En dag som alle andre, eller?? - Gaia

Dato: 23.Maj
Dag: Onsdag
Tid: 13:30
Sted: På Johnny's arbejde
Omgivelser: Andre kollegaer
Vejr: Solen skinner og det er mindst 20 gr
Påklædning: Sort jakkesæt

Johnny kunne ikke rigtig finde ud af om denne dag var som alle andre, eller om der var noget specielt ved den. Han havde en eller anden mærkelig fornemmelse i maven, imens han sad ved sit skrivebord, inde på sit kontor og gennemgik nogle dokumenter. Hans blik vandrede ud på gangen, fordi hans dør var åben. Godt nok var der store glas roder, så man ikke behøvede at kigge ind af døren, men når han havde døren åben, kunne han da i det mindste høre de andre, det kunne han ikke når døren var lukket, det var nogle ret lydtæte rum, de havde lavet i denne her bygning. Mest fordi, at andre ikke skulle høre hinandens sager, når deres kunder var på besøg i bygningen. Johnny kørte sin ene hånd gennem sit korte mørke hår og løsnede sit slips lidt. Han sad lige nu på 5 etage, 5 og 6 etage hørte advokaterne til, resten af bygningen viste han ikke hvad var, men den var ikke tom og det var heller ikke ligefrem en lille bygning, der var nok mellem 10-15 etager. Johnny gav til sidst op omkring sine dokumenter og rejste sig fra sin kontor stol og gik hen til vinduerne, som rakte ud over byen. Han havde faktisk en okay udsigt, han var i hvert fald ikke utilfreds. Måske kunne han godt havde undværet de store vinduer ud til gangen, men det var der på alle advokat kontorene, så det var ikke noget som man kunne gå ind til sin chef og brokke sig over. Fordi selv chefen havde det.

Johnny kiggede ned på sit armbåndsur og sukkede lidt over klokken. Var den virkelig ikke mere end halv 2? Han havde virkelig en lang dag foran sig, han strakte sig lidt, bare for ikke at falde helt sammen, da han hørte en banke på sin dør. Han vendte sig straks om og så en af sine kollegaer. "Hva så, Mark?" spurgte Johnny undrende, fordi Mark plejede at have meget at se til, så det var ikke altid at de snakkede sammen. Mark, gik lidt længere ind på kontoret og tog sine hænder i lommen, imens han trak lidt på den ene skulder. "Lige nu sidder jeg i lort til halsen, og en af mine faste klienter er kommet i dag, angående noget familie stuff. Men jeg har simpelthen ikke overskud eller tid lige nu, for jeg har en deadline her klokken 14:30. Så jeg tænkte på om du ikke lige kunne overtage min klient, indtil hendes problem er løst?" spurgte Mark næsten bedende og bed sig lidt i læben. En lille sved perle, gled ned af Marks pande, et sikkert tegn på at han var stresset. Johnny sukkede lidt og rystede kort på hovedet. "Jo jo, så send hende bare ind til mig" sagde Johnny og fik et taknemmeligt klap på skulderen af Mark, som gik ud igen. Johnny gik over til sit bord og gik i gang med at rydde op, da det lidt efter bankede på døren igen. Johnny lagde sine ting fra sig, men så noget overrasket ud, da han fik øje på hvem det var som stod midt i døren.

