arielle.

Hun fandt hurtigt frem til Prue, "Her" sagde hun hvor efter hun rakte det ene glas hen mod Prue.

"Så var det bare en tilfældighed at du var i kvarteret?" Kom det efter noget tid, hun betragtede hende let mens hun tog en slurk af sit eget glas vand. Egentligt var hun ligeglad om Prue var ældre end hende, bare hun ikke var æld gammel.

Hun tog imod glasset med et kort nik.

"Tak."

Hun tog en stor slurk, mest for at være høflig.

"Fedt sted. Noget finere end mit."

Hun grinte let og tog endnu en slurk. Hun slog ryggen mod dørkarmen og smed det ene ben over det andet. Hovedet lod hun falde lidt tilbage. Hun slappede underligt nok af, her. Aurielle kunne umuligt være en trussel. Og selvom hun ikke nødvendigvis kunne bruge hende i kampens hede, var der aldrig noget galt i, at have nogen i hånden.
Hun rettede hovedet op og nærstuderede hende. Hun havde ikke kigget andet undersøgende på hende. En ting var sikker; den unge kvinde anede intet om hendes eksistens, og hvor var det dog dejligt! Her kunne hun være.... næsten menneske. Der var intet image hun skulle opretholde, intet hun skulle kæmpe for.

De kendte ikke hinanden, alligevel stod hun i hendes lejlighed. En anelse akavethed i luften, men noget der bare skulle slås ihjel med lidt pigesnak.

"Bor i Werclare. Den dystre ende af byen. Du skulle komme dertil en dag, så skal jeg nok passe på dig." Hun sendte hende et lille blink. "Synes bare vejret var så dejligt, og har haft en fantastisk dag. Så det var lidt en tilfældighed jeg kom her forbi. Er normalt aldrig her, det passer ikke til mit humør. Er nok lidt mere mørke anlagt end hollyjolly.

Hun slog en let latter ud i rummet. Måske havde hun sagt for meget allerede...

Aurielle tog endnu et slurk af sit glas vand, det var dejligt køligt og forfriskende. Hun smilede venligt da Prue sagde tak for vandet.

"Det er kun fint fordi min mor har indrettet det, ellers havde det slet ikke set sådan ud tror jeg nok" sagde hun og trak kort på sine skuldre, hun kastede kort et blik rundt i sten en læder sofa, et stort fladskærms tv og alle mulige fine ting som de fine og de rige havde slet ikke Aurielles stil det var mere hendes mors stil.

Hun drak igen af vandet, hun var virkelig blevet tørstig men det var bedre at drikke vand end alkohol vand var sundere på det punkt. "Hm hvis du synes der er pænere her, hvordan serdet så ud hvor du bor?" Spurgte Aurielle nysgerrigt om mens hun igen gav sig til at betragte Prue, nu hvor de havde lys kunne hun jo rigtig se hende.

"Werclare? Har aldrig været i den by har faktisk aldrig været ude for La Sunisha før" indrømmede hun, for hun havde jo aldrig været ude for denne by da hendes forældre havde ment at det var sikres for hende at blive i hendes føde by.

Hun lyttede stille til Prues latter, normalt mødte Aurielle ikke folk som bare slog en let latter an. "Fair nok nogen synes om det mørke andre om det lyse personligt holder jeg mig til det lyse" sagde hun hvor efter hun tog endnu en slurk af sit glas vand.

"Det forstår jeg godt. Havde også holdt mig til det lyse, hvis jeg havde et valg.

Hun smilte et indforstået smil, som havde de allerede hemmeligheder. Hun afbrød næsten sig selv.

"Men du skal altså næsten væk herfra. Har en anden rødhåret pige du skal møde. Hun hedder Colt, hun er super sød! Tror i ville kunne få en masse ud af hinanden. Men fortæl lidt om dig selv?"

Hun tog en slurk mere af glasset. Stadig bevidst om ikke at komme i kropskontakt med Aurielle. Hun vidste tydligvis intet om overnaturlige væsener, og højst sandsynligt ville hun blive mere end forskrækket, hvis Prue fortalte sin hemmelighed. Eller bare rørte ved hendes kolde marmor hud. Mærkede efter hendes puls, som for to år siden forsvandt en nat i nysgerrighedens tegn.
Hun havde aldrig set ham igen, ham der forvandlede hende.
Hun lod sig glide ned af dørkarmen og satte sig på rumpen. Hun var klar til at lytte til Aurielles historie, helt klar.

Måske ville hun bagefter fortælle hendes egen.

Prue havde i sin tid på Deploratus mødt mange mennesker, også mange der var noget yngre end hende selv. Men Aurielle kunne praktisk talt være hendes lillesøster. Noget hun sagtens kunne slå sig til tåls med. Det kunne være hyggeligt!

Aurielle kiggede undrende på på Prue. "Hvis du havde et valg?" Hun kiggede spørgerende på hende, selvfølgelig kunne man jo have et valg men bare den måde Prue sagde det på. Fik det til at lyde som om hun slet intet valg havde, hun tog en tår af sit vand som der næsten ikke vare mere af men det gjorde nu heller ikke noget.

