Nothing in common //Rosa//

Dato: Fredag 04-07-2012
Tid: 16
Årstid: Sommer
Vejr: Blæsende, men varmt
Sted: Benjamin centret, 2 etage
Omgivelser: Masser af butikker og mennesker
Påklædning: En sort trøje og et par grå jogging bukser samt et par sorte gummisko

Cally havde lige været inde og købe en hel ny sort silke kjole, uden stropper, selvfølgelig til hendes arbejde.
Hun kig og kiggede på de andre butikker, der var ret mange sko butikker, men der var ikke en der havde de samme sko, som de andre sko butikker.
Hun ser en lille cafe, og sætter sig ind, kommer der hurtig en spinkel lille pige hen "Vil du have noget" Cally smiler venligt til pigen *Ja, dig* hun fnøs af sin tanke "Nej tak" pigen kig væk igen, og Cally kiggede efter hende og slikkede sig om munden, *Nej, ikke endnu, når du kommer hjem*
Hun tog sin pose og med sin nye kjole, og fiskede efter sin mobil, den lå helt nede i bunden af posen, hun fik endelig fat i den, og hun kiggede på displayet, der var ikke noget hun skulle tjekke lige nu, hun lagde den på bordet.

Rosa kom ud fra sin yndlings butik, med en fem forskellige poser i hænderne. Hun havde fået købt en masse fantastisk tøj, sko og smykker til sig selv, som hun altid gjorde når hun var ude at shoppe alene. Hun kiggede rundt med sine nøddebrune øjne, og fik øje på en musik butik som hun ikke havde været inde i endnu. Et smil kom frem på hendes glinsende læber, mens hun gik hen mod butikken. Hun tabte pludseligt en af sine poser, et stykke væk fra et bord hvor der sad en ung kvinde for sig selv. Rosa bandede stille for sig selv, og samlede posen op igen. Rosa var iført et par stramme hullede jeans, en sort top som ikke dækkede noget af hendes mave, så man kunne se hendes sølv farvede navlepiercing med blodrød sten i.

Cally kiggede koldt op da hun hørte noget ramme gulvet, *en pose* hun kiggede lidt længere op, hvor mon den kom fra, i det hun så op mødte hendes blik en pige, der stod med ret mange poser, efter Callys smag.
Hun kiggede lidt halv undrende på pigen, hun var engel hun kunne mærke det, hun havde en energi som selv et menneske aldrig kunne have, en engel, ikke lige hvad hun ville ønske hun skulle møde, men for ikke at afslører hvad hun var med det samme, selvom hun nok også kun e mærke hvad hun var, greb Cally fat om posen pigen havde tabt og gav pigen sin pose tilbage, i det Cally smilte til hende, men ikke et særligt stort smil eller glad, det var mere et tvunget smil, og man lagde tydeligt mærke til det, da hendes læber vibrerede ret meget, og at det hurtigt forsvandt igen.
"her, det mår være din"
Hun kiggede på posen og kiggede så op på pigen igen, men hun smilte ikke, hun havde et koldt blik i øjet, et så koldt blik, af selv den varmeste person, ville få kuldegysninger.

Rosa bandede stille for sig selv over at hun havde tabt posen, og fik et chock da en tog fat i den og rakte den til hende. Hun kiggede hurtigt og undrerne op på den havde taget fat i posen, og kunne hurtigt mærke at det var et væsen. Rosa smilte forsigtigt til den unge kvinde, "Mange tak for hjælpen." Sagde hun så venligt hun kunne, og kiggede hende i øjene med et roligt blik, i sine nøddebrune øjne. Rosa tog fat i sin pose igen, og bukkede let hovedet for at vise sin tak. Da hun tog fat i posen gjorde hun alt hvad hun kunne for ikke at røre ved hende, for hun var ikke meget for at røre folk hun ikke kendte. Hun kiggede igen på pigen, og kunne tydeligt se at hun ikke var glad, men hvad mon der var galt? Rosa lagde hovedet let på skrå, men rystede så på hovedet for at komme til sig selv igen.

Hendes smil forsvandt da pigen lagde hovede på skrå *hvad er det med hende* Cally blev enig med sig selv at hun nok bare havde været stenet et øjeblik, da pigen rystede på hovedet.
Cally kiggede ned på det metal bor hun sad ved, men kiggede så på pigen igen og fik et rigtig smil på læben "Hej" hun sagde det koldt som om intet var sket som om pigen overhovedet ikke havde tabt sin pose eller havde været der før nu.
Hun kiggede med et tomt blik mod pigen, og hendes smil forsvandt igen.

Rosa så at hendes smil forsvandt, og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, eller sige til hende. Hun bed sig lidt i læben, og kiggede væk fra hende, hvad mon hun havde gjort galt siden hendes smil forsvandt så pludseligt?? Rosa kunne slet ikke forstå det, men hun ville ikke til at spørgere hende om det. Rosa hørte hendes stemme igen, og kiggede over på hende igen. "Heisa." Sagde Rosa blidt, og smilte forsigtigt til hende igen.