Enter - Frk. Prue

Sted: Daveons lejelighed
Tid: 22.56
Dato: 06-05-12
Vejr: støvregn og diset. køligt.
Omgivelser: Store, hvide og dyre hvide lejeligheds boliger, pæne passede træer lang gaden, og fuldstændig stille.

Daveon havde sine nøgler i sin hånd, og glædede sig til at komme op i hans lejelighed, for at blive tør, varm og ren.
Han følte alt havne vandet sad overalt på ham, som det egentlig teoretisk set også gjorde, og det gav ham et utilpas
fornemmelse. Hans hvide skjorte var suget ind til hans solbrune krop, og de markerede muskler gemte sig overhovedet
ikke væk. Han rækkede hånden ud imod Prue der sad fint og yndigt inde i hans dyre bil. Han sukkede lidt inden han havde
åbnet døren, ved tanken om at havnevandet havde sat sig i hans sæder.
- En stædig og nærig mand var Daveon også når det kom til hans dyrebare objekter.

Hun tog imod hånden og lod sig lede ud af bilen med benene solidt plantet på jorden.
Den isende hånd i hans, havde hun glemt alt om. I baghovedet lå dog et håb om, at han ikke blev forskrækket. De havde siddet i en varm bil, i teorien burde hun være tøet op. Men som vampyr var det desværre langt fra tilfældet. Hun kunne ikke bruge blodets energi til at varme kroppen op, det var simpelthen ikke nok.
Den anden hånd holdte hun let på nederdelen, for ikke at vise sit skræv. Daveon havde vidst set, hvad han skulle se.

Støvregnen landede let på hendes i forvejen halv våde og halvt størknet hår. Hun håbede på, at hun kunne låne et hurtigt bad af ham.
Hun var normalt en kvinde styret af impulser, og da deres læber allerede en gang havde mødtes, var handlingen ikke langt væk. Hun bed sig let i læben og lod den falde på plads. De var blodrøde, noget hun var født med. De grønne dådyrøjne kiggede ind i hans blå. Hun gjorde sit, for at charmere sig ind, ingen tvivl om det. Hvorfor hun gjorde det, var hun ikke helt klar over.

For en god ordens skyld børstede hun sædet for salt. Mundvigen vringede en let undskyldende mine. Hun skulle da også ødelægge, hvad hun kunne komme til. Stupide vampyr!

Hun lukkede døren efter sig, og lod sig lede mod lejligheden. Det var et flot kvarter, milevidt langt fra, hvad hun boede i. Det var det rene slum i forhold til de stilrene lejligheder.

Hun pegede mod bygningerne, måbende. De gik stadig.

"Bor du her? Uh, hvad nu hvis jeg ødelægger noget?"

Hun var klodset af natur. Samtidig sagde hun, hvad hun tænkte. Der var ikke lagt mange fingre mellem.

Prues hånd lagde sig i hans, og et skjult gys strøg igennem ham, da hun stadig
var kold. Iskold. Han smilede dog charmerende til hende, og i det han mødte hendes
øjne blev han næsten suget ind i dem. De var dybe og dog så enkle.
Hendes læber var tirrende, og han havde aldrig set et par så smukke par læber, beholde
dens farver og former efter en dukkert. Han fugtede sine læber lidt, af ren vane, og
førte Prue ud af bilen. Han smækkede døren i og da han vendte sig om, fik han øje
på Prues fortabte ansigt. Han smilede for sig selv, hvor det bar en kær tone.

Han gik stille hen forbi Prue til Indgangen, men dog ventede han med at gå ind i det
at han hørte hendes feminine stemme. Han grinede kært af hende, og rystede lidt på
hovedet over hendes reaktion.

"Det er skam her jeg bor" udstødte han og kiggede med hovedet på skrå hen imod
hende. Han undrede sig lidt over den mere usikre part af hendes udtalelse, da hun
frygtede hun ville smadre noget.

" Mon ikke det går?" svarede han venligt, og grinede lidt for sig selv. Han tog nøglen
ud af låsen i døren, og lod den gå op, hvorefter han kaldte hende hid:

" Kom "

"Ja undskyld jeg måber, men det er jo så... pænt."

Hun lukkede munden og kiggede sig forsigtigt omkring, da hun trådte ind i lejligheden. Dette var da en mand, der nød at forkæle sig selv.
Hun skulle ikke lade være at smile, hun følte sig hjemme.
Hendes forældre havde boet på præcis samme facon. De havde røven på af penge for deres job i mafiaen. Hun var vokset op med pæne ting. Det gjorde hun ikke på Deploratus.

Hun kastede de små sko af sine fødder, og gik forsigtigt ind. Hun var så bange for, at hun skulle smadrer et eller andet i det pæne hjem. Det ville være typisk hende!
Hun gik barfodet rundt på gulvet. Som en teenager der forsøger at snige sig ud af vinduet.

Daveon lukkede døren efter Prue trådte ind i hans store lejelighed.
Han frygtede at de ville vække hans nabo, en ældre og utrolig nærig
kvinde, hvis man døde i krigen for flere år tilbage. Hun var utrolig stædig
og tillod ikke larm om aftenen, og tit blev han mødt med en sur mine, og
en skarp kommentar omkring hans mange kvindelige besøg.