Dagen i dag havde været lang, turen til universitet havde været hundrede år, eller sådanne havde Gaia følt det. Det måtte være efter den besked der lå på hendes mobil, da hun stod op. Moren havde skrevet til hende igen, der havde stået noget med, at faren havde haft det skidt og var syg af bekymring over at hans datter ikke var hos ham. Gaia fnyste ved tanken, hun skulle aldrig have fortalt moren, at hun havde en aftale med den advokat hun havde hyret, for at hun kunne få sin opsparing, som faren havde frosset i arrigskab over, hun ikke gjorde som han ville. Hun kunne godt bruge pengen, jobbet som bartender slog kun lige til, og hvis hun skulle ud og købe bøger til studiet, var hun nogle gange nød til at hæve over og det brød hun sig ikke om. Der havde været et par gange hvor hun havde været ved at fortryde, men så havde hun været inde og læst sin blok igennem også havde hun affundet sig med tingene som de var. Men den opsparing var hendes egen og hun havde selv sparet den op, ved at gøre ting for den gamle dame, der havde boet i det store hos ved siden af deres og senere havde hun arbejde i en tøj forretning. Så hendes far havde ikke ret til at bestemme over dem, nu hvor hun var over 21.
Følelsen at folk havde kigget på hende hele dagen og havde vist hvad hun gik rundt og tænkte, var der hele dagen. Måske var det tøjet der gjorde det, hun havde klædt sig pænt på i andledningen, en sort nederdel der gik hende til lige over knæene, hendes lyse ynglings bluse, der possede lidt, med blomster print og et par stilleter. Hun mente bare når man nu skulle ind til en advokat blev man nød til at se respektabel ud, i stedet for de sædvanlige cowboy bukser og en eller anden bluse.

Turen hen til advokat firmaet havde været lang og nu hvor hun stod og kiggede op ad bygningen virkede turen op næsten lige så lang. Og at moren havde sms'et til hende hele dagen gjorde ikke fornemmelsen bedre, men til sidst, havde hun valgt simpelhen at slette dem inden hun læste dem. Det var sikkert bare det sædvanlige, faren var ikke syg af bekymring, men stik tossede over Gaia valgte at trosse ham. Hun gik igennem det hele igen, hun skulle mødes med en der hed mark, på femte sal.
Gaia gik fast besluttede ind ad gangen, fik et kort hvor der stod besøgene og gik hen til elevatoren. hun stod og vippede lidt frem og tilbage, på turen op og næsten sprang ud døren da, den stoppede på 5. etage. Hendes overraskelse over hvad hun kom ud i var ikke svær at læse på hendes ansigt, det var lidt noget andet end hvad hun var vant til at se, men det mindede lidt om farens arbejdsplads, hun gyste lidt ved tanken. *det var da irretende, så meget min far er på tankerne i dag* tænkte hun og rynkede let næsen. En dame ved skranken, bad hende om at vente også, skulle der nok blive sagt til når der var ledigt.

Det tog heldigvis kun nogle minutter og hun blev vist hen til et kontor. Hun bankede på døren og gik så ind. Hun stoppede op midt i døren og overraskelsen i Johnnys ansigt, var genspejlet i Gaias. Kunne det virkelig være ham, Hun gik et par skridt frem og studerede indgående den mand der stod over for hende, dette måtte være Johnny, ellers var der en i dette firma som lignede ham helt vildt. "Hej Johnny" Sagde hun lidt tøvende og hade et håbefuldt blik i øjne, det vilel være så pinligt hvis det ikke var ham, men hun var næsten 100% sikker. Det måtte være ham, for den Johnny havde læst Jura og var blevet færdig. Han så virkelig anderledes ud i jakkesæt og uden et krus øl i hånden. Hun rakte hånden frem, hun viste ikke hvad hun ellers lige skulle gøre og hun var stadig meget overrasket over hvem det var der stod over for hende.

Johnny havde stået med lidt åben mund før det havde gået op for ham. Han kunne slet ikke tro at han stod overfor selveste Gaia, som han kun havde kendt og snakket med dengang de havde gået på uni sammen. Han kunne slet ikke fatte det, hun var blevet så voksen og moden at se på. Hun lignede slet ikke sig selv, men det var jo ikke ligefrem en dårlig ting. Han kunne huske at han havde været varm på hende i starten, men fordi han ikke ville ødelægge deres venskab, valgte han at lade det ligge. Dog havde slutningen på uni været lidt hård, fordi de fleste havde mistet kontakten. Også Gaia og Johnny. De stod bare begge to og stirrede på hinanden, stilheden bredte sig ud i lokalet, men efter 5 min brød Gaia den. Man kunne skam godt se at hun også var blevet overrasket, det var nok ikke lige ham i hun havde forventet at se. Men Johnny ville da gøre sit bedste for at hjælpe hende. Han lukkede endelig sin kæft, da hun hilste på ham. Han rømmede sig lidt og rettede på sit slips. Da han så at hun bagefter rakte sin hånd frem, kunne han ikke lade være med at smile lidt og tog i mod hendes hånd. Han klemt forsigtigt om den og nikkede lidt. ''Det var da godt nok en overraskelse at se dig efter alle de år Gaia'' sagde han og slap så lidt efter hendes hånd og rettede lidt på sit tøj. Han var måske lidt nervøs over denne akavet stemning.

