manipulation-Prue

Tid: 20:00
Dato: 7/6-2012
Vejr: Gråt overskyet og ingen sol.
Omgivelser: Ingen mennekser, kun fugle der flyvert højt hoppe i himlen.
Tøj: Et par Jeans, en t-shirt og en Varm jakke.

Bree sad midt i engen, hun så helt trist og fortabt ud, hun sørge over hendes forsvundene søster, hun var stadig ikke komme over det selvom der var gået et godt stykke tid siden det sket, men hun blev dog ved med ar tænke over det, og det pinede hende bare, men der var ikke så meget hun kunne gøre ved det, hvor end hun gik hen, mindes alt om hendes søster, også byerne, og butikkerne, der vil altid være en ting i alle buktikker på hele jorden der vil minde hende om hendes søster, og hun vidste at hun havde ret, bare den er eng, mindede om hende og hendes lejlighed, mindede om hende, hun kunne ikke være et sted, hvor det ikke mindede om hende, hun ville bare havde det til at forsvinde, men så alligevel ikke, for så vil alt bare følese tomt. Hun tog et græsstråg og begyndet at binde knuder på det.

Prue kiggede sig omkring; hvor var den lille engel henne. Hun satte sig på hug uden at afgive en lyd under sine fødder. Hun indsnuste heftigt efter noget.... Sødt, gik hun ud fra.
De grønne øjne lyste ud i natten, da hun bevægede sig ud på det åbne område; Den lykkelige eng.

Prue havde hørt en del om denne engel, Bree. Det var mest gennem sine kunder i "blodbanken", hun havde hørt om hende. Og efter Prue havde mødt Jeán, ville Bree gøre nytte...
Jeán havde gjort hende stærk i troen om, at hun ville være en fantastisk vampyr så snart hun fik færten af det.

Hun smilte for sig selv, da hun fik øje på den lille skrøbelige skikkelse et par meter forude; Det ville næsten blive for nemt, det her.

Lydløst bevægede hun sig hen mod Bree der sad og bandt knuder på et strå.

Sad little creature

tænkte hun, idet hun bevægede sig længere hen imod hende. Hun stoppede pludselig op og rejste sig i fuld størrelse, lagde hovedet en anelse på skrå:

She reminds me of... me, before I met Jeán. I really were a pathetic one.

Hun kastede brynene til midten af panden og trådte nogle skridt nærmere Bree.

"Lovely night, isn't it?"

Hun stod en arms længde fra hende. Prue indsnuste aftenluften og udåndede, som var hun ikke ude på noget.

Hun sad der i sine egen tanker, om hendes søster, hun prøvede dog at skubbe dem væk, det lykkes dog lidt, men efter få minutter kom de igen, hun var skrøbelig og fortabt, hun ville ønske at hun bare kunne forsivinde og aldrig mere vende tilbage, det var det hun helst ville nu, men så let var det jo heller ikke, man kunne jo ikke bare forsvinde, eller hun kunne ikke, men det kunne hendes søster.

Hun sprang op da en kvindelig stemme trængte gennem hendes hoved, der stod der en kvinde som var bleg som et lig og smuk som er diamant, og ud fra det hun kunne se og kende var hun vampyr, men hun kunne ikke helt være sikker.
Det tog hende noget tid før hun kunne svare, var hun i chok næppe, trance, nope, overraske måske en smule, blænde af hendes skønhed, ikke rigtig, men hvad så?

" J..Jo..det..øhh..det er det "

Hendes stemme rystede en smule, men var der grund til det, denne kvinde, virkede just ikke farlig, men man skulle jo aldrig dømme nogen på udseendet vel? Man kunne jo komme til at dømme dem forkert og beskylde dem for at være noget de ikke er.

Hun sendte englen et smalt charmerede smil og drejede hovedet mod himlen. Hun stod elegant med benene let spredt. Den korte kjole afslørede de lange olivenfarvede ben. Kjolens tynde stof sad tæt om de små kurve på den lille vampyr krop.
I aftenens anledning hang krøllerne ned af den bare ryg og bevægede sig rytmisk til vinden.

"It's one of those nights, where you don't want to be alone. Am I right?"

