A lonley wolf in the house of god.

Dato : 11. november
Årstid : Efterår
Dag : Søndag
Vejr : Køligt og klar himmel
Sted : Kirken
Tid : Ved midnat
Omgivelser : Ingen


Lucifer sukkede let og sænkede hoved. Han sad i skyggen af korset og betragtede de gamle malerier i loftet på den gamle kirke md forundrende øjne, kirken var et af de få steder han kunne samle tankerne og finde ro. Han kørte en hånd i gennem sit korte sorte hår og tændte en smøg.

Eolith dalede ned fra himlen med sine vinger og landede let på benene foran den store kirkedør. Som den flittige engel han var, besøgte han kirken jævnligt, specielt på tider som disse, når der ingen befolkning var. Han åbnede den store dør og gik indenfor, hvor der egentlig var ret lyst, taget i betragtning af, at det var lidt over midnat. Han sukkede let, gik længere ind i kirken, uden at tage notes af Lucifer.

Lucifer hørte godt at dørene gik op, men han bekymrede sig virkelig ikke for hvem det var, nok bare en lille engel som ville be en bøn til den store herre. Han tog et godt sug af smøgen og lænede sig tilbage imod den kolde stenvæg i skyggen af korset ved alteret, smøgen og den kolde væg imod hans bare overkrop hjalp på hans hovedpine.

Eftersom Eolith kom gående ind i kirken, kunne han lugte en varulv, blandet med lugten af røg. Han så sig i et øjeblik chokkeret omkring, men blev mere rolig, idet han genkendte varulven. "Lucifer..?" Spurgte han, da han endnu ikke var sikker på om det nu var den rigtige varulv. Han kvælte hurtigt de ord han skulle til at sige, da han helt havde glemt, hvor meget han havde forandret sig siden den tid, hvor han var 'Eolith'. Nu var han jo bare den almindelige dreng, der hverken røg, gik med make-up, havde langt hår eller for den sags skyld havde sex med folk. Han bed sig svagt i læben, og tog sig til armen. Det mindede ham alt for mange ting netop i det øjeblik.

"hm, eolith?..", sagde han og skimmede lidt den "nye", eolith, han så i hvertfald lidt bedre ud ind den eolith som havde opmunteret ham og en anden varulv til sex i skoven for et par uger siden. Han tog et langt sug af smøgen før han slukkede den, rejste sig og gik rogligt hen til den lidt lavere engel. Han så ned på ham med et rogligt blik, der var intet lyst, ingen vrede, bare et rogligt og venlidt blik fra den smukke stærke "ulve mand"

*Eolith.. Ah ja...* Tænkte han en smule forvirret. Han nikkede stumt og så på ham. Utroligt nok kunne Lucifer let genkende ham med sit meget mere naturlige look. "Ja.. Jeg hedder sådanset Charlie..." Svarede han stille, og vidste egentlig ikke hvad han skulle sige.

"hmmm jaså..nyt look, nyt navn..ny dig", sagde han og klappede ham let på hoved. "Jeg kan forstille mig du ville be til din herre..forsæt endelig", sagde han og satte sig på den nærmeste aflange bænk for at ryge vidre uden at forstyre englen.

"Åh.. Ehm.. Jeg tror ikke rigtig på gud" Svarede Eolith og så på ham. Han svarede ikke rigtig på det første, da det på en eller anden måde var pinligt. "Jeg kommer her kun for at kigge på billederne af engle...". Han smilte forsigtigt, men droppede det hurtigt igen.

"hmm..så kom og set dig", sagde han og klappede en enkel gang på bænken ved hans venstre side. Han slukkede smøgen i hånden før han tændte en ny og så op i loftet. Lys væsner havde aldrig intreseret ham meget, men de billeder var jo flotte..

Eolith rystede på hovedet, da han følte, at det ikke var nogen god ide at være sammen med nogen fra sin fortid, også selvom at Lucifer jo ikke var spor ondsindet eller noget. "Jeg ved ikke... Jeg ehm... Jeg burde gå hjem" Sagde han og så skamfuldt ned i jorden.

Han sukkede kort,"Eo...Charlie, du skal ikke være bange, at slappe lidt af og beundrer bileldr er skam ikke spor farligt..desuden, er du ikke den eneste som har ændret sig..jeg har fået styr på de dyriske lyster for lang tid siden, så du skal ikke være bange for jeg skader dig"

"Jeg ved godt du ikke skader mig" Skyndte han sig hurtigt at sige "Det er bare... Jeg burde ikke snakke med nogen på denne tid...". Han sukkede stille og lynede lidt op og ned på sin trøje.

"hmmm, nej, du har jo lagt hele dit liv om", sagde han lidt eftertænktsomt og slukkede sin smøg ved at rejse sig og træde på den. Han gik over marmor gulvet, lage en stærk hånd på Eolith`s skulder og så ned på ham"så lad mig følge dig hjem...man ved jo ikke hvad man kan møde"