Et seriøst ansigt bredte sig over hans eller smilende ansigt i det han lukkede
døren bag sig. Han lagde sine nøgler på køkkenbordet, i det han havde begivet
sig derind, og rettede sig så derefter ind imod hans soveværelse, hvor han havde
en kæmpe og yderst behagelig seng stående. Daveon gik op i stil, og var utrolig
perfektionistisk, så godt nød han ligeglad hvis Prue kom til at smadre noget, men
han vidste godt at han ville blive en smule bitter hvis nogle af hans dyre og specielle
ting skulle gå hen og blive ødelagt.

Daveon begyndte at klæde sig af, og han startede med sin t-shirt, som han smed hen
på sengen. Blusen landede let, og ikke en eneste lyd kom fra faldet. Hans solbrune
og eftertragtede overkrop kom til syne, og imens han klædte andre klæder af, udstødte
hen imod Prue:

" Du gør dig bare til rette. Jeg smutter lige i bad "

Hun havde begivet sig ind i det store soveværelse, hvor hun stod med åben mund og polypper. Hun satte hånden for munden og lukkede den med tommelfingeren, ganske motorisk. Hvis hun havde pengene til at bo sådan...
Hun drejede let rundt om sig selv. Hun følte sig som et barn i en alt for stor slikbutik. Hun stod i hjørnet, næsten usynligt, da Daveon kom ind og begyndte at smide tøjet.
Han måtte ikke have anet, hvor hun befandt sig.

Befippet af synet fra den voksne mand uden en trevl på kroppen, skulle hun netop til at sige en sætning, men der kom kun en lyd ud af munden på hende.
Forskrækket over sig selv, kiggede hun ned i jorden og holdte hånden som en skygge for øjnene. Hun fremstammede en krøllet sætning;

"Undskyld, jeg trippede rundt... Og så kom jeg hertil... Undskyld, det... Jeg går lige ud herfra..."

Men hendes ben flyttede hende ikke. Hun blev bare stående, akavet, med en nøgen mand foran hende, stadig stående med øjnene muret i gulvet.
En typisk Prue ting.

Hvor ville jeg ønske, jeg havde tabt en vase i stedet. Og hvorfor vil mine fandens ben ikke bevæge sig ud fra rummet. Prue, SÅ GØR DOG NOGET!

Daveon blev overrasket, men som den rolige mand han var, kiggede han
bare over skulderen og svang et håndklæde omkring livet, med sine rolige og
maskuline hænder. Han grinede tirrende, og kiggede på hende kort over skulderen.
Derefter fortsatte han ud af soveværelse ud til hans badeværelse.
Han stilte sig i hans bad, som både kunne være badekar og bruser. Han var ikke helt
til karbad uden selskab, så han stod under bruseren.
Han tændte for vandet, efter han havde smidt håndklædet hen på en lille bænk.
Vandet begyndte at strømme ned af hans krop. Han lukkede øjnene i og begyndte at
rode rundt i sit hår bag det cremefarvede badeforhæng.

Da hun hørte vandet sile ned i afløbet, satte hun sig forskrækket på sengen.

Dumme Prue! Man tripper ikke lydløst rundt i andre folks lejligheder! Du er simpelthen så...

Ikke at synet ikke havde været overraskende pænt, så var det ganske simpelt uhøfligt at trippe rundt.
Hun rystede på hovedet, hvorefter hun rejste sig for at gå ind i stuen. Hun satte sig tungt i sofaen med benene op under hende.
Billedet kørte stadig for nethinden af hende.
Hun stirrede ud i luften. De grønne øjne var tæt på ubehagelige og alarmerende, når ingen kiggede ind i dem. De var hendes spejl og sagde alt om, hvem og hvad hun var.

Den maskuline lugt hang tungt i luften, dette var tydeligt en ungkarle lejlighed. Hun havde end ikke tænkt over, hvordan den friske blod stak hende i næsen.
Hun havde været for forvirret og selvoptaget, til overhovedet at have lyst til, at sætte tænderne i ham.

Høfligt, uden at rører noget eller kigge ind i soveværelset, som hun sagtens kunne herfra, sad hun og ventede.

Daveon nød hvordan varmen spredte sig i hans krop, idet det varme
vand omfavnede ham. Han trak vejret tungt, og havde sine øjne lukket.
Det dæmpede og varme lys, gjorde ham helt rolig. Dog kunne han dufte
en anderledes duft i lejeligheden, og med det samme kunne han genkende
duften. Kvinde.
Daveon var dog kun menneske, og havde ingen evner eller kræfter. Dog gik
rygtet at han alligevel besad en form for forhekselse, i det at han næsten aldrig
kom hjem alene, og at pigerne faldt for ham på række.