Hun hævede det ene bryn og tog et skridt tættere på Bree. Den tykke accent der bar præg at fødestedet i Colombia, fløj ud i universet. Den sitrede stille i luften og gav en ubehagelig stemning mellem de to fremmede. Selvom stemmen var venlig var den også yderst udspekuleret.

"So Bree, is it?"

Hun rakte hånden venligt ud mod Brees ansigt og strøg en hårtot bag hendes øre.
Hun sukkede dybt:

"You seem so sad? Can I do... anything, for you dear?"

De lange olivenfarvede ben begyndte snedigt og langsomt at gå i cirkler om Bree. Som en kat om den varme grød - sekunder fra at hoppe på grøden og fortære den i ét stykke.

Hendes øjne var stadig markante, men med en indsnusen, blev de pludselige mere markante og umenneskelige.

Hun kiggede på denne såkaldte kvinde, hendes smil gjorde hende utryk, hun kunne ikke lide det hun stod midt i, der var noget over denne kvinde der sagde at man ikke skulle komme på tværs med hende og det var heller ikke hendes tanke at gøre det. Hun stod helt stille, og bevægede ikke en muskel, hun var en smule bange over det her, hun vidste ikke rigtig hvad hun skulle gøre.

"Ja"

Piv hun, hun rømemde sig en smule og gentagede sig så.

"Ja"

Med en mere fast stemme, hun sank en klump, da kvinden gik et skridt tættere på hende, hendes hjerte hammede som 5 galoprene heste, hendes håndedræbt var stille, men hurtigt, hun vare blev bange bare en anelse og det hele ville sikkert bare blive være.
Hendes krop stivende, da kvinden sagde hendes navn, hvor vidste hun fra hvem hun var? Hvordan havde hun fundet ud af det? Har hun ledt efter hende" Hvad ville hun med hende? Alle mulige spørgsmål kørte rundt i hendes hoved, hun blinkede et par gange med sine øjne.

" Ja, de..det..er det "

Hendes stemme rystede en smule. Et gys løb ned af hendes ryg da denne kvinde, rakte en hånd frem mod hendes ansigt og strøg en hårtot bag hendes øre, hun kunne mærke kulden fra hendes finger, det gav endnu et gys ned af hendes ryg, hun var bange og hun ville bare væk, i dette øjeblik ville hun have ønske at hun bare blev der hjemme. Hun hørte kvindens spørgsmål, men vidste ikke hvad hun skulle svare på det, hun rystede bare stille på hovedet, hun ville have gået tilbage. men hun var som limet fast til stedet.

Prue mærkede straks hvordan nervøsiteten spredte sig i den lille engel. Hun rystede næsten usynligt på hovedet og stoppede sin runde omkring hende, så de stod ansigt til ansigt.

"Oh but Bree, I want to help you. Talk to me."

Hun gav Bree et skævt smil og aede blidt hendes kind. De store grønne øjne blinkede heftigt og stemmen var som smør. Blød, cremet men farlig og udspekuleret.

"Don't be nervous, I'm not here to harm you. I'm here to help."

Blikket stivnede mod Brees øjne i nogle sekunder, inden hun vendte ryggen til og tog et par skridt væk. Hun løftede pegefingeren og bevægede den fra side til side, som havde Bree begået en fatal fejl. Hendes tunge klaprede i takt med fingerens bevægelse.

"I am dissapointed, though!"

Hurtigt drejede hun rundt på stilethælen, der ellers ikke var passende på en eng. Hun sænkede pegefingeren og lagde hovedet en anelse på skrå.

"You are full of prejudice my little angel. Its not good for your system. So what do you have to say in your defense?"

Hun kiggede afventende på Bree, men skyndte at afbryde sig selv, uden hun kunne nå at svare.

"And oh. - I forgot!"

Stemmen blev pludselig alvorlig og den tvetydige trussel Prue skulle til at kaste ud mellem dem, var tydelig i hendes øjne. Smilet forsvandt.

"I don't do good, with begging."

Sætningen sagde hun langsommere, næsten i stavelser. Et øjeblik stirrede hun truende på Bree, inden hun brød ud i latter. Den var ikke dominerende, men dyb og sukkersød.

