Ahh, we meet again - Eve

Dato: 27.Juni
Dag: Onsdag
Sted: Clubben
Omgivelser: Andre mennesker
Vejr: Lunt
Tid: 21:00
Påklædning: Se Ava

Musikken pumpede i de store højtalere som hang på væggene og nogle enkle som stod nede på gulvet. Dem på væggene var sikkert som ekstra, hvis nu dem på gulvet gik i stykker eller blev smadret, så ændre lyden sig nok ikke. Hvad Joe lavede på clubben lige nu, kunne han ikke rigtig svare på, han plejede ikke at være der så tit, nok mest på grund af larmen som rungede i hans øre, fordi han havde en lidt bedre høresans end alle de andre mennesker, men også fordi han ikke gad det der med at de fulde piger, skulle hænge op og ned af ham, bare fordi de synes han så godt ud, og fordi han som regel altid sad alene. Selvf sad han alene, han havde ikke rigtig nogen andre at tage derind med, for han kendte ikke så mange mennesker rundt omkring i byerne, når man tænkte over hvor tit han var udenfor. Han havde kun boet i Deploratus i ca. 1 år, snart 2 var han sikker på. Og stadig lærte han nye mennesker at kende hele tiden, men de fleste blev til nogen bekendte og til sidst, så snakkede han slet ikke med dem mere. Han trængte til at møde nogle, som han viste han kunne holde kontakten med, nu var han jo også 25, så mon ikke at han snart skulle se at lidt gang i sit liv. Hans mor spurgte hele tiden ind til, hvordan han fik dame på, så han kunne begynde at stifte familie. Han synes det var ret irriterende at hans mor hele tiden, skulle blande sig i hans liv, når man tænkte på at han altså var 25. Men han kunne godt forstå hende, hans egen lillebror havde dame på og han var kun 16. Et lille suk sneg sig ud mellem læberne på Joe, hans læderjakke hang bag ved ham på bar stolen, men han holdte skam øje med at der ikke lige pludselig var en der huggede den. Han kørte din hånd gennem sit halv satte sorte hår og lod det falde som det nu havde lyst til, medmindre han fik det i øjet, så fjernede han det selvf. Han bed mærke i at hans øl flaske var tom og fik bestilt en ny, som kom hen til ham ret hurtigt. Han plejede nu heller ikke at drikke så tit, fordi han viste at han blev alt for snaksagelig når han fik for meget indenbords, men hvis han alligevel ikke havde selskab af nogen, så kunne han jo sagtens drikke, uden nogen problemer. Dog var der en yngre kvinde, der prøvede at charme sig ind på ham lidt efter, fordi han sad alene, men han ignorerede hende bare, så hun automatisk følte sig fornærmet og gik over til sine veninder igen. Joe kunne dog ikke lade være med at smile lidt over det, han kunne skam godt selv huske dengang han var yngre, da han flirtede meget og charmede sig ind på damerne, men det gjorde han dog ikke så meget mere.

Påklædning: https://2img.net/h/oi48.tinypic.com/2j2clzq.png
- Dog har hun ikke en tatovering.

En kølig vind føg hen over den fugtige jord, og blæste sammenkrummet skrald med sig hen over asfalten, som trukket af en hånd. Skygger dansede over asfalten, som en hjerteskærende beretning om efterladte hjerter, og sjæler der aldrig vil finde ro, men istedet må ty til mørkets vridende slanger.

De sidste, dybrøde stråler der endnu kunne skimtes fra den nedadgående sol badede hele byen i sit skær, og gav en illusion af at lige netop denne gade stod i flammer. Flammerne slikkede hen over asfalten, og nåede til enden af gaden, hvor skyggerne endelig havde fået overtaget, og havde dannet en mur som virkede uigennemtrængelig på lang afstand.

En elegant skikkelse syntes at smelte ud af mørket, med skyggerne klamrende omkring hendes krop, men for hvert skridt gled hun mere og mere ud fra deres iskolde greb. Med yndefulde, lange skridt bevægede hun sig fremad, imens hendes mørke hår blafrede legesygt i den svage vind, der endnu fejede igennem gaden.

Målbevidst førte hendes skridt til indgangen til Reggie, og med langsomme skridt trådte hun op af de få trin der førte op til døren. Et strålende smil blev sendt i retning af dørmanden, hvorefter hun trådte forbi hans blik, og ind i den mørklagte club, hvorfra musikken strømmede.

Hun balancerede let på de stiletter hun endnu engang var trukket i, og syntes ikke at bemærke musikken der var så høj, at det næsten virkede som om bassen pumpede i takt med hjertet i hendes krop, og førte blodet rundt i hendes årer. Hun kunne mærke trommehinden banke, og fingerspidserne snurre for hver gang bassen hamrede igennem lokalet.

Den hvide kjole der sluttede stramt om hendes krop, og fremhævede hver detalje på hendes krop, fulgte hendes bevægelser tæt. Eves elektriske, isblå øjne gennemsøgt4e dovent lokalet, som ledte hun efter noget bestemt. Uden held. Men dette syntes ikke at være specielt vigtigt, for hun virkede ikke slået ud af nederlaget.

Med et elegant smil drejede hun omkring på hælen, og syntes at skubbe menneskemængden af pulserende kroppe dækket af sved og alkohol væk uden at røre dem. Hun nåede hen til baren, og lod sig glide ned på den bløde barstol, så læderet gled hen over hendes nøgne ben.

Hendes intense blik fangede bartenderen.

"Just give me something with a lot of alcohol."

Hendes lave, bløde stemme smøg sig igennem musikken pumpende bas, og utroligt nok lykkedes det bartenderen at høre hendes ord, for han nikkede kort, og forsvandt ud gennem en dør. Hendes blik gled hastigt over mængden, inden det kom tilbage til døren bartenderen var forsvundet ud af.

Og så fløj det tilbage.

"Wait .. Joe? Joe Thomsen?"

Hun hævede yndefuldt et øjenbryn, og tippede hovedet en smule på skrå, imens hun indgående betragtede sin sidemand, med et blik der emmede af forvirring og overraskelse. Hun løftede tøvende en hånd, og løftede samtidig en af de lange, slanke fingre. Med en fuldstændig idiotisk tankegang viftede hun fingrene foran vedkommenes ansigt.

If this isn't Joe ... Then I'll come in here ever again.

((OOC: Sorry tiden, jeg er vidst ikke så kreativ;) ))