Prue havde sat sit præg på ham, og han undrede sig over hende. - også over
situationen, han plejede enten at sex eller charmere kvinderne, men noget ved Prue
var anderledes. Dog slog det ham pludseligt, om hun selv besad nogle kræfter, eller
var en anden art end menneske. Han havde før prøvet nogle forskellige racer, nogle
fandt han charmerende, andre ikke lige just hans smag. Han rettede hovedet mod
soveværelset bag forhænget, og grublede lidt for sig selv. Han blev hverken fange
eller nervøs, men mere nysgerrig og undrende. Havde hun gjort en bestemt evne på
ham, eller var det bare et almindelig alarm signal for kroppen, når en af de ukendte
kom for tæt på. Daveon lod det dog ligge, og kom med det samme i tanke om Prue's
udtrolige fristende læber, men inden at han faldt for langt ind i tankerne. Slukkede han
for vandet, og lod sit ansigt begrave sig i hans hænder som fjernede det værste af det
overflødige vand.

Hun hørte vandet slukkes. Salten sad stadig tæt i hende hår. Hun kunne godt lide at være ren, se ren ud. Humøret var løftet en anelse, også selvom hun både havde formået at smide ham i havnen og set ham nøgen, på en og samme aften.

Virkelig flot gået, frk. Varón!

"Er det sådan, jeg må låne et bad?"

råbte hun fra sofaen, uden at strække halsen for meget. Bange for endnu engang at se noget, hun ikke havde fået tilladelse til. Hendes last - hun var som en fnisende teenager, så snart mænd var til stede. Hvis de virkede bare en anelse interesseret, kunne hun ikke gemme følelse af en 14 årige pige fra Colombia, der aldrig havde fået den opmærksomhed fra mænd. I hvert fald ikke en, som hendes far ville tillade.

Hun var et underligt væsen!

"Det her salt sidder over det hele. Og lidt på din sofa.... Sorry!"

Hun hev i munden, et undskyldende udtryk.
Hun tog kvalmt en tot frem, og forsøgte at skille den ad. Den kolde aftenluft og det isende beskidte saltvand havde næsten frosset hendes hår til klumper af walking salt.

Daveon stod ud af badet, og trak vejret godt ind, selvom rummet var fyldt
med damp. Han tog et sort håndklæde og svang det om livet, så der intet
støddende var at se, andet end hans overkrop og lidt af ben.

"Det kan du tro. Bare herud, jeg er dækket til" svarede han og grinede
lidt for sig selv. Han tog et andet lille håndklæde og lod det køre rundt i hans
hår, for at det skulle suge vandet. Han gik ud af badeværelset og ind imod stuen,
igennem soveværelset. Han gik godt øje på Prue, der uskyldig sad med sine store
blanke øjne. Han var tiltrukket af hende, dog virkede hun også ustabil og usikker,
og det var et stort minus for Daveon, der var til kvinder med styrke. DOG- ikke
mere end ham selv, men han havde aldrig oplevet en kvinde han ikke kunne håndtere.

Han svarede ikke noget til hendes kommentar omkring sofaen, da han let blev irritabel
af hendes mange undskyldninger. Han gabte højt, og kiggede på klokken der var fløjet
afsted. Bar skabet stod fyldt med dyre hvine, sprut og andre former for spiritus.
Han tog sig et lille glas, og lod en dyr og gammel whisky fylde glasset halvt op, så den
orange og varme farve var tydelig. Han duftede til flaskens åbning, og nød lugten.

Han smilte venligt til ham, da han kom gående ud soveværelset og ind i stuen.

"Looking good..."

Grinte hun sødt og rejste sig fra sofaen. håret lod hun falde let om den ene skulder. Han virkede ikke til at have synes, det var akavet hun havde stået i soveværelset som en 14 årig pige, og det fik hende til at slappe af. Normalt var hun ikke hverken sky eller blufærdig, og hun havde tænkt mens hun havde siddet i sofaen.

Nok var hun flov over hele episoden ved havnen, men det var jo noget de kunne snakke om, nu måske. Hun kiggede undersøgende på ham, mens hans hældte whiskeyen op i glasset. Lydløst bevægende hun sig hen bag ham. Blodet pumpede rundt i ham, hun kunne lugte det, allerede smage det i mundvigen. Hun ville ikke sætte tænderne i ham, medmindre han sagde, hun måtte. Og så skulle hun nok kontrollere sig selv, det havde hun gjort ved Colt.

"Det du så ved havnen."

Hun stod en halv meter bag ham.

"Håber det er noget, vi kan holde for os selv. Jeg er upopulær nok i forvejen her, og dette ville få dem til at le. Højt og helt ind i det næste århundrede, det har jeg ikke brug for."

Hun kørte forsigtigt en isende finger nedover ham. Flirtende men beslutsomt for den person hun var.

"Jeg er meget taknemmelig for, at du reddede mig."

Hun smilte og lod fingeren slippe hans nøgne overkrop, mens hun langsomt gik baglæns. Hun træk toppen over hovedet og smed den på gulvet.

"Jeg låner et bad."

Hun vendte sig rundt, vrikkede med hofterne det bedste hun havde lært, mens hun bevægede sig ind i soveværelset og videre ind på badeværelset.