Hun kiggede opmærksomt efter kvinde i hendes cirkel omkring hende, det gjorde hende mere bange og nervøs, mon hun kunne nå at stikke halen mellem benene og løbe sin vej, nej, nej det kunne hun ikke, hun havde lært at man aldrig skulle løbe for sin frygt, selvom hun ikke rigtigt frygtede noget, kun døden, var hendes frygt.

" Vel..øhh "

Fik hun frem stammet, hun ville ikke rigtigt fortælle sine problemer til denne kvinde, hun ikke ikke rigtigtig regne hende ud, og hun var bange for hende, så hun ville ikke rigtigt fortælle noget om hende selv, for denne kvinde så ud til at vide alt om Bree.
Hu gav et gisp fra sig da, kvinde aede hende over kinden, hendes hånd var kold og hård, hun vidste hvad hun var og hun kunne ikke lide det.

" Er du? "

Sagde hun stille, men højt nok til at hun kunne høre det, hvad ville hun hende?
Hun stivnede med det samme af det hun sagde, hun gik et skridt baglænds og lukkede sin mund sammen, det her tegnede ikke godt, på nogen måde.

Hun forsøgte at fange Brees øjne.

"Little angel, you are scared!"

This is almost too easy. I can break the little angels neck, just by touching her... Oh well, but I wont. She will serve so much better otherwise.

De lange ben trådte tættere på hende, hun fortsatte selvom Bree trådte et skridt tilbage, hun hun stod farligt tæt på hendes ansigt.

"If I promise you, by my heart, that I wont hurt you?"

Well at least not physically.

Hun holdte de små hænder og de lange slanke fingre over hendes hjerte. Eller det hjerte, der engang bankede.
Den ene hånd førte hun op i nærheden af Brees hovedet. Hun tog en stiv pegefinger og placerede den under hendes hage, så hun magtfuldt men uden smerte, kunne holde hendes hoved og blik i en position.
Hun forsøgte igen;

"Why are you so sad, Bree?"

Hun kiggede på kvinde og trådte endnu et skridt tilbage, hvorfor skulle hun stole på hende, hun ender bare med at blive slagtet, og det gad hun altså ikke, hun gad ikke se ind i kvindens øjne, hun kiggede bare ned og nikkede som svar, selvfølge var hun bange, kvinden var en ung stærk vampyr der kunne dræbe hende på 2 sekundter og Bree, var en lille, skrøbelig og slap engel, hvorfor skulle hun ikke være bange.

"Hmm"

Var det eneste hun kunne få frem, hvorfor skulle hun stole på en vampyr, de havde det altid med at bryde sine løfter, de gav kun løfter for at få deres offer tillid, men det virkede ikke på Bree, tror hun. Hendes krop stivnede med et, da vampyren, tog en kold og hård pegefinger under hendes hage og holdet hendes hoved på en måde, hun blev nærmest slugt ind i kvindes øjne og til sidst overgav hun sig.

" Min søster "

Sagde hun stille og prøvede at fjerne sit blik fra kvindes, men hun kunne ikke.

Hun smilte selvtilfreds og tog pegefingeren til sig selv igen. Det var tydeligt at se, hvor stor en trang englen havde til at løbe. Hvis Bree forsøgte, måtte hun tage hårdere midler i brug.

Lige siden Prue kom til Deploratus og fandt ud af, at der fandtes andre væsener end blot hendes art, havde hun hadet engle.

Pathetic and sad little creature, havde hun sagt til sig selv, da hun først havde mødt Izriel. Ikke at hun var hverken ynkelig eller sørgelig. Men en lyseslukker, det kunne man ikke komme udenom.

Hun nikkede, som havde hun kendt Brees søster.

"Your sister..."

Hun smagte på ordene.

"I recall some distance memories. I think you have to refresh them."

Hun satte sig elegant ned på jorden.

"Sit down, little angel. Tell me everything about your sister. Remember, I have supernatural powers, I can probably fi... hrm, help you."

Hun smilte kærligt og klappede på jorden, for at få Bree til at sætte sig ned.