"Colt? Mærkeligt navn, men ja måske skulle jeg tage at komme lidt væk fra La Sunisha selv om jeg holder virkelig meget af at være her." Sagde hun og smilte til Prue.

Hun kiggede tænktsomt på Prue da hun spurgte om hun ville fortælle om sig selv, hvilket hun jo egentligt godt kunne. Ind til videre så det jo ud til at de kunne sammen, Prue virkede ikke som den snobbede type, den type som hun nærmest var vant til at være i nærheden.

"Jeg er født i La Sunisha, faktisk i den lejlighed mine forældre bor i så jeg er virkelig knyttet til dette område mere end nogen andre områder. Jeg er sytten år gammel, og du ved jo allerede hvad jeg hedder. Jeg har fået hjemme undervisning siden jeg var lille, mine forældre mente ikke at jeg var parat til at komme væk fra dem. Jeg har ikke lige frem det store udvalg af venner, på et tidspunkt da jeg var mindre lukkede jeg mig helt inde det var nok det der gjorde jeg nok mistede en del venner tror jeg" fortalte hun. Hun stoppede brat med det sidste, hvor efter hun bed sig blidt i læben.

Hun kiggede efter noget tid på Prue som i mellemtiden havde valgt at sidde på sin rumpe op ad dørkammen, hun smilede lidt over det. "Du kan bare sætte dig i en stol hvis du vil" sagde hun, hvor efter hun selv valgte at sætte sig ned i en stol ved siden af.

Historien var på en måde sørgelig. Hun var en outsider, som Prue selv havde været tilbage i Colombia.
Hun blev siddende på gulvet. Smerten ville aldrig sætte sig på den olivenfarvet hud, så der var ikke en grund til, hun skulle sætte sig på stolen.

Hun nikkede til historien, der var ikke så meget at sige.
Længe stirrede hun ud af vinduet, nød stilheden hun så sjældent fik lov til at nye. Hun boede i boligblok, og der var ikke andet end larm og fester. Men dette var idyllisk, næsten kvalmende perfekt. De store grønne øjne var alarmerende klare i rummet.
Tavsheden var på kanten af ubehagelig, men ikke helt.
Prue var normalt aldrig så åben overfor nye mennesker, og hun havde som sådan heller ikke rigtig fortalt hende noget, som hun ikke skulle vide.

"Læser du meget,"

Kom det ud af hende, uden hun kiggede direkte på Aurielle. Hemmeligheden, som hun så desperat skulle holde, var ved at æde hende op indefra. Så hvis Aurielle nu havde læst om de væsener der fandtes her på Deploratus, kunne de måske diskutere det?
Prue længtes så desperat efter at blive menneske igen, og hun kunne kun, så godt det ville lade sig give sig, blive den bedste vampyr hendes natur tillod sig.

Efter alt det Aurielle havde sagt kiggede hun ud i gangen som hun heldigvis kunne gøre fra den stol hun sad i, der var stille normalt kunne hun godt lide stilhed men ikke for meget stilhed. Hun kunne godt lide at hører musik når det blev for meget, hun drejede hovedet så hun let betragtede Prue endnu en gang. Hun så ud til at være faldet i staver over et eller andet siden hun kiggede ud af Aurielles vindue. Men det havde hun hellere ikke noget imod.

Hun lod hånden let glide igennem det røde hår, som for mange andre så hidsig orange ud. Men det var bestemt ikke meningen af hendes hår skulle se orange ud, rødt var hendes naturlig hårfarve men gennem tiden var det åbenbart blevet lidt orange eller i hvert fald at det var begyndt at ligne den farve.

Hun kiggede stadig på Prue, åbnede munden da Prue havde spurgt hende om hun læste meget. Lidt gjorde hun vel, hun var en bog orm hvilket hun altid havde været. "Jada jeg kan ikke leve uden bøger" kom det fra Aurielle.

"Så hvad læser du?"

Hun kiggede stadig ikke på Aurielle. De grønne øjne var faldet på stolebenet. Indimellem sad hun og stirrede på ting. Når hun blev træt af uendeligheden, stirrede hun. Det skræmte oftest folk. Mest fordi hendes øjne havde den karakteristiske grønne farve de nu havde.

"Da jeg boede i Colombia, var mine forældre ikke så glade for, at jeg gik ude. Så jeg læste utrolig meget, sådan om alt muligt. Det kunne være faglitterære bøger, men jeg havde en stærk svaghed for fantasy. Overnaturlige væsener og små prinsesser der kom i knibe."

Hendes øjne havde fundet Aurielles. Prues øjne var venlige og behagelige at kigge ind i, men kun når hun fik øjenkontakt. Ellers var de så markante, det næsten var ubehageligt. Som et dyr i natten der ligger på lur.

"Havde hele mit værelse fyldt med diverse bøger. Men så flyttede jeg hertil og kunne ikke få alle mine ting med. Nogle af tingene blev sejlet hertil, det var nok min mors værk. Min far var rimelig pissed, da han sendte mig væk."