Han gav tegn til at hun bare kunne sætte sig ned i stolen foran hans skrivebord og satte sig så endelig selv i sin egen stol og begyndte at rode med de sidste dokumenter, så de kunne blive ryddet af vejen. Han kiggede ikke på Gaia imens, men åbnede dog munden for at sige noget. ''Hvad bringer dig hid? Min kollega forklarede mig kort om at det handlede om nogle familie problemer... din advokat er faktisk ikke mig, Mark havde bare meget at se til i dag'', som altid gik Johnny lige til sagen, han holte sig ikke tilbage. Sådan skulle han jo være på jobbet, de kunne jo ikke bare sidde og hygge snakke. Det var i hvert fald ikke det som han fik løn for. Da Johnny endelig fik orden på dokumenterne lagde han dem ud på kanten af sit bord og lagde så endelig sit blik på Gaia og lyttede opmærksomt efter hvad hun havde at fortælle ham. Han kendte ikke til hendes familie problemer. Det var ikke det de havde fået timerne til at gå med på uni, der havde de bare snakket om en masse andre ting. Imens Johnny sad og lyttede, kunne man godt ligge mærke til at han også så lidt mere voksen ud. Han så lidt mere veltrænet ud end han havde gjort på uni. Han var faktisk blevet kønnere, end da han gik på uni. Synes han da selv.

Gaia havde ikke lige været forberedt på det var Johnny der havde stået ind på kontoret. Overraskelsen sad stadig i hende og hun viste ikke helt hvad hun skulle sige. Det var jo i et professionelt erne hun var her, men hun havde lyst til at spørger indtil hvordan han havde det og hvad han havde fordrevet tiden med efter uni. Det var jo efter hånden et stykke tid siden, hun havde set hende. Hun havde været ked af de havde mistet kontakten, hun havde altid følt hun altid kunne tale med ham om alting. Han så virkelig andreledens ud, han havde tabt det drengede over sig. Hun kunne stadig huske første gang de havde mødes, hun havde stået og brækket sig ned i en spand, efter et par tequila shot. Det havde virkelig ikke smagt godt den anden vel. Men så var Johnny kommet gående og af en eller anden grund besluttede at, hun skulle have en øl efter at have set dybt ned i spanden og det havde Gaia, åbenbart syntes var en god ide. Det havde været den vildeste druktur hun nogle sinde havde været på. Heldigvis, hvad Johnny kunnet huske hende og havde spurgt hvordan hun havde det næste gang de støtte på hinanden i skolen. Da han tog hendes hånd rev han også hende ud af minderne og hum smillede glad til ham. Det var noget betrykkede, ved at det var Johnny der havde hendes sag, måske skulle hun vælge at skifte, det måtte hun lige finde ud af, det kunne måske også være farligt, hvis det nu ville blive for personligt. Gaia gav et fast klem tilbage. "ja det er en stor overraskelse, det ser da godt nok ud til at gå dig godt" Hun smillede tilbage til ham, hun rettede let sin nederdel, lige som ham var hun faktisk lidt nervøs. Ikke mindst over hvordan han ville reagere, hun havde ikke rigtigt snakkede om sine forældre til nogle på uni, fordi hun ville ligge så meget afstand som muligt.