Hun stod stadig limet fast til jorden og uden at rør sige, ihh hvor havde hun lyst til at løbe, men hun ville ikke nå særlig langt, når hun var vampyr, medmindre hun fløj, men det var nok en dårlig ide så hun lod være og stod bare helt stille. Hun nikkede til kvinde.

" Ja min søster "

Sagde hun stille og kiggede væk, hun gad ikke tale om det, men denne kvinde fik hende til det og det irriterede hende gevældigt meget, men hvad kunne hun gøre ved det, denne kvinde havde på en måde magt over hende, hun havde fanget hende og nu hænger hun i en tynd tråd. Hun kiggede på kvinden da hun satte sig ned, hun fulgte efter hun satte sig stille og forsigtig ned, hun kiggede kort ned i jorden og så på kvinden igen.

" For nogen år siden boede jeg i Werclare, Sammen med min mor, far og søster, men en dag skete der en ulykke og min mor og far døde, efter det var min søster næsen aldrig mere hjemme, hun kom jo nogen par gange, min hun var anderledes, og så en dag kom hun aldrig tilbage og lige siden har jeg ikke set hende "

Sagde hun stille, nogen enkle tår kom frem og gled ned af hendes kinder.

Det menneskelige Prue engang besad. Tildels stadig besad, pumpede frem i hende. Tårerne trillede ned af Brees kinder. Hun kunne ikke lade være, at få en klump i halsen.
Men det var hverken tidsunktet eller stedet, at gå menneskelige nykker.

"There there, little angel,"

sagde hun trøstende og fjernede tårerne med et strøg fra lillefingeren. Hendes stemme var varmere end før, der var noget oprigtigt over Prues bekymring. Hun havde selv mistet, eller var selv blevet mistet. Indimellem, før hun mødte Jeán, havde det naget hende hver dag. Det var bare endnu ikke så langt væk, som hun ønskede.
Hun tørrede tåren af i kjolen og tiltede hovedet. Den dybe suk der var så velkendt for enhver, steg op til overfladen.

"I'm sorry,"

Svarede hun oprigtigt og fangede bekymrende brees blik.

Hun havde blikket ned af og ville ikke kigge på kvinden, hun ville give hende skylden for det hele, men det kunne hun ikke, hun kunne bare lade være med at bukke under det viser bare at hun er svag, hvilket hun også var, men hun gad bare ikke at vise nogen det, men som altid er det forsent, når det er sket.
Hun havde vendet sig til hendes kolde finger, så det berørte hende ikke da hun tørede hendes tåre væk. men der kom flere tår frem da kvinden sagde ' I'm sorry ' tårerne trillede ned af hendes fugtige og blanke kinder, hendes øjne var lukket i, hun bøjede sit hoved ned af og sad bare der og græd som et bare, helt ærligt tag dig dog sammen Bree.

Prue dvælede et øjeblik ved minderne fra Colombia.

Jesus, Prue. Stop it! Lack of control, THATS just fucking pathetic!

Den bekymrende og menneskelige stemme forsvandt igen. Hun rejste sig op og kiggede belærende ned på englen.

"It's not worth wasting tears. Tears are precious, they must be shown with care and timing."

Irriteret klikkede hun med tungen.

"Why don't you know that, little... Angel."

Prue brugte ordet 'angel' nedsættende, det var ikke til at tage fejl af. Hun sukkede dybt, og fortsatte sin tidligere spankulering rundt om Bree.

"I'm sure your sister means no harm. I'm sure she... loves you."

Hun kiggede ikke længere på Bree, i stedet kunne hun ane månen bag de tunge skyer.

"Or... She left cause of,"

Hun satte sig hurtigt på hug før sidste ord. Lige bag Bree, ind i hendes øre, hviskede hun det sidste ord:

"YOU!"

Let placerede hun de spinkle fingre på Brees skuldre.

"What do I know."

Hun lo ondskabsfuldt.

"Oh wait, I do know."

Hun stoppede med at græde, ved hendes ord, det kunne hun jo sagtens sige hun havde jo ikke nogen sjæl, så hun kunne ikke mærke smerten inde i sig efter man havde mistede nogen og det gjorde hende faktisk sur.