En smerte trådte tydeligt frem i øjnene. Men alligevel satte hun et påtvunget smil på de blodrøde læber. Det gjorde ondt på hende, hun savnede sin far. Ikke sit liv i Colombia, men hendes far der altså havde passet på hende og beskyttet hende. Hun fortsatte;

"Nu står der i hvert kun en lille brøkdel af dem, og har som sådan ikke pengene til at få købt mig nogle nye. Ja eller tiden..."

Eftertænksomt rettede hun endnu engang blikket mod vinduet. Stemningen i lejligheden var hurtigt blevet tung. Den lagde op til tankespind af stor karakter.

"Bliv ikke voksen for hurtigt, Aurielle. Hold fast i dine bøger!"

Hun tromlede med de lange fingre og negle på dørkarmen. En lyd der let kunne misforståes til kedsomhed i Aurielles selskab. Men det var det ikke. Prue var den eftertænksomme type. De mange strøtanker hun kunne formå, at få på en dag, var næsten skræmmende.

Månens stråler kæmpede med det falske lys. De legede en slags tagfat - hvem ville oplyse de to smukke kvinder bedst. Aurielle med hendes ildrøde hår. Prue med den olivenfarvede marmor hud.
Prue elskede månen, hun elskede natten. Det var næsten det eneste der var positivt ved, at være vampyr. Også selvom hun savnede solen og hvordan hendes hud så hurtigt blev tanned.

Fingrene stoppede deres tromlen, lyden begyndte så småt at irritere hende.

"Læser også lidt af fantasy bøger, altid godt med noget overnaturligt synes jeg, men dog kan krimier også være gode. Hader bare når en god bog slutter på et godt tidspunkt" sagde hun efter noget tid.

Hun lyttede let til det Prue fortalte, "tris" sagde hun og kiggede på Prue mens hun betragtede hende.

"Wow hvor fedt bøger i hele værelset, det gad jeg godt at have" sagde hun hvor efter hun stirrede drømmende ud i luften.

Hun havde lyttet til det sidste Prue sagde, hun ville aldrig glemme sine bøger, faktisk havde hun tit overvejet at få gæsteværelset lavt om til et lille bibliotek hvor hun kunne have bøger. Hun smilede ved tanken om et helt værelse med bøger og en stol hvor hun kunne side og læse og eventuelt drikke en ko te.

"Jeg glemmer aldrig at læse bøger aldrig" sagde hun hvor efter hun rettede sine øjne mod Prue.

Prue smilte let ved tanken. Hun hadede også dårlige slutninger. Indtil videre havde hun næsten kun skabt sig fjender på Deploratus. Hun var ellers typen der gerne skulle falde ind, det havde hun jo lært hjemmefra. Men hun havde aldrig været ude i virkeligheden, og det var bare to forskellige ting.

"Det var godt min pige,"

sagde hun, næsten moderligt til den unge kvinde. Hun stirrede stadig længselsfuldt ud af vinduet. Det måtte være underligt at sidde i rum med en, der var så fraværende. Lampen flikkede et kort øjeblik. Det en lampe gør, kort tid før den springer.

"Tror du på ånder?"

De grønne øjne gled hen mod Aurielles. Lampen flikkede stadig hysterisk, og øjnene var markante. uhyggelige for de fleste, regnede Prue med. Men det med ånder, var altid et interessant emne at hive fat i.

Aurielle smilede let til Prue, inden hun kastede et blik hen på lampen som havde flikket lidt. Den gjorde det igen, pokkers hun hadede at skulle skifte en pære der var sprunget. Men det måtte man jo gøre en gang i mellem.

Hendes blik vente hastigt tilbage til Prue da hun stillede Aurielle et spørgsmål, et godt spørgsmål. "Ånder er lige som spøgelser ikke? Jeg ved ikke om jeg skal tro på dem men på den anden side gør jeg" svarede hun efter godt fem minutter.

Hun stirrede igen over på lampen som opførte sig uforskammet, måske var det snakken og emnet det var havnet ind på som gjorde hende lidt nervøs eller også var det bare noget hun bildte sig ind. Hendes blik vente tilbage til Prue som kiggede på hende, med ret så skræmmende øjne. Aurielle havde aldrig set sådan nogle øjne før, men dogvar Prue lige blevet en spændende person.

"En ånd er en død person, der er udefinerbare grunde vender tilbage. De behøver ikke have tilknytning til dig. Måske kan ånden bare godt lide dig?"

Hun stirrede intenst på lampen der fortsatte sin blinken. Det hvislede lidt ned af ryggen på hende. Hun var selv død, og hvor ville hun nogle gange ønske, hun bare skulle hjemsøge folk.

Pæren sprang med et balder og pludselig var der helt mørkt i rummet. Prue kunne ikke lade være at smile en smule. Hun var ikke bange. Mørke var hendes verden, og så længe Aurielle ikke ville kramme, så skulle det hele nu nok gå. :p

Lugten fra Aurielles blod hang stadig let i næseborene. Noget hun kunne abstrahere fra, eftersom hun havde siddet ved siden af Colt i et par timer, der også lugtede forbandet sødt. Alligevel lyste de grønne øjne ud i mørket, noget Prue ikke kunne styre.

"Hov for søren,"

sagde hun uden at rejse sig op.