A little angel in the vampire household.

han hørte hende godt men valgte at lade være med at svare hende. da han havde skiftet betragtede han kort sig selv i spejlet men lukkede så døren op og satte sig i sengen hos silvia. "hej igen" sagde han stille og så på teen.

Silvia rejste sig op, gik rogligt hen over gulvet og lage en hånd på hans skulder. Hun rettede lidt på ærmet og gav slip hvorefetr hu ntrådte til siden så han kunne komme hen til sengen"jeg hentede en muffin til dig vis du er lidt sulten"

han så på da hun rettede på hans tøj og smilte kort selvom han ikke vidste hvorfor. han betragtede muffinen og først nu opdagede hanat han faktisk også var sulten "mange tak...det var betænksomt af dig" sagde han med et svagt smil og tog muffinenen i hånden og tog en bid. "det smager godt" komplimenterede han hende.

Silvia smilede stadig ikke og sænkede blot hoved så det røde hårdækkede hendes smukke blege ansigt. "Det var så lidt", sagde hun i en lav stemme der nærmest lød hul, som om hun holdte sorgen presset tilbage så hun ikke sagde sine ord i en trist tone.

han bemærkede hendes lidt triste stemme og lagde mufinen fra sig. godt nok var hun en slags fjende men hun havde jo hjulpet ham og sådan noget så nu kunne han vel godt belønne hendes gæstfrihed "hey...er der noget galt?" spurgte han i en bekymret stemme.

"og hvorfor spørg du om det?..jeg kan se og mærke frygten i dig..øjeblikket jeg lader dig alene vil du løbe skrigende væk..som alle gør", sagde hun og holdte hoved nede så han ikke fik øjenkontakt.

jared, som overhovedet ikke var bange for hende lige i øjeblikket, lagde hovedet på skrå og så undrende på hende "jeg er da ikke bange for dig? og nej jeg vil ikke flygte når du på et tidspunk slipper mig ud" forsikrede han hende og havde egentlig ikke tænkt på sig selv som en fange i dette palæ, men mere som en besøgende eller noget i den stil.

Silvia sukkede blot og vendte sig imod ham, stadig med hoved bøjet ned af. Silvia aede ham let over håret før hun mødte hans blik med sit. "Og hvorfor har du ikke lyst til det?..jeg kunne jo når som helst jeg ville dræbe dig...frygter du ikke for dit liv?"

han lukkede øjnene da hun aede ham og det mindede ham lidt om en hund med sin ejer. han smilede kort ved tanken, men hørte så hvad silvia sagde "hmm....jeg har ikke rigtig tænkt på det påden måde..." svarede han oprigtigt og så ned "jeg ved ikke...ihvertfald frygter jeg dig ikke"sluttede han og trak på skuldrene. han havde en lille anelse om hvad hendes næste træk ville være...chok....

Som han havde anet, så var hendes reaction nemlig shock. Den unge varmpyr så på englen som om han lige havde slået hende eller nået. "..Hm..du er et lille fjols", sagde hun og lage en hånd på hans kind"det kan være farligt ikke at frygte os"

han kunne tydeligt fornemme på hende at hun var chokeret og han smilte varmt til hende for at få hende til at bløde lidt op.
"jeg ved det...det er du ikke den første til at påstå" svarede han igen oprigtigt og smilede ironisk "jeg er blevet nakket for min dumhed før.." flere havde jo benyttet sig af hans dumdristighed og havde enten bidt ham eller udnyttet ham til skumle ting. et koldt gys løb ned af hans ryg da hun lagde hånden på hans kind...

Silvia betragtede ham i stilhed som om hun bedømmede ham. Hun tog hans varme, rystende hånd i sin og holdte den imod hindanden så hun kunne føle hans varme og han kunne føle hendes kulde. "Hvorfor er du så sikker på at jeg ikke bare vil udnytte dig?, holde dig her som min blodbank måske?"

han lukkede let øjnene da hun holdt hendes hånd op mod hans og åbnede munden for at sige noget, men bestemte sig for at lade vær. han så på hende med et tøvende blik "det kan jeg heller ikke være sikker på...jeg tager bare chancen" sagde han stille.