" Det kan du sagtens sig, du har jo ikke nogen sjæl "

Sagde hun stille, hun ville havde det til at lyde koldt, men hun kunne ikke få det til at lyde sådan, og det pinede hende, denne såkaldte vampyr, kunne ikke bare kommer her og lege med hende.
Hun kiggede lige ud uden at rør sig, da vampyr gik rundt om hende, hun lyttede til hvad hun sagde og kunne ikke sige noget imod det, selvfølge elskede hendes søster hende, og hun fik jo ikke bare, hun bed sine tænder sammen. Hendes krop stivnede en smule da kvinde satte sig bag hende, hendes øjne blev kolde og hun blev sur over det hun sagde, hun skubbede hendes, hænder væk fra sine skuldre og rejste sig fast og hårdt op, hun vendet sig om imod vampyr og kiggede koldt på hende.

" Hun gik ikke på grund af mig, det ved jeg "

Sagde hun rasende, hun lyttede til hvad hun sagde.

" Hvis du ved det så fortæl mig det, fortæl mig hvorfor hun aldrig kom tilbage, fortæl mig det "

Råbte hun halvt og koldt, hun skulle ikke kommer her og snakke om noget hun ikke vidste noget om.

En anelse overrasket over det lette vredesudbrud, tog Prue hændere op, som var hun truet med en pistol mod brystet. Hun smilte - det var præcis dette, der skulle ske. Som Jeán havde lært hende: Folk der handler med vrede, er sårbare.

"Soulless or not, I stick with the facts of life. I PITY them who doesn't."

Hun tog hænderne ned igen og trådte et par skridt nærmere Bree.

"So she didn't, huh? Well, give me a better explanation, and I'll believe it."

Langsomt rakte hun sit hoved frem, så det var centimeter fra Bree:

"Nah, didn't think so."

Hun placere hænderne i siden, månen kiggede kort frem og faldte på hendes kraftfulde krop.

"I do know, Bree. But what would that kind of information be worth to you?"

Det ene øjenbryn røg i vejret.

Hun kiggede rasende og koldt på hende, hun kunne ikke lide den kvinde og det ville hun aldrig komme til, hun stod med armene over kors og lyttede til hvad hun sagde, hvad var hun ude på? Hvad ville hun med hende, hun ville gerne vide hvad, så skulle hun nok få det af vide.

" Hun blev bortført og dræbt, det er hvad der sket, men dem der gjorde det er døde, og det har jeg sørget for "

Hun kiggede koldt på hende, hun ville ikke fælde en tåre mere, over det, hun måtte holde sig stærk, denne kvinde kunne ikke lege med hende på nogen måde, hvad havde hun på hende ingen ting.

Hun lyttede til hvad hun sagde og kiggede mistænksom på hende, hvad vidste hun.

" Hvad er det du ved "

Sagde hun koldt.

" Hvad vil du mig "

Hun forlangede at vide det, ellers gik hun sin vej og hun var parat til det, hun skulle bare vende sig om og gå.

Prue løftede begge øjenbryn og skød en latter ud i luften.

"You talk with such anger, Bree."

Hun indsnuste den søde aroma af engel. Hvis man kunne suge lidt i sådan en...
Hun smilte ved tanken om det.

"So you, the little sad angel, killed somebody? Really?"

Hun rynkede på panden, denne gang viste der sig nogle få streger af undren.

"Well, lets see Bree. How realistic is that?"

Hun trådte Bree nærmere og tog fat i hendes overarm, for at mærke HVAD der havde slået en anden ihjel. Hun lo sagte og gik bagved Bree. Hun greb ud efter Bree, for at holde hende fast mod sig.

Hun kiggede på hende da hun begyndet at grine, hvorfor? Hun ville havde svare på hendes spørgsmål, det forlangede hun altså også selvom denne vampyr ikke ville svare hende.

" Du svarede ikke på mine spørgsmål "

Sagde hun hårdt og rynkede på panden, hun lyttede opmærksomt til det hun sagde og nikkede, hvad var der af det hun ikke forstod.

