den skønne aften-Rosa

dato Onsdag d. 31/10-12.

tid 20:20.

sted en smuk park med masser af natur og skønhed.

omgivelser ikke mange dog et par stykker der er ude og nyde aften.

årstid vinter solen går meget hurtigt ned.

vejr det er en smule mørkt og solen er gået ned, men man kan ane noget af solnedgangen.

påklædning et par stramme jeans, en svag midnats blå høj halsede trøje og et par sorte stilletter


Carmilla stod igen lænet op af det samme træ som hun altid havde lænet sig op af ved det samme tidspunkt på dagen, lige efter solnedgang, det tidspunkt hvor man stadig kunne ane lidt af det lyserøde. hendes elektriske blå øjne indfangede næsten alle detaljer af denne park, dette smukke sted, dette sted fik hende til at slappe af, være rolig, glemme alt om sin hungrende sult.
hun lagde armene over kors og fjernede sig lidt fra den hårde stamme, små mærker havde dannet sig i den svage blå trøje, med en fint strøg var det væk og hun gik hen mod en bænk hvor hun satte sig og lod sig læne tilbage, prøvede at slappe af, men efterhånden var der lidt mange mennesker. hun bed sig i læben og så rundt på nogle af dem der løb i de kort halsede toppe, så man næsten kunne se pulsåren hamre hårdt mod huden.
hun blinkede og fokuserede i stedet mod himlen, stille lagde hun hoved tilbage og stirrede op mod himlen, talte stjerne, fik tiden til at gå, prøvede at fjerne det, prøvede at være normal "hvorfor skulle det ske" spurte hun stille og rystede hoved af sig selv og sin lille "forbandelse" som hun kaldte det, for det var det det var, det var alt sammen hans skyld, ham der havde gjort dette ved hende. hun sukkede og lod blikket glide rundt i håb om at finde noget andet at lade sin koncentration falde på

Rosa kom gående i parken i sine fine sorte stiletter med nitter på, sin sorte top, som vidste noget af hendes lyse skin og hendes navle piercing, med blodrød sten i, og et par mørke jeans. Hendes lange lyse hår hang ned af hendes ryg, med lettere bølger i og svang let frem og tilbage når hun tog et skridt. Hun havde et lille smil på læben, og kiggede rundt med sine nødde brune øjne. Hun fik øje på en bænk hvor der allerede sad en pige, og lagde hovedet let på skrå af ren nysgerrighed, og gik forsigtigt der hen og satte sig, men lidt væk fra den anden pige. Rosa vidste ikke rigtig om hun skulle sige noget, eller bare lade vær og sidde for sig selv. Hun kiggede af slappende op på himmelen, og trak vejret roligt og stille.

hun stirrede ud i luften med tomme øjne og nynnede stille en sang hun kunne huske, en smuk stille melodi, varm som trist, det hele blandede sig sammen i en smuk nynnen, stille knipsede hun i fingrene og en gadelampe gik ud.
hun blev straks opmærksom på at der kom en anden hen og satte sig et stykke væk fra hende, nysgerrigheden overmandede hende og hun vendte blikket mod hende og hævede det ene øjenbryn, hun smilede og en smule sult vidste sig i hendes øjne, ikke at hun direkte ville gøre noget ved denne pige, men hun havde været sulten hele aften, og kunne ikke rigtigt gøre for det, da det kom et svag rød skær over dem

Rosa kunne ikke lade vær med at smile lidt for sig selv, das hun hørte at pigen der sad bænken nynnede for sig selv, ligesom hun selv kunne finde på når hun kede sig, eller tænkte over en masse ting. Rosa betraktede hende lidt med et nysgerrigt blik, inden hun kiggede ned på sine sko, og lagde sit hovede lettere på skrå, fordi hendes tanker begyndte at vandre ud i det fri.
Rosa smilte venligt og høftligt da hun så at pigen kiggede på hende, og fik øje kontakt med hende, med sine nødde brune øjne.