"..nyskerighed dræbte katten..", sagde hun stille og lænede sig ind over ham igen, denne gang holdte hun ham nede ved at holde hans hænder over hoved. Hun sænkede hoved så hendes hår hang omkring hans ansigt så alt hvad han kunne se var hendes ansigt og det røde hår.

han gispede af overraskelse og chok da hun lænede sig ned og holdt ham fast, men bed det hurtigt i sig og vendte hovedet væk fra hende da hun sænkede det røde hår ned over ham. han trak ikke vejret men ventede bare på hendes næste træk. "men...hvad vil du mig så?" hviskede han åndeløst og bed sig nervøst i læben.

Silvia kunne endnu engang udnytte fordelen ved at være varmpyr og behøvede kun en hånd til at holde hans hænder over hoved på ham. Hun gled en hånd op langs hans hals, hvor de to små sår var, og lage den på hans kind. "...Gæt", sagde hun blot ,g så ned i hans øjne.

han bed sig endnu hårdere i læben og blodet begyndte at pible frem hvilket ikke var så praktisk i en situation som denne. "silvia...det ender med at jeg dør af blodmangel hvis du forsætter sådan her" hviskede han næsten uhørligt men så stadig ikke på hende.

"shhh...jeg har jo ikke taget mere af dit blod..endnu", sagde hun og lage sine læber over hans. Hun brugte sin tunge til at slikke blodet af hans læbe og så ham ind i øjne for at se hans reaction.

han stivnede da hun slikkede blodet af hans læbe "endnu.." gentog han hviskede og prøvede at få sine arme fri fra hendes greb. okay, hvor liderlig havde man lige lov til at være? silvia gik langt over jared's grænse og forstod det åbenbart ikke.

//hov hov du, hun er ikke liderligxD, engleblod er bare hendes ynglingsblod//


Silvia gav helt slip på han og satte sig op igen. Hun slikkede sine læber ren fra blod og så ned på ham med mørke øjne.

//er hun ikkeOo det lyder virkelig sådan//


da silvia gav slip på jared trak han sine arme til sig og rykkede sig hurtigt tilbage til han ikke kunne komme længere pga væggen. han trak benene op og lagde armene om dem, ellers stirrede han bare på silvia. han var så småt begyndt at blive bange for hende og det hun kunne gøre. selvfølgelig kunne han bruge sin evne til at imitere en vampyr, og dermed få de krafter der ville svare til en vampyr på hans alder, men han ville ikke kunne stille noget op mod silvia der hun jo var langt mere øvet i det at være vampyr, og derfor sagtens ville kunne overmande ham.

//ja jeg overdrev nok lidt med detxD//


Silvia betragtede ham nu blot. Underligt nok rejste hun sig og tog e håndspejl der lå på hendes skrivebord. Hun satte sig ned i sengen igen og holdte det op så han så ind i sit eget bange ansigt"..kan du se?..du frygter mig..du vil løbe væk"

han stirrede bare ind i spejlet et parsekunder efter men lod så sit blik falde på silvia bagved. underligt nok smilte han bare af hendes bemærkning og lo lavmælt af det "vil det sige du har tænkt dig at beholde mig her?" spurgte han - stadig leende...

Silvia så nu på ham som om hand var sindsyg, han var den mærkeligste engel, nej, væsen, hun nogensinde havde snakket med. Hun lage spejlet på natbordet og betragtede ham blot nu"..hvorfor griner du?"

jared bemærkede silvia's blik og hendes ansigts udtryk "hvem er bange for hvem?..." spurgte han stille og forventede ikke et svar, men smilede bare fortsat. han lagde hovedet på skrå og betragtede hendes øjne "hvad jeg griner af? tja, der er så mange ting der er morsomme ligenu..." helt ærligt vidste han det faktisk ikke men han havde bare fået en lyst til at grine. "men.." hviskede han "..du besvarede ikke mit spørgsmål"