" Ja det gjorde jeg forstod du ikke det "

Sagde hun hårdt og koldt, hun holdet øje med hende, da hun gik hen til hende, hun gav et gisp fra sig og prøvede at rive sig fri, men hun var alt for stærk, endnu et gisp røg over hendes læber, da hun stod bag hende og holdt hende fast.

" Giv slip på mig "

Væsede hun og prøvede at rive sig fri.

"Oh oh, the little angel can hiss. It's almost funny, when you think about it. Oh wait, it IS funny."

Hun fæstnede sit greb som de skrøbelige skuldre:

"I'll ask you again, my dear little angel. What'a that kind of information, worth for you? Your life, your soul, your protection?"

Hun holdte stadig fast. Velvidende at det garanteret gjorde ondt på hende. Hun indsnuste den søde lugt fra hendes hår. Hun tog munden helt tæt på Brees øre, mens hun hviskede

"You know what I think.. Or what I know happened? Your parents died... They died in this tragic accident. So your sister and you were stuck on eachother. You both cared a great deal for eachother, but your sister became a wildchild. - You tried to help her, when she got into all that mess. The drugs, the bad guys. You really tried Bree! When you preach for her, she got mad at you, cause she was old enough to control her own life. So you cried all the time, cause you missed your sister. You parents had abandoned you, you were all alone. But you love your sister, very deeply. You wanted her to succeed and have this great sisterly bond with you."

Hun holdte en kort pause. Hendes stemme var intens og højere end før.

"But she didn't. She hated you for trying to make her another person, than she were. She loved you for a little time, cause she was the bigsister. She had to take care of you! It were her obligation. But at something, Bree. People get tired of people, who can't take care of themselves. Thats what happened - she didn't leave town, she left you."

Hun ruskede blidt i hende.

"I'm sorry to be the one, to tell you Bree. But she will never come back, not even from the dead. She thinks, you're a pain in the ass. She's with your parents. They are looking down at you, saying they love you - but they left you."

Hun strøg hende over håret, som var hun et lille barn.

"You know Bree, I do really like you. Believe it or not, I do. But you need to see the facts of life here. You are all alone in the world. You need to be something else, than you are, for your sister to look down at you, and say the same as your parents; That she loves you too, and that she's sorry to have left you. But she's not right now."

Hendes stemme var rolig og grebet var løsnet en smule, men ikke nok til, at Bree ville kunne komme væk uden at bruge nogle feje tricks.

"You know, what I'm saying Bree?"

Stemmen gik fra rolig til blød og caring.

Hun stod bare helt stille og lyttede til hvad hun sagde, hun prøvede at rive sig fri igen, hun gad ikke det her mere, det var ikke sjovt, hvorfor kunne denne vampyr ikke bare lade hende være i fred og gå sin vej, hun gad ikke hendes julelege, hvis det var det, det var, hun var faktisk ligeglad med hvad det var, bare hun ville gå sin vej.

Hun lukkede sine øjne i da hun stramme grebet om hendes skuldre, vidste hun ikke at hun var skrøbelig, det gjorde faktisk ondt.

" Gider du godt slippe mig, det gør ondt "

Sagde hun bestem og prøvede at komme fri igen, men satdig uden nytte, hun lyttede endnu en gang efter hvad hun sagde og rystede på hovedet.

" Jeg vil bare godt vide det, så svar mig på det "

Sagde hun hårdt og talte så igen.

" Hvad vil du mig? "

Hun væsede af hende og prøvede igen at rive sig fri, men hun kunne ligeså godt lade være, hun ville ikke komme fri.

Hun mærkede hendes mund ved hendes øre og var bange for at hun ville bide hende, men hun blev lettet, da hun begyndet at sige noget. Hun vidste ikke hvad hun skulle sige til det, hun blev både såret, vred, rassende og en hel masse ting, alle mulige forskellige følser røg gennem hendes krop, hun vidste ikke om hun skulle græde, eller røbe eller noget andet, hun stod bare helt stille og lyttede mens hun talte, hun hørte hendes spørgsmål hun stilte hende, hun nikkede bare uden rigtig at vide hvad hun havde spurgte hende om.

