Alone Wolf 1 meets Alone Wolf 2

EP: Hasanain


Mørket havde for længst lang sig over stedet. De sidste flyvemaskiner og færger var allerede ved at tage af sted, også vil stemningen her være stille.
Næsten stille. For i kælderen foregik der noget. Noget som de fleste sjældent mødte. De fleste mennesker vil aldrig nogensinde møde det.
”Hold jeres fucking kæft og tag sækken! Jeg indhenter jer senere!” blev der råbt. En blondhåret mand stod foran døren og råbte af nogen. Det var umuligt at se, hvem der blev råbt ad, men det var helt klart, at denne blondhårede mand havde magten over dem.
En person stod bag ved døren og lyttede intens med. Denne kvinde var på jagt. Dusørjæger var hun. Emery. Hendes hjerte sprang glædeligt af sted, mens hun koncentrerede sig om stemmen. Hun var hundrede procent sikker på, at manden var den person hun ledte efter. Hun vidste udmærket godt, at de var i gang med at smugle hash, men det var ikke det hun var kommet efter. Hun var kommet efter den blonde.

”Af sted. Og pas på!” døren åbnede sig, og Emery nåede lige at trække sig væk fra døren. Hun bevægede sig langs væggen, og lod mørket omslutte hende. Tre unge drenge kom frem, og de lignede alle spøgelser. De var helt klart bange for den blonde fyr. Emery fandt sin pistol frem, og kiggede lidt rundt for at se om hun kunne flygte, hvis det nu viste sig, at den blonde fyr havde våben på sig. Hun var jo ikke udødelig.
”Hundehoveder. Tænk at jeg skal slæbes rundt med sådan nogle”. Den blonde mand var kommet ud som den sidste. Han røg en fed, og lignede en der skulle til at falde død om. Emery smilede skævt og løftede sit våben imod manden, men i det hun skulle aftrykke, hørte hun en lille stemme bag sig. Hun kiggede forskrækket tilbage og opdagede en lille pige. ”Hvem der!” råbte han, og Emery kunne høre, at hans stemme rystede. Han trak sin pistol frem og gik imod det sted hun stod. Hun kiggede ondt på pigen og bandede. Tog hende op, og begyndte at løbe. Pigen græd selvfølgelig, og den blonde gut havde opdaget dem. ”Hvad fanden laver du her, din møgunge! Hold så kæft!” Emery fattede ikke en brik, men hun huskede stille, at der var en lille pige der var forsvundet fra lufthavnen i går morges, så det kunne være hende her. Men i så fald betød det, at hun nu skulle sørge for to liv. En stærk person ville kunne beskytte sig selv, men en endnu stærkere ville kunne beskytte en anden.

”Hør på mig!” sagde hun forpustet, og kunne se en patruljevogn længere henne. Den var sikkert på jagt efter den lille pige. Den lille pige græd ikke længere, men kiggede undrende på Emery, som havde sænket farten. Den blonde mand var åbenbart langsom. ”Du skal glemme hvad du så, okay? Du må ikke fortælle det til nogen, og hvis du så meget åbner din kæft, så lover jeg dig, at jeg hjemsøger dig” sagde Emery og pigen nikkede. Emery stolede selvfølgelig ikke på hende og vente ryggen til. Pigen begyndte at løbe sin vej. Nu skulle hun bare finde ham. Han kan ikke have nået langt.
Pistolen var fremme igen, og benene gav al det de havde. En dusørjægeres job var fandeme overraskende.

I dag havde været en dejlig dag normalt, og lufthavns tjeneste var ret dejligt, det var varmt og man var en autoritet folk så, ham og hans partner havde haft en rolig dag, folk havde ikke dannet problemer og intet underligt havde vist sig. Efter 9-11 Havde politiet patruljeret i lufthavnene på en daglig basis sammen med sikkerhedsfolkene og hjulpet hinanden i de forskellige situationer der kunne opstå i lufthavnen, og gjorde også at folk opførte sig mere pænt, som en form for forebyggelse af kriminalitet.

Julius og hans partner sad i deres patrulje vogn om natten og slappede af, de havde siddet i bilen og ventet på et kald for at komme videre men indtil videre sad de der bare og kiggede ud af vinduerne mens de snakkede, humøret var højt. Hans partner var en kvinde i midten af tyverne, hun havde været betjent lige så længe han havde officielt i hvert fald, han havde levet lidt længere. Samt en gang for længe siden været en af de mange irer i det Amerikanske politi.

Pludseligt kiggede de begge ud af vinduet og så en kvinde slippe en lille pige hvorefter at kvinden trak våben og sigtede mod nogle mænd. de begge sad et par sekunder og måbede lidt over den dumdristighed disse folk viste, "Call on backup" sagde han til hans partner Paterson. Han åbnede døren og steg ud. Fordi at de ikke havde været helt færdig bar de begge stadig skudsikker vest og havde en MP5. Han lukkede døren og fik fat i den lille pige og fik hende hurtigt om bag bilen hvor hans partner også steg ud.

Han rækte ind fra den anden side hvor bilen dækkede dem fra alle disse galningen og lavede et kort hyl med sirenen for at gøre deres ankomst klar, før han tog mikrofonen og talte ind i den "This is the Royal Canadian Police, put down your weapon and put your hands on your head" Sagde han med en autoritær stemme før han tog begge hænder på våbenet og var knælet bag fronten af politi bilen, mens hans partner stod og sigtede over taget. de begge vidste ikke helt hvad der var gang i men de var sikker på at det her ikke ville ende godt.