Det at sætte sig ned i stolen var en svære sag, for halvejs der henne, var hun ved at falde over sine egne ben. Indvendigt bandede hun over sig selv, nu havde det lige gået så fint på vej her hen. Også nu foran Johnny, som så ret godt ud, især i det der jakkesæt. var hun ved at falde over sine egne ben, som om hun var en eller anden teenager, der ikke havde lært at stå på høje hæle. Hun fik halvt sat sig og halvt kastet sig ned på stolen han havde peget og rødmede over hele ansigtet. Det var bare så pinligt. Det så heldigvis ud til han havde siddet og rodet med nogle papirer, så han havde måske ikke set noget. Hun rodede lidt med sit ærmekant og så op da Johnny talte. Han gik da lige til sagen, men han var jo på arbejde. Dog havde hun flere spørgsmål hun gerne ville spørge ham om, hvordan det var gået ha, om han havde haft det godt, havde han fundet en eller anden søde pige.. alt det der man nu snakker om når det er noget tid siden man sidst har set. Gaia hankede op i sig selv, nu skulle hun holde fokus. "Jamen jeg er glad for at han skulle noget andet" ordene var bare fløjet ud af hende, nå men nu var de jo sagt, hun kunne lige så godt bare forsætte med at svare ham "Altså, den korte historie er at min far har slået hånden af mig og har valgt at fryse min opsparings konto, den vil jeg meget gerne have igen. Jeg ved bare ikke helt hvordan, for den står i hans navn, så jeg håbbede at du kunne gøre noget?" Hun så håbefuldt og spørgende på ham og rodede lidt rundt i sin taske efter de papirer hun havde på kontoen.

Johnny kunne ikke lade være med at smile lidt, da hun sagde at det så ud til at det gik godt for ham. Nu viste hun jo heller ikke, hvad han gik og lavede, for han var jo ret anderledes når han ikke var på arbejde. Når man var på arbejde som advokat, så skulle man jo være seriøs og se respekteret ud. Men når han ikke var på arbejde, så var han lidt mere useriøs, han drak stadig ret meget til tider, en dum vane, som da han fik på uni. Men ud fra hvad han lige kunne skimme på Gaia's ansigt, lignede det lidt at hun hele tiden skulle til at sige noget. Han bed sig lidt i læben, han kunne godt forstå hvis hun gerne ville snakke om hvad der var sket i mellemtiden, efter at de sluttede på uni. Men lige nu kunne det ikke lade sig gøre, han kunne risikere at blive fyret, hvis deres arbejde sammen blev for personligt, fordi så kunne han jo heller ikke rigtig få nogle andre sager. Rygterne spredtes nemlig ret hurtigt i det her fag, man skulle være en stor kanon i det her firma og Mark var en af dem, Johnny kæmpede stadig.

Han kunne dog ikke lade være med at smile lidt igen, dog diskret. Så Gaia ikke viste noget om at han altså godt kunne se ud af sin øjenkrog hvad det var hun lavede, da hun skulle sætte sig i stolen foran hans skrivebord, men smilet forsvandt hurtigt igen, da hun havde sat sig ned. Han løftede lidt sit ene øjenbryn, da hun begyndte at fortælle om sit problem. Han lænede sig frem og lagde sine hænder folet sammen på sit bord og fugtede sine læber lidt. "Hmm.. Hvorfor har han det? Og det burde han endelig ikke kunne gøre, fordi det er din opsparing som skal gå over i dit navn, da du fyldte 21. Så det skal jeg nok lige have undersøgt noget nærmere" sagde han og begyndte at gruble lidt over det. Han rejste sig så op og gik over til en kommode, hvor de fleste dokumenter lå og ledte dem lidt igennem, imens han mumlede efternavnene. "Ahh.. Hunt" sagde han så og var lidt overrasket over at han overhovedet kunne huske hendes efternavn. Han gik tilbage til sit skrivebord og åbnede dokumentet. "Hmm.. Din far har været her et par gange før, sikkert for at sagsøge nogle. Fordi som jeg kan se, er din far jo en ret stor kanon. Ham ville jeg i hvert fald ikke selv komme galt i halsen med. Men når din far har så mange penge, så kan jeg endelig ikke se hvad han skulle bruge din opsparing til" sagde Johnny og lukkede dokumentet igen. Han lod derefter sit blik glide op på Gaia og bed sig lidt i læben, men lænede sig så tilbage i sin stol.