Hun slap grebet på Bree men blev stående bag hende, milimeter fra hendes nakke. Brystet hvilede op af hendes ryg. Et forkert træk fra englen, og hun ville hive fat i hende igen. Denne gang uden at være sød.

"I just answered your question little angle. I told you, what I wanted."

Hun løftede den ene hånd op i Brees hår, fjernede det elegant fra hendes hals.

"Life as a mortal, whether its anglewise or humanwise, is hard, Bree. Maybe you should consider another nest. A place where you will be protected and accepted?"

Hun kyssede Bree moderligt på skulderen og slap hendes hår, men blev stadig stående bagved hende.

"Are you okay, Bree?"

spurgte hun med en stemme som smør.

Hun sukkede lydløst da vampyren slap hende, hun rykkede en smule på hendes skuldre for at se om de var okay, de sad som de skulle, så der var ikke sket noget, hun lyttede til hvad hun sagde, hun havde nok ikke fået fat i det helt så, eller så havde denne vampyr bare ikke forklaret det det godt nok, så det var til at forstå, men hun lod det ligge indtil videre

Hun sank en stor klump, da hun fjernede noget af hendes hår fra hendes hals, hun måtte gøre noget hurtigt så det ikke var forsent, hun ville ikke dø, eller leges med eller noget, denne tingest skulle bare fjernes sig fra hende, hendes tanker kørte i ring om hvordan hun kunne slippe væk fra hende.

Hun forstod ikke hvad hun lige havde sagt, hun fattede ikke mening i det, men hun var også ligeglad, hun skulle bare væk, og det var nu. Et gys røg ned af hendes ryg, da vampyrens læber rørte hendes skuldre, hun dog en dyb indåndning, hun spredste sine finger, så de ramte vampyren i ansigtede, hun satte i løbe og var klar til at lette for at flyve væk.

De store engle vinger ramte hende lige under hagen, så Prue bed sammen, milimeter fra sin egen tunge.

Goddamnit! Of course, the little creature has wings. Stupid, Prue!

Hun kiggede kort ned i smerte og hvæste af Bree og sig selv.

this almost hurt as much, like being bit."

Bree begyndte at løbe og Prue var et øjebik disorienteret. Det var så tæt på, at hun havde Bree præcis, hvor hun ville have hende.

Hun tog hånden op mod kæben og løftede blikket.

"You can run Bree, but you certainly can not hide!"

Det ene øjenbryn spændte lidt højere på panden, mens et skævt smil bredte sig på hendes læber. Hun tog to rolige skridt mod den løbende engel, indtil hun satte op i fart og løb op foran englen, for at stille sig fast. Hun tog armen ud, for at gøre sig klar til at holde englen nede, hvis hun skulle forsøge at lette og flyve væk.

"Trying to piss me off? Are you sure thats very wise, Bree?"

Hun åbnede munden så de sylespidse tænder viste sig. De neongrønne øjne lyste gennem natten og ramte Bree.

"If you just think about running off on me.."

Hun tog den anden hånd ind med brystet og kjolen, hvor hun havde gemt en pistol, en af dem der kun fås i små størrelser. Hun havde fundet den hjemme ved Jeán.

Mens hun løb gav hun sig til at læse hendes tanker for at vide hvad hun ville gøre, hvorfor havde hun endeligt ikke tænkt på det noget før, hun grinte over hendes tanke

" Ja jeg har vinger " Sagde hun med et ondskabtfuldt grin.

Hun var på vej til at lette da vampyren var foran hende, men det ville ikke stoppe hende, hun drejede og løb den anden vej, hun ville væk og sådan var det bare og hun kunne ikke stoppe hende, hun var begyndet at lette, men det var længe sinde at hun havde gjort det så det gik ikke så hurtigt, imens hørte hun hvad hun sagde til hende og rystede på hovedet af hende.

" Du får ikke lov til ar bruge mig til noget "

Råbte hun koldt, mens hun vare lette og var på vej op, hun kunne nå at slippe væk, der ar intet der kunne stoppe hende nu, vampyrer kunne ikke flyve og hvis de kunne skulle hun nærstudere dem godt og grundigt igen, men hvad var chancen 1 ud af 1 mio, hun var en heldig engel idag, eller det håbede hun da.