Papirene havde selvfølgelig gemt sig nederst i tasken, men hun fik da fundet dem frem og lage dem på bordet. Hun kunne ikke lade være med at studere Johnny diskret ud at øjenkrogen, han så meget professionel ud som han sad der foran sit skrive bord med hænderne foldet. Det måtte være sket en del siden de havde mødes sidst. mon det ville være passene, at de gik ned og fik en kop cafe når de var færdige her. Eller vil der bare blive ballade. Gaia besluttede sig for at der ikke kunne ske noget ved at spørge. Han kunne jo altid sige nej, hvis det var. Selv om hun ville blive lidt ked af det, nu hvor det var så længe siden de sidst havde set hinanden. Gaia viste ikke hvordan regler præcis var inden for advokat verden, der var vel uskrevende regler, lige som alle andre steder. Hendes tanker blev hurtigt ledt over på hendes far igen da Johnny begyndte at snakke. Hun havde fået af vide før at kontoen burde, have været overført til hende, da hun fyldte 21 år, men hendes far havde snakket med banken og efter søsterens død havde han fået psykologen, til at skrive under på hun ikke var i stand til at, håndtere finasealle sager. Så han var skrevet op som hendes værge. Det havde været et helved at slippe ud af den sag, da hun flyttede, men efter hun havde skiftet bank havde det hjulpet lidt. "Ja det burde den, men den konto står stadig i min fars bank og ikke min egen, så han har et fast tag om den." Hun fulgte Johnny med øjne som han gik op til komoden, hun nikkede bekræftende da han sagde hendes efternavn. Det kom bag på hende at han stadig kunne huske det, men hun havde også altid syntes han havde haft en skarp hjerne, i forhold til nogle af hendes andre venner.

Gaia smillede sørgmodigt til ham, ja faderen, var en stor kanon. For det meste på grund af hans penge og den magt de havde over folk. Hun rynkede øjnebrynende, betød det Johnny ikke vill hjælpe hende? hun blev lidt forvirret og det skinnede igennem hendes øjne. "Jeg ved godt min far måske ikke lige er den der er sjovest at skulle føre en sag imod, men det han gør nu er ikke fair. Bare fordi han tror jeg træder ind på række lige som alle andre, når han befaler noget" Et flammende blik kom op i hendes øjne, hun havde sagt noget ligne det samme til hendes mor, en af de gange moren havde ringet for at give hende dårlig samvittighed. Hun ville ikke finde sig i at blive behandlet sådanne, hun havde ret til sit eget liv. "Den eneste grund til han holder på de penge er fordi han ved jeg har brug for dem og han venter bare på jeg knækker og kommer krybende tilbage" Hendes stemme var iskold og fuld af bitterhed. Hun forstod stadig ikke hvordan faderen kunne finde på at behandle hende sådanne. Gaia så op fra sine hænder, som hun havde siddet og knude mens hun talte. De blå øjne der bliv rettet mod Johnny var fyldt med hjælpeløshed. "Jeg ved at det kan være farligt at gå op mod min far. Men jeg ved ikke hvor jeg ellers kan gå hen eller hvad jeg skal gøre" Gaia så direkte på Johnny, for at se hvordan han tog det hun lige havde sagt. Hvor meget havde arbejdet forvandlede ham, ville han afvise hende bare fordi, det var Mr. Hunt, han skulle op imod. Hun håbbede det ikke, hun krydsede fingre for at han ikke var blevet alt for kynisk og ikke kun så i tal, som nogle af de andre advokater, hun havde snakket med gjorde.

Johnny nikkede lidt, for han hørte godt hvad hun sagde, imens at han læste i hendes fars sags mappe. Han blev faktisk lidt overrasket over den, fordi de fleste sager havde han faktisk vundet, der var få han havde tabt, men det var sikkert på grund af hans penge, så havde han også sikkert de bedste advokater som man overhovedet kunne få. Men de advokater sad ikke i den her bygning, ifølge dokumentet, men grunden til at dette dokument alligevel var i bygningen var fordi at hendes far havde været oppe at klage, en af de sjældne gange han ret faktisk havde tabt en sag. Dog slog Johnny øjnene væk fra dokumentet, da han kunne høre at Gaia's stemme havde forandret sig lidt, og da han kiggede på hende, kunne han ikke lade være med at ligge mærke til hendes blik. Han kunne godt fornemme noget had til hendes far, fra hendes side af. Men det var vel forståeligt? Når hun krævede det var ret mæssig var hendes, men at hun ikke måtte få det på grund af faren. Han kiggede dog væk, da hendes blik blev uskyldigt og fyldt med hjælpeløshed. Han bed sig lidt i læben og gnubbede kort sine øjne med sin ene hånd, før han lukkede mappen og satte sig tilbage ved sit skrivebord.

Han lagde sine hænder på skrivebordet imens han sagde, "Gaia.. Chancen for at vinde i mod din far bliver.. svær, næsten umulig.." startede han og fik kigget på hendes blik igen, han kunne ikke holde ud at se hende sådan, fordi selvom han ikke havde set hende i nogle år, så holdte han jo stadig meget af hende, selvom han godt viste at det ikke var nogen særlig god ide at blande følelser og arbejde, i hvert fald heller ikke når han ikke er 100% menneske. Han sukkede lidt og slog sit blik kort ned. Hans blik hvilede kort på de papirer som hun havde lagt på bordet lidt tidligere og tog så sin hånd hen og samlede dem op. "Men.. Jeg skal gøre et forsøg, jeg kan ikke love noget. Da din far har ret gode advokater, på grund af sine penge. Men jeg skal nok tage din sag op og kræve ret på at dit skal være dit" sagde han og gav et svagt smil fra sig, inden han lagde hendes papirer ned i sin skrivebords skuffe og lukkede den. Han ville læse dem igennem senere, lige nu, skulle han tænke igennem, hvordan han ville gribe denne sag an. Det ville jo være ret stort, hvis han kunne få denne sag igennem og gennemfører den, så hun kunne få sine penge. Men han glædede sig heller ikke til at se hendes skuffelse, hvis det ikke virkede. Han lænede sig tilbage i sin stol og gnubbede sin næseryg lidt med 2 fingre og kiggede så tænkende på Gaia. Han havde altid gået med fletninger da de gik i skole sammen, hun kom i skole hver dag med dem i virkelig lang tid, så det blev et kendetegn hos hende. Men nu var hendes hår løst. Han kunne ikke lade være med at smile lidt ved tanken, men det forsvandt lidt efter igen.

Gaia viste at hendes far var en hård nød at knække, det var denne her kamp bevis nok på. Hadet til faderen stak virkelig dybt. Ikke mindst fordi hun stadig bebrejdede ham for ikke at have gjort mere for søsteren. Det var nok også fordi hun bebrejde sig selv for ikke at have stået op for Clara over for faren og nu var det hele fors sent. Gaia rankede sig lidt, væk med de tanker, de ville bare sløre hendes hjerne også ville hun ikke kunne tænke klart. Og det ville hun få brug for i denne sag. Gaia lagde mærke til at han kiggede væk. Et undskyldene smil gled over hendes læber, det var ikke meningen at hun ville have Johnny til at føle sig utilpas til mode. Johnnys ord gjorde lidt ondt, men ikke i det mindste sande og hun ville heller have at han var ærlig over for hende så hun viste hvor hun stod henne. I stedet for at binde hende noget på ærmet. Men så var det vel det, hun havde prøvet og hendes far havde vundet denne kamp, men han ville ikke få hende endnu, ikke om så skulle kontakte bedsteforældrene. Gaia fulgte hans blik ned mod papirene og skulle til at sige noget, for at overbevis ham om i det mindste at prøve. Hun lukkede dog hurtigt munden da Johnny sagde noget igen.
Gaia åndede lettet op og lænede sig tilbage i stolen. så længe han bare ville prøve, ville der stadig være en lille chance og hun ville give ham alle de op lysninger han havde brug for. En pludselig indskydelse, fik hende til at hoppe op og give Johnny et stort kram. Det var først da hun havde givet ham et kram, det gik op for hende at det nok ikke var noget man gjorde, men hun var bare så glad for at han ville forsøge og samtidig med at hun var glad for at se ham igen. Hun smillede til ham. "Tak Johnny, er glad for du vil forsøge" sagde hun og så taknemmeligt på ham

Hun gik om for at sætte sig om på stolen igen, en tanke slog ned i hende og hun rødmede lidt og viste ikke helt om det ville være en godt nu hvor han tog sagde. Men hvis hun nu fik vent det rigtig, så ville det måske gå an. Før hun satte sig vendte hun sig om og glattede lidt på sin nederdel. "øhm, jeg tænkte om du måske ville diskutere sagen over noget mad eller en tår kaffe" Hun så forhåbningsfuldt på ham. Det behøvede jo ikke at være hjemme hos en af dem, men på en eller anden, cafe eller restaurant, så var det lidt mere officelt. Hun satte sig igen ned denne gang uden at falde eller være ved at snuble over sine egne ben.

Johnny så noget overrasket på hende, da hun lige pludselig var ovre ved ham og gav ham et kram. Han var ikke så vant til den slags kontakt, med kram, som ren faktisk betød noget. Han var bare mest vant til meningsløs sex. Så da hun slap ham igen, rømmede han sig lidt og rettede på sit sorte slips, selvom der ikke var noget at rette, det var nok den lidt pinlige situation, som fik ham til dette. Han rødmede ikke, for det var ikke noget som han gjorde tit og slet ikke foran piger, som han viste, han skulle se igen. Dog kom der en tanke op i ham, han var bange for at denne opgave, måske blev for personligt for dem begge. Men han viste heller ikke, hvordan hun ville reagere hvis han foreslog at han gav sagen videre til Mark, når han havde gennem tjekket den lidt, fra top til tå. For nu var Mark jo også en lidt bedre advokat end ham, han havde i hvert fald været i faget noget mere. Han kiggede op på hende og smilte lidt, som et tegn på at han var klar over at hun havde takket ham. Han fulgte hende lidt med blikket, da hun stoppede op og vendte sig i mod ham igen. Han løftede sit øjenbryn lidt, da han hørte hvad hun spurgte om og bed sig lidt i læben. Dog, kunne han ikke rigtig stå for at hun så forhåbningsfuldt på ham. Så han nikkede lidt og lænede sig tilbage i sin stol igen. "Jo, hvorfor ikke? Det skader vel ikke at være lidt ude i offentligheden også. Men, jeg har først fri om 20 min til en halv time. Så, ville det gøre dig noget at vente, eller?" spurgte han og lagde hovedet lidt på skrå, nok mest fordi at han ikke krævede at hun behøvede at vente. Han krævede heller ikke at det skulle være i dag, at de gjorde det, men bare så han var helt sikker.

Han blik blev taget væk fra Gaia, da hans kontor telefon ringede, den bragede ret højt inde i rummet, sikkert fordi der var så tæt herinde. Han kiggede lidt undskyldende på Gaia og tog derefter telefonen, det var han nød til, han var jo tros alt på arbejde stadigvæk. Gaia var blot en kunde i firmaets øjne, men i hans øjne var hun jo noget mere. Imens han talte i telefon, blev han mere professionel at se på igen, han sad med ret ryg i sin stol, dog ikke lænet så meget tilbage som før. En arm liggende på skrivebordet, imens hans fingre legede med en kuglepen og hans blik var ikke rettet på Gaia, fordi så ville han sikkert ikke kunne samle sig om at snakke i telefon.